
NEWS: Hytteost hitter så meget, at mejerierne nu må skrue op for produktionen
Hytteost hitter så meget, at mejerierne nu må skrue op for produktionen · 40-årig tilstår hvidvask og store mængder hash · Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 2035 · Salling Group køber Proshop og øger online-ambitionerne · 32-årig mand idømt fængsel for bedrageri og åger · Dagens video: Farvel til en fodboldlegende
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Hytteost hitter så meget, at mejerierne nu må skrue op for produktionen
Vi er vilde med hytteost – så vilde, at mejeriernes produktionskapacitet igen må udvides for at kunne følge med. Den store trend afspejles også på some og i tre nye kogebøger med opskrifter med hytteost.
Hytteost bliver bare mere og mere populær. Det viser tal for, hvad danskerne køber ind i supermarkedet.
Den proteinrige hytteost har et bredt publikum og mange anvendelsesmuligheder. Det vidner hytteost-trenden på sociale medier om, og nu er der også tre kogebøger på vej, som udelukkende inspirerer til madlavning med hytteost.
Og mejerierne… De er nødt til at udvide kapaciteten for at kunne følge med.
Hytteost i mere end hvert andet køleskab … Med sine mange anvendelsesmuligheder og høje protein-indhold er hytteost et meget alsidigt produkt, som efterhånden findes i køleskabet mere end halvdelen af alle danske hjem (58 % Kauza for Mejeriforeningen).
Hytteostens indtog i danskernes måltider har særligt taget fart de seneste år. Alene fra sommeren 2025 til sommeren 2026 er der 13 procent flere husstande, som lægger hytteost i indkøbskurven. Og når vi først er med på bølgen, så køber vi også hytteost mere ofte. Det viser tallene fra Kauza, som er baseret på kvitteringer fra forbrugernes indkøb i de største dagligvarekæder.
Mammen på vej med endnu mere kapacitet … I tak med at efterspørgslen efter hytteost stiger, er der behov for at skrue op for produktionen for at dække den stadigt stigende efterspørgsel. Det mærker Mammen Mejerierne, som er det eneste mejeri der producerer hytteost i Danmark. Her var en udvidelse af produktionen knapt taget i brug, før der var behov for den næste. Den kommer i starten af det nye år, fortæller vicedirektør og medejer, Peter Staunsbæk, Mammen Mejerierne.
I butikker og hos forbrugere i Danmark er Mammen i høj grad blevet lig med hytteost.
– Det er vi stolte af og glade for. Jeg kan også mærke det hos vores medarbejdere på mejeriet: De glæder sig virkelig over at være med til at producere sådan et godt produkt, som danskerne virkelig har taget til sig, og med god samvittighed kan nyde og bruge i hverdagen, fordi det mætter og er sundt, fortæller Peter Staunsbæk.
– Og så er der alverdens måder, man kan bruge hytteost i madlavningen, tilføjer han.
Det er der bevis for. Der er således netop udkommet en dansk kogebog udelukkende med opskrifter, hvor hytteost indgår, og yderligere to kogebøger er på vej til danske hytteost-elskere.
En international trend … Det er ikke kun i Danmark, at hytteost vinder terræn. Det sker også i Sverige, hvor hytteost i forvejen er et meget populært mejeriprodukt, og Storbritannien og Holland oplever også store vækstrater.
Det mærker Arla, som er et af verdens største mejerier og sælger mejeriprodukter til forbrugere over hele verden. Virksomheden har over de seneste tre år oplevet, at salget af hytteost er steget med 25 procent på tværs af mejeriets markeder, særligt i Nordeuropa.
Derfor er Arla på vej til at investere 212 millioner kroner i at øge produktionen af hytteost på koncernens mejeri i Falkenberg i Sverige, som i forvejen er Europas største hytteost-mejeri.
– Hytteost blev tidligere betragtet som et nicheprodukt, men den globale interesse for ernæring gør at hytteost vinder bredt frem. Flere bruger hytteost i måltider og som mellemmåltid, fordi de kan lide smagen, næringsindholdet og de mange måder, produktet kan bruges på, lyder det fra Arla.
Investeringen lægger sig i halen af en investering i 2025 på 255 millioner kroner i produktionen af hytteost i Sverige, samt købet af den australske hytteostproducent Brancourts tidligere i år.
Med sine 4 – 5 % fedt er hytteosten et af ostemarkedets mildeste og mest magre produkter.
Hytteost består af let salte, bløde ostekorn i en cremet flødelage.
Hytteost har sit navn fra det engelske ‘cottage cheese’, som den blev kaldt, fordi nordamerikanske indvandrere midt i 1800-tallet havde den med fra Europa og producerede osten i deres hytter.
Hytteost blev introduceret på det danske marked i 50’erne.
Danske mejerier har fremstillet hytteost siden 1963.
Hytteost fås i mange varianter både med og uden smagstilsætning
Hytteost kan spises som den er, på brød, anvendes i salater, til bagværk, i frugtdesserter eller anvendes i for eksempel æggebaserede retter.
Og i disse uger kommer hele tre nye kogebøger, der sætter hytteost i centrum:
Frederikke Wærens: Bogen Hytteost – 50 favoritter udgives af Politikens.
Ditte Ingemann: Bogen Hytteost udgives af Gyldendal.
Sine Parez: Miss hytteost

Læs også: Alt om hytteosten og dens hemmeligheder
40-årig tilstår hvidvask og store mængder hash
Hvidvask af 8,8 millioner kroner og besiddelse af omtrent 210 kilo hash giver tre år og seks måneders fængsel til 40-årig mand fra København.
En 40-årig mand fra København er i en tilståelsessag ved Københavns Byret blevet idømt tre år og seks måneders fængsel for hvidvask af særlig grov beskaffenhed og besiddelse af hash. Sagen er efterforsket og ført af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Den dømte har i retten erkendt, at han i oktober og november 2020 sammen med flere ukendte medgerningsmænd har håndteret og videreoverdraget i alt 8.847.250 kroner i kontanter for at sløre pengenes ulovlige oprindelse.
Han har desuden erkendt, at han i perioden fra december 2020 til februar 2021 og siden i november 2025 har besiddet og videreoverdraget samlet 210,6 kg hash. De forhold, som den 40-årige er dømt for, blev koordineret på de krypterede beskedtjenester SKY ECC og Signal.
Den 40-årige har siddet varetægtsfængslet siden han blev anholdt ved indrejse i Københavns Lufthavn i juni i år. Ud over fængselsstraffen har retten konfiskeret 128.600 kroner hos den dømte, der samtidig er udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Anklager hos NSK Christian Ånerud udtaler:
– Dommen hviler på en grundig efterforskning. Den dømte har været dybt involveret i narkotika- og økonomisk kriminalitet. Det er alvorligt, og det afspejler rettens afgørelse.

Læs også: Stort pengebeløb beslaglagt i Københavns Lufthavn
Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 2035
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Kun 22 procent af Danmarks energiforbrug er elektrificeret. Det svarer til omtrent EU-gennemsnittet, og det er ikke godt nok, lyder det nu fra DI. Ambitionen bør være at mindst 45 procent elektrificering i 2035, hvilket med sikkerhed vil gøre Danmark energiuafhængigt.
– Det er ikke nok, at vi producerer mere grøn strøm. Strømmen skal også kunne nå frem til virksomhederne, og det skal kunne betale sig at bruge den. I dag står elektrificeringsprojekter i kø, fordi elnettet ikke er udbygget i tide. Det koster både på konkurrenceevnen, energisikkerheden og den grønne omstilling, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi.
I sin nye handlingsplan foreslår DI nu, at regeringen og Folketinget inden årets udgang indgår en aftale om en Energiinfrastrukturplan 2035, som giver mulighed for at investere i elnettet på forkant af efterspørgslen. Udbygningen skal blandt andet prioriteres i områder med forventet stort behov fra industri, tung transport, havne, fjernvarme, datacentre og Power-to-X. Samtidig skal myndighedsprocesserne forkortes. De kan i dag strække sig over fem til ti år, og derfor foreslår DI, at myndighedsbehandlingen samles på nationalt niveau, og at processen i særlige områder højst må vare to år.
– Vi kan ikke bygge fremtidens energisystem med bakspejlet som vigtigste planlægningsredskab. Hvis vi først udbygger elnettet, når behovet er fuldt dokumenteret, og virksomhederne allerede står i kø, kommer Danmark konsekvent for sent. Nettet skal bygges på forkant, hvor vi ved, at industrien, transporten og energisystemet får brug for strømmen. Det gælder også datacentre, hvor adgang til strøm er en forudsætning for at tiltrække milliardinvesteringer og udnytte mulighederne i kunstig intelligens og digitalisering, siger Troels Ranis.
En hurtigere elektrificering kræver betydelige investeringer i blandt andet produktionsudstyr, fabrikker, ellastbiler og ladeinfrastruktur. DI foreslår derfor, at der afsættes mindst otte milliarder kroner over de kommende 10 år til at skabe bedre rammer og gøre flere af virksomhedernes elektrificeringsprojekter investerbare.
– Virksomhederne vil gerne væk fra olie, gas og diesel, men mange investeringer er så store og har så lange tilbagebetalingstider, at de ikke kan gennemføres på almindelige markedsvilkår. Hvis vi for alvor skal nå i mål med elektrificeringen, skal der skabes en troværdig investeringsvej for de virksomheder, som skal foretage omstillingen i praksis, siger Peter Trillingsgaard, direktør i DI Produktion.
Om DI’s handlingsplan:
DI’s handlingsplan Strøm til fremtidens Danmark, sætter en samlet politisk retning for elektrificeringen af Danmark. Planen bygger på en analyse fra Rambøll, som viser, at det er teknisk og økonomisk muligt at øge den direkte elektrificering fra omkring 22 procent i dag til mindst 45 procent i 2035. Det kan samtidig reducere Danmarks import af fossil energi, men kræver en koordineret udbygning af elproduktion, elnet, fleksibilitet og energilagring
DI foreslår blandt andet:
Et nationalt pejlemærke på mindst 45 procent direkte elektrificering i 2035.
En Energiinfrastrukturplan 2035, så elnettet kan udbygges på forkant af behovet.
Hurtigere myndighedsbehandling og bedre udnyttelse af den eksisterende netkapacitet.
En teknologineutral kapacitetsmekanisme, som sikrer strøm, når vind og sol ikke producerer nok.
Mindst otte milliarder kroner til elektrificering af industri, tung transport og havne.
Permanent lav elafgift samt færre administrative og regulatoriske barrierer.

Læs også: Elbilen er nu landsdækkende
Salling Group køber Proshop og øger online-ambitionerne
Salling Group køber Proshop, en af Skandinaviens førende onlineplatforme, og styrker sin position indenfor elektronik, gaming, husholdningsprodukter og andre forbrugervarer.
Med opkøbet eksekverer Salling Group på to kerneprioriter i strategien Aspire ’28 og ambitionen om at skabe flere stærke markedspositioner ved dels at gennemføre endnu et markant opkøb, dels rykke digital- og onlinehandel op på et nyt niveau.
Handlen giver Salling Group adgang til stærke kompetencer indenfor e-handel, teknologi og logistik. Samlet understøtter det koncernens ambition om at gøre det lettere og endnu mere attraktivt at handle online, siger Anders Hagh, CEO i Salling Group.
– Kunderne køber i højere grad end tidligere deres elektronik og andre forbrugsgoder online, og vi skal kunne tilbyde dem de bedste priser, stærkeste udvalg og hurtigste levering. Proshop har gennem mange år vist, hvordan teknologi, logistik og kundeindsigt kan omsættes til stærke kundeoplevelser. Det er kompetencer, vi gerne vil investere yderligere i og drage nytte af på tværs af Salling Group, siger Anders Hagh.
Salling Group køber Proshop fra stifter og direktør, Poul Thyregod, samt den norske investeringsfond A. Wilhelmsen. Poul Thyregod forbliver direktør og beholder en mindre aktiepost i Proshop.
Salling Group driver i forvejen flere store e-handelsplatforme, men får med Proshop aktiviteter i samlet otte europæiske markeder og en logistikplatform, der er blandt de mest effektive i branchen.
Proshop har gennem flere år opbygget en stærk position ved konsekvent at sætte kunden i centrum. Virksomheden har investeret betydeligt i automatisering, digitale løsninger og logistik, hvilket giver kunderne adgang til et stort sortiment, høj leveringssikkerhed og en enkel købsoplevelse.
For direktør og medstifter Poul Thyregod handler aftalen om at skabe de bedste muligheder for virksomhedens næste vækstfase.
– Vi har bygget Proshop med ambitionen om konstant at udvikle virksomheden og skabe den bedst mulige kundeoplevelse. Den ambition ændrer sig ikke. Tværtimod kræver en stadig mere kompleks og international onlinehandel større investeringer og stærke partnerskaber. Med Salling Group får vi en ejer, der deler vores ambitioner, tænker langsigtet og har en stærk forståelse for kunder og detailhandel. Det giver os endnu bedre muligheder for at fortsætte væksten og udvikle Proshop fra Aarhus, hvor både virksomheden og ledelsen forbliver forankret, fortsætterer Poul Thyregod
Proshop fortsætter som selvstændigt selskab med udgangspunkt i den nuværende strategi, organisation og ledelse. Opkøbet ændrer ikke ved de eksisterende planer om at investere yderligere i butikker, teknologi, sortiment, logistik og international udvikling.
– Det, der har gjort Proshop til en succes, skal bevares. Vores ambition er først og fremmest at understøtte den fortsatte udvikling af virksomheden, så kunderne også fremover oplever høj kvalitet, stor valgfrihed og en effektiv digital handel, afrunder Anders Hagh.
Aftalen er betinget af myndighedsgodkendelser og forventes gennemført i løbet af efteråret.
Om Proshop:
Proshop er en dansk e-handelsvirksomhed med hovedsæde i Aarhus. Virksomheden sælger elektronik, gaming, husholdningsprodukter, boligudstyr, legetøj, beauty og en lang række øvrige forbrugerprodukter til kunder på tværs af Europa. Gennem et stærkt fokus på teknologi, logistik og kundeoplevelser har virksomheden udviklet sig til en af de mest markante e-handelsaktører i Norden. Proshop omsatte i 2025 for mere end 4,4 milliarder kroner og har i dag 400 medarbejdere.

Læs også: Salling Group blandt Europas største virksomheder
32-årig mand idømt fængsel for bedrageri og åger
En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have begået bedrageri og åger af særlig grov beskaffenhed mod en 41-årig mand, som han i 2024 indgik i et ægteskab med. Forbrydelsen fandt sted ved, at den 32-årige kort efter ægteskabets indgåelse udnyttede den 41-åriges personlige vanskeligheder og den vej igennem fik overdraget en stor del af den 41-åriges faste ejendom, som senere blev gjort til den 32-åriges særeje. Han blev idømt to års fængsel.
Østjyllands Politi modtog i efteråret 2025 en anmeldelse med mistanke om, at en 41-årig mand var blevet udnyttet i forbindelse med, at han havde indgået ægteskab med en dengang 31-årig mand og i den forbindelse havde overdraget 75 procent af sin faste ejendom i det vestlige Aarhus til ham.
Den faste ejendom blev efterfølgende sat til salg, og den 32-årige stod i den forbindelse til at få udbetalt cirka tre millioner kroner.
– Den 41-årige mand er blevet udnyttet på groveste vis, og jeg er derfor også glad for, at Retten i Aarhus har set på sagen med alvor og idømt en fængselsstraf på to år, udtaler specialanklager Tanja Mikkelsen fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.
Blev anholdt undervejs i efterforskningen … Den 32-årige mand blev anholdt i foråret undervejs i sagens efterforskning, og han blev den 21. april fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus og varetægtsfængslet i sagen.
Her var han sigtet for i perioden fra den 1. marts 2024 til den 20. april 2026 at have udnyttet og bedraget den 41-årige.
I forbindelse med sagens efterforskning beslaglagde Østjyllands Politi den 32-åriges ejerandele i den faste ejendom, og ved Retten i Aarhus blev det i forbindelse med domsafsigelsen også afgjort, at ejerandelene skulle tilbageleveres til den 41-årige som ejendommens rette ejermand.
Den 32-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden grundlovsforhøret, og han skal forblive varetægtsfængslet efter domsafsigelsen frem mod endelig afsoning af straffen.
Han modtog dommen.

Læs også: Sådan brugte Britta Nielsen pengene fra millionbedrageriet


