
Her er de billigste, dyreste og mest travle rejsedage over jul og nytår
Tusindvis af kroner at spare: Her er de billigste, dyreste og mest travle rejsedage over jul og nytår. Måske der er et fif eller to, du kan bruge
Jul og nytår nærmer sig, og mange danskere er allerede i fuld gang med at planlægge årets sidste ferieeventyr. Rejsesøgemaskinen momondo har undersøgt, hvilke dage der er billigst, dyrest og mest travle at flyve ud og hjem. Tallene viser, at der kan være tusindvis af kroner at spare afhængigt af, hvilke dage man vælger at sætte sig i flyet.

Store prisforskelle
6.469 kroner – så stor en potentiel besparelse og forskel er der i gennemsnitsprisen på de billigste og dyreste flybilletter for danskerne over jul og nytår 2025. Det viser tal fra rejsesøgemaskinen momondo, og derfor kan det være en god idé at sætte sig ind i flypriserne i højsæsonen og planlægge sin rejse smart, hvis man ønsker at fejre jul, nytår eller begge dele i udlandet. momondo guider dig til de rejsedage, der ser ud til at blive de billigste, dyreste og mest travle herunder.
– Man kan fristes til at tro, at det altid er dyrt at rejse over jul og nytår, fordi det er højsæson. Men vores data viser, at der kan være mange penge at spare, hvis man er fleksibel med sine afrejse- og hjemrejsedage. Det kan samtidig give en mere rolig og behagelig rejseoplevelse, siger Lisbet Due Berg, presseansvarlig hos momondo.

Billigst at rejse ud den 31. december, men billigst at rejse hjem den 23. december
Vil du rejse billigst muligt i jule- og nytårsperioden og er mindre optaget af selve dagen, peger dataen på at man kommer billigst afsted med afrejse den 31/12, hvor gennemsnitsprisen ligger på 1.547 kroner. Omvendt er det dyrest at tage afsted på sin rejse den 25. december hvor gennemsnitsprisen ligger på 5.575 kroner.
Det kan også være værd at planlægge at rejse inden julen, da det ser ud til at være billigst at returnere til Danmark den 23. december, med en gennemsnitspris på 1.380 kroner. Til gengæld er det dyrest at returnere til Danmark den 9. januar, hvor prisen i gennemsnit ligger på 7.849 kroner.
Samlet overblik: De billigste, dyreste og travleste rejsedage i julen og nytåret 2025
|
Kategori |
Dato |
Gennemsnitlig retur flybilletpris |
|
Billigste afrejsedag |
31. december 2025 |
1.547 kr. |
|
Dyreste afrejsedag |
25. december 2025 |
5.575 kr. |
|
Travleste afrejsedag |
20. december 2025 |
5.092 kr. |
|
Billigste hjemrejsedag |
23. december 2025 |
1.380 kr. |
|
Dyreste hjemrejsedag |
9. januar 2026 |
7.849 kr. |
|
Travleste hjemrejsedag |
3. januar 2026 |
3.823 kr. |
For dig der vil holde jul i udlandet, men vil hjem før nytår
Er man nysgerrig på at fejre jul i udlandet, men vil stadig hjem og skåle nytåret ind med vennerne, peger momondos data på at den billigste dag at flyve ud er den 23/12, hvor gennemsnitsprisen ligger på 2.849 kroner. Den billigste hjemrejsedag finder man den 25. december, hvor prisen ligger på 1.435 kroner.
|
Kategori |
Dato |
Gennemsnitlig retur flybilletpris |
|
Billigste afrejsedag |
23. december 2025 |
2.849 kr. |
|
Dyreste afrejsedag |
20. december 2025 |
5.092 kr. |
|
Billigste hjemrejsedag |
25. december 2025 |
1.435 kr. |
|
Dyreste hjemrejsedag |
31. december 2025 |
2.665 kr. |
For dig der vil holde nytår i udlandet, men jul hjemme
Hvis du hører til dem, der ikke vil gå glip af julemaden og familietraditionerne i Danmark, men gerne vil hoppe ind i det nye år under andre himmelstrøg, ser det ud til at den billigste afrejsedag er den 31/12 med en gennemsnitspris på 1.547 kroner. Til gengæld er den billigste hjemrejsedag allerede dagen efter den 1/1, hvor prisen ligger på 2.378 kroner.
|
Kategori |
Dato |
Gennemsnitlig retur flybilletpris |
|
Billigste afrejsedag |
31. december 2025 |
1.547 kr. |
|
Dyreste afrejsedag |
25. december 2025 |
5.575 kr. |
|
Billigste hjemrejsedag |
1. januar 2026 |
2.378 kr. |
|
Dyreste hjemrejsedag |
9. januar 2026 |
7.849 kr. |
Vidste du
At flyve i juledagene kan være en oplevelse med travlhed, særlige traditioner og uventede begivenheder. Fredagen før jul er ofte den travleste rejsedag, og mens juleaften og juledag er de mindst travle. Men dagene i en lufthavn fyldt med julerier kan også være ganske magiske.
Fra et internationalt perspektiv er der også mange sjove og usædvanlige traditioner forbundet med julen, såsom at gemme koste væk i Norge for at forhindre hekse i at stjæle dem … Eller i Ukraine er edderkoppespind på juletræet et symbol på held. Man dekorerer træer med efterligninger af edderkoppespind, som efter sigende bragte held til en fattig kvinde, der ikke havde råd til julepynt. Og at mange japanere spiser friteret kylling fra Kentucky Fried Chicken som en del af deres julefejring.
Om data:
Baseret på flysøgninger på momondo.dk mellem den 15. juni 2025 og den 30.september 2025 for fly med afrejse mellem den 20. december 2025 og den 10. januar 2026 fra enhver dansk lufthavn. Alle priser blev sammenlignet med søgninger foretaget mellem den 15. juni 2024 og den 30.september 2024 med afrejse mellem den 21. december 2024 og den 11. januar 2025. Alle priser er gennemsnitspriser for returbilletter på økonomiklasse. Priserne kan variere, og besparelser kan ikke garanteres. Procentvise ændringer i søgninger er omtrentlige …

Om momondo:
momondo.dk er en global rejsesøgemaskine, der sammenligner priser på flybilletter, hoteller og pakkerejser. momondo har vundet flere priser, herunder to tests i Forbrugerrådets magasin TÆNK, og anbefales af internationale medier som CNN, The New York Times og The Daily Telegraph. Senest blev momondo i januar 2024 kåret som Bedste søgemaskine til flybilletter i 2024 af Frommer’s. momondo har hovedsæde i København og servicerer rejsende i over 30 internationale markeder. momondo drives af KAYAK og er en del af Booking Holdings Inc. (NASDAQ: BKNG).
Læs også:
8 forudsigelser om rejser frem mod 2030





