Ny gymnasiereform: Bliver du ramt af regeringens ændringer?

I dag har regeringen fremlagt deres forslag til en ny gymnasiereform. Karakterkrav og færre studieretninger er nogle af de ting, regeringen har på tegnebrættet. MY DAILY SPACE giver dig overblikket

Onsdag eftermiddag fremlagde Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) deres forslag til en ny gymnasiereform “Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse” på et live pressemøde.

Karakterkrav på 4

En af de vigtigste ændringer i reformen er et karakterkrav på 4 i dansk og matematik for unge, der søger ind på gymnasiet og HF. Hvis man ikke har et snit på 4, kan man blive optaget ved at bestå en optagelsesprøve i fagene og en samtale.

Derudover vil en HF-uddannelse ikke længere automatisk give adgang til videregående uddannelser. Men HF-studerende, der gerne vil tage en lang videregående uddannelse, kan få adgang til at søge ved at studere på HF et ekstra år.

Samtidig skal HF-uddannelsen styrkes fagligt og være målrettet erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Færre studieretninger

Regeringen vil reducere antallet af studieretninger fra over 200 til 49 – 18 i STX, 13 i HHX og 18 i HTX – for at skabe et mere overskueligt udbud af studieretninger.

Hver studieretning skal have to fastlagte fag på A-niveau eller et fag på A-niveau og et fag på B-niveau.

Samtidig satser regeringen på fag inden for naturvidenskab, matematik, fremmedsprog og skriftlige kompetencer.

Andre store ændringer i reformen

• AT afskaffes.
• Den store skriftlige 3.g-opgave, SRP, suppleres af en mundtlig eksamen.
• Snyd ved eksamen skal fremover straffes med karakteren -3 – uden mulighed for omprøve.
• Der skal opsættes klare nationale mål for gymnasierne. Bl.a. bliver det et mål i 2025, at 80 pct. af eleverne skal tage en videregående uddannelse.

Kortere grundforløb

I øjeblikket vælger eleverne allerede i folkeskolen, om de vil have en naturvidenskabelig, sproglig eller samfundsfaglig studieretning i gymnasiet.

I regeringens forslag bliver studieretningsvalget i folkeskolen afskaffet. Samtidig skal 1.g-elevernes seks måneders grundforløb skæres ned til et tre måneders forløb i midlertidige klasser, hvorefter eleverne skal vælge deres studieretning.

Hvornår træder gymnasiereformen i kraft?

Torsdag den 7. april skal regeringen mødes med de andre partier og forhandle om reformen.

Kravet skal indføres over tre år, så unge, der søger ind i 2017 og 2018 skal leve op til et adgangskrav på karakteren 2. Kravene skal gælde endeligt fra skoleåret 2019/2020.

Læs hele forslaget her.

Opdateres …

Kilder: Live Pressemøde fra Statsministeriet, Ritzau