Læs også:

Close
storm storm arne aksel

Hjemme hos Storm Storm

Bolig  | 

ARNE AKSEL har interviewet Storm Storm omkring renoveringen af hans soveværelse, hvordan gardiner bidrager til indretningen, samt hans møbel- og interiør kollektioner. Få gode indretningshacks her

ARNE AKSEL er for boligbranchen, hvad Ole Henriksen er for beautybranchen – en mester og en ener, der altid har gået foran og aldrig går på kompromis. ARNE AKSEL er ‘gardinmesteren’, der har fået mange til (igen) at elske gardiner, og hvad de kan gøre for et hjem. I denne artikel har Arne Aksel talt med designer Storm Storm. Bliv inspireret her …

storm storm arne aksel
ARNE AKSEL har fået en snak med Storm Storm om indretning og gardiner … (Foto: PR)

ARNE AKSEL: Renoveringen af dit soveværelse er både dramatisk og indbydende – og kombinationen af TIBER Ivory og AIR Dusty skaber en helt unik stemning. Hvordan har ARNE AKSEL gardiner bidraget til at opnå denne stemning?

Storm Storm: ARNE AKSEL gardinerne definerer stemningen i soveværelset ved at blande underspillet luksus med en følelse af ufuldkommenhed. TIBER Ivory blødgør de kalkmalede vægge og lukker et blødt lys ind, mens AIR Dusty tilfører dybde og skjuler radiatoren, når gardinerne er trukket fra. Sammen skaber kombinationen et kokon-lignende, taktilt rum, der er sofistikeret og samtidig afslappet, og balancerer glamour med en rå charme.

Jeg ønskede, at rummet skulle føles sofistikeret, men ikke perfekt. Jeg elsker, hvordan disse “oversized” gardiner giver en følelse af ‘jeg er ligeglad’, mens de stadig udstråler omtanke og eksklusivitet. Samtidig bringer de overdådige lag af den perfekte skinnende satin en form for glamour frem, selvom jeg aldrig har set mig selv som værende særlig glamourøs.

storm storm arne aksel
Gardinerne spiller en afgørende rolle i Storm Storms soveværelse … (Foto:: PR)

ARNE AKSEL: Gardinerne i dit soveværelse spiller en afgørende rolle i at forme atmosfæren. Hvordan forestillede du dig samspillet mellem lys, tekstur og de arkitektoniske elementer i dette rum?

Ærligt talt er dette et rum, der manglede sjæl fra starten. Det er bygget af simple præfabrikerede elementer og havde ingen karakter. Derfor kastede jeg mig ud i drømmen om at skabe noget unikt. At vokse op omkring min mors gardinforretning, lærte mig, hvilken transformerende kraft gardiner har – de er essentielle for at skabe stemning og kan endda redefinere et rum arkitektonisk.

De oversized TIBER Ivory gardiner blødgør lyset og skaber et roligt skær, mens deres flydende tekstur står i kontrast til de rå vægge og tilføjer dybde og interesse. Samspillet mellem lys, stof og tekstur giver en sanselig og dynamisk kvalitet til dette ellers ordinære rum.

storm storm arne aksel
Her ses TIBER Ivory og AIR Dusty … (Foto: PR)

Du har lavet møbel- og interiør kollektioner, der udstråler en stærk sans for kunstnerisk udtryk og intention. Hvordan griber du designvalg an, og hvad inspirerer de materialer og farver, du bruger i dit arbejde?

Først og fremmest tak. For mig handler design om at fortælle en historie – hvert materiale, hver farve og hvert element afspejler et narrativ. Komfort, varme, tidløshed og funktionalitet er det, der styrer mit arbejde, inspireret af min mors tro på, at objekter skal tjene et formål.

Jeg værdsætter den uperfekte skønhed i naturlige materialer som hør, sten, træ og metal for deres evigt foranderlige teksturer og autenticitet. Dæmpede, jordnære toner fra naturens palet bringer ro og alsidighed, hvilket skaber rum, der føles sjældent og jordforbundne. Mit mål er at designe rum, der vækker følelser, komfort og en følelse af forbindelse.

storm storm arne aksel
Det handler om at finde harmoni, fortæller Storm Storm … (Foto: PR)

Detaljerne i dit soveværelse – såsom de vintage-portrætter og forskellige tekstiler i lag tilføjer en følelse af dybde og personlighed. Hvordan balancerer du det at skabe et dramatisk, men samtidig beboeligt rum?

Jeg tror, det handler om at finde harmoni – at balancere dristige statement-genstande med intentionel enkelhed og blandede materialer. Vær tro mod dig selv; det er dig, der skal bo i rummet.

Jeg undgår symmetri og foretrækker en ‘off-center’ balance. Mit soveværelse kredser om min Jensen-seng, den bedste og største, jeg nogensinde har ejet, hvilket får det lille rum til at føles som en suite på et boutique hotel. Det er mit kontor, min biograf, mit spisebord – og lejlighedsvis en seng! Komfort er det vigtigste; alt andet falder på plads derefter.

Dit nyrenoverede soveværelse viser en tydelig forståelse for interiørets sanselige kvaliteter. Hvordan harmonerer de taktile og visuelle elementer i dette rum med din sædvanlige designstil?

Jeg er en meget visuel person, dybt forbundet med de følelser, mit arbejde skal formidle. Mit design starter med sanserne – hvordan et rum føles, ser ud, lyder – og endda dufter. I soveværelset skaber de taktile og visuelle elementer en ‘barefoot luxury’-oase, der indbyder til ro og eftertanke.

En dæmpet palet af elfenben (ivory), støvede toner (dusty) og jordnære nuancer sikrer en følelse af harmoni, mens vintage-portrætter og skulpturelle dekorationer tilføjer karakter. Det handler om at skabe rum, der føles kuraterede, men ubesværede – luksuriøse, men alligevel jordnære.

 

Hvis du vil vide eller se mere:

Arne Aksel: @arneaksel

Storm Storm: @thestormstorm

 

Læs også:

 

Få Emil Thorups bedste belysningstips

 

emil thorup stue

· Mere fra samme kategori ·