NEWS: Dansk økonomi trodser global uro
Dansk økonomi trodser global uro · Grundlovsforhør sigtet for grov vold og røveri · Elprisen toppede tirsdag aften · Undervisningsprisen 2026 går til Amalie Trangbæk · Fyns Politi efterlyser vidner i sag om mistænkelig adfærd i Vissenbjerg · Dagens billede: En konto
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Dansk økonomi trodser global uro
Dansk økonomi vokser markant i år trods den geopolitiske og handelspolitiske uro. Det vurderer Nationalbanken i sin nye prognose for dansk økonomi, der er offentliggjort i dag.
Fremgangen drives især af en ekstraordinær stigning i medicinalindustriens produktion i udlandet i første halvår. Dansk økonomi ventes fortsat at vokse de kommende år, især drevet af eksporten, men højere offentlig efterspørgsel og stigende realindkomster vil også bidrage. Den globale vækst understøttes af høj aktivitet inden for teknologi og kunstig intelligens, men svækkes af krigen i Mellemøsten og de højere energipriser.
– Dansk økonomi har indtil videre trodset den globale uro. Vi forventer høj vækst i BNP i år, men uden tegn på øget løn- og prispres. Det skyldes blandt andet, at en stor del af fremgangen kommer fra produktion i udlandet, som kun i begrænset omfang lægger beslag på dansk arbejdskraft og kapital, forklarer nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.
Krigen i Mellemøsten og stigende energipriser har i år løftet inflationen både herhjemme og i euroområdet, og højere energipriser vil løfte inflationen hen over vinteren. Udviklingen er dog præget af stor usikkerhed, og risiciene for inflationen er opadrettede. Længere fremme vurderer Nationalbanken, at prisudviklingen vil forblive lav og stabil.
Samlet set er der udsigt til en økonomi i balance med høj beskæftigelse og lav ledighed, velforankrede inflationsforventninger og moderate lønstigninger fremover. Det betyder, at der kun er begrænset ledig kapacitet i dansk økonomi til at øge produktionen uden at skubbe til lønstigningerne og inflationen.
Finanspolitikken lempes markant i år og næste år, men effekten på kapacitetspresset er usikker. Den afhænger blandt andet af, hvor stor en del af forsvarsindkøbene der importeres, og hvilken øvrig økonomisk politik som regeringen vælger at føre.
Regeringsgrundlaget lægger desuden op til en række yderligere tiltag. De kan lægge pres på de offentlige finanser, hvis de ikke finansieres gennem modsatrettede tiltag – især hvis råderummet viser sig mindre end beregnet, eller hvis nye udfordringer kræver ekstra tiltag.
– Nationalbanken anbefaler, at regeringen i finansloven til oktober ikke skubber mere til efterspørgslen end det, der allerede er lagt op til i august, og at regeringen udviser forsigtighed med at udmønte hele råderummet i de kommende år, siger Christian Kettel Thomsen.
Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, ventes at vokse med 4,0 pct. i år, 2,3 pct. i 2027 og 2,0 pct. i 2028. Inflationen ventes at blive 1,7 pct. i år, 2,4 pct. i 2027 og 2,1 pct. i 2028.
Nationalbanken har onsdag også udgivet en analyse om monetære og finansielle tendenser. Derudover udgav Nationalbanken i forrige uge en analyse om AI og arbejdsmarkedet. Analyserne kan findes på www.nationalbanken.dk.
Læs også: Nationalbanken på jagt efter de gamle penge
Grundlovsforhør sigtet for grov vold og røveri
Anklagemyndigheden fremstillede i går onsdag en 16-årig dreng i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for grov vold og røveri begået mod en 17-årig dreng.
Ifølge sigtelsen overfaldt den 16-årige sammen med to andre medgerningsmænd den 17-årige i en baggård ved Banegårdsgade i Aarhus C natten til den 29. august. Den 17-årige blev tildelt flere slag og spark, og han blev efterfølgende truet med kniv til at aflevere sit ur og sine airpods.
Den 8. september blev en 18-årig mand varetægtsfængslet i samme sag, og en 14-årig dreng, der mistænkes for at have være medvirkende, er blevet afhørt til sagen. Den 17-årige kom umiddelbart ikke alvorligt til skade ved overfaldet.
Læs også: Tre sigtet for groft overfald i Odense
Elprisen toppede tirsdag aften
Elprisen toppede tirsdag aften, men ekstremt høje priser er stadig en sjældenhed …
Elprisen tog igen tirsdag aften et markant hop, men forbrugerne bør se på årets samlede prisbillede frem for ganske få dyre timer. For der er faktisk langt flere timer med negative elpriser end med de ekstremt dyre.
Når klokken i aften rammer 19, topper den rene elpris* på hele 4,6 kroner/kWh i Vestdanmark (DK1), mens den ligger på 4,5 kroner/kWh i Østdanmark (DK2).
De høje elpriser kommer efter, at elprisen i sidste uge, var helt op over 5 kroner/kWh for begge prisområder.
Så høje elpriser kan forståeligt nok forskrække nogle elkunder, som kan overveje at låse elprisen fast på et kendt niveau i længere tid. Men det er vigtigt at huske, at det er stadig et fåtal af timer, at elkunderne ser så høje elpriser.
– Grundlæggende mener vi, at tiden er løbet fra de lange fastprisaftaler for private forbrugere, og enkeltstående høje energipriser, som vi ser i dag, bør ikke være anledning til at skifte til en lang og dyr fastprisaftale. Ved lange fastprisaftaler mærker kunderne samtidig ikke de prissignaler, som energimarkedet sender ved fx mangel på energi, og de vil dermed ikke i lige så høj grad tilpasse forbruget efter, hvor meget vedvarende energi, der produceres, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ energiforretning.
I løbet af det seneste år har der kun været 11 timer med elpriser over 3,5 kroner/kWh i DK1 og 10 timer i DK2. I samme periode har der været henholdsvis 230 og 109 i timer i DK1 og DK2, hvor elpriser var negativ.
– En elpris på over 3,50 kroner/kWh er naturligvis bemærkelsesværdig, og derfor får det også en del opmærksomhed. Men det er vigtigt at have proportionerne med. Ser vi på det seneste år, er det forsvindende få gange, at elprisen bliver så høj, som vi ser i aften, mens vi omvendt har set mange timer med meget lave priser og endda negative elpriser – senest har vi både i weekenden og mandag haft mange timer, hvor den rene elpris har ligget omkring 0 kroner, fortæller Ellen Trolle, direktør for Norlys’ energiforretning.
Udviklingen er et tydeligt eksempel på den nye virkelighed på elmarkedet, hvor vi får mere og mere strøm fra solceller og vindmøller.
– Det betyder større udsving i elprisen, særligt i de timer hvor vi stadig er afhængig af olie- og gas, men det betyder også, at forbrugerne har langt bedre muligheder for at bruge strømmen, når den er både billigst, og der er mest vedvarende energi i energisystemet. Når forbrugerne bruger strømmen mere fleksibelt, er det ikke kun godt for den enkelte husstands økonomi. Det er også med til at sikre, at vi får mest muligt ud af den vedvarende energi og er dermed med til at holde energipriserne nede, afrunder Ellen Trolle.
Læs også: Norlys Vækstpulje støtter rigtig mange projekter
Undervisningsprisen 2026 går til Amalie Trangbæk
Amalie Trangbæk vinder i dag Undervisningsprisen 2026 og går tæt på magten i ny bog …
Amalie Trangbæk fra Aarhus Universitet har modtaget Undervisningsprisen 2026. Til november udkommer hendes bog ‘Mellem magt og ministre – embedsværket indefra’, der tager læseren med derind, hvor dansk politik bliver til i praksis.
Hvad foregår der inde i ministerierne, når vigtige politiske beslutninger træffes? Hvem rådgiver ministeren, når tiden er knap? Og hvordan balancerer embedsmænd mellem politisk lydhørhed og faglig integritet?
Amalie Trangbæk giver et sjældent indblik i embedsværket i bogen Mellem magt og ministre – embedsværket indefra, der udkommer på forlaget Klim til november. Amalie Trangbæk, der er adjunkt på Statskundskab ved Aarhus Universitet, modtog Undervisningsprisen 2026 for sin evne til at gøre komplekse faglige spørgsmål levende og engagerende for de studerende, hun underviser. Prisen uddeles af Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet til syv undervisere på de videregående uddannelser i Danmark.
Et af de mest omfattende studier af den danske centraladministration i nyere tid … I sin nye bog inviterer Amalie Trangbæk læseren med ind i embedsværket, hvor hun beskriver en verden præget af højt tempo, komplicerede sager og store politiske beslutninger, men også af uskrevne regler og dilemmaer, som de færreste uden for systemet kender til.
Og Trangbæk ved, hvad hun taler om, for som forsker har hun gennem flere år fulgt og interviewet personer i den øverste top af den danske centraladministration. Hun har blandt andet fulgt ti departementschefer i deres hverdag og interviewet ministre, departementschefer og afdelingschefer og selv arbejdet som specialkonsulent i Finansministeriet.
Bogen bygger således på Trangbæks erfaringer som embedsperson og 87 interviews med fuldmægtige, specialkonsulenter, chefkonsulenter, teamledere, souschefer, kontorchefer, afdelingschefer, departementschefer, særlige rådgivere og ministre på tværs af 13 ministerier. Samlet set dækker det over et af de mest dybdegående kvalitative studier indsamlet om den danske centraladministration i nyere tid.
Et indblik i demokratiets maskinrum … Bogen viser embedsværkets placering mellem magt og minister. For ministrene kan ikke nå det hele selv. De er afhængige af embedsværkets ekspertise, tid og faglige vurderinger.
Ifølge Trangbæk skal embedsværket balancere to fundamentale demokratiske værdier: den demokratiske legitimitet, som betyder, at det er de folkevalgte, der bestemmer, og den offentlige integritet, som betyder, at embedsværket skal kunne stå fagligt på mål for de råd og vurderinger, det giver. Det er en balance, der bliver stadig vigtigere at forstå i en tid, hvor demokratiske institutioner flere steder i verden er under pres. Derfor handler Mellem magt og minister ikke kun om embedsværket. Den handler også om, hvordan et demokrati fungerer, og om hvad der skal til for at bevare tilliden til det.
Bogen udkommer på forlaget Klim i november 2026.
Læs også: Boginspiration til dig
Fyns Politi efterlyser vidner i sag om mistænkelig adfærd i Vissenbjerg
Fyns Politi fik tirsdag aften en anmeldelse om, at to yngre piger var blevet antastet af en mand i en hvid personbil. Manden var seksuelt krænkende i sit sprog over for de to piger. De havde afvist manden og var gået hurtigt hjem.
Episoden fandt sted omkring klokken 19.45 på Vestergade i Vissenbjerg. Manden havde ikke taget fat i pigerne, men hans henvendelse havde gjort de to piger utrygge. Manden havde tatoveringer på venstre arm og bar en sort hættetrøje.
Fyns Politi var tilstede kort efter og har talt med pigerne, ligesom vi har undersøgt området med bl.a. politihunde. Fyns Politi ser med alvor på sagen og fortsætter nu efterforskningen. I den forbindelse hører politiet gerne fra borgere i området, som har lagt mærke til en hvid bil mandag aften omkring klokken 19.30 – 20. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Læs også: Find dit indre forsvar mod psykopater og andre idioter
