Læs også:

Close

Microblading: Alt om den vilde øjenbrynstrend

Skønhed  | 

Microblading er en ny og alternativ metode til den sædvanlige permanente makeup. Metoden stammer oprindeligt fra Asien, men er i dag populær over hele verden

Microblading er den nyeste trend inden for øjenbryn. Hvis du ønsker at forbedre eller simpelthen ikke er tilfreds med udseendet af dine bryn, kan denne nye teknologi være løsningen, der giver dig mere markerede bryn eller ændrer formen.

Microblading er en ny teknik, hvor du får tegnet ekstra hårstrå ind i dine bryn som en form for tatovering. Resultatet bliver dog meget naturligt, da hårstråene, der bliver tegnet, er meget fine og tynde.

I videoen herunder kan du se, hvordan behandlingen foregår. Der ligges små snit i hårstråenes retning ved hjælp af et lille, sterilt knivblad. Herefter lægges pigment i, så små, lette hårstrå kommer til syne.

VÆRD AT VIDE:
Efter den første behandling skal du altid forvente en til to efterbehandlinger. Microblading skal vedligeholdes cirka en gang om året for at opnå det bedste resultat.
Behandlingen kan tage sig forskelligt ud fra person til person afhængigt af hudtype, livsstil og immunforsvar. Første behandling koster omkring 2.000 til 2.500 kr.

Sådan er det at prøve Microblading

Det kan lyde voldsomt at få tatoveret sine øjenbryn, og måske er du i tvivl, om Microblading overhovedet er noget for dig. Vi har mødt Stella Siebert, der har fået i alt tre behandlinger med microblading. Her fortæller hun om sin oplevelse med øjenbrynstrenden.

Hvorfor valgte du Microblading?

– Jeg gjorde det, fordi mine egne hår er tykke og dermed ikke så tætte. På afstand ser de “ujævne ud” i kanten.

Hvordan var det? 

– Det var ikke så rart men bestemt til at holde ud. Det tog cirka to til tre timer per gang og man skal forvente to opfølgende behandlinger. Det gør mest ondt efter noget tid, fordi huden bliver øm og hævet og bare godt træt af smerten. Der bliver behandlet skiftevis fra bryn til bryn hele tiden, og det kan man godt blive træt af på grund af smerten!

Var det din første gang?

– Jeg har flere gange tidligere prøvet at få semitatoveret brynene med maskine, så jeg var forberedt.

Har du andre tatoveringer – og kan man sammenligne smerten? 

– Jeg har andre tatoveringer, men kun tekster, så det kan man ikke sammenligne – de gjorde nemlig slet ikke ondt.

Hvor lang tid holdt det? 

– Desværre holder hverken permanent makeup med maskine eller Microblading på mig. Efter fire til seks måneder er al farven væk.

Vil du anbefale det til andre? 

– Jeg anbefaler det til alt og alle – det er faktisk de færreste, som ikke kunne have godt af lidt ekstra hår til brynene. Ofte er brynene ikke så tætte i enderne, og alene det kan gøre en stor forskel. Og så bare i tætheden af brynet generelt.

– Mine bryn er meget smalle efter alt for meget pincetbrug som ung. Efter behandlingen så mine bryn smukke, ens og bredere ud.

Var du tilfreds med resultatet? 

– Jeg var yderst tilfreds og ville give alt for, at det holdt på mig. Hvis jeg kunne, ville jeg gøre det permanent.

1. Behandling
Stellas første behandling. (Foto: Privat)

 

FullSizeRender
Sådan ser Stellas bryn ud lige efter første behandling. (Foto: Privat)

 

IMG_1574
1 måned efter første behandling. Stella er nu klar til sin anden behandling. (Foto: Privat)

 

FullSizeRender
Efter 2 måneder. (Foto: Privat)

5 gode råd fra Stella:

  1. Gør det! Men tag ikke det billigste. Kvalitet koster penge.
  2. Når det er gjort, skal der smøres salve på, så såret ikke tørrer ud.
  3. Undgå sol på det behandlede område.
  4. Normalt ville jeg sige, at man ikke skal forvente mirakler, men det kan man godt her.
  5. En rigtig god ide, hvis man for eksempel har tabt brynene efter kemo.

 

Kilder: Ilse Jacobsen, InStyle og Kjaersfeldt.

· Mere fra samme kategori ·