Læs også:

Close
tivoli halloween forlystelse

NEWS: Tivoli’s Hallowen-sæson er åbnet

Nyheder  | 

Tivoli’s Hallowen-sæson er åbnet · Anholdt med ulovlige bomberør · Salling Group åbner ny banebrydende butik i Aarhus · Gå efterårsferien i møde med Kulturnatten og aktiviteter for hele familien · Politiet styrker den politimæssige indsats i grænsenære områder · Dagens video: Protest på Manhattan · Fredagsfjol: Glædelig fredag

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Tivoli’s Hallowen-sæson er åbnet

Halloween i Tivoli åbnede i går torsdag med rekordmange græskar … Og uanset om man er til skræmmende gys eller til hyggelige stunder og stemningsfuld efterårsscenografi, er der godt nyt. For Tivoli er indtaget af hekse, rekordmange græskar, nye lys-installationer, DM i Kæmpegræskar, pop-up-restaurant, dobbelt op på scary houses samt nye halloweenscenografier. Halloweensæsonen kan for 19. gang i streg opleves i Tivoli til og med den 3. november, med gang i alle Tivolis kendte forlystelser.

I år slår Tivoli også rekord med hele 22.100 græskar i alle størrelser fordelt i forlystelseshaven. Og Tivolis prisbelønnede scaryhouse, Villa Vendetta, er klar til at skræmme livet af både store børn og teenagere med sin hyggelige, uhyggelige charme. Denne Halloween er der tilføjet endnu flere skrækindjagende overraskelser, så de mest hårdføre gæster kan få kuldegysninger på den 150 meter lange tur gennem 12 rum fyldt med uhygge fordelt på 800 mørke kvadratmeter.

Under den 110 år gamle Rutschebane lurer en lidt mere rå rædsel i Skærsilden, hvor ‘Det Hjemsøgte’ har fået adresse. Her bliver gæsterne konfronteret med en uhyggelig operationsstue fra et hospital for mislykkede forsøg—en lidt mere gysende oplevelse, hvor de ildevarslende beboere kommer meget tæt på besøgende med hang til gys. Det Hjemsøgte er ekstraordinært åben under Halloween i Tivoli. Børn under 12 år har ikke adgang. Gæsterne er sikre på gys undervejs, og samtidig får de et forløsende grin efterfølgende, når de ser foto fra turen.

I år får gæsterne blandt andet fornøjelsen af en helt ny lysinstallation i De hængende Haver, hvor hundredvis af lysende ildfluer svæver over græsset og bidrager til en fortryllende efterårsoplevelse. Tivolis lysdesigner Jesper Kongshaug blev i forbindelse med en lysfestival i Lyon i Frankrig så fascineret af disse funklende ildfluer, at han slog til med det samme, så gæsterne i Tivoli som de første i Danmark får den særlige lysoplevelse. I år slår Tivoli også rekord med hele 22.100 græskar i alle størrelser fordelt i forlystelseshaven.

Tivolis lysmester Jesper Kongshaug siger:

– Jeg blev fascineret af at se disse ildfluer funkle lige foran mig til en lysfestival i Lyon og glæder mig virkelig til at give denne fortryllende oplevelse videre til Tivolis gæster – voksne og børn. Det er ikke før set i Danmark: Hundredvis af små lys sitrer og bevæger sig lige over græsset i området bag Tivoli Søen ud mod H.C. Andersens Boulevard.

Gæster til Halloween i Tivoli vil også blive mødt af drillesyge hekse, der er klar til at underholde barnlige sjæle. Ved Det store Springvand kan man udforske en 180 meter lang labyrint, som snor sig og fører til et mystisk heksetårn. Og for de lidt yngre gæster, der søger en ekstra dosis hyggelig uhygge, er den hjemsøgte gravplads ved Koncertsalen et must-see på ruten.

Og i morgen lørdag den 12. oktober klokken 11.30 afholdes DM i Kæmpegræskar i Tivoli. Konkurrencen tiltrækker mange gæster, der kommer for at se de imponerende græskar af sorten Atlantic Giant. I 2020 blev både en dansk og en nordisk rekord forbedret, da Jens Peder Skønager fra Ribe stillede op med et græskar på hele 970,4 kilo. Om der bliver sat en ny rekord i år, vil tiden vise—vejret har i hvert fald været godt for græskardyrkning. Der vil være deltagere fra hele Danmark.

tivoli halloween forlystelse
Tivoli er klar med gode gys .. (Foto: PR)

Læs også: Halloween – årets uhyggeligste dag

Anholdt med ulovlige bomberør

En 42-årig mand er anholdt, idet han er fundet i besiddelse af flere hundrede ulovlige bomberør …

På baggrund af oplysninger til politiet om, at en 42-årig mand angiveligt skulle sælge fyrværkeri fra en adresse i Brabrand, rettede betjente fra Østjyllands Politi mandag formiddag klokken 09.53 henvendelse på stedet for at undersøge forholdene nærmere.

Ved politiets ankomst til den pågældende lejligheden omkring opdagede betjentene, at et køretøj med tilknytning til den 42-årige mand holdt parkeret på stedet, og at der i bilen kunne ses en papkasse, som formentligt indeholdt fyrværkeri.

Betjentene bankede efterfølgende på døren i lejligheden og blev budt indenfor, hvorefter den 42-årige mand blev truffet og gjort bekendt med, at han var sigtet for at have overtrådt fyrværkeriloven. Han blev i samme forbindelse anholdt.

I forbindelse med en efterfølgende ransagning af lejligheden og den parkerede bil ved adressen fandt politiet i omegnen af 500 bomberør, 20 kanonslag og et par romerlys, som alt sammen blev vurderet til at skulle sælges videre.

–  Vi ser med stor alvor på sagen med de mange bomberør hos den 42-årige mand, da det jo kan være forbundet med fare for naboer og andre, når man opbevarer så meget ulovligt fyrværkeri på det samme sted, udtaler politiinspektør Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi fortsætter sin intensiverede indsats og øgede synlighed i Brabrand den kommende tid i forbindelse med weekendens mange anmeldelser om påsatte brande og affyring af fyrværkeri.

–  Vi er tilfredse med, at vi nu har fået fjernet en del ulovligt fyrværkeri fra området, inden det nåede at blive anvendt, men vi fortsætter vores øgede indsats og vil ikke tolerere, at nogle få uromagere skaber utryghed for alle de øvrige beboere i Brabrand. Vi efterforsker stadig sagerne fra weekenden for at se, om vi kan finde frem til nogen af gerningsmændene, afslutter Brian Voss Olsen.

fyrværkeri, fireworks
Anholdt med ulovlige bomberør … (Foto: Unsplash)

Læs også: Køb kun lovligt fyrværkeri

Salling Group åbner ny banebrydende butik i Aarhus

Nu ‘føtex GO’ åbnet. Danmarks første betjeningsfrie dagligvarebutik, der giver kunderne mulighed for at klare indkøbene hurtigt og let, præcist når det passer dem.

I går var der officiel åbning af føtex Go i Aarhus, og her får kunderne mulighed for at opleve et spritnyt dagligvarekoncept. Butikken er betjeningsløs og har åbent hele døgnet, og målet er at gøre indkøbsturen endnu hurtigere og lettere for kunden.

– Vores nye butik skal ses som lysende eksempel på det, vi ønsker i Salling Group. At bruge nyeste teknologi og muligheder til at opfylde vores kunders ønsker og behov, som de ikke finder andre steder i landet. Vi ønsker hele tiden at skubbe på udviklingen, så vores kunder nemmere og hurtigere kan klare deres indkøb. Vi tror på, at teknologien og den udvidede åbningstid vil appellere til rigtig mange kunder, der står og mangler basale varer i køleskabet – også udenfor normal åbningstid. Føtex Go er et vigtigt første skridt i vores nye ambitiøse plan om store investeringer i innovation og teknologi, siger Anders Hagh.

Den betjeningsløse butik, som er den første af sin slags i Danmark, skal ses som et supplement til føtex’ øvrige varehuse. I de første uger vil der være en naturlig indkøringsperiode, hvorfor der vil være personale tilstede i butikken, som står klar til at hjælpe, hvis kunderne har spørgsmål eller oplever uforudsete problemer.

Salling Group har sat kurs mod fremtiden med historisk høje ambitioner. I sidste uge præsenterede Anders Hagh dagligvarekoncernens nye strategi, der skal flytte Salling Group til næste niveau. Åbningen af føtex Go i Aarhus skal ses som et resultat af de ambitioner Salling Group ønsker at folde ud de kommende år. Innovation og teknologi bliver afgørende aktører i bestræbelserne på at nå målsætningen om en omsætning på 100 mia. kroner.

I samarbejde med techvirksomheden AIFI er den nye ‘føtex Go’ klar med en kamerateknologi, der for første gang ser dagens lys på det danske dagligvaremarked. Inspirationen til den nye butik er hentet fra blandt andet Storbritannien, Polen og Tyskland. Teknologien er nu så god, at konceptet er modent nok til at blive introduceret over for kunderne i Aarhus.

Hvis man ønsker at købe alkohol/varer med aldersbegrænsning, foregår det i et separat område i butikken. Man får adgang til området ved at registrere sig med MitID for at sikre at aldersbegrænsning overholdes.

Betjeningsløs føtex – sådan gør man:

Man scanner sit betalingskort ved indgangen og kan nemt og frit forlade butikken efter indkøb
Den nye føtex er en mindre butik på 120 kvm, der har åbent hele døgnet året rundt
Man kan handle over 1.500 varer lige fra ferskvareretter til det nemme måltid, mejerivarer, kolonial, snack og drikkevarer.

salling betjeningsfri føtex
Salling Group åbner ny banebrydende butik i Aarhus … (Foto. PR)

Læs også: Salling Group lancerer indsats for ordblinde medarbejdere

Gå efterårsferien i møde med Kulturnatten og aktiviteter for hele familien

Udforsk den mørke side af den digitale tidsalder og skulpturer i bronze, naturgummi og tekstil, og gå på opdagelse på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, der ekstraordinært åbner dørene til Kulturnatten i dag.

I dag fredag den 11. oktober holder Charlottenborg åbent helt til midnat, hvor du kan opleve den nyåbnede udstilling, og der er workshops for både børn og voksne samt komme på omvisning på Charlottenborg Slot. Der er gratis adgang med Kulturpas. Se hele programmet her

I efterårsferien kan du også komme med på familieomvisninger, tage på skattejagt i kunsten, lave fantasiskulpturer inspireret af Francis Upritchards dinosaurer, havfruer og andre væsener eller lave dit eget helt personlige flag i stil med værker, der udforsker internetkultur i ‘Poetics of Encryption’. Læs mere her

charlottenborg kulturnatten
I dag kan du komme ud og opleve en masse kulturelle ting i København … (Foto: PR)

Læs også: Oktober måneds kulturguide

Politiet styrker den politimæssige indsats i grænsenære områder

Rigspolitiet har efter dialog med en række politikredse og PET besluttet at styrke den politimæssige indsats ved og omkring grænserne.

Beslutningen om at styrke den kriminalitetsbekæmpende, synlige og forebyggende politiindsats i de grænsenære områder sker med baggrund i de seneste dages hændelser i København og Stockholm.

–  Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Vi følger den nuværende situation tæt, vurderer betydningen for det samlede trusselsbillede og iværksætter løbende de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, udtaler chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg.

Den styrkede politiindsats har fokus på at forebygge og forhindre personfarlig kriminalitet og vil blive gennemført ved stikprøvevis kontrol af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Sverige og Tyskland.

Den styrkede indsats vil berøre Københavns Politi og Nordsjællands Politi i forhold til grænsen mod Sverige og vil betyde, at politiet vil være endnu mere til stede på bl.a. Øresundsbroen, ligesom flere biler, tog og færger, der ankommer fra Sverige, vil blive kontrolleret i den kommende tid.

Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi vil samtidig have et tilsvarende forstærket fokus som led i den nuværende midlertidige grænsekontrol mod Tyskland. Der er tale om en midlertidig indsats, som politiet vil evaluere behovet for løbende.

Sverige - øresund øresundsbroen malmø (Foto: Pxhere)
Politiet styrker den politimæssige indsats i grænsenære områder … (Foto: Pxhere)

Læs også: Vold på asylcenter

Dagens video: Protest på Manhattan

Fredagsfjol: Glædelig fredag

· Mere fra samme kategori ·