Læs også:

Close
annika

Annika topper listen over mest streamede sange denne sommer

Underholdning  | 

Sommeren går på hæld, og i den forbindelse offentliggør Spotify nu den officielle liste over de mest streamede sange i Danmark sommeren 2025. Kig (og lyt) med her

Dansk musik dominerer listen markant: Hele 9 ud af 10 af de mest streamede sommersange i Danmark er fra danske artister, og alle er sunget på dansk. Annika topper listen med Stolt (feat. Lamin), mens APHACA indtager både anden- og tredjepladsen med henholdsvis En drøm om et menneske og Smelter Under Månen.

annika
Annika har haft en travl sommer … (Foto: Phie Stenbæk)

En stærk sommer for Annika

– Annika har markeret sig stærkt denne sommer med hele fire af de mest streamede sange i Danmark. Hun skød allerede sæsonen i gang i maj med sit rekordbrydende album AW og åbnede officielt Orange Scene på Roskilde Festival. Det kommer derfor ikke som en overraskelse, at Stolt med Lamin er sommerens mest streamede sang, fortæller Emma Vikström, Editorial Lead i Norden hos Spotify.

– Det er umuligt at komme udenom APHACA, der siden foråret har redet på en bølge af succes, der også er fortsat ind i sommeren. ‘Smelter Under Månen’ udkom sidste sommer, men har holdt Danmark varm hele vinteren og er nu naturligt at finde på sommerlisten – sammen med ‘En drøm om et menneske’ og ‘Et sted hvor vi de første’.

Nedenfor finder du listen over de mest streamede sange i Danmark i sommeren 2025, og jeg har vedhæftet et billede.

annika
Annika indtager flere pladser på Top 10 – det er super flot. (Foto: Phie Stenbæk)

Top 10 mest streamede sange i Danmark i sommeren 2025:

  1. Stolt (feat. Lamin) – Annika
  2. En drøm om et menneske – APHACA
  3. Smelter Under Månen – APHACA
  4. Hele Vejen (feat. Mumle) – Omar
  5. Hørt Det Før (feat. Pil, Annika, Mille & Medina) – Anton Westerlin
  6. Et sted hvor vi de første – APHACA
  7. Bipolar – Benny JamzGilliKESILaminB.O.C
  8. Blodigt (feat. Annika) – Anton Westerlin
  9. Bar bund (feat. Gilli) – Annika
  10. Ordinary – Alex Warren
musik spotify streaming (Foto: Unsplash)
Ovenfor kan du se de 10 mest lyttede numre på Spotify. (Foto: Unsplash)

Sjove facts du måske ikke vidste om Annika

Hun gik på Rytmiske Musikkonservatorium

Som en af landets første blev Aakjær optaget på den nyopstartede sangskriveruddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor hun dimitterede tilbage i 2012.

Slog igennem på TikTok

Hun startede med at lægge videoer af sig selv op på TikTok under navnet ’Youngmammmi’. Og her fik hun hurtigt positiv respons på sine sangvideoer, og en dag fik hun en besked fra et stort, dansk pladeselskab.  Den valgte hun dog at takke nej, da pladekontrakten varede for lang tid. Hun endte i stedet med at skrive under med Universal Music i Danmark. Det har hun fortalt i et interview i Politiken.

Hun var syg som lille

Da hun var helt lille, var hun ret syg, og der skulle ikke meget til, før hun fik et astmaanfald. Det gjorde, at hun sad meget indenfor, hvor hun læste bøger og så en masse fjernsyn. Det har hun fortalt i DR-dokumentaren Annika Aakjær – med humor og håb.

– Fordi jeg havde været så syg, så var jeg ret lille og ”svagelig”. Jeg var vant til at sidde meget stille og være meget forsigtig – og ikke rigtig vant til at begå mig, fortalte hun.

Børnestjerne

Der er efterhånden flere, der har genkendt Annika Wedderkopp fra hendes tid på film. Som syvårig spillede hun nemlig barnet Karla, hvis løgn fører til en heksejagt på hendes pædagog Lucas, spillet af Mads Mikkelsen, i Thomas Vinterbergs prisbelønnede film ’Jagten’.

Det er dog ikke den eneste gang, Annika har optrådt på film. Mindre kendt er hendes rolle som Sarah i Max Kestners dystopiske sci-fi-flm ’QEDA’ med Carsten Bjørnlund i hovedrollen.

Åbenheden om sexismen i branchen

Annika Aakjær er en af de medvirkende i DR’s dokumentar Sexisme i musikbranchen fra 2024, der omhandler problematiske forhold, som mange kvindelige musikere oplever. I dokumentaren fortæller Annika Aakjær, hvordan hun har valgt at afvise samarbejde med en mandlig artist på grund af hans ry for grænseoverskridende og upassende opførsel.

 

Læs også:

 

Vidste du dette om Britney Spears

 

· Mere fra samme kategori ·