NEWS: Halvdelen af danskerne fejrer halloween – men vil have billigere græskar
Halvdelen af danskerne fejrer halloween – men vil have billigere græskar · Bandidos MC i Danmark opløses ved dom · En rigtig god kop kaffe er det nye personalegode · Højskolepris går til fornyer af den folkelige fællessang · Saxo Bank får millionbøde · Dagens video: Der mangler penge · Fredagsfjol: Happy Halloween
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Halvdelen af danskerne fejrer halloween – men vil have billigere græskar
Næsten halvdelen af danskerne markerer halloween, og tre ud af fire af dem pynter hjemmet med græskar. For mange handler højtiden dog mere om hygge end om stort forbrug, viser en ny undersøgelse, som Norstat har foretaget for De Samvirkende Købmænd (DSK).
Selvom danskerne har taget halloween til sig, holder de igen på udgifterne. Knap hver fjerde husstand, der deltager, bruger under 100 kroner på højtiden, mens 19 procent bruger mellem 100 og 250 kroner. Kun få husstande bruger mere end 500 kroner. Samlet set kan danskernes forbrug på halloween anslås til omkring 260 millioner kroner i år.
– Halloween er et godt eksempel på, hvordan danskerne tager nye traditioner til sig – men på deres egen måde. Det handler i højere grad om hygge, fællesskab og lidt pynt i vinduet end om et stort forbrugsræs, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør hos De Samvirkende Købmænd.
Stort ønske om billigere frugt og grønt … Græskar spiller en central rolle i halloween-fejringen, og det afspejler sig også i danskernes holdninger til priserne. Ifølge undersøgelsen mener 80 procent af danskerne, at momsen på frisk frugt og grønt – som f.eks. græskar – bør fjernes helt. Det gælder uanset, om de selv fejrer halloween eller ej.
– Når otte ud af ti danskere bakker op om at fjerne momsen på frugt og grønt, er det et klart signal. Lavere moms på sunde fødevarer vil både komme forbrugerne til gode og understøtte en grønnere hverdag, fortsætter Jannick Nytoft.
Fjern momsen på frugt og grønt … På baggrund af undersøgelsen gentager DSK sin opfordring til politikerne om at fjerne momsen på frisk frugt og grønt og undersøge mulighederne for en generelt lavere fødevaremoms i Danmark.
– De stigende priser påvirker danskernes hverdag, og vi bør bruge enhver lejlighed til at lette presset på husholdningsbudgetterne – særligt når det også fremmer sundhed og bæredygtighed, understreger Jannick Nytoft.
Fakta:
Hvor mange fejrer halloween?
45 % af danskerne fejrer halloween i et eller andet omfang
76 % af dem, der deltager, pynter med græskar
31 % pynter med mere end græskar
44 % deltager i “slik-eller-ballade” – enten ved selv at gå rundt eller ved at dele slik ud
Hvor meget bruger danskerne på halloween?
De fleste bruger under 250 kroner pr. husstand:
24 % bruger under 100 kroner
19 % bruger mellem 100 og 250 kroner
Kun få (under 10 %) bruger mere end 500 kroner
Samlet set bruger danskerne anslået 260 millioner kroner på halloween i 2025 – især på græskar og slik
Beregningen bygger på, at 45 % af landets 2,86 millione husstande deltager og i gennemsnit bruger 200 kroner hver.
Læs også: Sådan får du græskar ind i madlavningen
Bandidos MC i Danmark opløses ved dom
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) har ved Retten i Helsingør ført en opløsningssag mod Bandidos MC i Danmark. Der er i onsdags afsagt dom, hvormed Bandidos MC i Danmark opløses efter grundlovens paragraf 78.
Foreningen Bandidos MC i Danmark er ved Retten i Helsingør blevet opløst ved dom efter grundlovens paragraf 78.
Byretten har dermed givet anklagemyndigheden medhold i, at der som almindeligt led i Bandidos MC i Danmarks virksomhed er begået omfattende og alvorlig kriminalitet, og at foreningen dermed har et ulovligt formål.
NSK indbragte den 22. maj 2024 opløsningssagen for retten og nedlagde samtidig et foreløbigt administrativt forbud mod Bandidos MC. Med dommen har retten også fundet, at det foreløbige forbud var lovligt.
Specialanklager i NSK, Halit Sert, udtaler:
– Dommen er endnu et hårdt slag mod bandegrupperinger og organiseret kriminalitet i det hele taget. Det er på baggrund af en særdeles omfattende efterforskning, at retten har fundet det bevist, at Bandidos MC i Danmark er en grundlovsstridig forening, der har indgået i voldelige konflikter med andre kriminelle grupperinger og benyttet drab, vold og anden alvorlig kriminalitet som et almindeligt led i foreningens måde at være på.
Specialanklager i SSK, Melissa Fernandez, siger:
– På baggrund af en omfattende bevisførelse om Bandidos´ regler og faktiske virksomhed er det bevist, at Bandidos MC i Danmark er en samlet forening med et ulovligt formål, og det gælder uanset, at Bandidos MC betegner sig selv som flere motorcykelklubber. Retten i Helsingør har dermed fulgt anklagemyndighedens synspunkter, og vi er derfor meget tilfredse med dagens afgørelse.
Forbudssagen mod Bandidos MC i Danmark blev indledt ved Retten i Helsingør den 15. januar 2025 og har varet i alt 38 retsdage.
Anklagemyndigheden har ført 38 vidner i sagen, som består af mere end 26.000 rapportsider. Anklagemyndigheden har derudover gennemgået 10 voldelige konflikter mellem Bandidos MC og andre kriminelle grupperinger, ligesom anklagemyndigheden har fremlagt 47 tidligere straffedomme mod 108 medlemmer af Bandidos, der sammenlagt har ført til mere end 551 år og 2 måneders fængsel.
Bandidos MC i Danmark har anket rettens afgørelse.
Læs også: Fremtrædende medlemmer af Bandidos anholdt for at videreføre forbudt forening
En rigtig god kop kaffe er det nye personalegode
God kaffe er god medarbejderpleje. Flere virksomheder investerer i kaffemaskiner med friskmalet kaffe og frisk mælk for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Kaffe er nemlig ikke bare kaffe – det er en vigtig del af hverdagen, der kan gøre en forskel for både trivsel og tilknytning på arbejdspladsen, siger virksomheder og kaffeproducenter.
Hvordan smager god trivsel på jobbet? Måske som en stærk espresso, en silkeblød flat white eller en varm caffè latte.
Kaffemaskinen har længe været et naturligt samlingspunkt på arbejdspladsen. Men i dag stiller medarbejdere i stigende grad også krav til kvaliteten af den kaffe, de får på jobbet – og til mælken i kaffen.
Kaffe, der er en god oplevelse … Kaffen på arbejdspladsen har flere steder fået så stor betydning, at nogle større virksomheder er begyndt at have baristaer ansat, fortæller facility servicechef, Metta Andreasen hos Dansk Arbejdsgiverforening:
– Så behøver medarbejderne ikke gå ned til den nærmeste café, men kan blive in-house og få den gode kaffeoplevelse. Det er vigtigt, at kaffen kan lidt ekstra. Det er et personalegode, der gerne må være tæt på den kaffe, du kan få på en café. Det betyder noget, at det ikke bare er et plastikkrus, som du kan brænde dig på, og at der er rigtig mælk i kaffen. Vi skal have det godt, selvom vi er på arbejde, siger hun.
I det netværk af facility-medarbejdere, som Metta Andreasen er en del af, taler de om, hvor meget en god kaffeoplevelse betyder:
– Det er ikke afgørende for, om man skifter job, men den lille bonus, det er, betyder noget, når man starter et nyt sted. Det hører jeg, når jeg onboarder folk. Derfor kan arbejdsgiver overveje at prioritere det for at fastholde og tiltrække medarbejdere, fortsætter Metta Andreasen.
Kvaliteten af en god kop kaffe handler ikke kun om bønnerne, men også om at mælken er frisk, smager af noget og giver den rette konsistens i koppen.
Det fortæller senior- og salgskonsulent hos Peter Larsen Kaffe, Thomas Munk.
– Der har altid været meget fokus på en god kop kaffe på arbejdspladserne, men medarbejdere og virksomheder er begyndt at gå mere op i, hvilke forskellige elementer, der hører til kaffen, og hvad der giver god smag, siger han.
Thomas Munk fortæller, at kaffemaskinen generelt fungerer som et sted, hvor de ansatte plejer deres relationer, og hvor de kan tale om stort og småt og mødes på tværs af afdelinger.
– Men folk gider ikke bruge deres pause på en dårlig kop kaffe. De forventer, at den har en vis kvalitet. Mange medarbejdere ser det som en forkælelse i løbet af dagen, at de lige kan få en cappuccino med frisk mælk, siger han.
Det bekræfter Michael Schiedel, der direktør i Freehand Coffee, der er en af landets største indenfor firmakaffeløsninger og forhandlere af kaffemaskiner.
– For få år tilbage var det tilstrækkeligt med en kolbekaffeløsning, men nu ser vi en kraftig stigning i friskmælksmaskiner, fordi folk gerne vil have en god kaffeoplevelse, siger han.
Kaffetrangen hos de kvalitetsbevidste medarbejdere mærkes også hos mejerierne.
– Interessen for god kaffe med frisk mælk, som vi kender det fra cafeerne, flytter med videre ind i kantinerne. Kaffemaskiner med frisk mælk i kontorområder bruges mere og mere, som det sted, hvor gæster får deres kaffe med ind til møder i stedet for at få kaffen serveret i termokander i selve mødelokalet, fortæller Berith Koed Christiansen, som er Thise Mejeris key account manager for food service Danmark.
Det kan Arla tale med om:
– Vi oplever en øget opmærksomhed på mælk, der kan levere den rette tekstur og smagsoplevelse, og en stigende efterspørgsel efter baristamælkevarianter, der sikrer en fyldig og ensartet skum, som vi kender det fra cafeen, fortæller Thor Ahmé Jakobsen, der er channel manager hos Arla Pro med ansvar for marketing i foodservice.
– For mange virksomheder er det blevet et vigtigt personalegode, som er med til at skabe trivsel blandt medarbejderne. Flere virksomheder prioriterer også økologi, fordi det stemmer overens med deres bæredygtighedspolitik, forklarer han.
De Økologiske Mejerier Naturmælk/Øllingegaard har haft tocifrede vækstrater på området gennem de seneste fem år.
– Vi oplever stigende efterspørgsel efter de typer mælk, der egner sig til fuldautomatiske kaffemaskiner i kontormiljøer, altså mælk med en højere fedtprocent, men uden at dominere smagen. Det er blevet ’en ting’ at servere en god ristet kaffe og en frisk, økologisk mælk, fordi det har stor betydning for den totale kaffeoplevelse både smagsmæssigt og etisk, siger salgs- og marketingchef Nelly Frees Riggelsen, Naturmælk/Øllingegaard.
Kaffe i medarbejdertilfredsundersøgelser
For at sikre sig, at det ikke bare er en mavefornemmelse, at kaffeoplevelsen er vigtig, har flere virksomheder medtaget kaffeordningen som en del af deres medarbejdertilfredsundersøgelser. Resultaterne understreger vigtigheden af ordningen:
– Vi har lige fået nye kaffemaskiner, så det var vigtigt for os at måle, om det var investeringen værd. Betyder det virkelig så meget? Vi kan godt have en tendens til at undervurdere betydningen af en god kaffeoplevelse, for det er noget, folk sætter meget pris på, siger Metta Andreasen fra Dansk Arbejdsgiverforening.
– Hvis man har en arbejdsplads med kaffemaskiner med både pulvermælk og rigtig mælk, så er det maskinen med rigtig mælk, de ansatte søger. Det er mere lækkert. De føler i højere grad, at de får en baristaoplevelse, siger hun.
Hos Dansk Industri måler man også på medarbejdertilfredsheden, og kaffe er et punkt i en undersøgelse, som foretages cirka en gang om året:
– Kaffe er noget, alle har en holdning til. Det er vigtigt, hvordan kaffen og mælken er produceret og håndteret. Det nytter ikke noget at købe en kvalitetskaffe og så ikke en kvalitetsmælk – så ødelægger man kaffen, forklarer køkkenchef i Dansk Industri, Jan Echberg-Bauerfind.
Ulempen ved en friskmælksmaskine er, at den kræver daglig rengøring. Alligevel oplever Freehand Coffee en stor efterspørgsel:
– Især i årene efter corona, hvor arbejdsgivere er forhippet på at få folk tilbage på arbejde. De lokker bl.a. med lækker kaffe og kantine, siger Michael Schiedel.
Det samme oplever senior- og salgskonsulent hos Peter Larsen Kaffe, Thomas Munk:
– Det har især fået en opblomstring efter corona, hvor folk begyndte at lave surdej eller at opgradere deres kaffesystem med egne baristamaskiner. Kaffen betyder meget for medarbejderne, mere end ledelsen måske tror,” afslutter Thomas Munk.
Danskernes kaffevaner på jobbet:
90 procent drikker kaffe på arbejdspladsen.
En medarbejder drikker i gennemsnit 3,3 kopper kaffe pr dag.
Medarbejdere angiver i undersøgelsen om de vigtigste personalegoder, at kaffeordningen betyder mere end sundhedsforsikning, gratis frugt, frokostordning og julegaver. Det er tredje år i træk kaffeordningen rangerer øverst på listen.
Kilde: Danskernes kaffevaner på arbejdspladsen – udført af YouGov for BKI i 2024.
Læs også: En hyldest til kaffe
Højskolepris går til fornyer af den folkelige fællessang
Hun har sat lyd til kendte digte om terror og tab og er med til at føre fællessangen ind i en ny tid. Nu har sanger og komponist Janne Mark modtaget Den folkelige sangs pris under Folkehøjskolernes Forenings årsmøde.
Hvis man skal beskrive, hvor den danske tradition for fællessang bevæger sig hen i disse år, er der et navn, man ikke kommer udenom. Navnet er Janne Mark, og i dag modtog den anerkendte sanger og komponist Den folkelige sangs pris under Folkehøjskolernes Forenings årsmøde på Brandbjerg Højskole ved Vejle.
Prisen fik hun for sin ‘fintfølende, stærke og sjælfulde musikalske intuition’, der ifølge prisudvalget giver en særlig plads til ro, fordybelse og sorg i fællessangen.
– Prisen uddeles i år til en komponist, som i højeste grad har været med til at forme højskolesangen anno 2025 – og som har været med til at give den en anden lyd. Det er i høj grad takket være hendes sange, at den 19. udgave lyder anderledes end den 18. udgave. I den forstand er hun en stor kunstnerisk fornyer af den folkelige fællessang, lød det under overrækkelsen fra udvalgsmedlem Morten Grimstrup Mangor, som er lærer på Gerlev Idrætshøjskole.
Janne Mark har tidligere vundet store priser for sin musik, der forener jazz med en særlig nordisk folketone. Hun har optrådt på flere af landets og udlandets større scener og festivaler sammen med prominente jazzprofiler, og hendes salmer er blandt andet oversat til engelsk og tysk.
I 2020 blev hendes salme ‘Et hus at komme til’ optaget i den nyeste udgave af Højskolesangbogen sammen med fem andre melodier fra hendes hånd.
Hun har blandt andet sat musik til Pia Tafdrups digt om terrorangrebet i 2011 på Utøya i ‘Syv kjoler for synligheden, givet stemme til Naja Marie Aidts digt om tabet af sin søn i ‘Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage’ og pustet nyt liv i Ebbe Kløvedal Reichs ord ‘De ord, jeg synger, de er ikke mine egne’.
Selv er Janne Mark ‘uendeligt taknemmelig og meget rørt’ over at modtage prisen.
– Det er en kæmpe ære. Altså virkelig, virkelig en kæmpe ære, som også fylder mig med ærefrygt. For jeg er så stor fan af de mennesker, der gennem over 100 år har skabt den melodiske folkelighed, vi finder i Højskolesangbogen, siger hun.
Ifølge hende er noget af det fantastiske ved Højskolesangbogen, at sangene tager fat i eksistentielle problematikker, som forbliver aktuelle. Den første Melodibog blev for eksempel til under en krisetid i mellemkrigsårene i 1920’erne, mens den seneste udgave kom under coronapandemien.
– Der er ting, der gentager sig, og sangenes budskaber bliver spejlet ind i vores tid. Det er tankevækkende og også en trøst at vide, at vi står med de samme eksistentielle udfordringer, uanset hvornår vi lever på denne klode. Jeg fornemmer en længsel efter at synge os ind i den forbindelseslinje til hinanden, afslutter hun.
Om prismodtageren:
Janne Mark er født i 1973. Hun er sanger, komponist og salmedigter og har udgivet flere album, senest ”Delta” med Aarhus Jazz Orchestra, der udkom dette forår. Hun er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg og Rytmisk Musikkonservatorium i København. Har bidraget med flere sange til den seneste udgave af Højskolesangbogen fra 2020. Er siden 2000 ansat i Brorsons Kirke i København som musikudvikler. Hun bor i København med sin mand og parrets to børn.
Om Den folkelige sangs pris
Den folkelige sangs pris bliver uddelt hvert år af Folkehøjskolernes Forening i Danmark i forbindelse med foreningens årsmøde.
Prisen er på 40.000 kroner og gives til en eller flere personer, der på den ene eller anden måde har bidraget til udbredelsen af, kendskabet til og dermed fastholdelsen af den enestående kulturarv, den folkelige sang i almindelighed og Højskolesangbogen i særdeleshed er.
Prismodtageren bliver udpeget af et udvalg, som i år består af Morten Grimstrup Mangor, der er lærer på Gerlev Idrætshøjskole, og Marianne Søgaard, der underviser på Silkeborg Højskole og Stefan Kwamm, der er forstander på Ry Højskole.
Læs også: Rekordmange tager en uge på højskole
Saxo Bank får millionbøde
Saxo Bank er idømt en bøde på to millioner kroner for blandt andet mangelfulde transaktionsindberetninger.
Saxo Bank A/S er ved Retten i Lyngby blevet idømt en bøde på to millioner kroner for ikke at have indgivet fuldstændige og nøjagtige oplysninger om transaktioner til Finanstilsynet. Sagen er kørt af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) på baggrund af en politianmeldelse fra Finanstilsynet.
Saxo Bank er dømt for i perioden fra 3. januar 2018 til 30. juni 2021 for i hvert fald 84 millioner tilfælde at have foretaget ufuldstændige eller unøjagtige indberetninger til Finanstilsynet, og i 10 millioner tilfælde slet ikke at have foretaget indberetninger, selv om der var pligt til dette.
Banken er samtidig dømt for at undlade at træffe rimelige foranstaltninger til at kontrollere, at deres transaktionsindberetninger til Finanstilsynet var fuldstændige, nøjagtige og rettidigt indgivet ved i en periode slet ikke at have kontrolleret indberetningernes materielle indhold.
Sagen blev anmeldt til NSK af Finanstilsynet i foråret 2022.
Advokaturchef hos NSK Nathalie Ghiorzi Elias udtaler:
– Jeg er tilfreds med dommen. Det er afgørende for Finanstilsynets mulighed for at overvåge markedet og derved kunne forebygge og afsløre markedsmisbrug, at bankerne foretager de fornødne og korrekte indberetninger af transaktioner. Det er vigtigt, at det har konsekvenser, hvis man som bank ikke overholder indberetningspligten.
Læs også: Stilstand i bankernes boliglånsrenter
