NEWS: Regerings strafreform
Regerings strafreform · Kærhovedgård-beboer idømt fængsel for uagtsomt manddrab · Godt nyt for studerende: Kørselsfradrag er nu en realitet · Tidlig dialog om energirenoveringer giver valuta for pengene · Ransagningsaktion på flere jyske adresser i drabsefterforskning · Dagens video: Kontroversiel middag
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Regerings strafreform
Regeringen vil afsætte mere end 7,5 milliarder kroner til hårdere straffe, flere fængselspladser og styrket kriminalitetsforebyggelse.
Blandt de 34 tiltag i regeringens strafreform er blandt andet en fordobling af straffen for grov vold, finansiering til etablering af mere end 2.000 nye fængselspladser og 300 årsværk til en styrket forebyggende indsats i fængslerne. Samlet set vil regeringen investere mere end 7,5 mia. kr. i strafreformen frem mod 2030.
Kriminalitetsraten i Danmark er lav, og den har overordnet set været faldende i en årrække. Men der er desværre områder, hvor udviklingen går den helt forkerte vej. For eksempel ses tilbagevendende eksempler på umotiverede, voldelige overfald på tilfældige, ligesom der er alt for mange eksempler på grov vold og voldtægt, som er ødelæggende for ofrenes liv. Samtidig falder for mange dømte i dag tilbage i ny kriminalitet efter deres afsoning.
Regeringen har derfor præsenteret en strafreform med 34 tiltag, der ikke alene skærper straffene markant for blandt andet grov vold og voldtægt, men også sikrer massive milliardinvesteringer i fængsler, kriminalitetsforebyggelse, rekruttering og fastholdelse af fængselsbetjente samt alternative strafformer.
Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler:
– Vold er gift for vores samfund. Hver eneste voldshandling efterlader ikke alene et offer af kød og blod med dybe ar på sjælen – den trækker også et spor af utryghed efter sig gennem hele samfundet. Og når en mand, der ligger bevidstløs på gulvet, bliver trampet hårdt i hovedet – og gerningsmanden slipper med tre måneders fængsel – så er vi som samfund et forkert sted. Jeg er derfor glad for, at regeringen i dag kan præsentere en strafreform, der vil indebære den største samlede skærpelse af strafniveauet for personfarlig kriminalitet i nyere tid.
Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtaler:
– Vi skal værne om trygheden og friheden i Danmark ved at sætte hårdt og konsekvent ind over for voldelig kriminalitet. Straffen i dag står flere steder ikke mål med forbrydelsens alvor, og det krænker mange danskeres retsfølelse – og det er uacceptabelt i et land, hvor tillid til at skadelige handlinger straffes konsekvent, er en central del af vores succesformel for et godt samfund. Derfor fremlægger regeringen nu en række nødvendige initiativer, der skaber mere kapacitet i fængslerne og hæver de nødvendige straffe, så tilliden og retsfølelsen igen styrkes.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler:
– Naturligvis skal hårdkogte voldskriminelle bag tremmer, men for mig er det endnu vigtigere, at vi får stoppet kriminalitetskarrusellen og sendt folk på rette kurs. Det er en god forretning for samfundet og gør Danmark mere sikkert. Faktum er, at fire ud af 10, som kommer i fængsel, kommer igen og begår ny kriminalitet. Med strafreformen får vi et tiltrængt paradigmeskifte. Vores fængsler skal ikke være forbryderskoler, men bringe folk på ret kurs. Derfor er jeg glad for, at vi afsætter et historisk højt beløb til resocialisering og forebyggelse, ligesom vi nu giver unge og førstegangskriminelle en helt ny mulighed: Få dig et arbejde, hold dig på dydens smalle sti – efter fem år er du gældfri. Men begår du ny kriminalitet, så falder hammeren og gældsregningen. Det bedste, vi kan gøre for danskernes sikkerhed, er at skærme dem mod ny kriminalitet. Nu tager vi et meget stort skridt i den retning.
Læs regeringens udspil ‘Straf og forebyggelse i et trygt samfund’ her og se udvalgte figurer her.
Læs også: Regeringens turismestrategi
Kærhovedgård-beboer idømt fængsel for uagtsomt manddrab
35-årig mand skal i fængsel for uagtsomt manddrab. Manden er ved retten i Herning sidste uge idømt 6 års ubetinget fængsel for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Han blev ved dommen også udvist af landet for bestandig.
Den 24. april 2024 påkørte den 35-årige, som på daværende tidspunkt var beboer på Udrejsecenter Kærshovedgård, en modkørende personbil på Vejlevej ved Nørre Snede. Den modkørende bil blev ført, af en 55-årig kvinde som omkom i ulykken.
Den 35-årige er dømt for at påkøre den modkørende 55-årige kvindes bil, da han var midt i en overhaling af en varevogn på trods af at spærrelinje og færdselstavle markerede overhaling forbudt. På tidspunktet for påkørslen kørte den 35-årige med cirka 111 kilometer i timen i 90-zone, imens han var under påvirkning af det bevidsthedspåvirkende stof THC.
– Det er svært at tale om at være tilfreds i sager som den her. Uanset hvilken dom retten var kommet frem til, så er det ikke sikkert, at det ændrer ret meget for de efterladte. Men det er min opfattelse, at straffen er i tråd med praksis, udtaleer senioranklager ved anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi, Flemming Hother.
Den 35-årige er desuden dømt for en række andre forhold blandt andet om hensynsløs kørsel, kørsel med THC i blodet samt kørsel uden førerret. Dertil er manden dømt for i to tilfælde at overtræde kontrolforpligtelser på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Den 35-årige ankede dommen på stedet.
Læs også: Frifundet for uagtsomt manddrab
Godt nyt for studerende: Kørselsfradrag er nu en realitet
Studerende i yderkommunerne og på øerne kan se frem til et nyt kørselsfradrag med samme kilometersats og grundlag som ved et lønnet arbejde. De nye regler træder i kraft i 2026. Det fortæller PwC.
Normalt kan man kun få befordringsfradrag – også kaldet kørselsfradrag – hvis man har et lønnet arbejde. Men nu kan studerende i yderkommunerne og på øerne se frem til en pæn skattebesparelse. For Folketinget har den 22. maj 2025 vedtaget at give kørselsfradrag til dem, som opfylder betingelserne. Reglerne gælder fra indkomståret 2026, typisk fra den 1. januar 2026.
Ifølge Søren Bech, skatteekspert i PwC, kan det potentielt give en stor årlig besparelse:
– Det nye kørselsfradrag er en økonomisk håndsrækning for studerende i yderkommunerne og på øerne. Ifølge Skatteministeriets beregninger kan det give store skattebesparelser. Lad os antage, at man kører til og fra sit studie 110 dage om året. Bor man i Tønder og læser på ingeniørstudiet i Esbjerg, får man en skattebesparelse på cirka 12.000 kroner årligt. Bor man på Langeland og læser på pædagogstudiet i Svendborg, er besparelsen cirka 7.000 kroner årligt. Og hvis man bor i Hjørring og læser til jordemoder i Aalborg, er besparelsen cirka 11.000 kroner årligt, forklarer Søren Bech.
Sådan beregnes fradraget:
Fradraget er på 2,47 kroner pr. kørte km mellem hjem og arbejde (frem og tilbage), hvis der samlet er over 24 kilometer til og fra arbejde pr. dag. Satsen er dermed højere end de normale 2,23 kr. pr. kilometer. og gælder for alle kørte kilometer. Der er også fradrag for broudgifter som fx Storebæltsbroen på 15 kr. pr. tur med offentligt transportmiddel eller på 110 kroner pr. tur i bil. Alle satserne er per 2025, satserne for 2026 offentliggøres først i slutningen af 2025.
Så afhængig af, hvor mange gange man skal ind på uddannelsesstedet i løbet af året, kan det løbe op i ganske mange penge.
– Det er en god idé allerede nu at beregne, hvad fradraget kan løbe op i. Men det er vigtigt at huske, at der kommer nye satser for 2026, der først bliver offentliggjort i slutningen af 2025, så fradraget og dermed skattebesparelsen kan blive højere, siger Søren Bech.
Kørselsfradraget gælder for studerende i yderkommunerne og på øerne. Yderkommuner er for eksempel Slagelse, Faaborg-Midtfyn, Hjørring, Sønderborg, Aabenraa, Odsherred, Tønder, Langeland og Lolland, og studerende på øer som fx Bornholm, Morsø og Læsø kan også få glæde af fradraget. Den komplette liste fremgår af ligningsloven § 9 C.
Alene i Slagelse har skatteministeriet opgjort, at der potentielt er 1.900 studerende, som kan få glæde af det nye kørselsfradrag. I Faaborg-Midtfyn, Sønderborg og Hjørring er der hver cirka 1.000 studerende, som kan drage nytte af det nye kørselsfradrag.
– Det er en god idé allerede at få fradraget med på sin forskudsregistrering for 2026, så man får en løbende skattebesparelse. Man kan rette sin forskudsopgørelse for 2026 i november 2025, afrunder fortæller Søren Bech.
Disse krav skal være opfyldt:
Udover at de studerende skal være bosat i en yderkommune, skal de også modtage uddannelsesstøtte efter SU-lovens regler i form af for eksempel stipendier.
SU-indtægten skal gennemsnitlig være på mindst 4.300 kroner om måneden, svarende til personfradraget på 51.600 kroner i 2025. Personfradraget i 2026 bliver højere end de 51.600 kroner , så grænsen bliver lidt højere.
Det skal du dog være opmærksom på:
Hvis den studerende har fået rabat ved køb af periodekort til offentlig transport eller har modtaget godtgørelse med kilometersatsen for transport mellem hjem og uddannelsessted, kan der ikke opnås befordringsfradrag.
Hvis befordringsfradraget medfører, at den skattepligtige indkomst bliver negativ, kan fradraget for eksempel fremføres til fradrag i de følgende år, eller hvis man er gift, kan det modregnes i ægtefællens skat.
Har den studerende indtægtsgivende arbejde ved siden af studiet, kan der også her opnås befordringsfradrag af denne indtægt efter de almindelige regler.
Læs også: Gode råd til årsopgørelsen
Tidlig dialog om energirenoveringer giver valuta for pengene
Aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner om energieffektivisering af offentlige bygninger er et vigtigt skridt mod klimamålene. DI opfordrer til tæt samarbejde og tidlig dialog, så målene nås effektivt inden for de eksisterende anlægsrammer.
Ny aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner om energirenovering af offentlige bygninger er et godt og nødvendigt skridt i opfyldelsen af EU’s energieffektivitetsdirektiv. Aftalen skal sikre, at 3 % af den offentlige bygningsmasse renoveres hvert år – uden at det medfører unødigt bureaukrati eller krav om ændringer i anlægsrammerne.
– Det er en rigtig god aftale, hvor jeg hæfter mig ved, at vi når målet inden for de eksisterende anlægsrammer. Staten, kommunerne og regionerne skal spille tæt sammen, så vi ikke risikerer, at ambitionerne drukner i silotænkning og lokale særprojekter, siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri.
Byggevirksomhederne står klar til at hjælpe det offentlige i mål med renoveringsopgaven. I den sammenhæng er det væsentligt, at de offentlige bygherrer går i tidlig dialog med branchen før opgaverne bliver udbudt. Derfor er det nødvendigt, at der inden udgangen af 3. kvartal 2025 ligger en køreplan, så alle parter ved, hvad de skal gøre i 2026, lyder det.
– Vi har masser at virksomheder, der står klar til at løse opgaverne, og som har enormt høj ekspertise i netop energirenoveringer. Jeg appellerer til, at det offentlige bygherrer allerede nu, går i tæt dialog med branchen om, hvordan man bedst muligt energirenoverer. Det giver en langt bedre byggeproces og bedre samarbejde omkring projekterne, siger Rasmus Brandt Lassen og fortsætter:
– Vi skal bruge kræfterne der, hvor man får mest energirenovering for pengene, og det er branchen eksperter i at rådgive om. Kun på den måde skaber vi mulighed for reelle og målbare energibesparelser – uden at tvinge kommuner og regioner ud i uhensigtsmæssige økonomiske manøvrer, siger han.
Læs også: Højeste energipriser siden energikrisen
Ransagningsaktion på flere jyske adresser i drabsefterforskning
Syd- & Sønderjyllands politi har i går mandag den 26. maj, foretaget ransagning på flere forskellige adresser – fortrinsvist i Syd- og Sønderjylland. Ransagningerne har relation til drabssag.
Syd- og Sønderjyllands Politi har været til stede på flere forskellige adresser i det syd- og sønderjyske samt på en adresse i Horsens Kommune. Politiet har foretaget ransagninger på adresserne i forbindelse med efterforskningen af drabet på en 42-årig polsk mand, som den 23. marts blev fundet afdød i Københoved i Vejen Kommune.
Resultatet af ransagningerne vil indgå i den omfattende efterforskning, som fortsat er i gang. I sagen er der tidligere anholdt tre mænd på henholdsvis 27, 32 og 40 år. De er varetægtsfængslede og alle sigtet for drab samt usømmelig omgang med lig.
– Vores foreløbige efterforskning har indikeret, at der kunne være elementer af interesse for efterforskningen af drabssagen på de adresser, vi i dag har ransaget, udtaler vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen, Syd- & Sønderjyllands Politi.
Der er tale om adresser i henholdsvis Vejen, Rødding, Holsted og Andst samt en adresse i Gedved i Horsens Kommune. Af hensyn til både at beskytte den omfattende efterforskning, som er i gang, samt den almindelige tavshedspligt, kan Syd- & Sønderjyllands Politi ikke udtale sig yderligere omkring ransagningsaktionen.
Læs også: Afdød mand er identificeret
