
MY EVENING NEWS: Powerpars musiktjeneste er i krise og andre aftennyheder
Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis
Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Tidal er i krise
Musiktjenesten Tidal er i økonomiske problemer. Det er ikke den eneste musikudbyder, der problemer med kapitalen. Selv om tjenesten Spotify for længst har revolutioneret måden, vi hører musik på, og er i vækst, kører virksomheden med underskud. Det skriver DR.
Tidal, der hed Wimp, indtil det blev købt af den amerikanske rapper Jay Z, er gået fra et tab i 2014 på godt 70 millioner kroner til 186 millioner kroner i 2015. Det første år, hvor Jay Z havde siddet på direktørposten. Trods underskud var omsætningen dog vokset.
Men ud over et underskud skal Tidal ifølge flere aviser også have en bunke af ubetalte regninger til blandt andre musikfestivaler.

Dong-salget skal undersøges
Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen undersøge, hvordan Dong og Finansministeriet har fastsat den pris, som Dong blev solgt for til Goldman Sachs, efter flere har rejst kritik om, at selskabet blev solgt for billigt. Det skriver DR.
I skrivende stund er der ikke flere oplysninger i sagen.

Stor ståhej over Johanne Schmidt Nielsens huskøb
Johanne Schmidt Nielsen har ifølge SE og HØR købt en villa i Valby til lidt over seks millioner kroner. Det betyder, at hun flytter fra Blågardsgade på Nørrebro og ud til udkanten af København med sin kæreste og hans to børn. Men flere har reageret på politikerens huskøb, for køb af privat ejendom er en af de sager, Enhedslisten kæmper imod, da det er dyrt for samfundet.
Blandt andre Børsens lederskribent og assisterende debatredaktør, Lisbet Røge Jensen, er kommet op af stolen. I et indlæg i avisen skriver hun:
– Staten mister altså, i Enhedslistens optik, muligheder, når individer som Johanne Schmidt-Nielsen ejer ejendom. Til gengæld opnår hun selv muligheder: God plads til venner og familie, små barnefødder i det bløde græs en dag, lange lyse grillaftener i haven og alle de andre måder, hvorpå vi hver især ”udnytter ressourcerne”.

København kan være tæt på poppende boligboble
Boligpriserne i København er nu steget så meget, at Nationalbanken mener, det både er bekymrende og uholdbart. Det skriver Ritzau.
– Det kan ikke helt afvises, at prisudviklingen skyldes højere indkomster og lavere renter. Men der er en risiko for, at priserne presses op af spekulative opkøb, så prisniveauet ikke udelukkende afspejler underliggende fundamentale forhold, lyder det fra Nationalbanken.
Stigningerne i priserne bekymrer, fordi boligejere i København er dårligere rustet til rentestigninger end andre steder i af landet.
