Læs også:

Close
Karmameju (Foto: Krzysztof Herholdt)

Derfor er det vigtigt at rense din hud

Skønhed  | 

Det er fristende at springe over, men der er flere grunde til, at det er meget vigtigt, at du altid renser din hud

De fleste af os kender den der følelse … Klokken er blevet mange, vi er trætte, og så kommer vi i tanke om, at vi vidst ikke liiige har fået fjernet makeuppen og tænker: “Årh pyt, jeg gør det i morgen”. Men det er faktisk en rigtig dårlig ide.

Pernille Buhl er 26 år, bor i København og arbejder som freelance makeupartist og skønhedsskribent. Hun er med backstage på de danske modeuger og har arbejdet på forskellige spændende projekter lige fra Top Model og Vild Med Dans til modereportager for nogle af de danske ugeblade og magasiner.

Huden i ansigtet bliver udsat for rigtig mange ting; cremer, foundations, concealer og alle de andre skønhedsprodukter, vi bruger for at forskønne os, men også fra vores liv og hverdag som kulden i de lange vintermåneder, solens hårde stråler om sommeren for slet ikke at tale om forureningen.

Alt dette er noget, vores hud tager ind i løbet af en dag, så om aftenen trænger den i den grad til lidt ro. Det er faktisk i løbet af nattetimerne, at vi regenererer allerbedst, da kroppen ikke skal koncentrere sig om ret meget andet end at lade batterierne op – og det gælder bestemt også for huden!

Så er der lige nogle andre ting også … Hvis ikke huden får lov at hvile helt ren og fin ind imellem, så kan du godt ende med at få mere uren hud, end hvis du fjerner din makeup, og det er jo ligesom ikke rigtig meningen. Endnu værre end det: Vores hud i ansigtet ældes og slides meget hurtigere, hvis makeuppen er på i døgndrift, så det er bare om at få renset af.

Med hvad og hvor meget skal du rense?

Det er faktisk ret enkelt: Din hud skal renses to gange dagligt. Om morgenen, inden du starter din fugt- og makeuprutine og om aftenen, inden du går i seng – faktisk fuldstændig ligesom du ville børste dine tænder.

Om morgenen skal du egentlig bare have fjernet den overskydende creme, du har haft på i løbet af natten, så du har et helt rent lærred at starte dagen på, så det kan du fint gøre med en ansigtsrens og ikke så meget mere.

Om aftenen skal du gøre lidt mere: Start med en god, mild makeupfjerner og vær grundig både på øjnene og på huden. Herefter kan du bruge samme renseprodukt som om morgenen, så du får fjernet skidt og snavs, inden du giver din hud en dejlig omgang fugt, som den kan nyde og optage natten over.

Det er en god ide at vælge makeupfjerner og renseprodukt ud fra, hvilken hudtype du har. Det kan i sig selv være lidt svært at vurdere, hvilken hudtype du har. Er den tør, sart, fedtet eller helt normal? Gør det lidt nemmere for dig selv ved at gå ind hos en hudklinik og få dem til at lave en hudanalyse på dig, så er du sikker på, at du får brugt de rigtige produkter.

Herfra er det bare at gå i gang, så du kan få lækker, ren og gennemfugtet hud dagen lang!

Pernilles favoritter denne måned:

 

Muse cleansing balm 01 karmameju

Muse Cleansing balm 01 fra Karmameju til 299 kr., Karmameju.dk

 

cleansing-now-cleansing-gel-03-karmameju_2

NOW Cleansing gel 03 fra Karmameju til 199 kr., Karmameju.dk

Tromborg herbal cleansing water

Tromborg Herbal Cleansing Water til 240 kr., Tromborg.com

 

a17edece22703f1f9b2bd154b9a0634c

Tromborg Cleansing Foam til 260 kr., Tromborg.com

 

Bærende foto: Karmameju (Krzysztof Herholdt)

· Mere fra samme kategori ·