Læs også:

Close
tyv butikstyv

NEWS: Købmændene kæmper fortsat med butikstyve

Nyheder  | 

Købmændene kæmper fortsat med butikstyve · NSK anholder flere personer for banderelaterede drabsforsøg · Delta Airlunes ny rute til USA fra København · Lænkede danseaber befriet fra brutal træningslejr · Begik vold mod togpersonale · Dagens billede: Auktion for fans

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Købmændene kæmper fortsat med butikstyve

Nye tal fra Danmarks statistik viser, at tallet for anmeldte butikstyverier er stabiliseret, men ligger stadig alt for højt samtidig med, at butikstyvene bliver mere truende og aggressive. Det fortæller DSK – De Samvirkende Købmænd i en pressemeddelelse.

Udviklingen i antallet af butikstyverier har gennem de seneste år udviklet sig eksplosivt i negativ retning, og udgør i dag et alarmerende stort problem i dagligvarehandlen. Butikstyvene er ressourcekrævende og betyder, at købmændene må bruge stadig flere penge på at sikre deres varer.

Det er store beløb, der stjæles for, og det er i stor stil vin og spiritus samt dyrt kød og store mængder chokolade, der fjernes ulovlig fra butikkerne.

– Det er en helt holdbar situation for vores købmænd. Vi har flere eksempler på, at butikstyvene stjæler for mellem 6 – 15.000 kroner. Det er en stor omkostning, som købmanden ene og alene må betale af egen lomme, der er ingen forsikring til at dække tyveriet”siger Jannick Nytoft, der er adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd (DSK).

– I de nye tal er der tale om et minimalt fald fra 2. kvartal til 3. kvartal, men tallet er stadig urimeligt og uacceptabelt højt. Og ser vi på tidligere år er 4. kvartal normalt det, der ligger højst, så jeg frygter en fortsat stigning for det samlede år,  fortsætter Jannick Nytoft.

– Bag tallene gemmer der sig desværre også et stort ‘mørketal’, som dækker alle de butikstyverier, som IKKE bliver anmeldt, simpelthen fordi købmændene har opgivet systemet, da købmændene ikke oplever at systemet straffer i nævneværdig grad. Det skubber simpelthen ved vores retsbevidsthed.

DSK har gennem lang tid argumenteret for stramninger og anerkender, at politikerne har gjort noget i en vinterplan. Det er desværre blot ikke nok, og DSK har ønsker til, at der bl.a. oprettes en ”kriminalitetsfond”, hvor en del af bøderne udbetales direkte som godtgørelse til butikkerne, og der skal skabes mulighed for lønindeholdelse, når en butikstyv pålægges et erstatningskrav.

Derudover skal butikkerne have bedre muligheder for at dele information, billeder, lyd med mere. Der skal også gives mulighed for, at købmændene med ansigtsgenkendelse kan følge kendte butikstyve nærmere. Det vil være et vigtigt værktøj i kampen mod den organiserede del af butikstyverierne, der begås af udenlandske bander.

tyv butikstyv
Butikstyvene stjælerogså  chokolade i købmandsbutikkerne … (Foto: Keld Navntoft)

Læs også: København har flest butikstyerier

NSK anholder flere personer for banderelaterede drabsforsøg

NSK har i går mandag foretaget anholdelse af ni personer, der er sigtet for som led i en alvorlig bandekonflikt at have planlagt flere drab, forsøg på drab samt for at have besiddet flere skydevåben.

NSK har i et tæt samarbejde med Københavns Vestegns Politi og med bistand fra alle politikredse på Sjælland anholdt ni mænd i alderen 24 til 55 år.

De ni mænd er sigtet for i begyndelsen af 2021 at have planlagt adskillige drab på flere medlemmer fra en rivaliserende bandegruppering samt for at have forsøgt at dræbe en person herfra, mens de to grupperinger var i aktiv konflikt.

De anholdte er desuden sigtet for flere forhold om våbenbesiddelse under konflikt efter straffelovens § 81 a ved som bandegruppering at have været bevæbnet med håndvåben i form af pistoler og revolvere.

Nogle af de sigtede er fortsat en del af grupperingen, men andre vurderes i dag at have forladt den.

Det er NSK’s opfattelse, at de planlagte drab, som sigtelsen angår, udspringer af et drab på et medlem af den rivaliserende gruppering, der skete i januar 2021, og som blev begået af de nu anholdtes gruppering. Dette affødte en serie af gensidige attentater og attentatforsøg.

I efteråret 2023 gennemførte NSK en koordineret aktion, hvor ni medlemmer fra den rivaliserende gruppering blev anholdt. Disse er pt. varetægtsfængslet, og sagen påbegyndes i retten i foråret 2025.

–  Vi har i dag anholdt ni personer, der er en del af det storkøbenhavnske rocker- og bandemiljø. Der er tale om en meget alvorlig sag om banderelaterede drabsforsøg samt besiddelse af skydevåben af særlig farlig karakter forøvet af en gruppering, som politiet vurderer som særdeles voldsparat. Anholdelserne sker på baggrund af en langvarig og kompliceret efterforskning og understreger, at vi tager bandekonflikter meget alvorligt, og at vi ufortrødent efterforsker og strafforfølger kriminelle grupperinger, der indlader sig på konflikt, også selvom gerningerne ligger lidt tilbage i tid, siger politiinspektør i NSK, Henrik Andersen.

De sigtede er mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup med henblik på varetægtsfængsling, mens politiet fortsat efterforsker sagen.

Under grundlovsforhøret anmodede NSK om dørlukning, hvorfor NSK på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til sagen.

bande vold tegn rocker
NSK anholder flere personer for banderelaterede drabsforsøg …. (Foto: Pexels)

Læs også: Indsats mod kvindehandel

Delta Airlunes ny rute til USA fra København

Delta Airlines lancerer den første nonstop-rute nogensinde fra Minneapolis-St. Paul til København … Delta øger forbindelserne til Europa med en helt ny nonstop-rute fra sin hub i Minneapolis-St. Paul (MSP) til København (CPH). Ruten starter i maj 2025 og vil operere tre gange om ugen, hvilket giver kunder, der rejser fra CPH til MSP, adgang til forbindelser til over 110 byer i USA og Canada.

– Delta fortsætter med at styrke sit globale netværk og tilbyder enestående adgang til Europa fra Minneapolis-St. Paul med denne nye direkte rute til København, en af Europas mest levende og kulturelt rige byer, fortæller Joe Esposito, Deltas Senior Vice President – Network Planning, og han fortsætter:

– Denne rute skaber væsentlig forbindelse mellem to store SkyTeam-partnerhubs og giver kunder, der rejser mellem Skandinavien og Nordamerika, enestående forbindelser og rejsemuligheder.

– Vi er begejstrede for, at Delta udvider direkte ruter til Europa fra MSP næste år og tilbyder endnu flere forbindelser i regionen gennem deres nye SkyTeam-partner SAS, siger Brian Ryks, administrerende direktør for Metropolitan Airports Commission, som ejer og driver MSP Lufthavn, og han fortsætter:

– Mange indbyggere i Minnesota har skandinavisk herkomst, og denne nye rute giver fantastisk adgang til at understøtte dybere kulturelle bånd og udviklingen af transatlantiske forretningsforbindelser mellem vores regioner.

– Dette er virkelig gode nyheder, og vi ser frem til at byde endnu en rute med Delta Air Lines velkommen i Københavns Lufthavn. Delta er et af verdens største flyselskaber, og med en ny direkte rute fra København til Minneapolis får mange rejsende direkte adgang til en af Deltas vigtigste hubs, som tilbyder talrige forbindelser til destinationer i hele Nordamerika, Caribien og Mexico. Vi er også glade for at byde endnu flere amerikanske besøgende velkommen, som med en direkte rute til København ikke kun får mulighed for at besøge en af verdens smukkeste byer, men også nem adgang til de mange ruter fra København til destinationer i hele Europa,  lyder det fra Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Delta annoncerede for nylig et partnerskab med SAS. Under denne nye codeshare-aftale vil Delta- og SAS-kunder, der rejser til København fra Minneapolis-St. Paul, få adgang til over 80 ekstra destinationer ud over København. Samtidig vil Delta, som det største flyselskab i MSP, tilbyde kunder, der rejser fra CPH til MSP, forbindelser til mere end 110 byer i hele USA og Canada.

– Tilføjelsen til Deltas service er en spændende ny global forbindelse for vores region og Minnesotas erhvervsliv. Vi ser frem til de nye muligheder, som dette vil tilbyde både vores forretnings- og fritidsrejsende, sagde MAC’s formand Rick King.

I MSP forbedrer Delta oplevelsen før flyvningen med tre Delta Sky Clubs, hvor hver klub tilbyder frequent flyer-medlemmer gennemtænkte faciliteter som et udvalg af måltider, premium drikkevarer og omhyggeligt designede loungeområder. Den seneste lounge, som blev præsenteret i 2023, er den største indtil videre – med plads til mere end 450 gæster, den første Sky Deck i MSP og meget mere.

Ruten mellem København og Minneapolis-St. Paul vil blive opereret med Deltas A330-300 fly, udstyret med Delta One, Delta Premium Select, Delta Comfort+ og Main Cabin. Delta One-kunder vil nyde en luksuriøs oplevelse med lie-flat seating, lækkert sengetøj, et udvidet udvalg af drikkevarer og en sæsonbestemt fire-retters menu anrettet af en chefkok.

Delta One-passagerer vil også modtage vores nye eksklusive amenity kits fra det italienske modehus Missoni, der er med til at løfte oplevelsen ombord.

Rejsende på Delta Premium Select får bredere sæder, dybere tilbagelæning og forhøjet service og dermed en mere rummelig og afslappende rejse over Atlanten. I alle kabiner kan passagererne nyde en nøje udvalgt mad- og drikkeoplevelse samt adgang til over 1.000 timers underholdning via Delta Studio.

For mere information om Deltas nye rute og det voksende globale netværk, besøg delta.com.

københavns lufthavn
Delta Airlunes ny rute til USA fra København … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Kender du begrebet flyskam

Lænkede danseaber befriet fra brutal træningslejr

En redningsaktionen for de sidste indespærrede danseaber i Indonesien er afsluttet med succes i samarbejde med World Animal Protections samarbejdspartner i Indonesien.

I de seneste måneder har World Animal Protection rejst penge til at undsætte danseaberne i den sidste træningslejr på øen Java i Indonesien, og nu er redningsaktionen fuldført i samarbejde med dyrlæger og lokale myndigheder.

Aktionen for at få danseaberne ud af deres bure og fri af deres lænker i lejren ved byen Cirebon, er sket i god ro og orden under ledelse af dyreorganisationens lokale partner JAAN (Jakarta Animal Aid Network), og gennemført i samarbejde med de indonesiske myndigheder, herunder det lokale politi.

– Det er en kæmpe succes, at vi nu har fået befriet aberne. I træningslejren har dyrene været tvunget til at leve et forfærdeligt liv i lænker og små beskidte bure for at blive udnyttet som underholdningsdyr på gaden, hvor de har stået på stylter, danset, kørt på cykel og lavet andre ‘underholdende’ kunster fra morgen til aften, fortæller Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark.

For at blive lydige underholdningsdyr er aberne blevet trænet med brutal disciplin, hvor de er blevet fysisk mishandlet og mentalt nedbrudt. Blandt andet har aberne lært at stå på bagbenene med en metode, hvor deres hænder bindes på ryggen, mens de samtidig får en kæde om halsen, så de tvinges til at stå på bagbenene for at kunne trække vejret.

– Med lukningen af den sidste træningslejr, som vi har kendskab til, er abernes lidelser nu slut, og vi kan starte rehabiliteringen, der skal ende med, at dyrene får deres liv tilbage i det fri, siger Stephanie Kruuse Klausen, der takker alle de danskere, der har doneret penge, så aberne nu får chancen for et helt andet liv i naturen.

– De penge, vi har rejst, skal blandt andet bruges til dyrlæger, transport, medicin og rehabilitering af de vilde dyr. Planen er at give Makakaberne deres naturlige liv tilbage og genudsætte dem på en ø, hvor vores samarbejdspartnere tidligere har fået genudsat andre tidligere danseaber. Så indenfor en overskuelig tid vil aberne igen leve frit og i selskab med artsfæller i den vilde natur – præcis hvor de hører til, afslutter Stephanie Kruuse Klausen.

abe danseaber world animal protection
Den første frigivne danseabe, bliver undersøgt af en lokal dyrlæge, efter ejeren har overgivet den til World Animal Protections indonesiske samarbejdspartner, Jakarta Animal Aid Network, der står for redningsaktionen af underholdningsaberne på Javas sidste træningslejr. (Foto: JAAN/Nisha Brouns, Jakarta Animal Aid Network Nisha Brouns)

Læs også: Elefanter, bjørne og løver er en global pengemaskine

Begik vold mod togpersonale

En mandlig passager i Letbanen så sig tidligt søndag morgen sur på togpersonalet, som han tildelte et par slag, da han angiveligt kort forinden havde fået en bøde fra en kontrollør for at køre uden gyldig billet.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 08.45, og en patrulje blev derfor sendt til Banegårdspladsen i Aarhus C, da voldsepisoden havde fundet sted ved letbanesporene på Hovedbanegården.

Ifølge anmeldelsen havde manden slået både en 56-årig mand og en 49-årig kvinde, som begge arbejdede som togpersonale, en gang hver. Ingen af de to personer var umiddelbart kommet alvorligt til skade, men de blev begge kørt på skadestuen til kontrol.

Den formodede gerningsmand havde forladt stedet ved politiets ankomst, men Østjyllands Politi har ud fra den indledende efterforskning af sagen god fornemmelse af, hvem gerningsmanden er, og efterforsker nu sagen nærmere.

aarhus natteliv
En mand blev voldelig på vej hjem fra en tur i byen i Aarhus … (Foto: Unsplash)

Læs også: Dømt for grov vold mod kæresten

Dagens billede: Auktion for fans

 

· Mere fra samme kategori ·