
Får du depressive tanker om vinteren? Du er ikke alene
Får du depressive tanker, og humøret påvirkes let om vinteren? Så er du ikke alene. Læs her om vinterdepression og ting du kan gøre for at komme igennem det
Vinteren kan være en udfordrende tid for mange danskere, hvor de kortere dage og mangel på sollys kan påvirke både humøret og føre til nedtrykt humør og mangel på energi. Men hvis du også oplever en nedgang i dit velvære og humør og måske mentale overskud om vinteren, er du ikke alene …

Vinterdepression
Mange danskere oplever at få en vinterdepression, også kendt som sæsonbetinget affektiv lidelse (SAD). Dette er en form for depression, der forekommer cyklisk i løbet af året, typisk i de mørkere og koldere måneder. Den mest almindelige periode for vinterdepression er efterår og vinter, hvor dagene bliver kortere, og sollyset bliver begrænset.
Chefpsykolog og Specialist Frans Boeriis fra Fyns Psykologpraksis, har her samlet syv gode måder, hvorpå du kan hjælpe dig selv ud af en vinterdepression og skabe gode vaner for dig selv når vinteren raser. Så læs med nedenfor og kom lidt nemmere igennem de mørke måneder …

1. Lysbehandling
Mangel på sollys kan påvirke produk0onen af serotonin, også kendt som ‘lykkehormonet’. Overvej at investere i en lyslampe, der efterligner naturligt sollys. Brug den regelmæssigt i løbet af dagen for at stimulere produktionen af serotonin. Derudover kan det være en god prioritering at gå en tur eller komme udenfor på de dage hvor solen skinner.

2. Motion
Selvom det kan være fristende at holde sig under dynen på kolde vinterdage, er motion en effektiv måde at bekæmpe depressive tilstande på. Motion frigiver endorfiner, der virker som kroppens naturlige humørforstærkere. Prøv at indarbejde regelmæssig motion i din rutine, selvom det bare er en kort gåtur hver dag. Alt er godt og en god hjælp – og kan bare give det ekstra overskud, du måske har brug for i en travl hverdag og mørk vinterperiode …

3. Skab et hyggeligt åndehul
Gør dit hjem til en behagelig og hyggelig oase – en lille hule af hygge og varme. Brug tid på at dekorere med bløde tekstiler, stearinlys og varme farver. Skab et rum, hvor du kan slappe af og føle dig godt tilpas, selv når vejret udenfor måske både er koldt og gråt.

4. Socialt samvær
Det er almindeligt at trække sig 0lbage og isolere sig selv om vinteren, men socialt samvær er afgørende for mental sundhed. Planlæg aktiviteter med venner eller familie, og sørg for at opretholde kontakten, selv når det er fristende at holde sig for sig selv. Så gør det – selvom du måske ikke orker det …
Det kan også være hjælpsomt at dele det med dem omkring dig, at du kan have en tendens til at ville isolere dig. På
den måde kan dem omkring dig, være dem der tager mere kontakt i en periode.

5. Vitamin D-indskud
Da sollys er en vigtig kilde til vitamin D, kan manglen på sol om vinteren påvirke dit vitamin D-niveau. Overvej at tage et dagligt vitamin D-tilskud for at opretholde en sund balance og støtte dit mentale velvære.
6. Gør noget godt for dig selv hver eneste dag
Vintermånederne kan føles lange. Og for eksempel er december for mange en ekstra travl og hektisk måned fyldt med forventninger og aftaler. Dette kan betyde, at man glemmer at mærke efter, hvad man har brug for, for man har bare så travlt med at nå det hele.
At gøre noget godt for sig selv – og huske det – kan fungere som en daglig påmindelse om egenomsorg, stresshåndtering og en god balance, så du ‘står godt fast’. Så tag dig tid til små glæder og selvomsorg for at skabe balance både i en hektisk tid og tiden derefter.

7. Søg professionel hjælp
Hvis depressive tanker vedvarer eller forværres, så tøv ikke med at søge professionel hjælp. En psykolog kan give dig redskaber 0l at håndtere vinterdepressionen og støtte dig i at genfinde balancen i dit liv. For det er vigtigt for ens balance er intakt for at klare alle de små- og store bump på vejen som livet og også hverdagen giver os. Så vær ikke bange for at bed om hjælp og mærk godt efter …
Læs også:
Mentalisering: Kærlighed gør rent faktisk blind
![]()


