NEWS: Nationalt Risikobillede viser behov for stærkere offentlig-privat samarbejde
Nationalt Risikobillede viser behov for stærkere offentlig-privat samarbejde · 44-årig mand løslades · Nyt forsvarsprogram skal skabe fremtidens danske forsvarsvirksomheder · Basic & More er blandt Danmarks hurtigst voksende kæder · Østjyllands Politi slår fast: Vi har ingen beløbsgrænse for, hvornår vi efterforsker sager · Dagens video: Antallet af autister stiger i USA
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Nationalt Risikobillede viser behov for stærkere offentlig-privat samarbejde
Den netop offentliggjorte rapport Nationalt Risikobillede 2025 fra Styrelsen for Samfundssikkerhed tegner et alvorligt billede af de trusler, Danmark står overfor – fra hybride angreb og cybertrusler til forstyrrelser i forsyningskæder og klimakatastrofer. Dansk Industri (DI) understreger, at det kræver et tættere samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv, hvis Danmark skal være ordentligt rustet til fremtidens kriser.
– Rapporten er et nødvendigt wake-up call. Trusselsbilledet er ikke bare noget, der foregår i internationale nyheder – det rammer danske virksomheder, vores forsyningssikkerhed og hele samfundets sammenhængskraft. Derfor opfordrer vi alle virksomheder til at lave risiko- og sårbarhedsvurdering og beredskabsplan, siger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri.
DI ser med stor alvor på de dele af rapporten, der peger på stigende hybrid krigsførelse – herunder cyberangreb og misinformation – som konkrete trusler mod dansk infrastruktur og borgernes tillid.
– Vi er bekymrede over, at vores kritiske infrastruktur – både fysisk og digital – i stigende grad bliver mål for statslige aktører. Derfor skal både virksomheder og myndigheder investere mere i robusthed og modstandsdygtighed, og det skal ske i fællesskab, fastslår Morten Høyer.
Rapporten nævner også energimangel og afhængighed af udenlandske forsyningskæder som et voksende problem. Det er ifølge DI et tydeligt tegn på, at Danmark skal styrke både energiinfrastruktur og evnen til at producere kritiske komponenter og teknologier indenlands.
– Vi skal sikre, at vi har adgang til de nødvendige råvarer og teknologi – også i en krisesituation. Det kræver både investeringer, innovation og et stærkere EU-samarbejde, siger Morten Høyer.
DI opfordrer i lyset af rapporten til, at virksomheder i endnu højere grad inddrages i den nationale beredskabsplanlægning. Ifølge DI er erhvervslivets rolle central – både som leverandør af kritiske funktioner og som medspiller i krisehåndtering.
– Beredskab er ikke kun noget, der sker i uniform. Det sker også i virksomhedernes produktionslinjer, datacentre og forsyningsruter. Derfor opfordrer vi myndighederne til at udgive deres risikovurderinger hyppigere, så virksomhederne kan bruge dem i deres egne risiko- og sårbarhedsanalyser – og dermed være langt bedre forberedt i en krisesituation, afslutter Morten Høyer.
Fakta: Nationalt Risikobillede 2025 i hovedpunkter
– Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig.
– Tre nye fokusområder i rapporten: hybride trusler, energimangel og klimaforandringer.
– Hybride angreb som sabotage, misinformation og cyberangreb forventes at stige.
– Forstyrrelser i globale forsyningskæder kan ramme kritiske funktioner og virksomheder.
– Energisikkerhed er udfordret – både af internationale konflikter og den grønne omstilling.
– Klimaforandringer medfører hyppigere hedebølger, tørke og oversvømmelser.
– Rapporten anbefaler tværsektorielt samarbejde og løbende risikovurdering.
DI har sammen med Beredskabsstyrelsen udviklet værktøjer til virksomhedernes arbejde med robusthed. Læs mere her: di.dk/beredskab
Læs også: Geopolitisk usikkerhed præger den finansielle sektor
44-årig mand løslades
Manden, der blev anholdt og varetægtsfængslet i forbindelse med en 40-årig kvindes død, er blevet løsladt. Den 31. marts 2025 blev en 40-årig kvinde fundet død i Ny Højen syd for Vejle.
Samme dag blev en 44-årig mand anholdt. Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor han blev varetægtsfængslet med frist den 15. april.
Manden, der har været varetægtsfængslet, er løsladt. Det skyldes, at der ikke længere vurderes at være grundlag for fortsat varetægtsfængsling. Sigtelsen mod manden opretholdes.
Sydøstjyllands Politi efterforsker fortsat dødsfaldet. Af hensyn til det arbejde har politikredsen ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt
Læs også: Politiet beder borgerne om hjælp
Nyt forsvarsprogram skal skabe fremtidens danske forsvarsvirksomheder
Tre danske fonde går nu sammen om at skabe en ny generation af danske forsvarsvirksomheder. Med forventet 200 mio. kr. og plads til 72 virksomheder etableres et nyt program med tiltag målrettet danske iværksættere og SMV’ere inden for forsvarsområdet. Bag initiativet står Industriens Fond, Innovationsfonden og EIFO.
Det er tre tunge parter, der nu samler kræfterne og lancerer Danmarks første forsvarsaccelerator, Defence Tech Denmark. Ved at samle kapital og kompetencer fra Industriens Fond, Innovationsfonden og EIFO, er ambitionen at skabe en ny generation af danske forsvarsvirksomheder.
Defence Tech Denmark bliver etableret i DTU Science Park og på Teknologisk Institut og vil kunne rumme op til 72 udvalgte virksomheder, der skal indgå i målrettede accelerations- og transformationsforløb.
De tre stiftende fonde bidrager med samlet cirka op til 200 millioner kroner, blandt andet som soft funding, investeringer og lån til virksomhederne samt finansiering af programmets initiativer.
I dag er omsætningen i danske forsvarsvirksomheder cirka fire gange lavere pr. indbygger end i nabolande som Norge, Sverige og Storbritannien. De tre fonde er derfor gået sammen for at styrke Danmarks konkurrenceevne og sikkerhed. Initiativet kommer som svar på den aktuelle geopolitiske situation, der kræver en markant øget kapacitet og national robusthed inden for forsvarsteknologi.
Defence Tech Denmark består af to spor:
1) Acceleration af startups: Op til 36 iværksætter-virksomheder udvælges (12 virksomheder ad tre omgange) til accelerationsprogrammet, hvor de bl.andt andet modtager cirka 1 million kroner i soft funding og adgang til potentielle investeringer.
2) Transformation af SMV’ere: Op til 36 SMV’er udvælges ad tre omgange (12 virksomheder ad tre omgange) og indgår i et program, der skal modne og skalere deres teknologier. Transformationssporet er også åbent for virksomheder, der i dag ikke er i forsvarsindustrien, men som har civile produkter med militært potentiale (såkaldt ’dual-use’).
– Der findes i dag under 50 kernevirksomheder i den danske forsvarsindustri. Med den verden vi lever i, er det alt for lidt. Derfor er det enormt vigtigt at styrke indsatsen for forsvars-startups, så vi målrettet øger antallet af nye, potentielle kernevirksomheder. Samtidig skal vi stimulere den eksisterende underskov af danske forsvarsvirksomheder, der allerede er i gang, så de hurtigere modnes og bliver klar til skalering. Jeg er sikker på, at Defence Tech Denmark vil levere et markant antal forsvarsvirksomheder til gavn for Danmark, siger CEO Peder Lundquist fra EIFO.
– Den gigantiske oprustningsopgave vi står overfor skaber unikke forretningsmuligheder – også for de små og mellemstore virksomheder. Mange virksomheder har med den rette hjælp et stort potentiale for at udvikle nye løsninger, der kan gøre en reel forsvarsteknologisk forskel. Løsninger som er stærkt efterspurgte. Nu sætter vi massivt ind for, at flere SMV’er forløser potentialet og høster gevinsterne på et marked, der vil vokse hastigt de kommende år. Samtidig er det nye projekt også et vigtigt skridt til at udvide og styrke hele det danske forsvarsteknologiske økosystem, som spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes succes, forklarer CEO i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.
– Med dette offentlige-private partnerskab styrker vi innovationen i den danske forsvarssektor. Vi kobler Innovationsfondens investeringsprogrammer og bløde midler med hårde midler og kompetenceopbyggende forløb. Det skal sætte fart på udvikling og kommercialisering af forsvarsteknologiske løsninger, der både kan styrke Danmarks konkurrenceevne og modstandskraft. I fællesskab afkorter vi vejen til målet for danske startups og SMV’er med potentiale inden for forsvar og sikkerhed ved at understøtte hele rejsen fra idé til marked, fortsætter Cecilie Brøkner, direktør i Innovationsfonden.
Det er ambitionen, at mindst 48 ud af de 72 virksomheder går hele vejen og udvikler sig til kernevirksomheder i den danske forsvarsindustri. Hvis det lykkes, vil det være en succesrate betydeligt over, hvad man normalt ser i tilsvarende programmer.
Udover at samle alle finansieringsbehov i ét samlet program, tilbyder Defence Tech Denmark virksomhederne unikke udviklingsmuligheder i samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ved fx at åbne op for demonstration og test af teknologier, der kan understøtte forsvarets behov, samt opbygning af regulatoriske og salgsmæssige kompetencer.
DTU Science Park har nu sat gang i rekrutteringen af en programchef til Defence Tech Denmark, som DTU Science Park skal drive i samarbejde med Teknologisk Institut. Planen er at åbne for virksomhedsansøgninger til både accelerations- og transformationssporet i efteråret 2025.
– Danmark har brug for at accelerere en ny generation af forsvarsvirksomheder. Det kræver, at vi får alle relevante dele af markedet til at spille sammen for at bringe nye teknologier og løsninger hurtigere i spil for Forsvaret. Erfaringerne fra Ukraine viser, hvor meget det rykker, når opstartsvirksomheder, etableret industri og militæret samarbejder tæt. De virksomheder, der kan lære hurtigt og tilpasse sig, bliver afgørende for, hvordan vi bygger kampkraft i fremtidens forsvar. Jeg håber, at endnu flere danske iværksættere og SMV’er vil se mulighederne og tage del i den opgave. Danmark har brug for deres innovationsevne og handlekraft, afslutter forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Du kan læse mere her: defencetechdenmark.dk
Læs også: Konkurrencekraft og forsvar har topprioritet i EU
Basic & More er blandt Danmarks hurtigst voksende kæder
Basic & More er kåret som årets bedste detailkoncept ved NCSC Denmark – den danske afdeling af Nordens største brancheorganisation for shoppingcentre og detail – for deres innovative og hurtigt skalerbare koncept.
Mens mange nye butikskæder kæmper med at slå igennem, har Basic & More siden åbningen i 2021 markeret sig ved hurtigt at blive en af landets største butikskæder. Virksomheden, som kombinerer egne produkter med boliginteriør, keramik og isenkram fra overskuds- og restlagre, har netop modtaget prisen ‘Retail Concept of the Year’ af NCSC Denmark foran etablerede detailgiganter som Matas og Magasin du Nord. Juryen fremhævede kædens evne til at skalere et koncept baseret på produkter, som ellers sjældent ville finde vej til butikshylderne.
Ifølge administrerende direktør Søren Bryske Larsen er nøglen til Basic & Mores succes, at kæden adskiller sig fra klassisk detail.
– Det er et stort skulderklap at blive kåret som årets detailkæde. Vi har fra start insisteret på en anderledes tilgang med en blanding af restpartier, andensortering og nye varer – og det har appelleret til danskerne. Mange går bevidst efter produkter, som har deres eget unikke særpræg, og fordi vi køber varerne billigt, kan vi sælge dem til lave priser. Samtidig fornyer vi os konstant, så der hver uge er noget nyt at komme efter, siger Søren Bryske Larsen.
Han peger samtidig på støtten fra ejerkredsen, som blandt andet tæller erhvervsmanden Niels Holch Povlsen og Ree-familiens familiekontor, Ree Office, som afgørende for virksomhedens hurtige vækst.
– Niels Holch Povlsen og Ree Office bakker 100 procent op om konceptet. Deres engagement har været afgørende for, at vi har kunnet ekspandere så hurtigt og åbne butikker over hele landet, og de har åbnet døre, som ellers kunne have været svære at få adgang til. Den tætte dialog med dem er uvurderlig for os, siger Søren Bryske Larsen.
Basic & More forventer at nå 25 butikker inden sommer og 30 butikker inden årets udgang. Samtidig begynder kæden at rette blikket mod udenlandske markeder.
– Vi åbner snart nye butikker på gågaden i Horsens og i Ballerup Centret – begge inden for de næste par måneder. Vi går altid målrettet efter centrale placeringer med et aktivt handelsmiljø. Samtidig er vi begyndt at kigge mod udlandet, hvor der også er stor interesse for vores koncept. Vi er stadig på et tidligt stadie, men ekspansion ud over landegrænsen ligger bestemt i planerne, slutter Søren Bryske Larsen.
Læs også: København har flest butikstyverier
Østjyllands Politi slår fast: Vi har ingen beløbsgrænse for, hvornår vi efterforsker sager
På baggrund af artikler og indslag fra DR har der desværre bredt sig en misforståelse i offentligheden om, at Østjyllands Politi ikke efterforsker økonomisk svindel, hvis beløbet, der er snydt for, er under 500.000 kroner.
Misforståelsen med beløbet er opstået, fordi Østjyllands Politi i et internt arbejdsdokument, som DR har refereret fra, har beskrevet en arbejdsfordeling mellem politiet og anklagemyndigheden. Beløbsangivelsen, handler om, hvem der har kompetencen til at behandle og vurdere en sag – og ikke om den skal efterforskes eller ej.
Pejlemærket er, at sager til en værdi over 499.999 kroner altid skal forbi anklagemyndigheden, mens kompetencen til behandle og eventuelt henlægge sager under 499.999 kroner som udgangspunkt er givet til bestemte medarbejdere – blandt andet fagansvarlige og juridiske konsulenter – i Østjyllands Politis afdeling for Økonomisk Kriminalitet.
Det vil dog altid bero på en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvem der kan træffe afgørelse i den, og beløbet er i sig selv ikke afgørende for, om en sag bliver henlagt eller efterforsket.
Justitsministeriet har i dag sendt en opfølgning til Folketingets Retsudvalg om politikredsens oplysninger om den omtalte beløbsangivelse. Opfølgningen kan læses i sin helhed her: ft.dk/
Politidirektør ærgrer sig over misforståelsen og udtaler:
– Lad mig gøre det fuldstændigt klart: Der eksisterer ingen beløbsgrænse, der afgør, om vi behandler en sag om økonomisk kriminalitet. Vi efterforsker sager både over og under en værdi på en halv million, og vi tager konkret stilling til hver enkelt anmeldelse, vi får ind. Det har vi sagt gentagne gange til DR og andre medier, vi har sendt en pressemeddelelse ud og brugt vores sociale medier, så det ærgrer os utrolig meget, at den misforståelse fortsat lever. For borgerne skal vide, at de selvfølgelig skal anmelde økonomisk kriminalitet, og at vi tager konkret stilling til deres sag, uanset beløbets størrelse, siger politidirektør Kirsten Dyrman.
Politidirektøren anerkender, at det naturligt vil skabe debat både internt og eksternt, når politiet foretager prioriteringer, og når der er sager, som ikke bliver efterforsket på grund af politiets ressourcer.
– Vi får mange tusinde sager om økonomisk kriminalitet ind hvert eneste år, og vi har desværre ikke hænder nok til at behandle alle. Derfor er vi nødt til at prioritere hårdt, og der er en del sager, som vi vælger ikke at efterforske, fordi vi simpelthen ikke har ressourcer til det. Det kan skabe frustration hos både borgere og vores betjente, og derfor har vi også haft drøftelser med vores ansatte og haft flere møder, hvor vi har forklaret, hvorfor vi skal prioritere så hårdt, og at rammen, vi gør det ud fra, bygger på et velfunderet juridisk grundlag, afslutter politidirektøren.
Et udpluk af eksempler på sager, som afdelingen for Økonomisk Kriminalitet efterforsker:
• I februar 2025 bliver en social- og sundhedshjælper idømt 4 måneder fængsel for at have svindlet en ældre kvinde for cirka 40.000 kroner.
• I november 2024 sigtes en mand for at have misbrugt en borgers MobilePay-profil til at købe tøj for cirka 90.000 kroner.
• I oktober 2024 sigtes en mand for at have snydt flere borgere i private handler på Facebook og DBA til en samlet værdi af omkring 50.000 kroner.
• Måneden før sigtes en mand for at have solgt en falsk festivalbillet på Gul og Gratis til 2.400 kroner.
Du kan også læse tidligere udsendte pressemeddelelse, hvor politidirektøren forholder sig til påstandene om ulovlig håndtering af sagerne: Vi bedriver ikke ulovlig efterforskning
Læs også: Ældre har svært ved at følge med i den digitale udvikling
