Læs også:

Close
bog bøger fem på stribe

Fem på stribe: Boginspiration til dig

Kultur  | 

Her får du lidt inspiration til september måneds læsning. Her er fem gode bøger på stribe

Jeg elsker bøger – bøger i alle afskygninger. Jeg kan bare ikke få nok. Vi tager hul på en (forhåbentlig) mild og lækker september måned. Fyld den OGSÅ med gode læseoplevelser.

Her får du fem gode grunde til at finde et hyggetidspunkt og sted at kaste dig over bøgerne – store som små – gamle som nye, mens vi nyder de lune sensommerdage. Om du læser eller lytter til dem – det er op til dig. Så er du klar til hygge, hvilket for mig er at læse en god bog …

bog bøger fem på stribe
Så er der fem skønne, nye bøger, du kan læse eller lytte til … (Foto: MY DAILY SPACE)

Den spændende krimi

Katrine Engberg er tilbage – med masser af uhygge, gys og spænding i krimien ‘Tandfeen’ …

‘De kalder ham tandfeen, Kender du det rygte?’

Den nyslåede førtidspensionist Birger har glædet sig til et liv, hvor han kun skal bekymre sig om sig selv og sit saltvandsakvarium. Men det viser sig at være ensomt kun at have fiskene at tale med, så i et modigt øjeblik inviterer han sin faste onsdagsveninde, sexarbejderen Paulina, på en rigtig date. Han investerer endda i et klippekort til kærlighedscoaching hos terapeuten Marie, som han følger på Instagram.

Men Paulina dukker ikke op. Og som dagene går, indser han, at hun er forsvundet. Birger ved ikke, hvad han skal gøre, men det gør Marie: De skal starte deres egen eftersøgning, inden det er for sent. Sporene peger i én retning, rygterne svirrer, og snart mærker de, at stærke kræfter vil gøre alt for at holde sandheden skjult.

‘Tandfeen’ er en krimi om vold, rygter, magtfuldkomne mænd og den tavshed, der beskytter dem. Godt skrevet – godt tænkt – og meget svær at lægge fra sig – nøjagtig som hendes krimier plejer at være …

katrine engberg, tandfeen, krimi, bog

‘Tandfeen’, 259,95 kr., saxo.com

Den nemme og skønne

Her er endnu en bog i Pernille Redders serie om Søstrende Birch, som jeg er pjattet med. De er nemme at læse – hyggelige og bare varme og skønne fortællinger om en almindelig ualmindelig familie …

Hvad venter der på den anden side af lykkeligt til deres dages ende? Det ved Patricia alt om. Der venter utroskab, tvære teenagere og en gammel hund, som ikke kan styre sine prutter. Og hun gider ikke finde sig i det længere.

Patricia smider sin utro mand ud, men det gør bare alting endnu mere kompliceret. Ikke mindst da hun lander en uventet forfremmelse og får følelser for den helt forkerte. Intet er, som Patricia havde forestillet sig her midt i livet. Og hvor på hendes tjekliste står der: Gå i panik?

Så kan du næsten se ‘scenen og fortællingen er serveret for dig’. En rigtig feelgood-roman – elsker dem. Hyg dig med denne skønne bog …

pernille redder, bog, alt andet end dette

‘Alt andet end dette’, 209,95 kr., saxo.com

Den fantastiske bog

Jeg har ventet med spænding på Valérie Perrins nye bog – og med god grund. For den er intet mindre en fantastisk.

Agnès Dugain er en berømt filminstruktør, som efter en hård skilsmisse er flyttet tilbage til Paris med sin teenagedatter. Her er hun gået helt i stå og har trukket sig fra verden.

En dag får hun en overraskende opringning fra politiet, der overbringer den triste nyhed, at hendes tata – hendes kære faster Colette – er død. Denne oplysning ryster Agnès. Colette døde nemlig tre år tidligere og ligger begravet på kirkegården i Gueugnon, en lille by i Bourgogne. Som nærmeste slægtning er det Agnès, der må identificere den døde, og ved ligsynet er der ingen tvivl om, at det faktisk er hendes faster. Men hvem er det så, der ligger i graven? Og hvorfor har Colette foregivet at være død?

I det lille hus, hvor Colette de sidste år af sit liv har levet i skjul, har hun efterladt en kuffert fuld af kassettebånd, som Agnès begynder at lytte til for at afdække historien om hende og deres familie. Udadtil har Colette altid virket som en kvinde, der gik gennem livet uden at efterlade sig de store spor, men i sin søgen efter svar indser Agnès, at alle har en historie – og Colette har om nogen meget at fortælle.

Jeg synes, ‘Tata’ er hendes mest ambitiøse og vigtigste bøger indtil nu. Perrin kan noget med ord og historier og menneskefortællinger, der kommer så tæt på, at man nærmest får åndenød og glemmer tid og sted. Læs – læs for pokker …

bog tata, valerie perrin

‘Tata’, 264,95 kr., saxo.com

Den vilde (og sande) historie

Datteren til en kendt amerikansk ‘momfluencer’ fortæller om en opvækst med en mor, der på YouTube viste et glansbillede af hverdagen – mens virkeligheden var en helt anden. Syg – sygt og meget fascinerende og skræmmende at læse …

Den populære YouTube-kanal 8 Passengers havde 2,5 millioner abonnenter og skildrede fra 2015 familiens disciplinære opdragelsesmetoder. Otte år senere blev moren, Ruby Franke, anholdt og sigtet for børnemishandling.

Shari Frankes barndom var en konstant kamp for at overleve. Hendes mor håndhævede en streng opdragelse, mens hun samtidig viste sine følgere et billede af en perfekt familie. Efterhånden som familiens berømmelse på YouTube voksede, blev Rubys opdragelsesmetoder mere og mere radikale.

I 2022 lancerede Ruby sammen med den omstridte parterapeut og coach Jodi Hildebrandt YouTube-kanalen ConneXions og den delte Instagramprofil Moms of Truth, hvor de tilbød forældrerådgivning og agiterede for en nådesløs, disciplinær opdragelsesform. Året efter blev både Ruby og Jodi anholdt og sigtet for flere tilfælde af grov mishandling af børn.

Nu fortæller den ældste datter, Shari Franke, den chokerende historie bag familiens videoblog, om de skjulte overgreb, hendes mor udsatte hende for, og hvordan hun kæmpede for overlevelse og opnåede frihed.

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige eller skrive – andet end LÆS DEN. Man tror, det er løgn. Men nogle gange er virkeligheden sygere og længere ude, end fantasien kan give os af ‘billeder’. Hatten af for Shari Franke – at fortælle denne historie.

bog, i min mors have, sari franke

‘I min mors hus’, 224,95 kr., saxo.com

Den charmerende Rørvig-romance

Her får du en Rørvig-romance fuld af hjerte, smerte og uimodståelig charme … Lyder det ikke let, lækkert og livsbekræftende …

Aja og Lukas arbejder sammen som jurister, og de er alt for bevidste om, at der er grænser, man ikke krydser. Men på en konferencerejse til Italien bliver deres impulser sat på prøve, og selvom de forsøger at ignorere det, sitrer alt imellem dem.

Da Aja et år senere rejser til Rørvig for at hjælpe til ved sin veninde Sofies bryllup, bliver hun konfronteret med sit uforløste begær. I den lille havneby slår bølgerne hårdere, end Aja havde forudset, og da Lukas pludselig igen er alt for tæt på, bliver spørgsmålet ikke længere, om hun kan modstå ham, men om hun overhovedet vil.

En skøn og let læselig bog som jeg slugte på en weekend. Hvem elsker ikke livet – kærligheden  og den der ‘lige uden for ens egen dør’-historie som vi måske alle (i en eller anden grad kan forstå eller relatere os til). Tak Thea – kom med flere …

thea rytter, kontrakten mellem os, bog

‘Kontrakten mellem os’, 194,95 kr., saxo.com

 

Læs også:

Postkort fra Fanø og Nordjylland

 

fanø turist turisme (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·