NEWS: Danmark er bedst i EU til at få ledige i job
Danmark er bedst i EU til at få ledige i job · Tre mænd anholdt for svindel med import af biler · Trump giver danske ingeniører hjemve · I går var cyklisternes mærkedag · Politi-status efter Hjallerup Marked · Dagens video: AI-advarsel
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Danmark er bedst i EU til at få ledige i job
I løbet af det seneste år var det i gennemsnit 40,8 procent af alle arbejdsløse i et givent kvartal, der var i arbejde i det efterfølgende kvartal, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er bedst i hele EU – for 14. år i træk.
I Danmark gik det godt med at få arbejdsløse i job i 2024. Faktisk gik bedre end i alle andre EU-lande.
Det viser ny analyse af alle EU-lande fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Eurostat.
40,8 procent af de arbejdsløse ved indgangen til et givent kvartal var i job ved indgangen til det efterfølgende kvartal. Det tilsvarende tal for hele EU var 24,2 procent.
– Med vores arbejdsmarkedsmodel er vi i Danmark rigtig gode til at få ledige i arbejde, forklarer Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen sammenligner også EU-landene tilbage i tid. Eurostat har samlet data i de sidste 14 kalenderår og sammenlignet, hvor stor en andel af de ledige der kommer i job på tværs af EU-landene. Danmark har været bedst i alle 14 år.
– Vi har et arbejdsmarked, der er meget fleksibelt, så der er stor rotation. Virksomhederne kan hyre og fyre relativt nemt, og samtidig hjælper et forholdsvis stærkt sikkerhedsnet og den aktive beskæftigelsesindsats med at holde ledige tæt på arbejdsmarkedet,”afrunder Frederik Olsen.
Danmark er også bedst til at få langtidsledige i arbejde, viser analysen.
Analysens hovedkonklusioner
- I 2024 var Danmark bedst i EU til at få ledige i job. 40,8 procent af de ledige i et givent kvartal, kom i job i det efterfølgende kvartal, hvilket er væsentligt over EU-gennemsnittet på 24,2 procent.
- Det er 14. år i træk, at Danmark er EU-mestre i at få ledige i job.
- Danmark har også den højeste andel af langtidsledige, der kommer i job.
- Kombinationen af fleksibilitet, et stærkt sikkerhedsnet og aktiv arbejdsmarkedspolitik er med til at sikre en stor rotation på arbejdsmarkedet.
Læs også: Ledighedsindikatoren peger på en uændret ledighed i april 2025
Tre mænd anholdt for svindel med import af biler
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har anholdt og sigtet tre mænd for skatte- og momsunddragelse og hvidvask for et samlet trecifret millionbeløb. To af mændene blev fremstillet sidste uge i grundlovsforhør.
NSK har sidste uge gennemført en anholdelses- og ransagningsaktion i en sag om omfattende økonomisk kriminalitet gennem import af biler. Under aktionen blev tre mænd på henholdsvis 29 år, 30 år og 37 år blevet anholdt og sigtet for at facilitere skatte- og momsunddragelse for godt 27 millioner kroner og hvidvask for knap 200 millioner kroner.
Det er NSK’s mistanke, at de sigtede gennem et kompliceret setup af virksomheder, der har handlet med hinanden, har importeret biler fra udlandet uden angivelse af moms eller uden angivelse af korrekt moms. Det er også NSK’s mistanke, at de sigtede har anvendt fakturafabrikker til at hvidvaske det kriminelle udbytte.
Sagen har siden begyndelsen af 2024 været efterforsket i NSK på baggrund af en anmeldelse fra Skattestyrelsen.
Anholdelserne og ransagningerne er sket i samarbejde med Skattestyrelsen og Toldstyrelsen og har fundet sted på både virksomheds- og privatadresser i Nordsjælland og i København.
Politikommissær i NSK, Jonas Stener Berthelsen, udtaler:
– Med aktionen har vi i dag stoppet, hvad vi i NSK mistænker er en aktiv svindel med import af biler fra udlandet for et trecifret millionbeløb. Med anholdelserne og ransagningerne har vi sikret både fysiske og digitale spor til den videre efterforskning i sagen, ligesom vi også har sikret en lang række værdier, heriblandt flere biler, eksklusive ure og møbler, større indeståender på konti og kontantbeløb.
Den 30-årige og den 37-årige blev fremstillet sidste uge i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød med begæring om varetægtsfængsling. NSK vbegærede lukkede døre ved grundlovsforhøret.
Den 29-årige er løsladt efter endt afhøring.
Læs også: Bilimportører roser bandepakke med fokus på svindel med biler
Trump giver danske ingeniører hjemve
Over hver fjerde danske ingeniør i USA overvejer at finde job uden for landets grænser eller vende hjem til Danmark.
Der er kommet skår i den amerikanske drøm for flere af de danske ingeniører, der lige nu bor og arbejder i USA. Den politiske situation, hvor der nærmest dagligt underskrives dekreter om økonomiske sanktioner mod resten af verden, og præsident Trumps massive angreb mod flere universiteter har sat sine spor.
Hver anden danske ingeniør angiver, at de enten er enige eller helt enige i, at deres lyst til at arbejde i USA er påvirket negativt på grund af den politiske situation. Det viser en rundspørge Ingeniørforeningen, IDA har foretaget blandt 166 af foreningens medlemmer, der bor og arbejder i USA, hvoraf 33 har svaret.
Godt hver fjerde overvejer helt at rykke teltpælene op, og finde et job udenfor USA, eller vende hjem til Danmark, og det kan IDA’s formand Laura Klitgaard umiddelbart godt forstå.
– Den nærmest uredelige tilgang til videnskab og forskning, der kommer fra centralt hold i USA, strider jo mod fakta og viden, hvilket ligger dybt i ingeniørernes DNA. Og når det ene ansete universitet efter det andet rammes af dybe besparelser, giver det tydeligvis stof til eftertanke, siger hun.
Bekymringerne er størst blandt undervisere og forskere, og hos danske ingeniører, der arbejder med klima, energi og miljø. Men rundspørgen viser også, at det tilspidsede politiske miljø ikke kun er udfordring for de udstationerede danskere – det gælder også for mange af deres internationale kolleger.
Godt halvdelen af de adspurgte danske ingeniører giver nemlig udtryk for, at hver anden af deres ikke-amerikanske kollegers lyst til at arbejde i USA også er påvirket negativt af de mange udmeldinger fra Det Hvide Hus.
– Usikkerheden har tydeligvis spredt sig på rekordtid blandt udenlandske vidensmedarbejdere i USA. Mange er i tvivl om, hvorvidt de selv eller deres arbejdsplads er købt eller solgt, og derfor vil mange søge mod andre kontinenter. Så vi må i både Danmark og Europa gøre alt for at byde dem velkommen, hvis de gør alvor af at forlade Amerika, siger Laura Klitgaard.
Blandt de amerikanske forskere er stemningen ikke bedre. En undersøgelse fra det videnskabelige tidsskrift Nature viser, at 75 procent af adspurgte amerikanske forskere overvejer at flytte fra USA på grund af Trump.
Læs også: Danskerne løfter Trump-angst hos psykologer
I går var cyklisternes mærkedag
I går var cyklisternes mærkedag: Én ting kan redde Danmarks status som cykelnation …
På FN’s internationale mærkedag for cyklisme er der dårligt nyt for Danmarks status som cykelnation. Det går nemlig ned ad bakke for de danske cyklister, som cykler mindre og kortere ture. Cykelekspert peger dog på en redning.
På FN’s officielle mærkedag for cyklisme, World Bicycle Day, er det ikke opmuntrende at dykke ned i Danmarks status som cykelnation.
Antallet af cyklister på danske cykelstier er faldet, og samtidig er der færre danskere som overhovedet ejer en cykel. Til gengæld er der kommet 38 procent flere personbiler på de danske veje de seneste 35 år, og alene i 2024 brugte danske familier 25,8 milliarder på nye biler.
– Danmark har historisk set været en stolt cykelnation, og det ligger stadig dybt i os. Men hvis vi for alvor skal tilbage i sadlen, kræver det investeringer på et langt højere niveau, end vi ser nu, og samarbejde mellem politikere, kommuner og virksomheder, så man kan sikre optimale og trygge forhold for cyklisterne. Så tror vi til gengæld også på, at flere danskere vil træde i pedalerne, siger direktør for Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag.
Han peger på, at der er rigeligt med gode argumenter for at holde fast i cykelstyret. Flere cykelture kan for eksempel spare danskerne for hundredtusindvis af sygedage, og bilkøer og trængsel på vejene koster samfundet omkring 30 milliarder kroner om året. Derudover viser flere undersøgelser, at sundheden bliver markant forbedret, hvis man tager cyklen til sine daglige gøremål.
Ekspert udtaler, at tendens kan blive Danmarks redning … En af de største barrierer for at svinge benet over cykelstellet er transporttiden. En undersøgelse af unges cykelvaner har blandt andet vist, at 48 procent af målgruppen pendler til arbejde eller uddannelse, hvis transporttiden er inden for et kvarter. Det tal falder til 18 %, hvis transporttiden er mere end et kvarter.
Netop derfor bør vi se elcyklen som en attraktiv og aktiv transportform for alle og ikke kun som et alternativ til rugbrødscyklen. Sådan siger cykelekspert Tomas Pedersen, som er cykelmekaniker og daglig leder af Gazelles Testcenter for elcykler i Søborg.
– Danmarks status som cykelnation kan blive reddet af elcyklen, som stille og roligt er blevet mere og mere populær de seneste år. Undersøgelser viser, at folk på elcykel ofte tager længere ture, og mange siger også til os, at de får mere motion, end da de cyklede på almindelig cykel. I dag bliver elcyklen i højere grad set som et smart alternativ til den gode gamle cykel, som flere og flere tager til sig uanset alder, siger han.
Det bakkes op af undersøgelser fra Vejdirektoratet, som viser, at brugere af elcykler både kører oftere og længe ture. Andre undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme har peget på, at el-ladcykler under de rette forudsætninger kan erstatte børnefamiliernes biler. I 2023 var næsten hver fjerde solgte cykel en elcykel.
Læs også: Klumme: Tanker på mine cykelture
Politi-status efter Hjallerup Marked
Patruljer fra Nordjyllands Politi var igen i år til stede for at skabe tryghed på det traditionsrige Hjallerup Marked, hvor der iblandet festlighederne var en hel del sager for politiet at håndtere. Også alvorlige. Det oplyser den ansvarlige operationsleder, politikommissær Michael Karstenskov, der i det følgende gør status over markedet, som – fra en politimæssig synsvinkel – har givet noget arbejde for patruljerne og således været travle vagter for politifolkene på tjeneste.
De tilstedeværende patruljer har overordnet set været sendt til mange forskellige opgaver, og den største del af opgaverne har patruljerne kunne håndtere på stedet. Hen over markedets forløb er der skrevet en del sager, flest for at overtræde loven om euforiserende stoffer eller for at overtræde ordensbekendtgørelsen samt to sager om våbenlov for at være i besiddelse af knojern og en kniv. Det viser, vurderer politikommissæren, at det er nødvendigt med politiets tilstedeværelse, så man kan sikre, at det bliver et trygt marked for de mange tusinde gæster, som besøger markedet.
Lørdag eftermiddag indtraf der dog en hændelse, som blev set af mange af de besøgende. En formentlig spirituspåvirket billist kørte ind i en person på markedspladsen.
– Heldigvis kom ingen alvorligt til skade i forbindelse med påkørslen, og der var mange forbipasserende, som hurtigt fik bragt billisten til standsning – indtil en politipatrulje og beredskabsstyrelsens førstehjælper ankom til stedet, lyder beskrivelse af forløbet fra Michael Karstenskov, der i den forbindelse retter en stor tak til de borgere, som hjalp til i situationen.
Sagen er nu verserende, og der kan derfor ikke kommenteres yderligere herpå.
Derudover er der også to sager om vold mod politifolk. En betjent blev torsdag aften skubbet i brystet, mens vedkommende udførte en politiforretning.
– Gerningsmanden flygtede fra stedet, men han blev pågrebet og sigtet for vold mod tjenestemand, siger Michael Karstenskov, og han fortsætter:
– Også en betjent blev lørdag udsat for vold i form af et knytnæveslag. Gerningsmanden til dette forhold er ligeledes blevet sigtet for vold mod politiet.
Nordjyllands Politi har ikke endeligt opgjort antallet af sager, da der erfaringsmæssigt kommer nogle flere anmeldelser ind i de kommende dage; eksempelvis oplyser politikommissæren, at der ikke i skrivende stund er registreret voldssager mod nogle af markedets civile gæster.
– Men det kan komme i form af efteranmeldelser, pointerer politikommissæren, som da også understreger, at man naturligvis som borger skal rette henvendelse til sit politiet, hvis man er blevet udsat for kriminalitet til markedet.
Politiet har telefonnummer 114.
Læs også: Second handguide
