Læs også:

Close

MY MORNING NEWS: Clinton vandt nattens debat og andre morgennyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Efter nattens kandidatdebat: Clinton vandt første runde

Hillary Clinton og Donald Trump mødtes i den første af en række debatter mellem de to præsidentkandidater. Ifølge CNN siger en meningsmåling, at 62 procent mener, at Clinton vandt og 27 procent mener, at Trump vandt debatten.

Ifølge DR var det en eksplosiv debat, hvor begge kandidater fik stød ind, men hvor Clinton kom bedst ud af kampen. Trumps store problem var, at han flere gange i debatten sagde ting, der ikke passede.

CNN’s vælgeranalyse viser også, at vælgerne siger, at Clinton var bedre til at forklare sine synspunkter og havde en bedre forståelse for de problematikker, de to kandidater debatterede. Vælgerne havde også indtryk af, at Clinton var bedre til at tale om de bekymringer, vælgerne kunne have over at have hende som præsident.

Efter nattens kandidatdebat: Clinton vandt første runde. (Foto: Polfoto)
Efter nattens kandidatdebat: Clinton vandt første runde. (Foto: Polfoto)

NASA har måske fundet hav på en af Jupiters måner

NASA mener, at de har fundet et stort ocean under isen på Jupiters måne Europa. Det skriver Ritzau.

Forskerne har brugt teleskobet Hubble til deres opdagelse. Grunden til, at man mener, der er et ocean, er, at der er mønstre på overfladen af Europa, der kan være kommet af geysere, der har brudt overfladen.

Nu skal man se, om det er saltvand eller helt rent vand, for det er afgørende for, at der kan findes levende organismer i vandet.

Månen Europa er en af de største af Jupiters mange måner og den sjettestørste måne i solsystemet. Den blev opdaget af Galileo i 1610.

NASA har måske fundet hav på Jupiters måne. (Foto: Polfoto)
NASA har måske fundet hav på en af Jupiters måner. (Foto: Polfoto)

Elever ville have hævn over efterskole: »Flæk dem, tak«

En flok hjemsendte efterskoleelever bad medlemmer af Facebook-gruppen Offensimentum om at “fucke” Billeshave Efterskoles Facebookside op. Teenagerne ville hævne sig på skolen, efter de var blevet sendt hjem for at ryge hash. Det skriver Berlingske.

Elever fra Billeshave Efterskole beder Offensimentums 41.600 medlemmer i alderen 10 til slut teenageårene om hjælp til at chikanere skolen.

– Vi beder nu om, at I fucker Billeshaves Facebook-side op igen, skriver eleven og indsætter et link til efterskolens Facebook-side, mens en kvindelig elev på efterskolen vælger at dele nummeret på skolens vagttelefon med en opfordring om at: “Flæk dem, tak”.

Forstander Thomas Meier kendte ikke til opslaget, før han blev kontaktet af Berlingske dagen efter, at det var blevet slået op, men klog af skade havde efteryskolen allerede lukket sin Facebook-side ned, da det ikke er første gang, eleverne prøver at lave en shitstorm, fordi de vil hævne sig over konsekvenserne ved ikke at følge skolens regler. I foråret oplevede skolen nemlig en lignende situation, da den sendte nogle elever hjem.

– Det er demotiverende, at vi har nogle elever, som laver ting, de ikke skal, selv om de kender reglerne. Alligevel virker det ikke, som om eleverne forstår, at de har gjort noget forkert, når nogle opfordrer til sådan noget, siger forstander Thomas Meier.

Han opfatter de unges opførsel som typisk for tidsånden og tror, at teenagerne glemmer at tænke over, hvad de skriver, fordi de ikke står ansigt til ansigt med modtageren.

Offensimentum er også en side, hvor unge deler nøgenbilleder. Læs mere om det her: Nøgenbilleder: Piger er lige så slemme til at dele som drenge

Elever ville have hævn over efterskole: »Flæk dem, tak«. (Foto: Polfoto)
Elever ville have hævn over efterskole: »Flæk dem, tak«. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·