Læs også:

Close
bål andel energi efterår

NEWS: Danske energikunder gør klar til ny energikrise

Nyheder  | 

Danske energikunder gør klar til ny energikrise · 18 årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense · Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg · Værdiskabelsen fra dansk griseproduktion skal finde sted i Danmark og eksporten af smågrise skal reduceres · 49-årig dømt for chikane og blufærdighedskrænkelse rettet mod fængselsbetjent · Dagens video: Hajhæder · Fredagsfjol: Så er det snart weekend

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Danske energikunder gør klar til ny energikrise

Stigende energipriser og international uro får energikunder til at vælge tryghed. Danmarks største energiselskab, Andel Energi, oplever lige nu en markant stigende efterspørgsel efter mere forudsigelighed før en dyr krisevinter.

Det bliver en dyr vinter. Både olie-, gas, diesel-, benzin- og elpriser har i løbet af september ramt det højeste niveau siden energikrisen i 2022. Samtidig peger stort set alle prognoser i retning af, at udviklingen vil fortsætte og både danske og europæiske energikunder vil få en meget dyr vinter.

– De høje energipriser er allerede så småt begyndt at sætte sig i danskernes energiregninger, og det begynder vi at kunne mærke, både i de kald vi får til kundeservice og i de produkter, kunderne efterspørger. Det er helt tydeligt, at energikrisen i 2022 ikke er glemt, fortæller Marlene Holmgaard Fris, der er adm. direktør Andel Energi.

Alene de seneste tre uger har energipriser været det primære emne i knap 20 pct. af samtlige kald til Andel Energis kunderservice. I de samme tre uger sidste år var andelen ca. 4 pct.

Salg af fastpris-aftaler er ti-doblet … Udsigten til en dyr vinter får i stigende grad Andel Energis kunder til at rette blikket mod energi-produkter, der giver mere tryghed og større forudsigelighed i form af en fast pris vinteren over.

– I takt med de stigende energipriser hen over sommeren har vi oplevet en usædvanlig stor efterspørgsel efter at låse både el- og gaspriserne fast, inden vi kommer ind i fyringssæsonen, hvor energipriserne traditionelt stiger, siger Marlene Holmgaard Fris.

Det er højst usædvanligt at efterspørgslen efter fastpris-aftaler er så høj i sommerperioden.

– I løbet af de tre sommermåneder er salget af fastpris-aftaler på el og gas mere end ti-doblet sammenlignet med samme periode sidste år. Vi oplever lige nu, at danskerne vil være på forkant med udviklingen og sikre sig, før det er for sent, siger Marlene Holmgaard Fris.

Også salget af varmepumper, der er et både billigt og klimavenligt alternativt til opvarmning med gas og især fyringsolie er steget eksplosivt i løbet af sommeren. Her kan Andel Energi konstatere en stigning i salget på hele 430 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Udsigt til krisevinter …

– Når vi kigger ned i prognoserne, er det især vinterens gaspriser og de ca. 250.000 danske husstande, der har gas som primær varmekilde, vi er bekymrede for. Men de europæiske gaspriser påvirker også elpriserne, så vinterens potentielle energikrise rammer desværre også el-kunderne, fortæller Marlene Holmgaard Fris.

Selvom prognoserne er forbundet med en vis usikkerhed, så er et kvalificeret skøn, at en almindelig dansk husstand med gas som primær varmekilde formentlig vil ende med en samlet varmeregning for den kommende vinter, der er mellem 2 og 3 gange højere end sidste vinter.

– Forhåbentligt når vi ikke op på samme ekstreme prisniveau som under krisen i 2022, hvor energipriserne nogle dage var op til ti gange over normalt niveau. Men det bliver en dyr vinter, og selv et prisniveau lavere end i 2022 kan være en økonomisk krise i mange helt almindelige familier, afrunder Marlene Holmgaard Fris.

bål andel energi efterår
Danske energikunder sikrer sig mod en dyr vinter. Salget af el- og gasaftaler med fast pris er over sommeren steget med henholdsvis 1088 pct. og 1010 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. (Foto: PR)

Læs også: At vandre på Hærvejen

18 årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense

Den 18-årige blev sammen med en 15-årig ung mand anholdt den 29. september. De er begge sigtet for omfattende kontaktbedrageri begået mod ældre borgere.

Anholdelsen fandt sted i Nyborg, hvor de var i færd med at foretage hævninger på et hævekort, de havde franarret en borger. De er sigtet for adskillige forhold begået på både Fyn (Assens, Kerteminde, Nyborg og Odense) og flere steder i Jylland de seneste uger.

Fremgangsmåden er desværre kendt. De ringer til ældre borgere og udgiver sig for at være fra banken. De tilbyder at komme og sikre forurettedes værdier og betalingskort. Herefter får de udleveret tingene af de ældre borgere og foretager efterfølgende hævninger.

Vi kan ikke sige det tydeligt nok. Banker eller myndigheder ringer aldrig og beder om udskiftning af kort eller tilbyder at hente hverken kontanter, værdigenstande eller betalingskort. Det bedste råd er blot at lægge røret på, hvis man modtager sådan et opkald.

– Samtidig vil vi også gerne appellere til familiemedlemmer om at hjælpe de ældre i familien. Forklar dem gerne, at de ikke skal falde for de kyniske svindelopkald, udtaler politikommissær ved Fyns Politi Christian Billesø.

Den 15-årige er løsladt men fortsat sigtet. Den 18-årige er nu fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense.

Har man været udsat for kontaktbedrageri, skal man ringe til Fyns Politi på telefon 114.

pensionist ældre kvinde hænder
18 årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense … (Foto: Unsplash)

Læs også: Ældre har svært ved at følge med i den digitale udvikling

Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg

Fra i onsdags skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.

Mange forbrugere ønsker at træffe mere klimavenlige og bæredygtige valg. Derfor er det afgørende, at de kan stole på virksomhedernes grønne anprisninger. Den 27. september 2026 trådte nye EU-regler i kraft, med det formål at beskytte forbrugerne mod vildledning og uetisk markedsføring samt bidrage til relevant og troværdig information til gavn for forbrugerne.

De nye regler betyder, at det nu er forbudt for virksomheder at bruge generelle udsagn som ‘grøn’, ‘bæredygtig’ eller ‘miljøvenlig’, medmindre de kan dokumentere påstanden.

Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard uddyber:

– Den grønne omstilling må ikke reduceres til smarte ord og tomme løfter. Når forbrugerne vælger et produkt, fordi det bliver markedsført som grønt, skal de kunne have tillid til, at der er noget reelt bag. Det skylder vi de virksomheder, som faktisk tager ansvar og investerer i løsningerne. Og det skylder vi de kommende generationer, som skal overtage et samfund og en planet, hvor vi har handlet på vores ansvar i stedet for blot at tale om det. Derfor sætter vi nu en tydelig grænse for greenwashing.

Forbrugerombudsmanden har i forbindelse med de nye krav revideret sine anbefalinger for at gøre det klarere for virksomhederne, hvilke krav der efter de nye regler stilles til udsagn om klima, miljø og bæredygtighed i markedsføringen. Ændring af markedsføringsloven træder i kraft som følge af implementeringen af Empowering Consumers for the Green Transition-direktivet (ECGT-direktivet).

kløver firkløver klima natur grøn miljø
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg … (Foto: Unsplash)

Læs også: Grøn omstilling styrker konkurrenceevnen

Grisefireparten skal styrke dansk griseproduktion – ikke afvikle den

L&F tager regeringen på ordet: Grisefireparten skal styrke dansk griseproduktion – ikke afvikle den …

Landbrug & Fødevarer går konstruktivt ind i grisefireparten og bakker op om ambitionerne om bedre dyrevelfærd, mere dansk værdiskabelse og flere arbejdspladser. Men det sker på bagkant af en række politiske kursskifter og et omstridt byggestop.

Regeringsgrundlaget sætter en ambition om mere værdiskabelse og flere arbejdspladser i den danske grisesektor og samtidig et markant løft af dyrevelfærden. Det er ambitioner, Landbrug & Fødevarer gerne vil bidrage til. Men grisefireparten begynder på et bagtæppe af politiske sværdslag mod branchen og forudsætningsbrud på bagkant af den oprindelige grønne trepart. Derfor er tilliden fra landbruget noget afmålt.

Forløbet op til lanceringen har heller ikke gjort udgangspunktet lettere. L&F fik først kendskab til det endelige kommissorium og fastlagte rammer for arbejdet omkring halvanden time før regeringens pressemøde.

– Vi møder selvfølgelig op, hvis vi får mulighed for at bringe vores faglighed og vores synspunkter i spil. Men det er et mærkværdigt udgangspunkt for et tæt samarbejde, at parterne først får at vide, hvad arbejdet konkret skal handle om, under to timer før regeringen præsenterer det offentligt. Hvis fireparten skal lykkes, kræver det tillid begge veje, siger H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris.

Regeringsgrundlaget lægger op til, at en større del af værdiskabelsen fra dansk griseproduktion skal finde sted i Danmark, at eksporten af levende smågrise skal reduceres, og at danske arbejdspladser skal understøttes. For L&F er det afgørende, at det sker ved at skabe attraktive og konkurrencedygtige vilkår for produktion, slagtning og forædling i Danmark, ikke ved at begrænse velfungerende dele af erhvervet.

– Mere værdiskabelse, flere arbejdspladser og bedre dyrevelfærd i Danmark er gode ambitioner. Dem vil vi gerne være med til at finde løsninger på. Men så skal politikken også hænge sammen. Man får ikke flere investeringer, bedre dyrevelfærd og mere produktion i Danmark ved samtidig at gøre det stadig dyrere og vanskeligere at drive griseproduktion her, siger H.C. Gæmelke.

Køledisken sætter også grænsen … En central opgave for grisefireparten bliver at få ambitionerne i regeringsgrundlaget til at møde den økonomiske virkelighed. Danske griseproducenter arbejder på markedsvilkår og konkurrerer med producenter i andre lande. Nye danske særkrav har derfor en pris, som i sidste ende skal kunne hentes hjem hos kunderne.

– Man kan vedtage mange ting på Christiansborg, men man kan ikke vedtage, hvad danskerne vil betale for en pakke grisekød. Importeret grisekød udgjorde omkring 7 procent af markedet i 2000. Vores skøn er, at det i dag er omkring 22 procent. Det viser, hvor hurtigt dansk produktion kan blive presset, hvis vi gør den for dyr. Så risikerer vi ikke bedre dansk griseproduktion, men mere import og færre danske arbejdspladser. Det dilemma bliver Grisefirparten naturligvis nødt til at forholde sig til, siger H.C. Gæmelke.

Tilliden skal genopbygges … Ifølge L&F har en række nye politiske beslutninger skævvredet balancen i den grønne trepart. Senest har regeringen varslet et øjeblikkeligt stop for nye og større konventionelle grisestalde et indgreb, som flere juridiske eksperter har rejst alvorlig tvivl om hjemlen til.

Stoppet vil som minimum stå på indtil der til næste sommer politisk bliver fulgt op på firpartens beslutninger, hvor landmændene ikke kan udvide eller bygge nye dyrevelfærdsstalde, heller ikke selv om investeringerne blandt andet skal skabe rammer for fremtidens produktion. Det står i skarp kontrast til regeringsgrundlagets oprindelige udgangspunkt om et halvt års arbejde i grisefireparten og forlænger usikkerheden betydeligt for landmænd, banker og følgevirksomheder.

– Vi møder selvfølgelig op. Det er bedre at sidde ved bordet end at være på menuen, og dansk griseproduktion er for vigtig til, at vi overlader dens fremtid til andre. Men sporene fra den grønne trepart skræmmer ærligt talt. Vi gik ind i et historisk kompromis i tillid til en bestemt balance, og den oplever vi siden er blevet ændret markant. Derfor skal tilliden genopbygges. En aftale skal være en aftale også når mødet er slut og kameraerne er slukket, siger H.C. Gæmelke.

En klar rød linje … L&F er klar til at diskutere alle dele af fremtidens griseproduktion. Men der er også en klar grænse for, hvad organisationen kan medvirke til.

– Vi går ind i grisefireparten for at udvikle dansk griseproduktion. Hvis kravene ender med at blive så dyre og omfattende, at almindelig griseproduktion ikke længere kan hænge sammen i Danmark, så er vores røde linje overskredet. Man kan kalde det omlægning eller transformation, men hvis staldene lukker og produktionen flytter ud, så er det afvikling. Det kommer vi ikke til at lægge navn til, siger H.C. Gæmelke.

Landbruget står allerede midt i en historisk stor omstilling med omfattende arealomlægning og nye klima- og miljøkrav. Derfor skal grisefireparten ifølge L&F ende med en langsigtet retning, der giver virksomhederne mulighed for fortsat at investere, udvikle sig og skabe arbejdspladser i Danmark.

– Vi er klar til at tage ansvar og indgå kompromiser. Men landbruget har også brug for, at politikerne viser, at de ønsker et erhverv, der kan investere og udvikle sig. Hvis ambitionen i regeringsgrundlaget er bedre dyrevelfærd, mere dansk værdiskabelse, flere arbejdspladser og en stærk fødevareproduktion, så lad os bruge grisefireparten til at finde løsninger, der faktisk gør det attraktivt at skabe den værdi herhjemme, afrunder H.C. Gæmelke.

Gris, grise, dyr, landbrug, gård, bondegård, natur, økologi
Værdiskabelsen fra dansk griseproduktion skal finde sted i Danmark og eksporten af smågrise skal reduceres … (Foto: Pexels)

Læs også: Regeringen styrker kontrollen med dyrevelfærd markant

49-årig dømt for chikane og blufærdighedskrænkelse rettet mod fængselsbetjent

En tidligere indsat i Møgelkær Fængsel er i onsdags blevet idømt 10 dagbøder à 1.500 kroner.

En 49-årig tidligere indsat i Møgelkær Fængsel er i dag ved Retten i Horsens blevet kendt skyldig i at have udsat en kvindelig fængselsbetjent for chikane og blufærdighedskrænkelse.

Der var rejst tiltale i sagen, fordi den 49-årige i forbindelse med en afsoning i Møgelkær Fængsel havde fremstillet et billede af en kvindelig fængselsbetjent med en sodavandsdåse mellem brysterne. Ifølge anklagemyndigheden udgjorde billedet en chikane mod den kvindelige fængselsbetjent.

Den 49-årige var desuden tiltalt for at have overdraget billedet til den kvindelige fængselsbetjent og andre medindsatte, for at have offentliggjort billedet på sin Facebook-profil samt for at have solgt flere eksemplarer af billedet til et ukendt antal købere.

Retten fandt det bevist, at den 49-årige med fremstillingen og delingen af billedet havde gjort sig skyldig i chikane og blufærdighedskrænkelse mod den kvindelige fængselsbetjent.

– Jeg er tilfreds med rettens afgørelse. Dommen er et udtryk for, at det tages alvorligt, når en person, der arbejder i offentlig tjeneste, udsættes for chikane, forklarer anklagerfuldmægtig Thomas Vestergaard fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.

Strafudmålingen lød på 10 dagbøder à 1.500 kroner. Desuden konfiskeres 14 billeder.

fængsel
49-årig dømt for chikane og blufærdighedskrænkelse rettet mod fængselsbetjen … (Foto: Unsplash)

Læs også: Rumænsk mand fik straksdom for at filme personer i skjul

Dagens video: Hajhæder

Fredagsfjol: Så er det snart weekend

· Mere fra samme kategori ·