Filmanmeldelse: ‘Bridget Jonas – Vild med ham’

Hun er tilbage – Bridget Jones – i filmen ‘Bridget Jonas – Vild med ham’. Vi har set den. Læs mere om den her

Bridget – søde – sjove – skøre og noget ældre Bridget er tilbage. Film nummer fire er i biograferne nu. Kan man andet end elske et par timers grin og gråd. Ja, tak. På den måde skuffer Bridget Jones aldrig …

Det handler filmen om

Renée Zellweger (som to gange har vundet en Oscar®) er atter tilbage til rollen, der skabte en ny, romantisk heltinde, en kvinde, hvis uforlignelige tilgang til livet og kærligheden omdefinerede en hel filmgenre. Hvem kender og elsker ikke Bridget Jones …

‘Bridget Jones’ Dagbog’, Helen Fieldings fortælling om singlekvinden Bridget Jones’ kærlighedskvaler, blev en global bestseller og et kæmpehit i biografer over hele verden, da bogen blev filmatiseret. Bridgets særlig evne til at triumfere på trods af modgang førte til, at hun endelig giftede sig med topadvokaten Mark Darcy og blev mor til deres lille dreng, Billy.

I ‘Bridget Jones – Vild med ham’ har Bridget været enke i de fire år, der er gået, siden Mark blev dræbt på en humanitær mission i Sudan. Hun er nu enlig mor til den 9-årige Billy og den 4-årige Mabel og sidder fast i en tilstand af følelsesmæssig limbo og opdrager børnene med hjælp fra sine loyale venner og endda sin tidligere elsker, Daniel Cleaver (Hugh Grant).

Bridget føler sig presset af sin ‘familie’, Shazzer, Jude og Tom, arbejdskollegaen Miranda, sin mor og gynækologen Dr. Rawlings (Oscar®-vinder Emma Thompson), til at gå nye veje for at finde kærligheden igen. Hun prøver endda lykken med dating-apps med det resultat, at en ihærdig, yngre fyr (Leo Woodall fra ”White Lotus”) begynder at forfølge hende.

Bridget jonglerer nu både arbejde, hjem og romantik, for slet ikke at tale om mødrene på børnenes skole, som er hurtige til at sende dømmende blikke i hendes retning. Hun bekymrer sig om sønnen Billy, som kæmper med sin fars fravær, og hun kaster sig ud i en række akavede situationer med sin søns meget rationelle lærer (Oscar®-nominerede Chiwetel Ejiofor).

Filmfakta

Medvirkende: Bridget Jones/Darcy: Renée Zellweger, Mark Darcy: Colin Firth, Daniel Cleaver: Hugh Grant, Mr. Walliker: Chiwetel Ejiofor, Roxster: Leo Woodall med flere

Instruktion: Michael Morris

Manuskript: Helen Fielding, Dan Mazer, Abi Morgan

Roman: Helen Fielding

Producers Tim Bevan, Eric Fellner, Jo Wallett

Executive producers: Helen Fielding og Renée Zellweger

Fotograf: Suzie Lavelle

Klip: Mark Day

Musik: Dustin O’Halloran

Originaltitel: ‘Bridget Jones – Mad About the Boy’

Filmlængde: 2 timer 4 minutter

Se trailer her:

Bridget’s verden

Det er som sagt fire år siden, Bridget Jones’ verden styrtede i grus, da hun fik beskeden om, at hendes mand, Mark, var blevet dræbt på en humanitær mission i Sudan. Det er fire år, siden hun blev alenemor til sin søn, Billy, og datter, Mabel; den sidste så lille, at hun ikke rigtigt har en erindring om sin far. Det er nu fire år siden, og derfor samles alle vennerne til en middag for at fejre mindet om Mark.

Heldigvis har hun en god og trofast – om end ikke specielt pålidelig og under ingen omstændigheder særlig pædagogisk – børnepasser i Daniel Cleaver, hvis han ellers kan løsrive sig fra sin seneste og meget unge erobring. Han kommer stadig med upassende hentydninger (nærmest dummere end før og man har INGEN ønsker om, at de skal finde sammen) til deres tidligere affære, men mest som en indforstået vittighed imellem dem.

Men han og Bridgets andre venner er enige om en ting: det er på tide, at Bridget Jones kommer videre. At hun kommer ud på arbejdsmarkedet igen. Også meget gerne, at hun åbner øjnene for måske at møde en ny mand i sit liv. Det første tiltaler hende lidt, og da hun får foreslået en superdygtig barnepige – alt for smuk, men det er ikke et problem, når Bridget er single – finder hun også tilbage til jobbet som tv-producer.

Det andet er hun ikke klar til, men hun bliver introduceret for dating-apps, og med hendes ufejlbarlige vane med at overgøre ting og gøre dem foran de helt forkerte mennesker, afstedkommer det en række pinlige optrin. Men den meget pæne parkmedarbejder, der hjælper både børnene og Bridget ned fra det træ, hvor hun sidder uhjælpeligt fast i forsøget på netop at hjælpe børnene, smiler da pænt til hende. Det er vildt pinligt, synes hun. Ikke mindst, fordi han ser hendes datingprofil, da han rækker Bridget telefonen, som hun har tabt.

Kort efter er der så en besked på appen fra Roxster, som han hedder. De mødes og hygger sig. Han er trods alt 29 år og har ikke noget mod en ældre – 35-årig-ish, gætter han – kvinde. Bridget protesterer ikke, men nyder atter livet. Og det kan hun naturligvis ikke skjule for nogen. Nye og gamle veninder står klar med gode råd om, hvordan hun kan være ung med de unge. Eller i hvert fald se sådan ud.

Det sidste falder ikke så heldigt ud, men så har Bridget heldigvis altid sin Dr. Rawlings (jeg elsker Emma Thomason), der er klar lægelig hjælp, men nok så meget med et mere realistisk syn på livet. Samt uvægerligt en påmindelse om, at Bridget forhåbentlig er klar over, at hun faktisk er gynækolog, ikke almindeligt praktiserende læge.

Men dagen må jo komme, hvor Bridget skal præsentere sin Roxster. Veninderne tror ikke deres egne øjne, da han dukker op til et posh gardenparty, hvor han endda galant redder en lille hund, der er faldet i swimmingpoolen – ved selv at hoppe i med alt tøjet på.

På børnenes skole prøver Bridget at måle sig med alle de perfekte helikopter-mødre. Og i ægte Bridget-stil forsøger hun at overgå dem uden at tænke på konsekvenserne. På den anden side kan det ikke afvises, at disse jeg-er-bare-gift-det-er-du-ikke-kvinder allerdybest nede er misundelige på Bridget, fordi hun har scoret noget kuvøseguf som Roxster.

Det vil sige lige indtil han ghoster hende, og Bridget skal håndtere sin egen skuffelse og forvirring, Billys
nedtrykthed og en vildmarkstur med Mr. Walliker. Men der skal som bekendt meget til for at slå den ukuelige Bridget Jones ud af kurs.

Fænomenet Bridget Jones

Fænomenet Bridget Jones er – både som bog og film – blevet kendt som ‘romantisk komedie. I fjerde
kapital af sagaen kombineres både komikken og romantikken med alvor og vemod, fordi heltindens eventyr udspiller sig på baggrund af sorgen over en partners – og fars – død.

Det er snart 25 år, siden vi første gang stiftede bekendtskab med den sjove, dagbogsskrivende
forlagsmedarbejder Bridget Jones, hvis underholdende, romantiske eventyr vi har fulgt gennem tre film siden.

– Denne gang er tonen lidt anderledes, fordi sorgen over Mark Darcys død fylder, siger Renée Zellweger, der foruden at spille hovedrollen også optræder som executive producer:

– Helen har beskrevet dette som den mest personlige af hendes Bridget Jones-bøger. Det handler om hendes mest dyrebare, private øjeblikke, dem hun deler med sine børn, mens hun skulle håndtere dette smertefulde punkt i sit liv, fortæller hun videre.

Dette kombineret med valget af Michael Morris som instruktør var med til at overbevise Renée Zellweger om at tage en fjerde tur som Bridget Jones.

– Michael har en meget ærlig tilgang til stoffet. Hans mål er at gribe disse øjeblikke i menneskers liv præcis, som de bliver oplevet, så vi kan sætte os ind i dem og opleve sandheden i dem, fortæller Zellweger.

Michael Morris på sin side er fan af Renée Zellweger:

– Renée er vildt sød og bryder alle forudfattede meninger om, hvordan en Hollywood-stjerne er. Hun har været med i alle mine yndlingsfilm. Rolle for rolle i alt fra komedier til dramaer til musicals er der ikke noget, hun ikke kan spille. Men selvfølgelig er det en udfordring at følge Bridget ud i ukendt farvand, hvor der både er sorg og håb, tab
og latter. Hvordan skal vi få det hele til at passe sammen, spørger Morris retorisk. Vi skal skabe en film som lever
op til essensen af en Bridget Jones-film, men som samtidig åbner for emner og følelser, som disse film ikke tidligere har beskæftiget sig med. For mig er nøglen, hvordan Bridget – eller nogen af os – overlever noget, der er så svært at forestille sig. Min idé var at skabe en ‘sorg-komedie. Dette skal være en film, som ærligt beskriver en oplevelse, som vi alle uvægerligt vil komme til at møde, fortæller han.

Bridget for altid

‘For every action there are a reaction’ – bliver der sagt i filmen. Jeg kan godt lide det citat. Det er ‘klogt og livsklogt’. Og ja, livet er ikke altid nemt – men at se det med Bridgets øjne gør alt lidt mere sjovt og nemmere. Sådan er virkeligheden jo ikke. Men i de to timer filmen varer, er den.

Jeg KUNNE dog godt – og det er en lille ting – tænke mig at man også på Bridget kunne se, at hun blev ældre. Det er ikke Bridget’ ‘skyld’ men Zellwegers. Når man ser nogle af de andre, vi har fulgt gennem årene, kan man se det – og det er da lidt skørt at intet kan ses på Bridget (at være enke og alene med to børn må da også sætte sig lidt på et menneske). Men at hun ‘vralter’ på sine tynde ben og går i de samme korte nederdele og sætter håret på samme måde – DET passer på en eller anden måde mega godt til hende – for sådan tænker jeg hende også.

Det lykkedes faktisk at tage ting som sorg, død og ghosting op – uden det bliver en lang tristesse eller parodi. Jeg synes faktisk, det er en ‘sorg-komedie’. Og Bridget er Bridget, og de er der alle sammen – dem vi kan lide. Også nye Mr. Walliker, der siger ‘Energi bliver overført og kan aldrig ødelægges’ … Og det er nemlig præcis, hvad Bridget (også) er – ‘livsenergi’ – at klø på med krum hals og forsøge at smile til livet. At kunne grine af sig selv – at acceptere at vi (meget få hvis nogen) er perfekte og laver masser af fejl og dumme ting. Bridget vil være her for altid – og vil altid have en plads i mit (film)hjerte …

 

Læs også:

 

Filmanmeldelse: ‘Babygirl’