Jeg hedder Freja. Jeg er 24 år. Jeg bor på Østerbro, sammen med min kæreste og min lille datter Frigg.
Jeg har egentlig altid levet mit liv mere eller mindre efter bogen men så mødte jeg min kæreste for to år siden, sammen fik vi en datter - kun et lille år efter at vi havde mødtes for aller første gang, og efter min barsel, besluttede jeg mig for at stoppe på mit studie. Jeg havde ikke lang tid tilbage, og mange syntes at det var vanvittigt - jeg synes, at det var det helt rigtige.
Og nu er jeg her - hjemmegående mor, prøver at finde mit næste træk.
Jeg elsker at lave mad, spise mad, læse om mad, dufte til mad - JEG ELSKER MAD. Jeg er stor Bowie-fan. Jeg glemmer aldrig første gang jeg hørte ham over højtaleren, til en røvsyg privatfest i et festlokale i Albertslund. Jeg gik, uden at sige farvel, cyklede hjem med lynets hast, og sad resten af natten på mit teenageværelse og lyttede til hans musik. Det var øjeblikkelig kærlighed. Derudover elsker jeg at fotografere, vintagekjoler, loppemarkeder, weekend såvel som hverdag, og så elsker jeg at skrive.
Jeg skriver en lille klumme her på My Daily Space. Jeg skriver med afsæt i mit eget liv, og jeg gør mit bedste for at være både ærlig og vedkommende. Jeg håber sådan, at I vil læse med og hold jer nu endelig ikke tilbage med spørgsmål eller kommentarer.