Læs også:

Close
pexels.com solbadning - solskoldning solhat

Forstå forskel på det blå sygesikringskort og rejseforsikring

Rejser  | 

Er du klar til sommerferien … Her er tingen, du skal have styr på FØR, du tager på ferie. Bliv lidt klogere her

pexels.com solbadning - solskoldning solhat
Mange kender ikke forskellen på dækningen af de blå sygesikringskort og så en rejseforsikring. (Foto: Pexels)

Mange kender ikke forskellen på det blå sygesikringskort og en rejseforsikring. Men det kan du blive nu …

Ved du, hvordan du er dækket, hvis uheldet er ude på ferien? Knapt halvdelen af respondenterne svarer i en ny undersøgelse forkert på spørgsmål, der handler om, hvad det blå sygesikringskort dækker, og hvad der hører under dækningen på rejseforsikringen. Det kan være et stort problem, hvis uheldet skulle være ude på ferien.

At være RIGTIG klar til ferien

Ahhhhh, snart er det igen tid til at finde kufferten, badetøjet og solcremen frem. Spørgsmålet er, om der er styr på rejseforsikringen og det blå sygesikringskort forud for sommerferien?

Et stort flertal af LB Forsikrings medlemspanel svarer i en ny undersøgelse, at de enten nogenlunde eller præcist ved, hvordan det blå kort dækker. Men direkte adspurgt til forskellige scenarier, der kan opstå under ferien, er det tydeligt, at mange alligevel misforstår dækningerne.

Vi vil gerne sikre os, at danskerne er oplyste om, hvordan de er dækket forud for ferien, så de ikke skal opleve frustrationer og ærgrelse, hvis uheldet er ude. Vores vigtigste råd er, at man husker at have det blå sygesikringskort med på sin rejse i Europa, da det er nødvendigt for at modtage behandling på offentlige sygehuse og lægeklinikker. Samtidig er det vigtigt, at man husker at tegne en god rejseforsikring, så man også er dækket udover det blå kort,  siger Poul Dahlgaard, chef for Rejse og Helbred i LB Forsikring.

ferie strand sommer
Alle drømmer om at kunne komme på ferie  – og undgå at blive syg eller komme til skade … (Foto: Unsplash)

Hvis du kommer til skade

Direkte adspurgt, om det blå kort dækker hjemrejse ved tilskadekomst under ferien, svarer 42procent af respondenterne ja til, at kortet dækker. Det korrekte svar er nej.

Samtidig har LB Forsikring spurgt, om det blå kort dækker hjemrejse, hvis der opstår sygdom hos nærmeste familie hjemme i Danmark. Her svarer 55 procent ja eller ved ikke. Svaret er igen nej.

Sidst men ikke mindst har LB Forsikring også spurgt respondenterne til, om det blå kort dækker behandling på private klinikker i udlandet. Her kender 58 procent det rigtige svar, hvilket er nej, mens de resterende 42 procent enten tror eller ikke ved, om der er dækning på private klinikker.

eu, sygesikringskort, kort, sygesikring, syg, sygdom, rejse, ferie, eu
Der er stadig stor forvirring om det blå kort på ferien. (Foto: MY DAILY SPACE)

Her får du tre gode råd:

Husk at have det blå sygesikringskort med på rejse i Europa.

Tjek udløbsdatoen inden afrejse (normalt gyldigt i op til 5 år). Bestil et nyt kort i god tid, hvis det er udløbet eller snart udløber.

Overvej derudover en rejseforsikring, fordi det blå kort ikke dækker alt.

Hvad dækker det blå sygesikringskort og hvad dækker en almindelig rejseforsikring? Det kan du læse mere om nedenfor.

pige havet zen solnedgang ro
Nu er du klar til en dejlig ferie – og kan ikke være i tvivl om, hvad du skal gøre … (Foto: Unsplash)

Fakta om det blå kort

Det blå EU-sygesikringskort kan give dig adgang til nødvendig offentlig behandling, mens du opholder dig midlertidigt i et EU-land, EØS-land (Norge, Island, Liechtenstein), Schweiz og Storbritannien.

Du har ret til at få behandlingen på de samme vilkår, som gælder for en borger, der er offentligt sygesikret i det land.

Fakta om rejseforsikring

En rejseforsikring har en dækning, der går ud over det blå kort. Det vil for eksempel sige behandling på private klinikker, hjemtransport i tilfælde af akut, alvorlig sygdom eller tilskadekomst, ødelagte feriedage etc. Husk at tjekke, hvordan dækningen er i dit forsikringsselskab.

Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:

Medlemsundersøgelsen er foretaget i maj 2026 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 470.000 medlemmer. 1979 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen. LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.

Om LB Forsikring:

LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.

 

Læs også:

 

Bornholm for dummies 

 

stammershalle udsigt natur bornholm østersøen

· Mere fra samme kategori ·