
Redaktionens favoritter fra ELLE Style Awards 2016
I går aftes blev modebranchens største talenter og danske modebrands kåret ved ELLE Style Awards 2016, som foregik i DR’s Koncertsal. Vi har fundet vores fem favoritkjoler fra den røde løber
I går var toppen af den danske modebranche samlet i DR’s Koncerthus, hvor man blandt andet kunne finde danske celebrities som Medina, Christiane Schaumburg-Müller og Christopher (der blev kåret som årets mand) på den røde løber.
Vi har samlet vores fem favoritkjoler fra gårsdagens eksklusive begivenhed.
Farverige Medina
Medina havde en smuk turkis kjole på fra designeren Elsa Adams. Kjolen er både vovet, feminin, sommerlig og unik, og står rigtig godt til Medinas smukke karaktertræk. Vi tager hatten af for Medinas valg og håber, vi ser endnu flere farverige valg hen over sommeren.
(Foto: PR)
Elegante Birgitte Hjort Sørensen
Birgitte strålede på den røde løber i sit elegante hvide outfit. Underdelen har et smukt havfruelook, der giver elegance og en meget fin kontrast til overdelen, som er designet i forskellige længder.
(Foto: PR)
Gravide Christiane Schaumburg-Müller i unik couture
Christiane havde en unik og dekorativ kjole på, designet af den legendariske Jesper Høvring. Christiane havde fået Julie Wettergren til at male blomsterprint på stoffet – et perfekt match til ELLEs smukke univers.
(Foto: PR)
Sofistikerede Julie Zangenberg
Julie havde valgt en sexet, ferskenfarvet cocktailkjole og stylet den med elegante smykker. Et særdeles elegant og sofistikeret look.
(Foto: PR)
Modellen Nadja Bender i Gucci-kreation
Nadja havde en fantastisk Gucci-kreation på og havde fået den dygtige Nicci Welsh til at både at lægge makeup og sætte hår. Læg lige mærke til de fine rosafarvede stilletter, der passer så fint sammen med de små blomster på kjolen.
(Foto: PR)