Læs også:

Close
stammershalle udsigt natur bornholm østersøen

Bornholm for dummies

Rejser  | 

Den smukke klippeø Bornholm er et yndet feriested. Både for danskere og udlændige. Vi giver dig her gode fakta om øen. Velkommen til Bornholm for dummies. Måske det er det næste sted, du skal tage hen

skammershalle udsigt natur bornholm østersøen
En smuk udsigt fra Stammershalle Badehotel. Så bliver det da ikke mere idyllisk … Og på en god dag kan man faktisk også se over til Christiansø herfra. (Foto: MY DAILY SPACE)
Bornholm, også kendt som ‘Solskinsøen’ eller ‘Klippeøen’, er en helt unik dansk perle i Østersøen, der tilbyder en ret enestående blanding af dramatisk natur, rig historie, kunsthåndværk i verdensklasse og kulinariske oplevelser. Så uanset om du er til aktiv ferie, familiehygge eller kulturel fordybelse, så får du her lidt hacks og gode fif om Bornholm. Det her er Bornholmm for dummies …
bornholm 111 steder bog
Gør dig selv en tjeneste og tag denne bog med, hvis du skal til Bornholm. Billedet er taget under vores ophold på Stammershalle, hvor vi netop havde bogen med og brugte den flittigt. (Foto: MY DAILY SPACE)

Lidt om øen

Der er naturoplevelser og seværdigheder udover det sædvanlige. Der er glaspusterier, keramikere og andre ekstraordinære kunsthåndværkere. Der er mikrobryggeri, gin-destilleri og delikatesser og karameller du bliver dybt afhængig af. Og der er små hidden places spisesteder og kendte og anerkendte restauranter. Bornholm har det hele – og lidt til …

Øen ligger midt i Østersøen, tættere på Sverige end Sjælland. Den er Danmarks femte største ø (588 km²) med cirka 40.000 indbyggere. Og her er flere solskinstimer og generelt varmere somre end gennemsnittet i Danmark. Derfor er Bornholm også kendt som ‘Solskinsøen’ – dette kan du ikke altid mærke i det tidlige forår, for der kan det godt være lidt koldere end i resten af landet. Til gengæld når først klipperne er varmet op, så holder den på varmen længere, så det lune vejr ‘holder oftere længere’ senere på året.

Øen er en fascinerende blanding af natur og historie. Det er for eksempel Danmarks eneste klippeø, hvor du kan kan se det imponerende, blottede grundfjeld, som er over 1,4 milliarder år gammelt.

karamel kompagniet bornholm karameller
Så er der karameller i lange baner. Du må en smut til Gudhjem og besøge den hyggelige butik Karamel Kompagniet har der. (Foto: MY DAILY SPACE)

Og der er rundkirkerne, hvor der ud af Danmarks i alt syv historiske rundkirker ligger hele fire af dem på Bornholm i  Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker.

Du finder også Nordens største borgruin Hammershus, der ligger på den nordlige del af øen, og som er Nordeuropas største borgruin og en af øens mest populære attraktioner.

Og er du til store dyr, finder du bisoner i Almindingen i den store skov, Almindingen, lever en flok europæiske bisoner som en del af et naturbevaringsprojekt.

Granit-eventyret er en hel historie i sig selv. Indtil 1970 var granitbrydning en stor industri på øen, og den bornholmske granit er blevet brugt til alt fra Christiansborg til store havneanlæg.

Vil du videre meget mere, så er Destination Bornholm stedet, hvor du kan finde alt om den skønne ø. Se mere her.

rundkirke østerlars bornholm
Her ser du Østerlars rundkirke på Bornholm. Vidste du, at Bornholm er berømt for deres fire hvide rundkirker (Østerlars, Olsker, Nyker og Nylars). Østerlars er den største og mest kendte. (Foto: MY DAILY SPACE)

De ting du sikkert har hørt om (og der er mange flere)

Hammershus Slotsruin er Nordeuropas største borgruin og er et absolut ‘must-see’. Ruinen ligger dramatisk på en klippetop, og det moderne besøgscenter tilbyder fantastisk udsigt og interaktiv historie.

Hammershus er fyldt med dramatiske fortællinger og har spillet en central rolle i Danmarks historie gennem mere end 500 år. Borgen menes opført i slutningen af 1200-tallet, sandsynligvis af ærkebispen i Lund som led i en voldsom magtkamp mod den danske kongemagt.
hammershus bornholm
Hammeshus er spændende både på afstand og tæt på. (Foto: Daniel Villadsen)

Ekkodalen er Bornholms største sprækkedal, der strækker sig over 12 kilometer gennem skovområdet Almindingen. Dalen er kendt for sine op til 20 meter høje, stejle klippevægge, der står som imponerende kulisser i det frodige landskab.

Stedet har fået sit navn, fordi det kraftige ekko kaster lyden tilbage fra klipperne, når man råber mod dem. Det er en af øens mest populære naturattraktioner, hvor man kan gå på opdagelse langs stierne og besøge H.C. Ørsteds Kilde. Området tilbyder unikke naturoplevelser med en blanding af rå klipper, fredet egeskov og kuperet terræn.

ekkodalen bornholm
Ekkodalen er et ‘must see’ – og er ekstra dragende om efteråret . (Foto: Destination Bornholm/Stefan Asp)

Et par mere ukendte men ret interessante

Helligdomsklipperne ligger ret tæt på Skammershus. Og du kan faktisk gå fra Kunstmuseet dertil – eller omvendt.

De imponerende klippeformationer nord for Gudhjem kan man kan opleve fra stier langs kysten eller fra en turbåd.

Gennem årtusinder har brændingen på dette sted eroderet klippekysten og skabt dybe kløfter ind i fjeldet. Tilbage står nu de skarpe skær, forrevne granitsøjler og stejle klippevægge med dybe gange og grotter – såkaldte ‘ovne’, der tilsammen udgør Helligdomsklipperne.

De op til 20 meter høje Helligdomsklipper er opkaldt efter en hellig kilde, der i gammel tid løb ud for foden af klipperne. På marken ovenfor lå i middelalderen et kapel, Trefoldighedskapellet, hvortil man hentede ‘livgivend’ vand fra den hellige kilde. Mange mennesker har gennem tiderne – særligt Skt. Hans nat – valfartet til stedet i håb om helbredelse. De enkelte Helligdomsklipper har siden fået tildelt romantiske navne som Lyseklippen, Mågetårnet, Måneskinsklipperne og Kærlighedsbænken.

Du kan også følge de dybeste grotter – Våde Ovn, Tørre Ovn og Sorte Gryde – langt ind i fjeldet. Især Sorte Gryde, hvor du kan trænge godt 60 meter ind, er populær blandt besøgende. Det er også i Sorte Gryde du kan møde den bornholmske grotteedderkop. Den har sit foretrukne opholdssted i grottens yderste tredjedel, hvor du især kan se dens karakteristiske ægspind, der hænger ned fra loftet, som små kinesiske lanterner.

Ved Helligdomsklipperne på Bornholm kan du opleve den sjældne klipperøn, der er en lille løvfældende busk, hvis bark er dækket af gråhvide hår. Også vandrefalken havde sit sidste bornholmske ynglested for årtier siden her ved Helligdomsklipperne.

bornholm
Du skal se Helligdomsklipperne … (Foto: MY DAILY SPACE)

Kultippen er et unikt område syd for Hasle, som er helt uden vegetation. En anderledes menneskeskabt naturoplevelse lige ved kysten. Det er som et besøg på månen.

Du skal besøge dette anderledes, men smukke, landskab, hvor der ingen planter er i området, og kun nogle tippevogne fra den gang der var kulindustri. Hele området minder nærmest om et månelandskab. Kultippen ligger lige ud til kysten, og en sti fører direkte ned til stranden. På lune sommeraftener kan du opleve de smukke solgange over Østersøen. Bliver du længe nok til mørket lægger sig, så se op, hvor du kan opleve en fortryllende stjernehimmel over Bornholm. Området har meget lidt lysforurening, så stjerne står tydeligt frem på himlen. I kultippens landskab kan du derfor både føle dig som du er på månen, mens du ser på månen bevæge sig over himlen.

Sådan blev Kultippen skabt: Da man i 1940’erne foretog kulgravning ved Hasle, sorterede man ‘affaldsprodukter’ som sand, grus, ler og kulstøv fra kullet. Sedimenterne blev kørt med tipvogn til kysten, og tømt ud over kanten.

Handlingen fik landskabet til at ændre sig med dybe sprækker og uden bevoksninger, og stedet minder nu om et goldt ørkenlandskab. Kultippen fik sit navn efter de vogne, der tippede affaldsprodukterne ud over kanten.

kultippen bornholm månelandskab
Som et månelandskab – sådan ser Kultippen ud. (Foto: Daniel Villadsens)

Og hvis du er til kulturelle ting

Kunsthåndværk er stort på Bornholm, der er udnævnt til ‘World Craft Region’. Besøg de mange glasblæsere, keramikere og gallerier, især i Svaneke og Gudhjem.

Bornholms Kunstmuseum er beliggende nær Helligdomsklipperne, og her bydes der på kunst af høj kvalitet, ofte med fokus på bornholmske kunstnere. Og dem er der mange af.

kunstmuseum bornholm kilde
Da man i sin tid skulle bygge museet, fandt man en kilde, og den lod man blive, og kilden løber nu gennem museet. En unik og smuk tanke og genistreg. (Foto: MY DAILY SPACE)

Kunsthåndværksmuseet i Hasle kaldes Grønbechs Gård, og det er Bornholms store center for kunsthåndværk. DER skal du starte, hvis du interesserer dig for kunsthåndværk, for her kan du få en form for overblik og inspiration, og måske finde nogle, du vil se eller besøge også.

Grønbechs Gård i Hasle fungerer som Bornholms centrale udstillingssted for moderne kunsthåndværk og design. Den historiske købmandsgård fra 1800-tallet danner en unik ramme om skiftende udstillinger med fokus på især keramik, glas, tekstil og træ. Den gamle købmandsgård er fra 1875.

Museet drives i samarbejde med foreningen Arts & Crafts Association Bornholm, der repræsenterer øens dygtigste professionelle kunsthåndværkere. Du kan opleve både lokal bornholmsk kunst og internationale gæsteudstillinger i de lyse, stemningsfulde lokaler. Du kan planlægge dit besøg og se aktuelle åbningstider på den officielle hjemmeside for Grønbechs Gård.

kunsthåndværk bornholm hasle
Et museum i Hasle du skal besøge … (Foto: MY DAILY SPACE)

Den danske kunstner Anne Novak står bag dette værk, der er en del af en større installation placeret i det markante glastårn eller udstillingsrum, der ofte omtales som ‘Kikkenborg’. Det rustne anker (et kvasanker) ses gennem eller bag ved en række spejlende og blå glasflader, der er monteret i loftet eller som en hængende installation, hvilket skaber en kalejdoskopisk effekt.

kunsthåndværk bornholm hasle
Du skal op af en smal trappe. Og så står du på disse spejlstykker – og kigger ud – ned og rundt. Det er ganske magisk. (Foto: MY DAILY SPACE)

Oluf Høst museet er et lille hyggelige museum i Gudhjem. Det ligger i den smukke villa Norresân i Gudhjem på Bornholm, hvor kunstneren Oluf Høst boede og arbejdede fra 1929 til sin død.

Det åbnede som museum i 1998 og fungerer i dag som et autentisk kunstnerhjem, hvor værkerne hænger præcis der, hvor de blev skabt. Du kan opleve over 50 malerier og skitser, der viser Høsts fascination af det bornholmske lys og motiver som gården Bognemark.

Bag huset finder du en stejl klippehave med figen- og morbærtræer, der fører op mod klippeformationen Bokul. Haven rummer også to karakteristiske ‘malerhuse’ – Høsts eget sommeratelier og et atelier tilhørende sønnen Ole. Og det er bare så fint og hyggeligt.

Udover den faste samling præsenterer museet hvert år to til tre særudstillinger, der kaster nyt lys over Høst og hans samtid. Museet er sæsonåbent fra marts til oktober og tilbyder nu også lydfortællinger, der giver et dybere indblik i kunstnerens

oluf høst museum gudhjem
Er du til kunst og museer, så er Oluf Høst museet et MUST. Det er både smukt, interessant og har en skøn have. (Foto: MY DAILY SPACE)

Og maden er et helt kapitel for sig

Der er mange små, skønne steder, du kan spise. Både i den dyre ende men også til at betale. Kadeau Bornholm er øens kulinariske flagskib og den eneste restaurant på Bornholm med en Michelin-stjerne. Restauranten er kendt for sit stærke fokus på lokale råvarer og den bornholmske natur. Men dette gør mange andre også.

Og vi kan virkelig anbefale en aften på Stammershalle, for du for eksempel kan få en fireretters menu – med eller uden vinmenu. Den er virkelig lækker.

skammershalle
Stammershalle Badehotel er både super lækkert at overnatte på eller blot besøge den lækre restaurant … (Foto: MY DAILY SPACE)

Når du besøger Bornholm skal du sætte penge af, så du kan nyde den gode mad. Det er (som naturen der) en stor del af oplevelsen. Og Stammershalle er virkelig indbegrebet af badehotel. Om du overnatter, kommer og prøver deres ‘fine dining’, brunch om søndagen eller smørrebrød til frokost, så vil du få den skønneste oplevelse.

menu fine dining skammershalle forret kvan bornholm
Her er det en forret med kvan og en pestomayo lavet med ramsløg, – begge dele havde selv har sanket. PS. vi kan afsløre at den smagte mega godt … (Foto: MY DAILY SPACE)

Man kan ikke tage til Bornholm uden at besøge et røgeri. Der findes flere bornholmske røgerier, og ‘Sol over Gudhjem’ må du prøve – altså medmindre du hader fisk.

hasle røgeri sol over gudhjem sild frokost
Så er der serveret – ‘Sol over Gudhjem’, røget laks og ål på Hasle røgeri … (Foto: MY DAILY SPACE)

En frokost eller god kop kaffe kunne man tage hos Norresan i Gudhjem. Norresan i Gudhjem er en hyggelig café beliggende direkte ved vandet på Nørresand, der tilbyder lette retter, god kaffe og lækre kager. De er kendt for deres personlige værtskab, hjemmelavede lemonader, egen gin og is fra Kalas. Med sin unikke beliggenhed er det et perfekt sted at nyde solnedgangen over havet med et glas vin eller en cocktail i hånden. Vi fik en kartoffelmad – som var intet mindre end perfekt.

Norresan ligger godt – og maden er i top. Så bliver det da ikke bedre …(Foto: MY DAILY SPACE)

Sådan ser en ‘to-die-for’-karftoffelmad ud:

kartoffelmad, gudhjem, bornholm
Sådan ser den lækreste kartoffelmad ud. (Foto: MY DAILY SPACE)

De hyggelige byer

De står i kø om pladserne. For der er mange, og de er hyggelige på hver deres måde. Men vi kan anbefale:

Gudhjem: Kendt som en af Danmarks smukkeste byer med stejle gader, røgerier og udsigt over havet.

Svaneke: Danmarks østligste købstad, berømt for sine velbevarede bindingsværkshuse, Svaneke Bryghus, og hyggelige havn.

Hasle: Kendt for sit historiske røgeri og de karakteristiske sildeovne ‘Silderøgerierne’.

Nexø: Øens næststørste by med fiskerihavn og tæt på sommerfugleparken.

svaneke fyr bornholm
Her ses Svaneke fyr i en vild solnedgang … (Foto: Semko Balcerski)

Et par ekstra smukke steder

Dueodde Strand på Bornholms sydspids er primært kendt for sit kridhvide, ekstremt fine sand (tidligere brugt i timeglas) og det krystalklare, lave vand. Stranden er en af Danmarks bedste og smukkeste, kendetegnet ved brede sandstrækninger, omfattende klitlandskaber og børnevenlige forhold.

Det er Europas fineste sand: Sandet er så fint, at det er verdenskendt, og stranden betragtes ofte som en af de bedste i Europa. Vandet er desuden meget lavt over en lang strækning, hvilket gør det ideelt for familier. Og det er en meget lang og bred sandstrand (ca. 10 km lang), der tilbyder både livlige områder og rolige pletter i klitterne.

Området er omgivet af skønne klitter og fyrreskov, som danner ramme om en unik natur. I nærheden ligger Bornholmertårnet (koldkrigsmuseum) og det nærliggende Snogebæk havn..

Dueodde Fyr er med sine 47 meter det højeste fyrtårn på Bornholm og et af de højeste i hele Nordeuropa. Det ligger ved den berømte Dueodde Strand på øens sydspids og er kendt for sin fantastiske panoramaudsigt over Østersøen og de hvide sandklitter.

Fyret er 47 meter (nogle kilder angiver op til 48,5 meter til toppen).Antal trin: 196 trin fører op til balkonen og opført og bygget i årene 1960 – 1962 i jernbeton og indviet i august 1962. Det er beliggenhed midt i et fredet klitområde bag Bornholms bredeste sandstrand.

dueodde fyr bornholm
Dueodde fyr er betagende – det samme er stranden der. (Foto: MY DAILY SPACE)

Opalsøen glitrer med sit blågrønne vand i det dybe, gamle granitbrud på Hammerknuden. Vandrestier snor sig langs de stejle klipper og fører til en af øens mest dramatiske udsigter.

Eventyrlystne gæster kan prøve kræfter med den vilde Tovbanen.dk eller kaste sig ud i rappelling på klipperne. Mange besøgende på Tripadvisor fremhæver søen som et ideelt sted til en frisk dukkert eller en naturskøn gåtur.

opalsøen bornholm
Opalsøen kan du også bade i. (Foto: Destination Bornholm)

Og lige et par ‘godt at vide’ ting

Transport er nemt fra Sverige. Men du kan også tage færge fra Køge og flyve. Tager du fra Ystad, så book færgebilletten (fra Ystad) i god tid.

Hvis du er pjattet med Folkemødet og besøger Bornholm i midten af juni, så foregår Folkemødet i Allinge, hvilket giver stor stemning, men også mange, mange mennesker og svære betingelser for at skaffe overnatninger.

Klippeterræn kræver gode sko. For selvom Bornholm er lille, er terrænet (især på Nordbornholm ved Hammershus og Jons Kapel) meget kuperet og stenet. Drop klipklapperne, hvis du vil ud på de smukke kyststier; dine fødder vil takke dig for et par gode sneakers eller vandrestøvler.

Og husk endelig de små gårdbutikker og kontanter/MobilePay, for Bornholm er fyldt med små boder langs vejen, der sælger alt fra nye kartofler til keramik. Mange af de små, ubemandede boder tager kun imod MobilePay eller kontanter, så det er altid godt at have mobilen ladet op og klar.

Og sidste ting – skal du afsted i sommerferien, så husk det er højsæson der. Måske du skulle overveje en tur i den lidt mere stille efterårssæson? Bare en tanke … Og så ellers GOD TUR. Vi ved du vil elske Bornholm. Og her har du gået Bornholm for dummies …

ystad bornholm vand østersøen færge
God tur til Bornholm. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs meget mere om Bornholm her.

Læs også:

skov natur træ

· Mere fra samme kategori ·