Selina Juul: 15 år i kampen mod madspild – jeg stopper ikke foreløbigt
Hun er en ‘kriger’ og ‘kæmper’ – og det har hun efterhånden gjort – kæmpet – i mange år – kampen mod madspild. Selina Juul siger til MY DAILY SPACE: 15 år i kampen mod madspild – jeg stopper ikke foreløbigt
Og det er vi mange, der er glade for … Over sommeren har MY DAILY SPACE fået en snak med stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad Selina Juul, som netop i disse dage fejrer bevægelses 15 år jubilæum. Vi er nået langt – men der er lang vej endnu, fortæller Selina Juul til MY DAILY SPACE …
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad fylder i denne tid 15 år. Traditionen tro har MY DAILY SPACE fået et stort sommerinterview med bevægelses stifter og bestyrelsesformand, Selina Juul, som tager temperaturen på kampen mod madspild. Hun har også kigget lidt i krystalkuglen – og giver bud på, hvordan kampen mod madspild ser ud om 15 år.
Du har hele tre jubilæum i år – kan du os fortælle mere om det?
Ja, jeg kan i år fejre hele tre jubilæum: 15 år med Stop Spild Af Mad, mit 10. Copenhagen Marathon gennemført – og så har jeg i år netop boet i Danmark i 30 år. Det har været et ret positivt og vildt år indtil nu …
Hvordan går det med kampen mod madspild i Danmark?
Der er heldigvis kommet meget større bevågenhed om emnet og danskerne har et stort fokus på madspild. Den nyeste undersøgelse fra Kantar Public for Stop Spild Af Mad afslører, at hele 94 % af danskerne synes, at der er kommet mere fokus på madspild i dag, end for 15 år siden. Kun 3 % synes ikke, at der er mere fokus og 3 % svarer har ikke taget stilling.
Men vi er bestemt ikke i mål endnu. De allernyeste tal på husholdningernes madspild er for nyligt offentliggjort af Miljøstyrelsen. Husholdningernes madspild udgør cirka 235.000 ton om året. Så er er lang vej endnu – og vi stopper ikke foreløbigt.
Kan fortælle mere om hvordan kampen mod madspild startede i Danmark?
Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad var de første to organisationer, der for alvor fik gang i diskussionen om madspild. I 2006 gennemførte Landbrug & Fødevarer således de første beregninger på husholdningernes madspild.
I 2008 blev forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad lanceret, inspireret af beregninger fra Landbrug & Fødevarer. Og i slutningen af 2008 afskaffede detailkæden REMA 1000 Danmark mængderabatter og indførte styk-rabatter i alle kædens danske butikker med inspiration fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Disse tre faktorer blev startskuddet til en årelang kamp mod madspild i og udenfor Danmarks grænser.
Sidenhen er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse i Danmark og i udlandet – og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere arbejder i stigende grad aktivt med at forebygge og reducere madspild i Danmark. Kampen mod madspild bidrager til realiseringen af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 – at halvere madspild og fødevaretab inden 2030.
Siden 2008 har Stop Spild Af Mad både igangsat, gennemført og medvirket i over 200 lokale, landsdækkende, nationale og internationale projekter, events, kampagner, overskudsmadindsamlinger, analyser, debatter og mange andre aktiviteter i kampen mod madspild i hele værdikæden fra jord til bord. Det har med andre ord været et kæmpe stykke arbejde.
Hvad er det seneste nyt i kampen mod madspild?
Europa-Kommissionen har taget et vigtigt skridt i kampen mod madspild: Europa-Kommissionen vil have 30 % mindre madspild i 2030. Europa-Kommissionen har netop i juli måned præsenteret et forslag til to nye målsætninger for mindre madspild i EU. I landbruget og i forarbejdning af fødevarer skal der skæres 10 % af madspildet inden 2030, mener Europa-Kommissionen. For madspild i husholdninger, supermarkeder og på restauranter lyder målsætningen på 30 %.
Jeg har gennem Stop Spild Af Mad i over 7 år været medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild, EU Platform on Food Losses and Food Waste, med andre medlemmer som bl.a. FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, og har gratis bidraget til deres arbejde – så jeg hilser forslaget velkommen.
Hvad er Stop Spild Af Mad’s seneste projekter i kampen mod madspild?
Udover fokus på forbrugere, har foreningen Stop Spild Af Mad de seneste år også etableret mange partnerskaber med fødevareindustrien. For eksempel har foreningen Stop Spild Af Mad tætte strategiske erhvervspartnerskaber med REMA 1000 Danmark og Jespers Torvekøkken. Derudover har foreningen Stop Spild Af Mad erhvervspartnerskaber med gode danske producenter som for ekempel Nordic Greens (forhenværende Alfred Pedersen & Søn), Geia Food, Orskov Foods, DanRoots, Them Andelsmejeri, Daloon, Danish Crown Foods, Carletti og mange flere.
Udover fælles oplysningskampagner til forbrugere om bedre udnyttelse af maden, hjælp til egne interne processer til at minimere madspild og meget mere, sørger foreningen Stop Spild Af Mad’s erhvervspartnerskaber og samarbejder for, at tonsvis af gode men ukurante og frasorterede fødevarer bliver solgt i butikkerne i stedet for at gå til spilde hos landbruget eller fødevareindustrien. Disse stærke samarbejder er blevet en aktiv del af foreningen Stop Spild Af Mad’s vedvarende arbejde i kampen mod madspild.
Vi laver fortsat aktiviteter med deltagelse af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, som var æresgæst sammen med hele fire ambassadører samt prominente gæster og eksperter til en arbejdsfrokost og et minitopmøde med fokus på madspild, International Stop Wasting Food Lunch 2022, arrangeret af Stop Spild Af Mad og Den Tyske Ambassade København. En ny ambassade, som er vært på dette års arrangement, er allerede på plads – og jeg løfter sløret for det snart.
Hvordan går det med Jeres portal for overskudsmad, GratisMad.dk?
Det er en vanvittig stor udvikling! GratisMad.dk er en formidlingsplatform og dens formål er udelukkende at tydeliggøre muligheder for at modtage eller donere overskudsmad i Danmark. Siden portalens opstart i 2021 har GratisMad.dk fået over 382.000 besøg og platformen tæller over 680 madspildsorganisationer, initiativer og grupper, som uddeler overskudsmad.
Jeg kan observere et tydelig og stigende behov – på grund af inflation og prisstigninger på fødevarer er der flere udsatte i Danmark, der søger efter madhjælp. Og det kan man se på besøgstallene i portalen – der er en vækst på hele 50,5 % unikke besøg på 1 år. En undersøgelse af YouGov for Nordea Danmark og Stop Spild Af Mad fra sidste år viste, at hver 8. dansker overvejede at søge gratis madhjælp. Så behovet bliver altså større og større.
Da jeg har over 126.000 følgere på samlede sociale medier, deler jeg jævnligt linket til GratisMad.dk – for jo flere danskere får kendskab til portalen, desto flere udsatte i Danmark får mad på bordet.
Hvordan går det med at tale i udlandet?
Jeg bliver jævnligt inviteret til at tale på store konferencer. Senest kom invitationer til at tale i Valencia, Toronto og Bruxelles. Men jeg takkede nej, da det efterhånden er ret sjældent at jeg har lyst til at rejse på den anden side af kloden og tale i 20 minutter. Det kan gøres noget nemmere via Teams eller Zoom – og så sparer man også CO2-udslip. Men hvis det er en hel ekstraordinær konference, fx. at Vatikanet inviterer mig til tale igen, så vil jeg nok ikke sige nej.
Sidste gang jeg var ude tale på en stor ekstraordinær konference, var i foråret i Stockholm, da jeg var en High Level Keynote Speaker på Nordisk Ministerråds topmøde om madspild i Stockholm, Nordic Food Waste Summit 2023. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie åbnede topmødet og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Victoria af Sverige talte også på topmødet. Blandt topmødets talere var Fødevareminister Jacob Jensen, Sveriges Landsbygdsminister Peter Kullgren samt mange flere High Level Speakers. Det var Nordens hidtil største topmøde om madspild. I 2013 modtog jeg Nordisk Råds Natur- og miljøpris, og det er bl.a. derfor, at Nordisk Ministerråd inviterede mig til at tale på topmødet. Det var utroligt spændende og det var Nordens hidtil største topmøde om madspild – og topmødets formål var at intensivere kampen mod madspild i de nordiske lande.
Ellers har jeg også talt i vores paneldebatter på Madens Folkemøde og Folkemødet i Allinge med blandt andet Statens Serum Institut og FN World Food Programme – så fokus på madspild på landets folkemøder fortsætter lidt endnu.
Hvordan ser fremtiden for kampen mod madspild om for eksempel 15 år?
Om 15 år bliver der ikke snakket så meget om madspild – der bliver handlet. Når verden at realisere FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 om at halvere madspild og fødevaretab inden 2030? Det tror jeg ikke. Men vi vil nå langt.
Hvad angår fremtiden for kampen mod madspild, så skal vi tænke i 5 søjler, da madspildsproblemet skal nemlig angribes fra flere sider: adfærdsændring, innovation, teknologi, lovgivning og finansiering.
Adfærdsændring, fordi vi som forbrugere såvel som fødevareproducenter, supermarkeder, foodservice, restauranter, kantiner og storkøkkener skal nå til et punkt, hvor madspild bliver socialt uacceptabelt. Og nej, jeg taler ikke om, at vi alle skal overspise. Jeg taler om, at det skal ende med at blive lige så socialt uacceptabelt at smide mad ud, som det er at ryge indendørs. Og denne mentalitet skal cementeres og forankres i hele fødevareværdikæden fra jord til bord.
Innovation, fordi hvis du gør, som du plejer, vil du opnå præcis de samme resultater, som du altid har opnået. Vi skal kunne turde at tænke ud af boksen – også når det gælder kampen mod madspild. Business as usual strategien fungerer ikke længere.
Teknologi, fordi teknologiske løsninger, som for eksempel AI også skal være med til at mindske madspild. Mange kantiner bruger allerede digitale værktøjer til at mindske madspild og til at planlægge mængder af indkøbt og tilberedt mad.
Lovgivning, fordi ‘bedst før’ ikke betyder ‘giftigt efter’. For eksempel kan myndigheder som Fødevarestyrelsen netop kigge på de barrierer, som spænder ben for kampen mod madspild, så mere overskudsmad for eksempel kan blive doneret til hjemløse og udsatte.
Finansiering, fordi hvis kampen mod madspild ikke får økonomisk støtte, risikerer kampen mod madspild at uddø. Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfunds- og klimaproblem, som madspild er. Og ovenikøbet betale deres drift og udgifter ud af egen lomme. Kampen mod madspild skal i den grad i Finansloven – noget, som jeg har snakket om i medierne og med politikerne på Christiansborg siden 2018.
Får du tid til at slappe af engang imellem?
I dag, efter 15 års arbejde, er der kommet meget mere ro på hele madspildsomårdet, både i Danmark og i udlandet. Jeg oplever at kampen mod madspild ikke længere skaber de store overskrifter, hvilket er også meget rart for mig personligt, da jeg kan få meget mere arbejdsro.
Jeg husker nogle vilde år, hvor jeg arbejdede for Stop Spild Af Mad, vel at mærke gratis, op til 16 timer i døgnet 7 dage om ugen – og det gør jeg altså ikke igen. I 2017 kom BBC igen til Danmark og optog et program med mig – og klippet fra BBC-programmet gik viralt på Facebook og fik over 30 millioner visninger verden over. Jeg var simpelthen lagt ned af henvendelser fra hele verden – alt fra CNN til The New York Times – og det var et mirakel, at jeg ikke gik ned med stress. Så hvis BBC henvender sig til mig igen, så takker jeg altså pænt nej.
I dag har jeg fået meget mere ro til at fordybe mig i mit arbejde, til at være sammen med min kæreste gennem 22 år – men også til at engagere mig i flere nye og spændende projekter, som jeg vil glæde mig at fortælle Jer om. I kender mig efterhånden godt – jeg kan jo ikke sidde stille.
Men selv efter 15 års arbejde i kampen mod madspild, er madspild i Danmark ikke forvundet. Der smides ifølge nyeste tal fra Miljøstyrelsen fortsat meget mad ud i Danmark – og jeg har fortsat et stort stykke arbejde foran mig, så jeg stopper altså ikke foreløbigt.
Afslutningsvis, kan du give os et god nyt råd i kampen mod madspild?
Det kan I tro. Køb mad ind een gang om måneden. Min kæreste og jeg har fået denne vane efter corona-pandemien – og vi sparer rigtigt mange penge og tid. Vi får købt stort ind en gang om måneden, får fyldt vores køleskab, fryser og koloniallager – og så planlægger vi måltiderne.
Selvfølgeligt kan vi af og til tilkøbe lidt hvad vi mangler, for eksempelsalat eller æg – men de store indkøb klares kun en gang om måneden. Mindre madspild giver en god smag i munden og giver plus på alle konti – så der er altså ikke nogen undskyldninger for ikke at være med i kampen mod madspild. Og så sparer man jo også tid, penge og gør klimaet en tjeneste – det er ren win-win-win.
Læs også:
