
Filmanmeldelse: ‘Verity’
‘Verity’ er en intens og forførende psykologisk thriller med masser af spænding og overraskende gys. Se den i biografen
Det handler filmen om
Lowen bliver tilbudt at færdiggøre Veritys bøger som ghostwriter, efter at en alvorlig ulykke som har gjort Verity ude af stand til selv at skrive. Lowen flytter ind på familien Crawfords afsidesliggende ejendom for at få styr på alle Veritys noter, men i forbindelse med arbejdet finder Lowen, hvad der ligner Veritys hemmelige selvbiografiske notater fyldt med mørke og foruroligende bekendelser om hendes mand Jeremy (Josh Hartnett) og familiens fortid.
Mens Lowen trækkes stadig længere ind i Veritys verden og tættere på Jeremy, bliver grænsen mellem fiktion og virkelighed stadig vanskeligere at skelne. Hvad er sandhed, hvad er manipulation, og hvornår bliver en mulighed til en besættelse?

Bag om bogen
Vejen fra bog til biograflærred begyndte kort efter, at Colleen Hoover udgav ‘Verity’ i 2018. Efter 16 bøger inden for contemporary romance ønskede Hoover at bevæge sig ind i thrillergenren. Hun var inspireret af sin egen mørke humor, sin fascination af isolerede karakterer og af fortællinger, hvor mennesker afskæres fra omverdenen og tvinges til at stå alene med deres udfordringer.
Producerne Alex Hedlund og Nick Antosca sikrede sig filmrettighederne, efter at Hedlund læste romanen i 2019. Antosca, der også har skrevet filmens manuskript, så forbindelser til klassiske psykologiske thrillere som Daphne du Mauriers ‘Rebecca’ og for filmskaberne var det afgørende at bevare bogens blanding af det provokerende, sensuelle, foruroligende og underholdende og ikke mindst den tvivl og diskussion, historien efterlader læseren med.
Instruktør Michael Showalter og producer Jordana Mollick havde længe ønsket at lave en psykologisk og erotisk thriller. Showalter blev tiltrukket af manuskriptets mange twists og den særlige tone og hentede inspiration i thrillere af blandt andre Alfred Hitchcock, Adrian Lyne og Brian De Palma. Ambitionen var en filmisk, eskapistisk og suspensefyldt oplevelse med plads til både sensualitet, humor og stærk visuel fortælling.
Romanen fungerede som filmens pejlemærke. Showalter ønskede, hvor det var muligt, at følge bogen tæt og skabe en filmatisering, der føltes tro mod den oplevelse, læserne allerede kendte. Hoover, der også er producer på filmen, fremhæver, at selv de nødvendige ændringer og udeladelser stadig afspejler bogen. Filmskaberne ønskede samtidig, at filmen kunne stå på egne ben og bevare den tvetydighed, der har fået læsere til at diskutere, hvad der egentlig er sandt.

Filmfakta
Manuskript: Nick Antosca
Baseret på bogen af: Colleen Hoover
Producere: Nick Antosca, Alex Hedlund, Stacey Sher, Michael Showalter, Jordana Mollick, Anne Hathaway og Colleen Hoover
Fotograf: Jim Frohna
Produktionsdesign: Amy Williams
Kostumer: Jacqueline Demeterio
Musik: Volker Bertelmann
Se trailer her:
Forfatteren og filmen
Forfatter Colleen Hoover (født 1979) er en globalt populær amerikansk bestsellerforfatter. Hun startede med at selvudgive sine bøger i 2012, men fik senere massiv succes – særligt via det sociale medie TikTok (#BookTok), hvor hendes følelsesladede romaner gik viralt. Hun er mest kendt for hjertevarme og dramatiske kærlighedshistorier som It Ends with Us.
På dansk hedder bogen ‘Verity ‘(med den danske undertitel ‘Mørkt bedrag’), og den skiller sig ud fra hendes andre udgivelser ved at være en mørk, psykologisk og romantisk thriller. Den økonomisk trængte forfatter Lowen Ashleigh bliver hyret til at færdiggøre en succesfuld bogserie for den berømte forfatter Verity Crawford, som ligger lammet efter en ulykke.
Da Lowen flytter ind hos Verity og hendes mand Jeremy for at gennemse arbejdsnoterne, finder hun et skjult, ufærdigt manuskript. Det viser sig at være en rædselsvækkende selvbiografi, der afslører uhyggelige sandheder om familiens fortid. Bogen er kendt for sine chokerende plot-twists og en intens, krybende uhygge. Nøjagtig som i filmen …

Sandheden – hvad end den er
Hvem er den onde – hvem er den gode – og er der en eller flere sider af ‘sagen’. Og er der overhovedet blot en sandhed … Det er jo så spørgsmålet, og jeg spoiler ikke her, hvad den ender med, for fra starten sidder man reelt lidt og tænker ‘han er den onde’ – ‘hun er den onde’ – og der er reelt talte om fem personer, som man svinger mellem, som jeg ser det.
Men det er en interessant film, godt plot med gys, kærlighed, smukke mennesker, natur og indretning. Den går tæt på, hvad ‘vi mennesker er i stand til’, når vi presses på den ene eller anden måde. Om vi har det onde – det beregnende – det kalkulerede i os eller bare drages eller presses. Om vi tør går over de usynlige linjer for, hvordan man som menneske skal og bør opføre sig.
De spiller godt. Jeg måtte lukke øjnene et par gange. Men en film er god, når man ikke helt slipper den bagefter og ikke helt ‘kan lukke den ned’. Filmen skal ses i en stor sal – med stærke effekter, lyd og lys, så bliver sanserne sat i sving. Gys kan være meget mere end blot blod – alt det der ikke sker og ses. Det psykologiske … Psykologiske thrillere er stærke og intense at se – det er denne også.

Læs også:




