Læs også:

Close
2024

Året der gik 2024: Tilbageblik på nogle store begivenheder

Underholdning  | 

Endnu et år er gået … Vi ser tilbage på året, der stod i underholdningens, sportens, nyhedernes tegn. Her er nogle af de begivenheder, vi vil huske 2024 for

2024 har været et spændende, men også et dystert år, både i Danmark såvel som i resten af verdenen. 2024 blev året, hvor krig og ufred fortsatte og hvor miljøet var på alles læber. Men det var også et år med store og gode oplevelser …

2024
Vi ser tilbage på året, der gik … (Foto: Unsplash)

USA og et vildt amerikansk valg

Præsidentvalget i USA 2024 fyldte meget og nok også mere for danskerne end tidligere. Det var det 60. præsidentvalg i USA, som blev afholdt tirsdag den 5. november 2024. Og trods både attentater – tilbagetrækning og ny præsidentkanditate (Kamela Harris), så er faktum, at Trump atter er valgt som USA’s præsident, og han indsættes den 20. januar …

Mange danskere gik i stå, og hvad danskerne ser, som amerikanerne åbentlyst ikke gør, det kræver mere end blot at sætte sig overfladisk ind i USA og dens befolkning. Men verden kommer til at se anderledes ud med Trump som præsident, der også i december atter gerne ville købe Grønland og som tror, han kan ende Rusland-Ukraine krigen på en halv time.

Donald Trump
Donald Trump fik hjælp i valget af Elon Musk. Men aktiekurserne rettede sig positivt, da valgets realiteter kom frem. Miljøforkæmpere gik nok mere i ‘flyverskjul’, for miljøet er ikke det, der ligger den kommende præsident mest på sinde … (Foto: Unsplash)

Fedtemøg blev årets ord

Vi lærte også et nyt ord sidste sommer, og det blev også årets ord 2024 – ‘fedtemøg’ … Et sjovt ord som mange aldrig havde hørt om, før det pludselig dukkede op i sommer. Statens Naturhistoriske Museum – Københavns Universitet. fortæller om fænomenet:

– Fedtemøg er et udtryk for en ubalance i naturen, som rigtigt mange danskere oplever hver sommer, og et tykt lag fedtemøg er ikke rart at vade igennem, ligesom en tyk, slimet masse af døde og rådnende alger, som ikke er behageligt, hvis man vil bade. Det skæmmer kysten og vores badeoplevelse, og det kan lugte ubehageligt hvis der udvikles svovlbakterier, som udskiller ildelugtende svovlbrinte, siger professor Nina Lundholm, som forsker i alger på Statens Naturhistorisk Museum.

Fedtemøg er en samling af brunalger, hovedsageligt arter af vatalge samt almindelig dunalge, der flyder løst ved kysten i bugter og vige. Algerne findes overalt og hele året rundt i de indre danske farvande og vokser i starten fastsiddende på et underlag for eksempel sten eller muslinger. Når de har nået en vis størrelse, kan de rive sig løs, og vokser derefter videre flydende rundt i vandet.

Og ja der var meget fedtemøg – og det er ikke godt …

fedtemøg havet alge
Fedtemøg er et sjovt ord (med en kedelig betydning) – og er nu også årets ord 2024. (Foto: )

Krige og ufred i verden

2024 bød ikke på meget mere fred i verden, og de to store krige mellem Rusland og Ukraine (som nu har varet i snart tre år den 24. februar 2025) men også krigen mellem Israel og Hamas (der startede lørdag den 7. oktober 2023) forsatte og bredte sig til blandt andet Libanon. Israelske soldater har dog trukket sig tilbage, siden Israel og Hizbollah i slutningen af november indgik en aftale om våbenhvile.

Begge krige kan man ikke lige se en ende på – sådan oprigtigt og endeligt. De virker begge som gordiske knuder, der på ingen måde får en lykkelig eller fredelig udgang. Krig og en verden i krig fyldte derfor meget i medierne og i folks liv i året, der gik. Danskerne følte nok også, at ufreden i verden kom tæt på dem – og Beredskabsstyrelsen bad også danskerne om at have ‘en nødpakke’ (en slags prepping til krig og kaos) klar til tre dage. Det fik igen toiletpapirshandlen til at eskalere, men også batteridrevne radioer, vand og dåsemad blev indkøbt i stor stil.

krig militær
Det er voldsomme krige, der udspiller sig i verden … (Foto: Unsplash)

Døde som vi vil mindes

Der var mange, der gik bort i 2024 – her vil vi blot nævne et par …

Både i Danmark og udlandet kan vi se tilbage på et år med mange døde. Den tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer. Men også personer som Johnny Madsen, Rebecca Brüel, Aleksej Navalnyj, O.J. Simpson, Paul Auster, og Søren Pape Poulsen er ikke i blandt os mere. Den konservative politiker Søren Pape Poulsen, ofte blot kaldt Søren Pape, var en dansk politiker, der fra 2014 og frem til sin død i 2024 var formand og politisk leder for Det Konservative Folkeparti. Han blev første gang valgt ind i Folketinget i 2015 og sad som folketingsmedlem frem til sin død. Han blev født den 31. december 1971 i Bjerringbro og døde den 2. marts 2024. Hans død satte for en stund de politiske stridigheder i Danmark på hold – og alle stod sammen, da han døde alt for tidligt.

Også danske personligheder som Erik Clausen, Ulf Pilgaard og Morten , Shannen Doherhy, Jens Werner og ikke mindst Liam Payne blev taget fra os.

One Direction (Foto: All Over)
Den britiske popgruppe – mens de stadig var sammen. Her ses Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson. (Foto: PR)

Kong Frederiks kroning, første år og nytårstale

Danmarks nye kongelige darling Kong Frederik blev den 14. januar sat ind som Danmarks konge. En smuk dag – en smuk afslutning for Dronning Margrethe, der i bogstavligste forstand ‘lukkede døren’ – et ikonisk øjeblik. Hans nye titel er nu H.K.H. Kong Frederik 10.

Året har budt på mange nye ting og gøremål. Kronprins Christian er også blevet student – Royal Run blev atter en kæmpe succes. Og den allerførste nytårstale blev afholdt (nok for mange med tilbagehold åndedræt) – men selv det italesatte han – og han klarede det med ‘kryds og slange’. Danmark elsker deres nye konge – og han elsker også os. Hans valgsprog under kroningen var:

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark …

christiansborg kong frederik kroning 14. januar 2024
Kroningen var også den begivenhed flest danskere fulgte i 2024. (Foto: 3)

Svindlere og forbrydere

De er der – der er mange – og de bliver ved – ikke mindst med at forsøge at stjæle fra de ældre – de skulle skamme sig. Indbrud i huse og lejligheder er gået ned – til gengæld er det, man kalder ‘kontaktbedrageri’ eksploderet – og det er især de ældre, der bliver ramt. Primært yngre mænd udgiver sig for at være fra politiet, banken, elselskab ja sådan set også at være deres barn eller barnebarn på sms. Politiet forsøger at indhente og mange dømmes, men de popper lige så hurtigt op. Digitalt trusler og svindel er et stigende problem – AI er både en med- og modspiller her.

ældre gammel syg sosu holde hånd
Der svindles og bedrages stadig i stor stil … (Foto: Unsplash)

AI – for fremtiden

AI er kommet for at blive – og ChatGBT er avanceret, der er en kunstig intelligens og chatbot, som man kan skrive til i naturligt sprog og få svar – ja svar på alt nærmest. Den er udviklet af OpenAI, som er specialiseret i dialog. Det er en kæmpe sprogmodel og er finjusteret via både supervised og reinforcement-læringsteknikker. ChatGPT anvender AI-baseret natural language processing (NLP), altså behandling af naturligt sprog. Selv på uddannelse bruges værktøjet nu.

Vi ser ind i en fremtid med masser af AI – robotter – der også på mange mange måder kommer til at tage kvantespring i verdens udvikling – og ændre verden på mange måder. Velkommen til ‘den nye AI-verden’.

kunstig intelligens robot
Danmark er faktisk europamestre i kunstig intelligens … (Foto: Pexels)

Store sportsbegivenheder

Der var både EM i fodbold, Tour de France og OL i Paris, hvor Celine Dion overraskede alle under åbningsceremonien. Danskerne var repræsenteret til alle tre sporsbegivenheder, Og Jonas Vingegård blev en flot 2’er, der var en vildt comeback efter den baskiske asfalt ramte ham torsdag den 4. april. Da troede han, at det hele var ovre. Men DET var det ikke – han kom tilbage stærk – og også stærk nok til i efteråret at tage en sportspause.

OL paris eiffeltårnet
Danskerne valgfartede  også til Paris under OL … (Foto: Unsplash)

En vild brand og kamp mod ilden

brandårsagen på Børsen

Branden i Børsen var en omfattende bygningsbrand, der brød ud den 16. april 2024 om morgenen i Børsen i København. Danmark og ikke mindst købehavnerne holdt vejret – byen lugtede ‘af brændeovn’ og tapre brandmænd kæmpede en kamp for at redde den historieske bygning. Men også almindelige mennesker var med til at gøre en forskel og ikke mindst redde malerier, der var uerstattelige. Danmark stod sammen. Og Børsen vil komme til at stå der igen.

Børsen er en bygning på Slotsholmen i København. Den blev opført i 1620’erne som handelsbygning af Christian IV og fungerede helt op i 1800-tallet som varebørs. Frem til 1974 rummede bygningen Københavns Fondsbørs. Børsen regnes for et af de fineste eksempler på nederlandsk renæssance i Danmark. I dag er brandtomten ejet af Dansk Erhverv, og fungerede som kontorbygning og hovedkvarter for en af landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer.

I november samme år lukkede politiet for efterforskningen med den konklusion, at man ikke kunne fastlægge, hvad branden skyldtes, og at der ikke ligger en kriminel handling bag.

kanalrundfart nettobådene københavn børsen (Foto: MY DAILY SPACE)
Børsen var en af de store attraktioner på de skønne havnerundfarter …  (Foto: MY DAILY SPACE)

En meget sort svane

‘Den sorte svane’ er en dansk dokumentarserie i fem afsnit tilrettelagt af Mads Brügger og TV 2-journalisterne Peter Vesterlund, Steen Schat-Holm og Thomas Østerlin Koch. Dokumentaren udkom 28. maj 2024, og er en co-produktion mellem TV 2, Wingman Media og NRK.

Dokumentarserien følger den dansk-bosniske erhvervsjurist Amira Smajic, som agerer muldvarp. Hun har ifølge sig selv gennem en årrække bidraget til at hvidvaske penge for kriminelle miljøer i Danmark, herunder blandt andre rockergrupperne Bandidos MC, Hells Angels samt Satudarah MC såvel som gadebanderne Loyal to Familia og NNV.

Ifølge dokumentaren tog hun selv kontakt til mediefolkene for at belyse samarbejdet mellem kriminelle personer, advokater, forretningsfolk og entreprenører.

Danmark snakkede om Amira og om Mads Brügger – og om vi som almindelige danskere slet ikke ved, hvad der sker ‘derude’. Den var skræmmende – også fordi de hard care kriminelle arbejdede sammen med nogle af Danmarks mest indflydelsesrige personer blandt andet advokater. Serien har fået store konsekvenser efterfølgende. Den sag er helt sikkert ikke slut – og den ‘spøger’ stadig. Den sorte svane bliver aldrig en smuk svane …

rocker vold enough
Bandemiljøet i Danmark kom tæt på den almindelige dansker i dokumentaren … (Foto: Pexels)

Klima og klimatopmøde

Klima – miljø – grøn omstilling – natur – kært barn har mange navne. Men vi talte, vi var bange – ja vi er det stadig – for isen smelter, verden bliver varmere og varmere – og det går alt for hurtigt. De unge ved det – det er deres kommende planet, de skal leve voksenlivet på. Os ældre tænker lidt ‘hvorfor gjorde vi ikke mere i 70’erne, da vi sidst var opmærksomme på det.

FN’s topmøde om biodiversitet, COP16 blev afholdt den 21. oktober til den 1. november. Værten Colombia har i de seneste år markeret sig positivt med sin indsats for at beskytte natur og biodiversitet.

Og COP16 – Biodiversitetstopmødet skulle sikre mere natur – også i Danmark … To år efter Naturens Parisaftale mødes hele verden igen til biodiversitetstopmøde, der skal sikre, at målet om 30 procent beskyttet natur i 2030 nås.

I 2022 vedtog verdens lande ved FN’s biodiversitetstopmøde COP15 en Naturens Parisaftale, der skal vende udviklingen med et mål om 30 procent beskyttet natur i 2030. Det er i det lys, at COP16 fandt sted. Formålet var at sætte skub i målet om mere natur.

Lykkedes det – måske – men ikke hele verden har fokus på det. Der er lang vej – Danmark forsøger – og mange råber op. Bliv ved med det.

kløver firkløver klima natur grøn miljø
Der skal gang i den grønne omstilling … (Foto: Unsplash)

Pusher Street væk

Pusher Street på Christiania er lukket – brosten taget op. Hashhandel stoppet .. Eller er den – måske bare rykket ud eller til et ‘andet hjørne’. Men den ikoniske gade er for evigt væk.

christiania pusher street christianshavn
 Christiania ligger der stadig … (Foto: MY DAILY SPACE)

Film og musik

Vi så mange store film. Men Dune: Del 2 blev som i Dune: Del 1 gjorde i 2021 gjorde tog nok førstepladsen med årets bedste biograffilm 2024. Den er af den visionære filmskaber Denis Villeneuve, der har skabt en mesterlig science fiction-efterfølger. Vi fløj vi igen ud i det svimlende verdensrum fyldt med store sandorme, brutale magtfulde og menneskelige intriger, hvor universelle temaer som kærlighed, skæbne og magt rulles forførende ud.

Vi fulgte den unge hertug Paul Atreides’ videre rejse med fremenfolket på ørkenplaneten Arrakis, når krigen fortsætter sin rasen og hertugen søger hævn over huset Harkonnen, der destruerede hans familie. Denis Villeneuve bringer den store fortælling til live gennem enormt opslugende scenerier af beskidt krig og indtagende skønhed, hvor det menneskelige hjerte banker i både de store vidder og de nære øjeblikke.

Men også filmen ‘Dream Scenario’ var ganske fin. Paul (spillet af Nicolas Cage) er det, man kunne kalde en ganske gennemsnitlig, midaldrende mand – en ‘mister nobody’, der er professor – gift og har to teenagerdøtre. Men en dag ændres hans liv sig – ret radikalt. Men er det et drømmescenarie – eller den ondeste drøm – det bliver man i løbet af filmen i hvert fald ret meget i tvivl om …

Taylor Swift ligger stadig på en absolut førsteplads – både hvad angår fans og penge. Hun brugte meget af 2024 på Eras-verdensturnéen, hvor hun har givet den ene vilde koncert efter den anden. Swifties elsker hende – ung som gammel. De bytter armbånd – de udløser jordskæl og de indbringer millioner på millioner til den unge kunstner.

Taylors kæreste Travis Michael Kelce er en amerikansk professionel fodboldtight-end for Kansas City Chiefs i National Football League. Så pludselig er NFL blevet invaderet af mange piger og kvinder, der også vil se amerikansk fodbold – eller måske få et glimt af enten Travis eller Taylor.

dream scenario film
Nicolas Cage spiller (som altid) eminent i ‘Dream Scenario’ … (Foto. PR)

 

Læs også:

Det vidste du måske ikke om agurker

 

Kvinder med agurker på øjnene og rundt omkring for Miqura (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·