NEWS: På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen · Voldsom mand truede og slog · Folketinget fjerner stopklodser for brintrøret · Scandic bliver første hotelkæde med landsdækkende donation af overskudsmad · Øresundsbroen lukkes kortvarigt for trafik i dag den 1. oktober · Dagens video: Vildt jordskred i Nepal
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
I dag er det et år siden, at de første unge kunne få et kulturpas og dermed 1.000 kroner til oplevelser og aktiviteter inden for kultur, idræt og foreningsliv.
Siden har 12.683 unge i næsten alle landets kommuner fået et kulturpas. Det svarer til omkring hver fjerde af de unge, ordningen er sat i verden for at nå. Samtidig er over 3.400 kultur-, idræts- og foreningsaktører blevet en del af ordningen.
Ifølge Anne Mette W. Nielsen, ph.d. og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, viser tallene, at det på kort tid er lykkedes kulturpas at blive en landsdækkende indsats:
– Når man udvikler en ny ordning for så forskellige unge, er tid helt afgørende. Det kræver, at aktørerne får mulighed for at prøve sig frem og samarbejde på tværs for at skabe gode og relevante deltagelsesmuligheder for flere unge. Derfor hæfter jeg mig også ved, at det er et relativt stort antal unge, kulturpas har nået på det første år, særligt når vi taler om en målgruppe, som ellers ofte opleves som svær at nå, forklarer Anne Mette W. Nielsen.
For Malena blev kulturpas det første skridt … En af de unge, der har fået et kulturpas, er Malena fra Aarhus. Hun havde kun få erfaringer med kulturlivet, da hun fik sit kulturpas. Selvom hun med den nye ordning havde fået mulighed for at opsøge kulturlivet, var det ikke naturligt for hende straks at opsøge de tilbud, hun ikke kendte i forvejen.
– Jeg er ikke vokset op med at gå på museum eller i teatret. Derfor vidste jeg ikke, hvordan man gjorde, eller hvad der ventede mig. Det gjorde det svært at tage afsted, fortæller Malena.
Gennem ungeindsatsen Opgang2 tog hun første gang på museum sammen med andre unge. Siden har hun selv brugt kulturpasset og blandt andet besøgt Naturhistorisk Museum med sin kæreste.
– Kulturpasset har udvidet min horisont, og nu har jeg meget mere lyst til at prøve noget nyt, fordi jeg er blevet mere tryg ved det, siger hun.
Malenas historie er blot ét eksempel på en af erfaringerne fra kulturpassets første år. For nogle unge kan den økonomiske mulighed åbne døren til nye arenaer, mens relationer og støtte kan være afgørende for, at andre unge overhovedet kommer ud ad døren.
Vil bygge videre på de gode erfaringer … Forsøget med kulturpas løber efter de nuværende rammer til udgangen af 2026. Siden lanceringen er nye unge kommet til ordningen hver måned, og antallet af tildelte kulturpas er vokset løbende gennem det første år.
Antallet af tildelte kulturpas er steget løbende, siden ordningen åbnede i september 2025. Efter det første år har 12.683 unge fået et kulturpas. Kilde: Kulturpassekretariatet, september 2026
Samtidig er der opbygget et landsdækkende netværk med mere end 3.400 aktører og samarbejder med blandt andet FGU’er, kommuner og organisationer, der arbejder med unge i målgruppen.
– Kulturpas har givet os nye muligheder for at samarbejde med kultur- og idrætsaktører og tage eleverne med ud til oplevelser og fællesskaber, de måske ikke selv ville have opsøgt. Det giver os som skole flere muligheder for at bygge bro mellem de unge og det kultur-, idræts- og foreningsliv, der findes omkring dem,” siger Charlotte Løkke, skoleleder på FGU Syd- og Midtfyn.
I regeringsgrundlaget lægger regeringen op til at udvide kulturpas, så flere unge får adgang til flere fællesskaber. Hvordan kulturpas konkret skal udvides, er endnu ikke fastlagt.
For Det Nationale Partnerskab for Kulturpas, som består af Danmarks Idrætsforbund og Dansk Kulturliv, er det vigtigt, at erfaringerne fra det første år bliver taget med i overvejelserne om udvidelsen.
– Det første år har vist os, at vi når de unge, når vi lykkes med at skabe gode samarbejder mellem dem, der allerede har kontakten til de unge, og dem, der kan åbne døren til nye aktiviteter og fællesskaber. Det tager tid at bygge de strukturer op. Men nu har vi samarbejderne, erfaringerne og kontakten til de unge, og det håber vi at få mulighed for at bygge videre på, afrunder Mai Villadsen, på vegne af Det Nationale Partnerskab for Kulturpas og direktør i Dansk Kulturliv.
Fakta om Kulturpas:
Kulturpas er et landsdækkende forsøg, der skal gøre det lettere for 49.000 unge i alderen 15-24 år, som står uden for uddannelse og job, eller som går på FGU, at finde vej til meningsfulde aktiviteter og sociale fællesskaber.
Kulturpas blev lanceret den 30. september 2025 og løber indtil den 31. december 2026.
Kulturpas giver unge i målgruppen 1.000 kroner i både 2025 og 2026 til oplevelser og aktiviteter inden for kultur-, idræts- og foreningsliv over hele landet.
12.683 unge (25%) på tværs af 97 kommuner har indtil videre fået et kulturpas.
Mere end 3.400 kultur-, idræts- og foreningsaktører er en del af ordningen.
Læs også: 15 kulturpasforløb skal bringe unge fra hele landet tættere på job og uddannelse
Voldsom mand truede og slog
Mandag klokken 17.23 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om en voldsomt udadreagerende mand, der havde ødelagt døren ind til en opgang på Spindervej i Randers C, hvor han havde slået en tilfældig beboer.
Da patruljerne kom frem til stedet, mødte de en aggressiv 43-årig mand, som stod i opgangen. Han gjorde modstand under anholdelsen, men det lykkedes betjentene at lægge ham i håndjern.
Det viste sig, at den 43-årige først havde fulgt efter en tilfældig forbipasserende mand, som han havde truet. Da manden havde søgt tilflugt i opgangen på Spindervej, ødelagde den 43-årige døren for at få adgang.
Kort efter sparkede han døren op ind til en tilfældig lejlighed. Her truede han beboeren, en ældre mand, som han slog i hovedet. Beboeren kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Den 43-årige blev sigtet for vold og hærværk og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.
Den anholdte har tidligere fået en behandlingsdom, og han blev efter aftale med psykiatrisk afdeling kørt til indlæggelse på ny.
Læs også: Flere voldsofre oplever volden som meget voldsom
Folketinget fjerner stopklodser for brintrøret
Et bredt flertal i Folketinget fjerner en række betingelser, som kunne have sat en stopper for brintrøret fra Esbjerg til den tyske grænse. Aftalen øger sandsynligheden for, at Danmark bliver storleverandør af grøn brint til Europas virksomheder, mener Hydrogen Denmark.
Brintrøret – også kaldt for 7-tallet – skal forbinde de brintproducerende virksomheder i Danmark med de store industrivirksomheder i Tyskland. Efter planen skal grøn brint erstatte virksomhedernes brug af fossil energi og dermed gøre Europa grønnere og uafhængig af importeret, fossil energi.
– Med dagens aftale er der væsentligt større sandsynlighed for, at brintrøret bliver bygget. Det er virkelig positivt. Det er en afgørende brik i forhold til at der kan skabes en grøn brintindustri i Danmark, siger Mette Kirstine Schmidt, konstitueret direktør i Hydrogen Denmark.
Et bredt flertal i Folketinget læner sig længere frem og fjerner nogle af de krav, som gjorde det vanskeligt for virksomhederne at forpligte sig til at benytte brintrøret.
Med den nye aftale får virksomhederne lettere ved at binde sig juridisk. Og dermed er vi kommet tættere på, at Energinet træffer en egentlig investeringsbeslutning.
Det kommer efter, at den tyske stat og EU Kommissionen har givet tilsagn om omkring 12 milliarder kroner i støtte til dansk brintproduktion.
– Mulighederne for Danmark er enormt store. Vi kan skabe en helt ny industri med tilhørende arbejdspladser, som kan forsyne Tyskland med grøn energi og gøre Europa mindre afhængig af importeret energi. Den industri opstår kun, hvis der kommer et brintrør. Derfor er det glædeligt, at politikerne i Folketinget er klar til at tage større risici, så vilkårene for røret nu matcher den kommercielle virkelighed, siger Mette Kirstine Schmidt.
I den tidligere aftale, var den mængde brint, som virksomhederne skulle forpligte sig til at levere til brintrøret, så stor, at en enkelt virksomhed ikke kunne levere det. Derfor blev to konkurrerende virksomheder afhængige af hinanden, hvilket selvsagt er udfordrende.
– Den barriere er nu fjernet. Staten lover altså at bygge brintrøret, når den første virksomhed forpligter sig, og det er fantastisk glædeligt, forklarer Mette Kirstine Schmidt.
Med dagens aftale ligger opgaven nu hos de danske og tyske virksomheder.
– Politik kan ikke alene fylde røret. Hvis vi skal lykkes, skal de tyske aftagere og danske producenter nu omsætte ambitioner til handling. De skal kunne indgå langsigtede kontrakter, som skaber vished og stabilitet. Det vil sikre, at brinten rent faktisk bliver produceret og kommer ud på markedet, afrunder hun.
Læs også: Hydrogen Denmark – en ny, stærk organisation for grøn brint og PtX
Scandic bliver første hotelkæde med landsdækkende donation af overskudsmad
Ny indsats skal sikre, at overskydende mad fra Scandics hoteller kommer lokale til gavn. Spiseklar mad fra konferencer, møder og arrangementer kan nu hurtigt finde vej til organisationer i lokalområdet. Initiativet bygger videre på Scandics mangeårige arbejde med at reducere madspild og sikre, at mere mad bliver spist frem for at gå til spilde.
Fra og med i dag kan overskydende mad fra alle Scandic-hoteller i Danmark få nyt liv lokalt gennem GratisMad.dk. Platformen sætter hotellerne i kontakt med lokale organisationer, som kan afhente overskydende, spiseklar mad og distribuere den videre til blandt andre socialt udsatte, hjemløse, flygtninge og andre mennesker i en sårbar situation. Den nye ordning gør Scandic til den første hotelkæde i Danmark med en landsdækkende model for donation af overskudsmad.
GratisMad.dk er udviklet af Stop Spild Af Mad som en gratis digital platform, der forbinder virksomheder med overskudsmad med organisationer og mennesker, som kan få glæde af den. Platformen har haft omkring 900.000 besøg og anvendes allerede af blandt andre supermarkeder, fødevareproducenter og organisationer, der arbejder med social indsats og fødevaredonation.
– Det stærke ved denne indsats er, at den både er landsdækkende og helt lokal. Overskudsmaden skal ikke på en lang rejse gennem Danmark. Når et hotel har god, spiseklar mad tilovers, skal den så vidt muligt komme mennesker i lokalområdet til gode. Vi skaber forbindelsen mellem dem, der har maden, og dem, der kan sørge for, at den bliver spist, siger Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad.
Scandic har i en årrække arbejdet målrettet med at forebygge madspild. Siden 2023 har hotelkæden vejet alt madspild på sine hoteller for løbende at blive klogere på, hvor spild opstår, og hvordan det kan reduceres. Indsatsen har bidraget til, at Scandic siden 2019 har reduceret sit madspild med 31% pr. gæstenat sammenlignet med 2019. Samtidig har hotelkæden gennem samarbejdet med Too Good To Go været med til at redde hundredtusindvis af måltider.
Det nye samarbejde handler derfor ikke om store mængder overskudsmad, men om at sikre, at den mad, der trods alt bliver til overs, kommer mennesker til gavn frem for at gå til spilde.
– Det vigtigste er altid at forebygge madspild. Derfor har vi gennem flere år arbejdet systematisk med at reducere vores madspild, og vi er stolte af de resultater, vi har opnået. Men selv med grundig planlægning kan der være god og fuldt spiselig mad tilovers efter et arrangement. Med GratisMad.dk får vi nu en enkel og landsdækkende løsning, der kan hjælpe maden videre til et godt formål og skabe værdi lokal, afrunder Karsten Varshøj Nielsen, F&B direktør Scandic Hotels.
Fakta:
Alle danske Scandic-hoteller (undtagen B&B-hoteller) er koblet på GratisMad.dk.
Scandic er den første hotelkæde i Danmark, der etablerer en landsdækkende model for lokal donation af overskudsmad.
Læs også: Madspild for dummies
Øresundsbroen lukkes kortvarigt for trafik i dag den 1. oktober
Som led i en større myndighedsøvelse bliver Øresundsbroen kortvarigt spærret for al biltrafik.
I dag torsdag den 1. oktober gennemfører Københavns Politi en større beredskabsøvelse sammen med en række myndigheder fra både Danmark og Sverige. Øvelsen medfører, at Øresundsbroen spærres for al biltrafik fra klokken 20.00 til klokken 23.15. Afspærringen gælder for kørsel i begge retninger.
Som led i øvelsen vil der også kunne ses forskellige udrykningskøretøjer på broen.
– Det er vigtigt for sikkerheden på forbindelsen, at myndighederne jævnligt afvikler øvelser, så vi er bedst muligt rustet, hvis en alvorlig situation skulle opstå. Vi håber derfor på trafikanternes forståelse, og så snart øvelsen er afsluttet, åbner vi broen for trafik igen. Undervejs vil der blandt andet være udrykningskørsel, så det er vigtigt at understrege, at der er tale om en planlagt øvelse, og der er derfor ikke fare på færde, forklarer ledende politiinspektør Peter Dahl fra Københavns Politi.
Københavns Politi vil torsdag aften på Politi Update udsende en meddelelse, så snart afspærringerne er ophævet. Find Politi Update her og abonner på meddelelser fra Københavns Politi.
Læs også: Vinterferien mærkes ved grænsehandlen
