
NEWS: Kvinder passer stadig oftere syge børn – selvom mændene har halet en smule ind
Kvinder passer stadig oftere syge børn – selvom mændene har halet en smule ind · Straksdom for kontaktsvindel · Energiparker vil skabe vækst og arbejdspladser · Demokraatit blev den store vinder af valget i Grønland · NSK anholder opioid-netværk · Dagens video: Bill Maher om USA · Fredagsfjol: Klar til weekend
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Kvinder passer stadig oftere syge børn – selvom mændene har halet en smule ind
Selvom mændene lidt oftere end i 2015 bliver hjemme, når deres børn er syge, er det alligevel oftest kvinderne, der bliver hjemme. Det viser analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgav i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts.
Kvindernes fravær forbundet med børns sygdom er 58 procent højere end mænds. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
– Det er oftere kvinderne der bliver hjemme, når børnene er syge. Man skal indrette sig i den enkelte familie, som man ønsker, men der kan også ligge nogle mere usynlige strukturelle og kulturelle årsager bag den store forskel, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
–Når kvinderne oftere bliver hjemme, når børnene er syge, kan det i sidste ende sætte sig i økonomisk ulighed mellem kønnene. Det kan være med til, at kvinderne bliver set som mindre attraktiv arbejdskraft, der aflønnes lavere, fortsætter Emilie Damm Klarskov.
– Det har også langsigtede økonomiske konsekvenser for kvinderne, hvis de tjener mindre, så betaler de også mindre ind til pension, og så får de mindre pension til den tid, fortæller Emilie Damm Klarskov.
Faglærte mænds fravær ved børns sygdom er steget mest … Mændene har dog mere fravær i forbindelse med børns sygdom end tidligere. Da kvinderne har nogenlunde samme grad af fravær som i 2015, betyder det, at forskellen er blevet indsnævret – fra en forskel på 82 procent i 2015 til 58 procent i 2023. Det er især faglærte mænd, der har mere fravær i forbindelse med børns sygdom end i 2015.
– Det kan måske virke overraskende på nogen. Men indførslen af øremærket barsel har måske betydet, at man i familierne og hos mændene selv er blevet mere bevidste om at fordele omsorgsopgaven mere ligeligt. Det lyder i hvert fald som en win-win-win for både mor, far og børn, afslutter Emilie Damm Klarskov.
Hos kvinderne er det især dem med mellemlange og lange videregående uddannelser, der bliver hjemme og passer de syge børn.
Analysens hovedkonklusioner
- Kvinder har (stadig) mere fravær forbundet med børns sygdom end mænd. I 2023 havde kvinder gennemsnitligt 0,68 fraværsdage per fuldtidsansat som følge af børns sygdom, mens mænd gennemsnitligt havde 0,43 fraværsdage pr. fuldtidsansat. Det betyder, at kvinder havde 58 procent mere fravær grundet børns sygdom end mænd.
- Mens kvinders gennemsnitlige fravær som følge af børns sygdom ligger på omtrent samme niveau som i 2015, er mændenes fravær i forbindelse med børns sygdom steget med 13 procent. Forskellen er således indsnævret, men kun en smule.
- Især kvinder med mellemlange og lange videregående uddannelser bliver hjemme ved syge børn.
- Hos mændene er det især de faglærte, der i stigende grad bliver hjemme, når deres børn er syge. De bliver i gennemsnit hjemme en halv dag mere svarende til en stigning på 14 procent.

Læs også: Seje kvinder der ændrede verden
Straksdom for kontaktsvindel
16-årig pige er idømt tre måneders betinget fængsel for svindel mod ældre. Retten i Glostrup har idømt den unge pige tre måneders betinget fængsel for flere tilfælde af kontaktsvindel rettet mod ældre borgere. Dommen faldt, efter at pigen blev anholdt på fersk gerning, da hun forsøgte at få udleveret en ældre kvindes betalingskort i Glostrup.
Svindlen fulgte et velkendt mønster: En person udgav sig telefonisk for at være fra kvindens bank og forsøgte at overtale hende til at udlevere sit betalingskort til et såkaldt ‘bankbud’. Den ældre kvinde kontaktede dog en pårørende, som straks ringede til politiet, der kort efter mødte op på adressen.
– Der er grund til at rose den pårørende for straks at kontakte politiet, så vi kunne anholde svindleren, da hun mødte op for at hente den ældres betalingskort, udtaler politikommissær Carsten Knudsen, der leder afdelingen for økonomisk kriminalitet hos Københavns Vestegns Politi.
Den efterfølgende efterforskning viste, at pigen også havde svindlet andre ældre borgere.
– Sagen viser, hvor vigtigt det er, at pårørende taler med deres ældre om denne type svindel. Vi ser desværre alt for mange tilfælde, hvor kriminelle udnytter ældre borgeres tillid, fortsætter Carsten Knudsen.
Politiet opfordrer alle til at følge disse råd for at beskytte sig mod kontakt-svindel:
Læg røret på: Hvis du ikke kender den, der ringer, eller fornemmer, at noget er mistænkeligt, så afbryd samtalen med det samme.
Kontroller afsenderen: Bed om navn og kontaktoplysninger, afslut opkaldet, og ring tilbage til organisationens hovednummer for at bekræfte, at henvendelsen er ægte.
Udlever aldrig personlige oplysninger: Banken, politiet og offentlige myndigheder vil aldrig bede om kortoplysninger, NemID eller MitID over telefonen. Hvis nogen beder om det, er det en svindler.
– Vi har stort fokus på denne type kriminalitet og opfordrer til at være skeptiske over for uventede opkald fra personer, der beder om personlige oplysninger eller penge. Tøv ikke med at kontakte politiet, hvis du eller en pårørende bliver udsat for mistænkelig adfærd, afslutter Carsten Knudsen.
Politiet efterforsker nu sagen videre, da alt tyder på, at pigen ikke handlede alene, og at flere personer kan være involveret i svindlen. I forhold til pigen valgte retten at gøre straffen betinget under henvisning til hendes unge alder og det faktum, at hun tilstod. En dom hun modtog.
Læs flere råd om, hvordan du undgår at blive svindlet her

Læs også: Ældre har svært ved at følge med i den digitale udvikling
Energiparker vil skabe vækst og arbejdspladser
Regeringen har udpeget den første statslige energipark, som skal ligge i Idomlund ved Holstebro. Det er en beslutning, som vil skabe vækst og føre til nye arbejdspladser i Vestjylland. Det er glædeligt, at energiparkerne nu kommer på landkortet, men hvis vi skal udnytte mulighederne fuldt ud, bør regeringen og Folketinget tage fat på anden fase af brintrøret op til Idomlund, mener Green Power Denmark.
Flere virksomheder har planer at bygge anlæg ved Idomlund ved Holstebro, hvor de kan producere brint og grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Idomlund er et knudepunkt på elnettet. Det ligger i et område, hvor der er en stor produktion af grøn strøm fra solceller og vindmøller, og hvor en del af den grønne strøm, som bliver produceret på Nordsøen, kommer ind.
– Det er et oplagt sted til en statslig energipark. Området ligger centralt for produktionen af vedvarende energi, og der er konkrete planer om anlæg, som kan producere brint og grønne brændstoffer. Regeringen giver et skub til den grønne omstilling, væksten og muligheden for at skabe arbejdspladser i Vestjylland, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Omkring 25 områder rundt omkring i landet er indstillet som mulige statslige energiparker, og det er vigtigt, at regeringen snart udpeger nogle flere, mener Green Power Denmark.
– Idomlund bør kun være den første af mange energiparker. Vi får brug for den grønne strøm og de grønne brændstoffer til industrien, flyene og skibene. Det er nødvendigt at prioritere nogle områder af landet til den erhvervsudvikling, som kommer til at finde sted, siger Kristian Jensen.
Den første udpegede energipark er interessant, fordi det er en park med fokus alene på Power-to-X, mens flertallet af områder, der er i spil til energiparker, har fokus på produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller.
Det er dog en udfordring, at virksomheder, som etablerer produktion i Idomlund, ikke i første omgang har lovning på at blive koblet på brintrøret. Der ligger foreløbigt kun en aftale om at etablere brintrør fra Esbjerg til grænsen.
Beslutningen om energiparken ved Idomlund bør minde politikerne om, at de hurtigt skal i gang med at planlægge næste fase af brintrøret hele vejen til Holstebro, mener Green Power Denmark.
– Det vigtigste er, at første fase af brintrøret står klar i 2030, men anden fase må gerne komme hurtigt derefter. Vi har brug for en tidsplan og afklaring for investorerne. Det er nødvendigt, hvis vi skal have det fulde udbytte af energiparkerne og skabe yderligere udvikling og arbejdspladser, siger Kristian Jensen.

Læs også: Danmark skal satse på forskning og innovation i det globale kapløb om grøn teknologi
Demokraatit blev den store vinder af valget i Grønland
Tirsdagens store valg fik to store vinderpartier; nemlig Demokraatit og Naleraq, der har henholdsvis tredoblet og fordoblet deres valgresultater fra sidste parlamentsvalg i 2021. Efter at alle stemmerne var talt op, stod dette klart. Demokraatit blevnoget overraskende det største parti til det grønlandske valg med 29,9 procent af stemmerne. Partiet, der på dansk kan oversættes til Demokraterne, er det største borgerlige parti i Grønland.
I den seneste valgperiode har de haft tre ud af parlamentets 31 mandater og siddet i opposition til regeringen, der har bestået af partierne Siumut og Inuit Ataqatigiit (IA) med Múte B. Egede i spidsen som regeringsleder. Demokraatits formand, 33-årige Jens-Frederik Nielsen, blev også valgets store stemmesluger med hele 4.850 personlige stemmer. I alt 40.369 grønlændere har kunnet stemme til valget. Partiet er blandt andet gået til valg på skattelettelser, et stærkere erhvervsliv og mere hjælp til de svageste. Mærkesagerne har givet partiet lidt af en jordskredssejr sammenlignet med sit sidste valgresultat i 2021, hvor de fik blot ni procent af stemmerne.
Valgets andet oppositionsparti, Naleraq, bliver valgets næststørste med 24,5 procent af stemmerne. Partiet er især kendt for at have et stærkt ønske om selvstændighed fra Danmark, og så er det det eneste parti, der ikke afviser et tæt samarbejde med USA.
Det store spørgsmål er så, hvem der skal lede regeringen … Det store arbejde med at danne regeringen, Naalakkersuisut, er i nu gang. Traditionelt set er det valgets vinderparti, der skal forsøge at skabe et flertal. Og denne tete har Grønlands nu største parti Demokraatit, med formand Jens-Frederik Nielsen i spidsen, også taget.

Læs også: Foruroligende høje PFAS-niveauer hos befolkningen i Grønland, Færøerne og Danmark
NSK anholder opioid-netværk
NSK har i tæt samarbejde med Fyns Politi aktioneret mod et formodet opioid-netværk. Syv personer er anholdt som en del af aktionen.
Der er foretaget anholdelse af fem mænd og to kvinder, som NSK mistænker for at stå bag et netværk, der handler med opioider og hård narkotika. Personerne er i alderen 25 – 46 år. Anholdelserne og ransagningerne er sket i Odense og Aalborg.
Netværket har efter NSK’s opfattelse stået bag distribution af illegale opioider samt hård narkotika til personer i hele landet. Salget er sket via Dark web og på en online beskedtjeneste. De anholdte er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191 om videredistribution af euforiserende stoffer.
I forbindelse med ransagningerne har NSK beslaglagt et kilo hård narkotika samt 180.000 kroner i kontanter. Derudover er der beslaglagt er større parti opioder.
Ledende politiinspektør i NSK, Michael Kjeldgaard, udtaler:
– Med dagens aktion mener vi at have bremset et netværk, der har stået bag omfattende distribution af opioider og anden hård narkotika til personer i hele landet. Vi ser, at kriminelle forsøger at lukrere på salget af illegale opioider, og det er derfor også et fokusområde for NSK. Det er et rusmiddel, der kan have fatale konsekvenser, og som vi skal tage meget alvorligt. Derfor er jeg tilfreds med dagens aktion, der er en af flere politioperative tiltag mod ulovligt salg af opioider.
Fem personer blev i går torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Anklagemyndigheden anmodede om dørlukning. NSK har derfor ikke yderligere kommentarer til den konkrete sag.

Læs også: Danskledet international politiindsats mod AI-genereret overgrebsmateriale


