Læs også:

Close
Natur, skov, træer, lys. (Foto: Unsplash)

NEWS: Dansk træ er en mangelvare

Nyheder  | 

Dansk træ er en mangelvare · Formodet kaffetyv fremstillet i grundlovsforhør · Flying Tiger Copenhagen åbner butikker i Asien · Gøteborg udvalgt som FN’s nye hub for bæredygtighed · Narkobilist fik beslaglagt bilen · Dagens video: Attentat i mormonkirke i USA

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Dansk træ er en mangelvare

Dansk træ er en mangelvare – og skal ny skovplan sikre både klima, natur og råvarer …

Danskproduceret træ er i stigende grad en mangelvare. Det oplever medlemmerne i Træ- og Møbelindustrien, og særligt certificeret træ kan være svært at få fat i. Det sætter pres på den danske træ- og møbelindustri, som advarer om, at Danmark kan miste både arbejdspladser og klimamuligheder, hvis ikke en kommende skovplan sikrer stabil forsyning af bæredygtigt træ.

– Vi risikerer at stå i den paradoksale situation, at Danmark planter mere skov, men samtidig i en overgangsperiode mister adgangen til det træ, vi skal bruge til byggeriet, møblerne og de produkter, der netop kan reducere CO2-udslippet. Det kan betyde at danske savværker må lukke. Derfor har vi brug for en skovplan, der tænker klima, natur og træproduktion sammen, siger branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien(TMI), Tanja Blindbæk Olsen.

Behov for en helhedsorienteret skovplan … Den Grønne Trepart har besluttet at rejse 250.000 hektar ny skov frem mod 2045. I følge TMI er det en historisk satsning, der kan trække CO2 ud af atmosfæren og styrke biodiversiteten. Men Træ- og Møbelindustrien mener, at det er afgørende, at skovplanen også sikrer en stigende selvforsyning af dansk gavntræ, frem til vi kan høste fra de nye skove. I dag dækker Danmark kun knap en femtedel af sit forbrug.

– Hvis vi fordobler selvforsyningen, kan vi både skabe flere danske arbejdspladser og gøre en reel forskel for klimaet. Træ binder kulstof i årtier, når det bruges i byggeri og langlivede produkter – og det er klimamæssigt bedre end at importere træ fra et presset verdensmarked, siger direktør for Norlund A/S og formand for Træ- og Møbelindustrien Jørgen S. Skriver.

TMI foreslår:

En helhedsorienteret skovplan, der definerer rollefordelingen mellem nye og eksisterende skove.

En fordobling af Danmarks selvforsyningsgrad af træ frem mod 2075.

Incitamenter der fremmer Certificering af alle større skovarealer senest i 2030, så bæredygtigheden af træet kan dokumenteres.

En accelereret skovrejsning med enklere regler og bedre incitamenter til private skovejere.

Risiko for at sakke bagud … TMI peger på, at udlægningen af 75.000 hektar urørt skov og en planlagt hugstreduktion på 20 procent fra 2026 i statens skove vil reducere tilgangen af dansk træ markant de kommende år. Samtidig er importmulighederne blevet dårligere efter Ruslands invasion af Ukraine og Kinas massive opkøb på verdensmarkedet.

– Danmark har sat høje klimamål, og vi skal bruge mere træ i byggeriet, med de nye klimakrav i bygningsreglementet. Derfor er der brug for handling nu, så vi kan udnytte potentialet i både klima og industri, afslutter Tanja Blindbæk Olsen.

Fakta:

Danmark producerer i dag kun cirka 20 % af det træ, vi selv bruger.

Den Grønne Trepart har besluttet 250.000 hektar ny skov frem mod 2045.

75.000 hektar statsskov er allerede udlagt til urørt skov.

Byggeriet står for 5 – 12 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning. Øget brug af træ kan reducere denne andel markant.

skov træ træer natur (Foto: Unsplash)
Dansk træ er en mangelvare … (Foto: Unsplash)

Læs også: Bliv klogere på plastens verden

Formodet kaffetyv fremstillet i grundlovsforhør

En 58-årig udenlandsk mand blev anholdt sidste torsdag klokken 13.07. Det skete, efter at den 58-årige tilsyneladende havde snydt med bonen fra en scanselvkasse og på den måde hjulpet nogle p.t. ukendte medgerningsmænd ud fra forretningen med en kurv med varer.

Det skete i en dagligvarebutik i Taastrup, men politiets udlændingekontrolafdeling havde tidligere efterforsket flere lignende butikstyverier, der er begået i Næstved, Vordingborg og Skælskør, og hver der blandt andet er stjålet kaffe. Den 58-årige blev sigtet for flere tilfælde af butikstyveri og blev fremstillet i grundlovsforhør i fredags i Retten i Næsteved. Anklagemyndigheden anmodede om, at sagen blev behandlet for lukkede døre.

international kaffedag, kaffe, kaffebønner, kop
Formodet kaffetyv fremstillet i grundlovsforhør … (Foto: Unsplash)

Læs også: Hyldest til de liflige dråber 

Flying Tiger Copenhagen åbner butikker i Asien

Flying Tiger Copenhagen åbner i Singapore, Malaysia og Thailand – 130 butikker planlagt frem mod 2030

Flying Tiger Copenhagen fortsætter sin internationale ekspansion med en massiv udvidelse af butiksnettet i Sydøstasien. Med åbninger i Singapore, Malaysia og Thailand er den danske detailkæde nu til stede på 41 markeder globalt.

Den aktuelle ekspansion involverer 130 butikker de kommende år – på tværs af tre nye markeder. Inden udgangen af 2025 vil der i alt være to butikker i Singapore, syv i Malaysia og otte i Thailand. I Singapore og Malaysia har man fejret åbningen af de første butikker, mens den officielle åbningsceremoni i Thailand fandt sted sidste uge torsdag den 25. september 2025 i Bangkok.

Martin Jermiin, Group CEO i Flying Tiger Copenhagen, udtaler:

– Det er i sagens natur noget helt særligt at kunne byde kunder velkommen på tre nye markeder i løbet af blot otte uger. Vi er både begejstrede og taknemmelige for, at det nu er muligt at besøge vores butikker på profilerede destinationer som Kuala Lumpur, Bangkok og Singapore, hvor vi allerede har et regionalt kontor til at understøtte driften på tværs af APAC-regionen.

De nye markeder udvider virksomhedens globale aftryk og styrker tilstedeværelsen i hele APAC-regionen, hvilket understreger Sydøstasiens betydning i Flying Tiger Copenhagens internationale vækstrejse. Ekspansionen indledes i de største millionbyer, hvor butikkerne er placeret i højt trafikerede shoppingcentre i hjertet af byernes mest besøgte områder. På sigt vil tilstedeværelsen blive udvidet til et bredere geografisk område, så endnu flere kunder i Singapore, Malaysia og Thailand får lokal adgang til brandets butiksunivers.

Martin Jermiin tilføjer:

– Strategiske partnerskaber er afgørende for vores vækst, og franchise-modellen bliver en stadig vigtigere del af vores forretningsmodel. På den måde sikrer vi, at Flying Tiger Copenhagen står stærkt både lokalt og internationalt – på tværs af meget forskellige markeder.

flying tiger
CEO, Martin Jermiin, byder velkommen til den nye Flying Tiger Copenhagen butik i Singapore – hvor virksomheden har haft regionalt kontor siden 2023. (Foto: PR)

Læs også: Flying Tiger Copenhagen runder 1.000 butikker med åbning i Australien

Gøteborg udvalgt som FN’s nye hub for bæredygtighed

FN har udpeget Gøteborg som organisationens nye Sustainable Lifestyle Hub – et internationalt knudepunkt, der skal fremme innovation og styrke arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål inden for turisme, events og livsstil. Udnævnelsen blev offentliggjort den 24. september under FN’s generalforsamling i New York.

Med udnævnelsen bliver Gøteborg et globalt knudepunkt, hvor virksomheder, akademiske institutioner, organisationer og byer kan samarbejde om projekter, der kan skaleres og drive overgangen til en mere bæredygtig livsstil. Den første større aktivitet i den toårige projektperiode er planlagt til begyndelsen af 2026.

Den internationalt anerkendte kok Marcus Samuelsson, som selv er vokset op i Gøteborg, markerede lanceringen ved at fremhæve bæredygtig mad og servere byens nye signaturret, Gothenburg Royale, i samarbejde med Visit Sweden. Samtidig præsenterede Katarina Thorstensson, seniorstrateg for bæredygtighed og destinationsudvikling hos Gøteborgs turistorganisation, Göteborg & Co, nogle af de seneste bæredygtighedsinitiativer i byen.

– At stå i FN’s hovedkvarter blandt verdensledere og sætte Gøteborg på verdenskortet er både historisk og betydningsfuldt. Vi ser det som en stor tillidserklæring, at Gøteborg i de kommende to år skal fungere som bæredygtighedshub, siger Katarina Thorstensson.

FN’s satsning på bæredygtighedshubs er en del af strategien om at nå de globale mål inden 2030. Hver hub fremhæver byer og regioner, der arbejder ambitiøst og progressivt med bæredygtighed. Første hub var Toscana i Italien, og nu bliver Gøteborg det andet center i rækken. Det betyder, at byen fremover bliver et knudepunkt for både globale og lokale aktører, der sammen skal udvikle projekter, der understøtter FN’s mål. Den første aktivitet i Gøteborgs regi er planlagt til begyndelsen af 2026, og udnævnelsen gælder foreløbigt i to år.

– At være vært for FN’s Sustainable Lifestyle Hub er en ære, men også et ansvar. Vi vil gerne vise, hvad Gøteborg allerede har opnået, og samtidig invitere resten af verden til at skabe næste generation af løsninger for både mennesker og planeten, siger Peter Grönberg, administrerende direktør for Göteborg & Co.

– Lokale løsninger kan bane vejen for global omstilling. Sammen med Gøteborg vil vi fremskynde bæredygtige livsstile og forbinde lokale indsatser med global indflydelse, siger Annemarie Hou, direktør for FN’s kontor for partnerskaber.

Om Gøteborgs bæredygtighedsarbejde:

Gøteborg er syv gange blevet kåret som verdens mest bæredygtige rejsedestination af Global Destination Sustainability Index. I 2025-rangeringen placerede Gøteborg sig på andenpladsen efter Helsinki. Byen er én af EU’s 100 klimaneutrale byer, der sigter mod at være CO2-neutral inden 2030. Gøteborg er desuden udnævnt til Europas hovedstad for smart turisme og har flere gange toppet de internationale ranglister over bæredygtige rejsedestinationer.

Om FN’s Sustainable Lifestyle Hub:

Initiativet er en del af FN’s Fashion and Lifestyle Network, der samler globale og lokale aktører om at udvikle nye løsninger inden for bæredygtig livsstil. Netværket drives af FN’s kontor for partnerskaber, Fashion Impact Fund og FN’s Department of Economic and Social Affairs. Gennem innovation og nye løsninger skal hubben bidrage til FN’s verdensmål og samtidig udbrede nye arbejdsmetoder for cirkularitet og bæredygtige hverdagsvalg. Med international gennemslagskraft fremhæver netværket medlemmernes indsatser både i FN’s hovedkvarter i New York og globalt.

Om Gøteborg:

Gøteborg blev grundlagt i 1621 og er Sveriges næststørste by. Byen ligger ud til den svenske vestkyst – kun få timer fra Danmark. Gøteborg byder på små specialbutikker, gallerier, restauranter, caféer og hyggelige konditorier og er omgivet af en smuk skærgårdsnatur. Byen er Volvos hjemby og er blandt andet kendt for Liseberg – Nordens største forlystelsespark – samt et rigt kulturliv. Byen er ofte vært for større arrangementer som koncerter, store sportsbegivenheder og festivaler.

Se mere her.

gøteborg
Katarina Thorstensson från Göteborg & Co på plats i FN:s högkvarter i New Yrok Foto: Visit Sweden. (Foto: PR)

Læs også: Bæredygtighed med genbrugsstil

Narkobilist fik beslaglagt bilen

Sidste onsdag aften havde færdselspolitiet en kontrol af trafikanterne på Byskovvej i Slagelse, hvor der blev lavet hastighedsmålinger. Klokken 22.10 kom en 18-årig mand fra Slagelse kørende, og selv om der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t i området, blev han målt til at køre 109 km/t. Det kvalificerer til betegnelsen vanvidskørsel, og han blev derfor standset og sigtet for overtrædelse af færdselslovens.

En narkometertest gav udslag for amfetamin, så den 18-årige blev også sigtet for at køre i påvirket tilstand. Den bil, han kørte i, blev beslaglagt på stedet, og hans førerret blev inddraget. Den 18-årige blev løsladt, efter at der var taget en blodprøve.

politi politibil
Narkobilist fik beslaglagt bilen … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Vanvidsbilist uden kørekort

Dagens video: Attentat i mormonkirke i USA

· Mere fra samme kategori ·