NEWS: Økonomi er danskernes stærkeste motivation til at undgå madspild i 2026
Økonomi er danskernes stærkeste motivation til at undgå madspild i 2026 · 37-årig tiltalt for drab · Ny analyseviser, at det er muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg · Lønforhandlinger har igen ført til pæne stigninger for privatansatte HK’ere · Politiet gennemførte kontrol af stilladsbiler i København · Dagens video: Trump og Nobelprisen
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Økonomi er danskernes stærkeste motivation til at undgå madspild i 2026
Ny undersøgelse viser, at økonomi er danskernes stærkeste motivation til at undgå madspild i 2026 …
Verians nyeste undersøgelse for Stop Spild Af Mad viser at op mod halvdelen af danskere angiver økonomien som danskernes stærkeste motivationsfaktor for at undgå madspild i 2026 – og knap ni ud af 10 danskere er motiveret for at reducere deres madspild i 2026. Der er bred folkelig opbakning for at tackle madspildproblemet.
Selvom de seneste tal fra Danmarks Statistisk viser at fødevarepriserne er faldet med 4,5 % i løbet af de sidste fem måneder, viser samme statistik at fødevarepriserne er steget med over 30 % over de seneste fire år
Konsekvensen af fødevarepriserne afspejles i den nyeste undersøgelse fra Verian (før Gallup) foretaget for Stop Spild Af Mad. Undersøgelsen afslører, at danskerne vil mindske madspild i 2026 især på grund af ønsket om at spare penge – samlet set viser tallene, at knap 9 ud af 10 danskere er motiveret for at reducere deres madspild i 2026.
Økonomien er danskernes motivationsfaktor … Der er flere store nedslag fra den nye undersøgelse omkring danskernes største motivation for at sætte fokus på madspild i 2026.
24 % svarer at stigende fødevarepriser øger motivationen for at finde besparelser i madbudgettet. 24 % svarer at det handler om ønsket om at spare penge generelt. 18 % svarer at det er pga. ønsket om at passe på jordens ressourcer. Kun 11 % svarer om ønsket om at tænke på klimaet.
– Maden er fortsat dyr. Fødevarepriserne er steget med over 30 % de seneste fire år, viser tal fra Danmarks Statistik i 2025, og det er virkelig meget og langt mere end den generelle inflation, siger Camilla Kann Fjeldsøe, Direktør for Verian og medlem af Advisory Board i foreningen Stop Spild Af Mad.
– Vi har samarbejdet med Stop Spild Af Mad i over 15 år og leveret vigtige samfundsmæssige undersøgelser om madspild. Vores nyeste undersøgelse viser, at kampen mod madspild er mere aktuel end nogensinde, idet knap 9 ud af 10 danskere er motiveret for at reducere deres madspild i 2026. Vores nye tal bekræfter, hvad vi har kunne fornemme allerede: danskerne er en anelse trætte af klimabudskaber – men de lytter, når vi taler om deres pengepung, fortsætter Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad.
– Når fødevarerne bliver dyrere, bliver danskerne motiveret til at ændre adfærd. Det er vores opgave at give danskerne værktøjer og løsninger, de har brug for til både at spare penge og mindske madspild.
Bred folkelig opbakning til kampen mod madspild … Undersøgelsen viser også meget positiv opbakning til indsats mod madspild: Kun 6 % siger, at de ikke ønsker at sætte fokus på madspild i 2026. Dette indikerer, at der er bredt folkelig opbakning for at tackle madspildproblemet. Motivationen til at reducere madspild er stabil på tværs af alle demografiske grupper – køn, alder, region og politisk overbevisning.
I 2026 fylder forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad 18 år – mens foreningen Stop Spild Af Mad fylder sidst på året 10 år. Blandt organisations milepæle tæller den store, gratis landsdækkende portal GratisMad.dk består af en lettilgængelig, nem og gratis digital portal på mobil og web, som gør det nemt for danskere i madfattigdom – dvs. økonomisk trængte familier, flygtninge, hjemløse og andre socialt udsatte – at få nem og hurtig adgang til lokal overskudsmad på en værdig måde.
Siden opstarten i 2021 har GratisMad.dk allerede opnået 823.000 besøg og bruges flittigt af både maddonorer og modtagere. Portalen rummer i dag hele 728 lokale madspildsorganisationer, grupper og initiativer over hele landet. Især i tiden med høje fødevarepriser er portalens popularitet steget markant. Flere aktører, herunder REMA 1000 Danmark butikker, donerer allerede overskudsmad ved hjælp af portalen.
Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen fra Verian for Stop Spild Af Mad, som blev gennemført blandt 1.114 repræsentativt udvalgte danskere fra 2. til 8. december 2025, viser klare resultater:
Danskernes største motivation for at sætte fokus på madspild i 2026:
24 % – Stigende fødevarepriser øger motivationen for at finde besparelser i madbudgettet
24 % – Ønsket om at spare penge generelt
18 % – Ønsket om at passe på jordens ressourcer
11% – Ønsket om at tænke på klimaet
7 % – Det etiske aspekt fordi der er mennesker på jorden, som sulter
2 % – Ønsket om at spare tid
6 % – Ønsker ikke at sætte fokus på madspild i 2026
7 % – Ved ikke
Tilsammen betyder det, at 48 % af befolkningen primært er motiveret af økonomiske faktorer, mens 38 % er motiveret af klima- og etiske årsager samt ønsket at spare tid. Samlet set viser tallene, at knap 9 ud af 10 danskere er motiveret for at reducere deres madspild i 2026.
Demografiske forskelle afslører interessante mønstre:
Unge (18-35 år) er markant mere motiveret af klimaet (15 %) sammenlignet med ældre (60+ år: 12 %)
Kvinder er lidt mere motiveret af at passe på jordens ressourcer (19 %) end mænd (17%)
Mænd og kvinder er næsten lige motiveret af økonomiske faktorer (begge omkring 47-50 %)
Syddanmark viser højest motivation for at passe på at spare penge generelt (32 %)
Hovedstaden og Nordjylland viser stærkest fokus på det etiske aspekt med sultende mennesker (8 %)
Rød opposition er mest motiveret af at passe på jordens ressourcer (30 %)
Regeringsblokken er mest motiveret for at spare penge generelt (24 %)
Blå opposition viser høj økonomisk motivation for at spare penge generelt (28 %)
Stærk opbakning blandt hele befolkningen:
Kun 6 % siger, at de ikke ønsker at sætte fokus på madspild i 2026. Dette indikerer, at der er bred folkelig opbakning for at tackle madspildproblemet. Motivationen til at reducere madspild er stabil på tværs af alle demografiske grupper – køn, alder, region og politisk overbevisning.
Læs også: Madspild for dummies
37-årig tiltalt for drab
En 37-årig mand er blevet tiltalt for drab. Drabet blev begået i sommer på Holstebro Asylcenter.
Den 12. juli 2025 døde en 32-årig mand, efter han mellem klokken cirka 00.45 og 01.11 var blevet stukket med kniv på asylcentret på Nybo Bakke i Holstebro. En 37-årig mand blev kort efter anholdt og sigtet for drab. Efterforskningen er nu afsluttet, og anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har tiltalt den 37-årige mand for manddrab.
Sagen forventes behandlet som en nævningesag ved Retten i Holstebro, men er endnu ikke berammet.
Både offer og den tiltalte var beboere på Holstebro Asylcenter. Den 37-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden den 12. juli 2025.
Læs også: 12 års fængsel for brutalt knivdrab
Ny analyse viser, at det er muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
Presset på boligmarkedet er stort i de største danske byer. Der er dog også mulighed for at finde flere boliger i mange af de bygninger, der allerede er opført.
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at uudnyttede loftsrum i eksisterende boligetageejendomme rummer plads til op mod 22.000 flere boliger på landsplan – et potentiale, der bør indtænkes:
– Vi har en bunden opgave i at sikre, at der også i fremtiden er boliger nok. Derfor er det oplagt at se på, hvordan vi kan bruge den bygningsmasse, vi allerede har, bedre. Og med uudnyttede loftsarealer svarende til omkring 135 kvadratkilometer ligger der et stort, uforløst potentiale her, fortæller Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
Tallene skal ses i lyset af Københavns Kommunes seneste boligredegørelse, som anslår, at der alene i København vil være behov for op mod 77.000 flere boliger frem mod 2060.
Knap halvdelen – svarende til godt 10.500 – af de potentielle boliger er placeret i København og på Frederiksberg.
– Når behovet for boliger, særligt de mindre, kun ser ud til at vokse, er vi nødt til at tage det alvorligt. At lave boliger i tomme loftsrum er et bæredygtigt supplement til nybyggeri, som dog forudsætter, at de politiske rammer i højere grad understøtter den type projekter, siger Peter Stenholm.
I hovedstadsområdet findes potentialet for konvertering af loftsrum til beboelse især i private andelsboligforeninger, mens det i blandt andet Aarhus og Aalborg i højere grad gælder etageejendomme med almene boliger.
Analysen er baseret på, at uudnyttede loftsarealer på mindst 50 kvadratmeter kan indrettes som boliger.
Kommunerne kan selv sikre flere boliger … Med afsæt i analysen opfordrer EjendomDanmark til at gøre det lettere at konvertere uudnyttede loftsrum til boliger. Brancheorganisationen peger desuden på en række tiltag, som kommunerne kan tage i brug for at øge boligudbuddet:
Mere fleksible rammer og hurtigere lokalplaner, så projekter ikke bremses unødigt i planlægningen.
Bedre og hurtigere behandling af lokalplaner og byggesager.
Styrket samarbejde med private aktører, herunder ejere og investorer.
Lempelse af arealkrav i Københavns Kommune, så det bliver lettere at etablere mindre boliger, hvor behovet er størst.
Læs også: Behov for flere boliger
Lønforhandlinger har igen ført til pæne stigninger for privatansatte HK’ere
Trods et år hvor usikkerhed tog overskrifter, så har mange medlemmer af HK Privat haft succes med at forhandle deres løn op. Det viser HK Privats netop offentliggjorte lønstatistik.
Det betaler sig at banke på hos chefen og bede om en lønforhandling. Det har mange medlemmer af HK Privat oplevet i løbet af 2025. HK Privats netop offentliggjorte lønstatistik viser således en samlet lønfremgang på 3,3 procent, og den gennemsnitlige månedsløn for et medlem af HK Privat lyder nu på 41.156 kroner, uden pension og fritvalg.
Udviklingen flugter med 2024, hvor den samlede lønfremgang også lød på 3,3 procent, og det vækker tilfredshed hos formand for HK Privat, Kim Jung Olsen.
– En samlet lønfremgang på 3,3 procent to år i træk er rigtig pænt. Det viser, at der bliver forhandlet ude på de enkelte arbejdspladser, at det fortsat går godt, og at der har været råd til at give lønstigninger en del steder, siger han.
Særligt positivt er det også at se, at kvindelige medlemmer haler ind på de mandlige medlemmers løn og i år går 0,4 procentpoint mere frem end mændene.
– Det er positivt, fordi vi fra flere undersøgelser ved, at vores kvindelige medlemmer har et lønefterslæb og generelt har et mere anstrengt forhold til det at forhandle løn. Vores undersøgelser viser, at de ofte har lavere forventninger, og at de desværre taler mindre om løn med kollegerne, end mændene gør. Det er noget, vi som fagforening arbejder for at ændre, og derfor er det godt at se en lille udvikling i den rigtige retning, siger Kim Jung Olsen.
Med OK23 blev der forhandlet nye rettigheder, der skulle styrke netop den lokale løndannelse, og ved OK25 blev det præciseret, at man har ret til en årlig lønsamtale. Begge dele er ifølge Kim Jung Olsen blevet taget i brug af både tillidsrepræsentanter og ansatte ude på virksomhederne, og det smitter nu af på lønudviklingen.
Nu er det afgørende, at forhandlingslysten fortsætter, for lønstigninger kommer meget sjældent af sig selv, understreger han.
– Inflationen flader stille og roligt ud, men det bør medlemmernes lønudvikling ikke gøre. Også her i 2026 vil vi tale om usikkerhed og måske se fyringsrunder tage overskrifter. Men vi må ikke lade det skygge over, at der fortsat er godt gang i dansk økonomi, og at de danske virksomheder generelt tjener gode penge. Det skal komme medarbejderne til gode. HK Privat-medlemmernes arbejdsmarked er fortsat stærkt, ledigheden blandt dem er stadig meget lav, og deres arbejdskraft er i den grad i høj kurs. Derfor bør man som lønmodtager blive ved med at banke på hos chefen og bede om en lønsamtale, siger Kim Jung Olsen.
HK Privat sætter fokus på lønforhandlinger … Langt de fleste medlemmer af HK Privat skal selv forhandle, hvad der står på deres lønseddel. Nogle steder forhandler tillidsrepræsentanten på vegne af kollegerne.
Men det er ikke altid lige let hverken at skaffe sig en lønsamtale eller opnå tilfredsstillende resultater.
I uge 9 lancerer HK Privat derfor kampagnen ’Løft lønnen’. Den vil byde på en række særlige tilbud, der kan styrke medlemmernes lønforhandlinger. Det gælder bl.a. virksomhedsbesøg fra HK Privats lokalafdelinger, webinarer om lønforhandling, en løntelefon man kan ringe til for rådgivning og en lønbot, der simulerer lønforhandlingen med forskellige cheftyper.
Læs også: Almindelige lønmodtagere har ikke råd til ejerbolig i byerne
Politiet gennemførte kontrol af stilladsbiler i København
Mandag gennemførte Tungvogncenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi en målrettet kontrol af stilladsbiler i København for at sikre, at gældende regler blev overholdt.
Kontrollen fandt sted fra kl. 04.00 og frem til formiddagen, hvor i alt 18 stilladsbiler blev standset og kontrolleret.
– Det er forbundet med stor risiko at transportere tunge metalelementer til stilladser, hvis reglerne ikke overholdes. Det kan få alvorlige konsekvenser for både chaufføren selv og andre trafikanter, hvis noget går galt. Under kontrollen standsede vi blandt andet en varebil, der kørte med et overlæs på hele 1.360 kilo – svarende til cirka 40 procent for meget. Det udløser en bøde på 3000 til chaufføren, fortæller politikommissær Michael Vibro Sander.
Derudover blev to chauffører sigtet for narkokørsel. Den ene var samtidig i besiddelse af hash til eget brug, hvilket han også blev sigtet for, og hashen blev beslaglagt. To andre chauffører kørte på en andens førerkort, hvilket er en overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid, og de blev derfor ligeledes sigtet.
Politiet havde medbragt en mobil bremseprøvestand til kontrol af bremser, lygter og øvrigt udstyr. På den baggrund blev et par af de kontrollerede stilladsbiler sendt til syn.
Politiet planlægger at gennemføre yderligere kontroller af stilladsbiler i fremtiden. Tungvogncenter Øst er hjemmehørende i Midt- og Vestsjællands Politi og dækker seks politikredse.
Læs også: Ni ud af 10 danskere har tillid til politiet
