Læs også:

Close
elbil bilka bilkatogo

NEWS: Bilka sætter kurs mod eldreven hjemmelevering

Nyheder  | 

Bilka sætter kurs mod eldreven hjemmelevering · 40-årig kvinde løsladt efter sigtelse for vold med døden til følge imod baby · Andel Energi køber platform for forbrugsfleksibilitet · Danmarks største fællesskab for anbragte børn · Mand idømt ni måneders fængsel i sag om dyrevelfærd · Dagens billede: Fodbold og klimahåb

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Bilka sætter kurs mod eldreven hjemmelevering

Nye elbiler bliver nu en del af BilkaToGo Hjemmelevering, og rykker Salling Group tættere på klimamål.

Hver dag kører BilkaToGo hjemmeleveringsbiler rundt med fornødne hverdagsvarer til kunderne over det meste af landet, og nu tager landets største hypermarked et vigtigt skridt for at sikre, at transporten sker i overensstemmelse med Salling Groups ambitioner om at reducere de klimabelastende udledninger fra transporten.

– Vi har i mange år arbejdet hårdt på at minimere de klimabelastende udledninger fra transport, og vi har et mål om i 2040 at have en varetransport uden udledning af CO2e, siger logistikdirektør i Salling Group, Nicolai Gradman.

Bilka har efter påske fået de første elbiler på vejene til at levere havregryn, mælk og æg direkte til kundernes dørtrin. En del af hjemmeleveringsflåden er nu eldreven, men der er flere elbiler på vej. Om få år er ambitionen, at alle Bilkas hjemmeleveringsbiler skal køre på el.

– Udover de 10 elbiler Bilka allerede har modtaget, kommer der yderligere fire biler om en måneds tid. I løbet af juni forventes de at være etableret som en fast del af Bilkas hjemmelevering. Elbilerne vil i starten, qua rækkevidde, blive brugt til at køre de kortere ruter, men på sigt skal alle bilerne køre på el. Inden det mål realiseres er der behov for en udvikling i forhold til batteriernes rækkevidde og en bedre infrastruktur i form af lynladere forbeholdt erhvervskøretøjer, og derfor øger vi antallet af elbiler gradvist og udfaser først brændstofsbilerne helt, når de forhold er forbedret, siger Nicolai Gradman.

BilkaToGo Hjemmelevering er i en rivende udvikling … Og efter knap to års levetid har Bilka accelereret udvidelsen af BilkaToGo Hjemmelevering markant, så Bilka i dag når ud til 94 procent af de danske postnumre – en markant forøgelse fra sidste års 64 procent.

– I Bilka forsøger vi hele tiden at optimere og løfte indkøbsoplevelsen for vores kunder, og hjemmelevering er en vigtig del af den rejse. I takt med at BilkaToGo Hjemmelevering fylder mere og mere i vores forretning, er der også et behov for flere hjemmeleveringsbiler, og det har i den forbindelse været oplagt for Bilka at få elbiler i stalden, siger direktør i Bilka, Mark H. Nielsen.

Udover BilkaToGo-personalet, som kommer til stå for at plukke og pakke varerne, er det også stadig Bilkas egne servicebude der sørger for, at varerne bringes ud i løbet af aftenen – nu uden motorstøj.

I Salling Group er målet, at al benzin og diesel transport med egne biler udfases inden udgangen af 2040. Næste skridt bliver at omfatte underleverandører, dvs. leverandører som ikke er direkte kontrolleret af Salling Group.

elbil bilka bilkatogo
Bilka sætter kurs mod eldreven hjemmelevering … (Foto: PR)

Læs også: Salling Group lancerer ny indsats for ordblinde medarbejdere

40-årig kvinde løsladt efter sigtelse for vold med døden til følge imod baby

Midt- & Vestjyllands Politi har løsladt en kvinde, der torsdag eftermiddag blev varetægtsfængslet i sag fra Mors.

Sidste torsdag eftermiddag blev en 40-årig kvinde varetægtsfængslet efter grundlovsforhør ved retten i Holstebro, hvor kvinden blev sigtet for vold med døden til følge imod et knap etårigt barn. Efter varetægtsfængslingen ved retten i Viborg, stadfæstede landsretten fængslingen.

Resultatet af lægelige undersøgelser betød dog, at kvinden fredag middag blev løsladt. Det mistankegrundlag, som torsdag fik anklagemyndigheden til at fremstille kvinden i grundlovsforhør, vurderer anklagemyndigheden ikke længere tilstrækkeligt til at opretholde varetægtsfængslingen.

Den 40-årige kvinde er foreløbigt fortsat sigtet. Midt- og Vestjyllands Politi ønsker på nuværende tidpunkt ikke at oplyse yderligere til offentligheden om sagen.

baby
40-årig kvinde løsladt efter sigtelse for vold med døden til følge imod baby … (Modelfoto af baby: Pexels)

Læs også: Bankdirektør får fængselsdom

Andel Energi køber platform for forbrugsfleksibilitet

Efter flere års tæt partnerskab har Andel Energi købt den såkaldte Flex Platform fra IBM. Platformen er udviklet som en central løsning i den grønne omstilling, og hvordan vi balancerer et elnet, der i stigende grad baserer sig på uforudsigelig, vedvarende energi baseret på sol og vind. Nu rulles den ud til alle danskere.

Med overdragelsen af Flex Platformen til Andel Energi er vejen nu banet for, at en ny teknologi for alvor kan bredes ud til både private husstande og små/mellemstore virksomheder.

– Vi er nu et sted, hvor teknologien fungerer, og vi har opnået et solidt kundegrundlag. Derfor er det naturligt, at Andel Energi tager det næste skridt og gør fleksibelt elforbrug tilgængeligt for alle, fortæller Jack Kristensen, direktør for fleksibilitet i Andel Energi.

Fra innovation til udrulning … Flex Platformen er resultatet af et innovativt samarbejde mellem IBM og Andel Energi. Teknologien gør det muligt at bruge kunders elforbrug som virtuelle batterier og balancere elnettet i realtid – i takt med hvor meget grøn strøm der produceres.

– I IBM fortsætter vi med at skærpe vores fokus på vores hybrid cloud- og AI-strategi, og derfor vil Flex Platformen drage fordel af investering og videreudvikling fra vores mangeårige partner på området, Andel Energi. Fremadrettet vil IBM dog fortsat være en bidragsyder til udvikling og drift af løsningen. Vi har indgået en flerårig serviceaftale med Andel Energi, og Flex-platformen vil ligeledes forblive på IBM Cloud, siger Michael Jepsen, Partner, IBM Consulting.

Med mere end 2.000 tilsluttede el-anlæg og en vækst på over 30 gange i fleksibilitet fra 2023 til 2024 er platformen nu moden til at blive skaleret bredt. IBM og Andel Energi er enige om, at den videre udvikling bedst varetages af en aktør med direkte kundeadgang og et stærkt forbrugerfokus.

Flex Platformen er limen i en grøn energifremtid … Overdragelsen kommer på et tidspunkt, hvor behovet for fleksibilitet i elnettet er større end nogensinde. Danmark har haft stort fokus på at udbygge vedvarende energi og elektrificere samfundet, men sammenhængen halter. Løsningen er forbrugsfleksibilitet – og potentialet er enormt.

– I dag er det primært de helt store virksomheder, der er med i fleksibilitetsordninger. Men vores kunder investerer massivt i elbiler, varmepumper og solceller – og vi vil sikre, at alle danskere får mulighed for at bruge deres forbrug aktivt og få betaling for det, fortsætter Jack Kristensen.

En hurtigere og billigere vej til netstabilitet … Flex Platformen gør det muligt at aktivere og styre elforbrug fra alt fra ladestandere og varmepumper til ventilationsanlæg og kølerum. Ved at justere forbruget op eller ned i takt med produktionen, kan strømmen bruges smartere – og elnettet aflastes. Strømnedbruddet i Spanien og Portugal i april 2025 understreger, hvor sårbart elnettet kan være, og viser behovet for fleksible løsninger, der kan balancere belastningen og forhindre lignende hændelser.

– Det er jo en win-win. De tilsluttede anlæg får både billigere og grønnere strøm, og hjælper til med at balancere produktion og forbrug og begrænse risko for nedbrud, tilføjer Jack Kristensen.

Med ejerskabet på egne hænder vil Andel Energi nu accelerere udrulningen af platformen, herunder til private husstande og små/mellemstore virksomheder.

– Vores vision er, at fleksibelt elforbrug skal være lige så let som at swipe på din telefon. I appen vælger du varmepumpe, solceller og ladeboks – så kobler vi dig op på markedet. Det skal være enkelt, grønt og økonomisk attraktivt, afslutter Jack Kristensen.

andel energi el hus lejlighed
Andel Energi køber platform for forbrugsfleksibiliten … (Foto: PR)

Læs også: Højeste elpriser siden energikrisen

Danmarks største fællesskab for anbragte børn

900 anbragte børn og unge fra hele landet var i anledning af Årets Børnehjælpsdag 2025 samlet til en mindeværdig og festlig fejring i Tivoli sammen med deres plejeforældre og børne- og ungehjem.

For første gang i en årrække blev Årets Børnehjælpsdag 2025 markeret med en stor fysisk begivenhed, der samlede anbragte børn og unge fra hele landet i et kæmpe fællesskab.

Årsdagen er en festlig fejring, der hylder anbragte børn og unge for deres styrke, mod og glæde. Men årsdagen har også til formål at støtte og vise opbakning til de børn og unge iblandt os, der oplever lavere trivsel, mere ensomhed og mindre deltagelse i fritidsfællesskaber end jævnaldrende.

– Årsdagen er en helt særlig mærkedag for os og for anbragte børn, hvor vi viser dem, at de ikke er alene, og at vi er rigtig mange, der tror på dem og bakker dem op. Derfor er det stort, at vi kan samle så mange skønne børn og unge i så stort et fællesskab. Det er netop dét, vi arbejder for hver eneste dag i Børnehjælpsdagen, hvor vi møder anbragte børn og unge gennem fællesskabende aktiviteter og styrkende indsatser i hele Danmark. fortæller Sofie Hugo, Direktør i Børnehjælpsdagen.

Børnene blev ført igennem haven af Tivolis havekontrollører, der i dagens anledning var iklædt deres fineste galla-uniformer. Skønne Alexander på 9 år var mødt op med plejemor og plejefar, og han var meget begejstret for modtagelsen, hvor han fik hilst godt på Tivoli-mandskabet på vej mod Tivolis Koncertsal.

Konferencier Silja Okking bød velkommen til programmet på scenen, tilrettelagt for børnene på dagen, der bød på fællessang, gardermusik og modige lodsælgere. Børnene så også et kort teaterstykke om Børnehjælpsdagens historie og udvikling med hattedamer, indsamlingsbøtter og årsplakater gennem tiden, herunder med klapsalver til den smukke årsplakat 2025, skabt af kunstneren Ida Kvetny.

Sofie Hugo, Direktør i Børnehjælpsdagen, deler dagens hyldestord til alle anbragte børn og unge i hele landet:

– Vi håber, de mærker, at de er del af et helt særligt fællesskab, hvor vi er mange, der hepper på dem og bare synes, de fortjener det allerbedste.

Dagens fejring i Tivoli viste med al tydelighed, at opbakning og fællesskab omkring sagen lever i bedste velgående – båret af børnene selv, af frivillige, plejefamilier, fonde og alle, der tror på, at hvert barn fortjener tryghed, kærlighed, gode oplevelser og muligheder i livet.

Årets Børnehjælpsdag 2025 fejres i Tivolis Koncertsal Mette Ovgaard for Børnehjælpsdagen
Årets Børnehjælpsdag 2025 blev fejret i Tivolis Koncertsal. Her ses blandt andet Mette Ovgaard for Børnehjælpsdagen, der er med til at synge og også holdt tale … (Foto: PR)

Læs også: Undskyld til Godhavnsdrengene

Mand idømt ni måneders fængsel i sag om dyrevelfærd

Den 68-årige mand er fundet skyldig i en lang række overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen – herunder for mishandling af op til cirka 400 grise.

Retten i Odense har i dag idømt en nu 68-årig daglig leder af et større, nordfynsk landbrug 9 måneders fængsel. Heraf skal 3 måneder afsones. De 6 måneder, der er gjort betingede, konverteres til 120 timers samfundstjeneste.

Han er derudover frakendt retten til at have med dyr at gøre i et tidsrum af 5 år fra endelig dom. Tiltalte skal afhænde sine dyr senest den 1. august i år.

Anklageskrifterne beskrev i alt 67 forhold af stærkt varierende karakter. Handlingerne/undladelserne er begået i perioden fra januar 2021 til april 2024 og angår samlet set hundredevis af individer. Lederen, der ikke har været til stede i retsmøderne, er fundet skyldig i en lang række overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen – herunder for mishandling af op til cirka 400 grise. Mishandling er den groveste overtrædelseskategori ved tilsidesættelse af hensyn til dyr.

Virksomheden, hvorpå der var kvæg, får, geder, heste og grise har som angivet formål at redde og bevare gamle, danske husdyrracer. Overtrædelserne er fortsat, trods Fødevarestyrelsens og politiets hyppige tilsyn, der har resulteret i gentagne vejledninger og påbud.

Sagens parter har nu 14 dage til at overveje en eventuel anke til Østre Landsret.

gris grise dyrevelfærd
Mand idømt ni måneders fængsel i sag om dyrevelfærd … (Foto: Unsplash)

Læs også: EU udnævner dyrevelfærdskommisær for første gang

Dagens billede: Fodbold og klimahåb

..

· Mere fra samme kategori ·