NEWS: Sensommerens nedfaldsfrugt sender hunde akut til dyrlægen
Sensommerens nedfaldsfrugt sender hunde akut til dyrlægen · To drenge anholdt i sag om vold på skole · Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår · August bød på de højeste elpriser siden energikrisen · Tre anholdt for to knivoverfald · Dagens billede: Avantgardekunstneren
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Sensommerens nedfaldsfrugt sender hunde akut til dyrlægen
Æbler, blommer og pærer, der ligger på jorden, kan være fristende for mange hunde. Men nedfaldsfrugt gemmer på flere alvorlige farer – fra alkohol og giftige frugtsten til hvepsestik og hjertelungeorm. Derfor er det vigtigt at holde ekstra øje med, hvad hunden spiser på gåturen og i haven i sensommeren.
Når frugttræerne bugner, og haverne fyldes med nedfaldne æbler, pærer og blommer, er det ikke kun fugle og insekter, der nyder godt af overfloden. Mange hunde spiser også gerne den modne frugt, men det kan få alvorlige konsekvenser.
– De fleste tænker ikke over, at frugt, der har ligget på jorden, kan udvikle sig fra en uskyldig godbid til en reel sundhedsrisiko. Det er især de gærede frugter, frugtsten, som hunden kan komme til at sluge, og de dyr, som frugten tiltrækker, der kan skabe problemer, siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef Agria Dyreforsikring.
En af de største risici er, at den modne frugt tiltrækker bier og hvepse. En hund kan nemt blive stukket, når den snuser til eller spiser frugten. For de fleste betyder det en smertefuld hævelse, men nogle hunde udvikler en kraftig allergisk reaktion med hævelser omkring hoved og luftveje eller i sjældne tilfælde et livstruende anafylaktisk chok.
Samtidig tiltrækker nedfaldsfrugt snegle, som kan være smittebærere af hjertelungeorm. Hunden behøver ikke nødvendigvis at spise en stor snegl for at blive smittet – selv små snegle eller dele af en snegl kan være nok. Der er også påvist smitsomme larver i snegleslim, men den væsentligste smittevej er fortsat, at hunden får en snegl i sig. Hjertelungeorm kan blandt andet give hoste, træthed, vejrtrækningsbesvær, opkast og diarré. Uden behandling kan sygdommen udvikle sig alvorligt.
En anden overset fare er, at nedfaldsfrugt kan begynde at gære. Under gæringen dannes alkohol, og hvis en hund spiser større mængder gærede frugter, kan den udvikle en alkoholforgiftning. Små hunde og hvalpe er særligt udsatte, fordi selv relativt små mængder alkohol kan påvirke kroppen.
Frugtsten fra blandt andet kirsebær, blommer, ferskner og abrikoser kan også give problemer. Knuses stenen, kan frøet indeni frigive cyanid (blåsyre), som er giftigt. Selv hvis stenen ikke knækker, kan den sætte sig fast i mave-tarmkanalen og i værste fald medføre en tarmobstruktion, som kræver akut dyrlægebehandling eller operation.
Symptomer:
Symptomerne afhænger af, hvad hunden har fået i sig, men fælles for både forgiftninger, fremmedlegemer og hjertelungeorm er, at hurtig reaktion kan være afgørende for behandlingen.
– Bliver hunden pludselig sløv, kaster op, får diarré, mister appetitten eller virker øm over bugen efter at have spist nedfaldsfrugt, bør man kontakte en dyrlæge med det samme. Har hunden samtidig hoste eller vejrtrækningsbesvær, kan det være tegn på hjertelungeorm, som også kræver hurtig undersøgelse og behandling. Jo tidligere årsagen bliver fundet, desto bedre er mulighederne for at hjælpe hunden, siger Lotte Evers.
Derfor er rådet enkelt: Fjern nedfaldsfrugt fra haven, hold øje med, hvad hunden samler op på gåturen, og reager hurtigt, hvis den viser tegn på sygdom.
Læs også: Hunde- og kattebattle
To drenge anholdt i sag om vold på skole
Østjyllands Politi fik sidste torsdag klokken 11.35 en anmeldelse om, at to drenge var gået ind på Vestergårdsskolen i Viby J, hvor de havde opsøgt en elev fra udskolingen og overfaldt ham med spark, slag og peberspray. Herefter stak de af fra stedet. Eleven kom heldigvis ikke alvorligt til skade.
Der var hurtigt patruljer på stedet efter anmeldelsen, og efterforskningen ledte politiet på sporet af en 14-årig og en 16-årig dreng, som begge blev anholdt natten til fredag på adresser i Aarhus.
Den 16-årige er sigtet for grov vold. Den 14-årige er under den kriminelle lavalder, og han bliver derfor ikke sigtet, men de sociale myndigheder er blevet underrettet.
Gerningsmændene gik målrettet efter en bestemt elev, som den ene formentligt har en uoverensstemmelse med. Østjyllands Politi i god dialog med Aarhus Kommune og skolen, og vi har ingen grund til at tro, at man skal være bekymret ved at sende sine børn i skole.
De to drenge skal nu afhøres til sagen, og Østjyllands Politi har p.t. ikke yderligere oplysninger.
Læs også: Færre børn på skolebænken
Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
Danmarks økonomiske fremgang er i stigende grad blevet trukket af de største virksomheder. Det fremgår af dagens Økonomiske Redegørelse, som har et helt temakapitel om udviklingen hos de små og mellemstore virksomheder.
Temakapitlet viser, at de danske SMV’er beskæftiger mere end en million fuldtidsansatte og står for 63 procent af den private beskæftigelse. Andelen er endnu højere uden for de store byer. Men siden 2019 har væksten i SMV’ernes reale værdiskabelse, beskæftigelse og produktivitet været mere afdæmpet end tidligere.
– Det er rigtig positivt, at Jakob Engel-Schmidt og regeringen sætter fokus på SMV’erne i Økonomisk Redegørelse. De små og mellemstore virksomheder står for 63 procent af den private beskæftigelse og spiller en afgørende rolle i hele Danmark. Derfor fortjener deres vilkår også en helt central plads i den økonomiske politik, udtaler Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Han uddyber:
– Økonomisk Redegørelse viser, at Danmark har haft flotte væksttal, men bag dem gemmer sig en virkelighed, hvor SMV’erne har haft svært ved at følge med. Det kan være en udfordring for dansk økonomi, når væksten koncentrerer sig hos få og meget store virksomheder, siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark.
Bureaukratiet rammer hårdest hos de små …
Økonomisk Redegørelse peger på de administrative byrder som en særlig udfordring for mindre virksomheder. Analysen viser således, hvordan omkostningerne ved regulering relativt set er større for de små.
For SMVdanmark er det en vigtig dokumentation af, at størrelsen på virksomheden skal tænkes ind, når ny regulering udformes:
– I en stor koncern kan en ny regel håndteres af HR eller juridisk afdeling. I en virksomhed med fem ansatte lander opgaven direkte på ejerens bord og stjæler tid fra at udvikle og drive forretningen. At byrder rammer de små så hårdt, er for os at se en del af forklaring på, hvorfor væksten halter efter i SMV-segmentet. Vi har brug for, at regulering i langt højere grad tager højde for virkeligheden blandt virksomheder, som de er flest, siger Jakob Brandt.
Kapital, kunstig intelligens og færre byrder kan styrke vækst og velstand i hele Danmark …
Redegørelsen peger samtidig på, at mindre virksomheder i højere grad end store virksomheder oplever finansielle forhold som en begrænsning. Højere finansieringsomkostninger har de seneste år gjort det vanskeligere for især mindre og yngre virksomheder at skalere.
Samtidig fremhæves kunstig intelligens som en stor mulighed for SMV’erne, men også som en risiko for større produktivitetsforskelle, hvis de største virksomheder er bedre rustet til at udnytte teknologien.
– Regeringen leverer med redegørelsen klar dokumentation for SMV’ernes udfordringer og peger samtidig på, hvad vi skal gøre for at give dem bedre vilkår. Det flugter med temaer, vi har råbt op om længe: Færre byrder, bedre adgang til kapital og bedre muligheder for at udnytte AI, forklarer Jakob Brandt.
Han uddyber:
– Små og mellemstore virksomheder er fundamentet under dansk økonomi. Når de får bedre vilkår for at vokse, investere og ansætte, styrker det både produktiviteten, beskæftigelsen og velstanden i hele Danmark. Derfor bør dagens redegørelse følges op med politisk handling og mere politisk kærlighed til de små og mellemstore virksomheder.
Læs også: Vent et år med bøder grundet de nye emballageregler
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
Med en gennemsnitspris på lige knap 1 kr./kWh tog elprisen et markant hop i august sammenlignet med måneden inden. I Vestdanmark (DK1) endte den rene elpris* på 0,94 kr/kWh i august mod 0,76 kr/kWh i juli, mens den i Østdanmark (DK2) landede på 0,95 kr/kWh i august mod 0,77 kr/kWh i juli.
Faktisk endte augusts elpriser med at blive de højeste i mere end fire år. Vi skal helt tilbage til december 2022 for at finde en højere gennemsnitspris. Her landede gennemsnitsprisen for måneden på 1,86 kr/kWh og 1,85 kr/kWh i hhv. DK1 og DK2. Det var under energikrisen, og nogle af de samme forklaringer ligger til grund for den høje elpris i august.
– I 2022 ramte energikrisen Europa hårdt, hvor særligt priserne på naturgas steg voldsomt, og det samme har været tilfældet i august i år, hvor vi har set de højeste gaspriser i mange år som følge af den tilspidsede situation omkring Hormuz-strædet. Det har sat sig i elpriserne, fordi vi stadig er afhængige af gas, når der ikke er nok vind og sol, forklarer Ellen Trolle, direktør i Norlys’ energiforretning.
Foruden de høje gaspriser har elprisen i august også været udfordret af høje temperaturer flere steder i Europa. Temperaturen nåede fx op omkring 30 grader flere steder i Danmark i midten af august, mens der var endnu varmere længere sydpå.
Når temperaturerne bliver så høje, stiger elforbruget helt automatisk, fordi der bruges mere strøm til køling af både boliger, kontorer og virksomheder. Det øger efterspørgslen på tværs af det europæiske elmarked. Samtidig har varmen resulteret i tørke i store dele af Europa, så der fx har været mindre energi fra vandkraft i Norge, mens flere europæiske atomkraftværker har kørt med mindre kapacitet eller været helt lukket ned, fordi de floder, som de normalt bruger til kølevand, har haft meget lave vandstande.
– Det er den cocktail af faktorer, som har presset prisen op i august. Selvom priserne har været høje, er vi heldigvis slet ikke på samme niveau som under energikrisen. Det skyldes blandt andet, at vi siden energikrisen har fået opsat meget mere sol- og vindenergi i Europa, og det er med til at holde priserne nede på trods af den høje efterspørgsel efter strøm, siger Ellen Trolle.
Hun peger på, at de danske elkunder heller ikke på samme måde har mærket prisstigningerne, fordi den danske elafgift er sænket markant til EU’s minimumsniveau i år og i 2027.
Det er dog ikke kun i august, at elpriserne har ligget på et højere niveau. Gennemsnitsprisen i årets første otte måneder har også været den højeste siden energikrisen, når man sammenligner perioden januar til august på tværs af årene.
Læs også: Hedebølge gør elpriser dyrere
Tre anholdt for to knivoverfald
Midt- og Vestsjællands Politi har i fredags anholdt tre mænd, der er sigtet for at stå bag to overfald med kniv.
En 43-årig mand fra Lejre, en 35-årig mand fra Greve samt en 17-årig mand fra Roskilde er fredag blevet anholdt og sigtet for to knivoverfald i Kalundborg og Roskilde.
Det første fandt sted den 25. juli, hvor en 19-årig mand klokken 04.10 blev passet op af tre personer i Bredgade i Kalundborg, hvor han blev ramt af et overfladisk knivstik i maven.
Samme dag klokken 18.35 ved Kong Magnus Vej i Roskilde blev en 31-årig mand udsat for et groft overfald, hvor han blandt andet fik stød af en strømpistol og stukket med en kniv i det ene ben.
Det er politiets teori, at det er de samme tre personer, der står bag de to overfald, fortæller politikommissær Søren Villadsen ved Midt- og Vestsjællands Politi:
– Vi har nogle spor, der kæder de tre personer til de to gerningssteder, og vi mistænker, at de to overfald er sket på baggrund af noget uoverensstemmelse i det kriminelle miljø, fortæller han og fortsætter:
– Selvom vi har tre anholdte, så vil vi stadig rigtig gerne høre fra vidner, der har oplysninger i forbindelse med de to overfald, afrunder han.
Eventuelle henvendelser kan ske på telefon 114. Politiet regner ikke med, at der skal ske fremstilling på nuværende tidspunkt.
Læs også: Grundlovsforhør om knivstikkeri
