Læs også:

Close
fly me to the moon film

Filmanmeldelse: ‘Fly me to the moon’

Underholdning  | 
Det synes redaktionen: 5

Der er dømt god underholdning – smil på læberne og sommerhygge i biografen. For filmen ‘Fly Me to the Moon’ er en skøn romantisk komedie, der foregår midt i 60’ernes rumkapløb. Læs vores anmeldelse af filmen her

‘Fly Me to the Moon’ foregår midt i 60’ernes rumkapløb. Rummet – NASA var på alles læber, der rent faktisk på det tidspunkt kæmper med sit offentlige image, for månelandinger er ikke det nemmeste – sjovt nok …  De ansætter derfor markedsføringsguruen Kelly Jones og vil producere en tophemmelig video, der iscenesætter månelandingen i tilfælde af, at USA nu ikke heeelt lykkedes med den ‘ægte’. En mission som programmets chef, Cole Davis, ikke bryder sig synderligt om. Men på ordrer fra selveste præsidenten, må de to modsætninger lære at samarbejde, før nedtællingen for alvor starter.

‘Fly Me to the Moon’ er sommerens store romantiske komedie med Channing Tatum og Scarlett Johansson i de to hovedroller …

fly me to the moon film
Kelly Jones (Scarlett Johansson) og Cole Davis (Channing Tatum) i en skøn rom-com. (Foto: PR)

Den virkelige månelanding

Månelandingen skete den 20. juli 1969 klokken 21.17 dansk tid, og den var en utrolig teknologisk bedrift, hvor man for første gang landsatte et bemandet fartøj på Månen. Den 21. juli klokken 03.56 dansk tid (den 20. juli klokken 21.56 Houstontid) satte det første menneske så sin fod på Månen.

Optakten til månelandingen var et løfte fra USA’s præsident John F. Kennedy i starten af 1960’erne. Efter at rumkapløbet mellem USSR og USA var gået i gang, var rumfartsteknologien udviklet med stor hast – og det var af politiske årsager vigtigt, hvorvidt det var USSR eller USA, der først kom til Månen og vandt rumkapløbet. Men det var naturligvis også for at demonstrere, hvem der var den anden part teknologisk overlegen.

I 1969 landsatte amerikanske NASA Neil Armstrong på Månen og med ordene ‘Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden’ afsluttede Armstrong månekapløbet, men han havde også taget det første skridt i et nyt kapitel for menneskeheden og teknologien. Efter tre dages rejse ankom Neil Armstrong og hans mandskab på Apollo 11-missionen til Månen. Efter landingen trådte astronauterne ud, og der blev blandt andet taget billeder og optaget film. Ved landingsstedet placerede de et amerikansk flag. DET foto kender de fleste …

Siden hen har der været et utal af spekulationer og konspirationsteorier på og om, OM månelandingen virkelig fandt sted.

Konspirationsteorierne spænder vidt: Nogle mener at Neil Armstrong vitterligt landede på Månen, men at offentligheden ikke kunne tåle at se alt altså at ‘der var noget folk ikke skule se derfra’, hvorfor billederne blev forfalsket. Andre mener, at Apollo 13 var den første bemandede måneflyvning, og at falskneriet dækker over, at NASA ikke nåede det inden udgangen af tresserne, som præsident Kennedy havde proklameret som et løfte. Og dette er blot et lille uddrag af et stort emne, som i denne film ‘vendes’ til en sjov komedie – men dog alligevel med masser af informationer og tråde til et årti, der forandrede en del i verden …

Kilder: Wikipedia med flere …

Det handler filmen om

NASA kæmper med sit offentlige image og har hårdt brug for både midler og politisk opbakning for at komme i mål med den planlagte historiske månelanding. Det bliver derfor besluttet at ansætte markedsføringsguruen Kelly Jones (Scarlett Johansson), der har en lidt anden tilgang til tingene, end NASA normalt har – mildest talt.

Der går ikke længe, før der er kaos (men også ‘amoriner’) på gangene, og særligt programmets chef, Cole Davis (Channing Tatum), bliver udfordret af Kellys noget anderledes metoder. Men præsidenten har lovet folket en månelanding, så Kelly og Cole må finde en måde at leve med hinanden på, før nedtællingen for alvor starter …

fly me to the moon nasa film
Hvorfor ikke tage i biffen en dag i juli og se en god film … (Foto: PR)

Filmfakta:

Medvirkende: Scarlett Johansson, Channing Tatum, Ray Romano, Woody Harrelson med flere

Instruktør: Greg Berlanti

Premiere: Torsdag den 11. juli

Varighed: 132 minutter

Censur: Tilladt for børn fra 11 år

Se trailer her:

1960’erne

Hvis vi siger 60’erne, så tænker du sikkert på hippier, ungdomsoprør, Vietmankrigen (der kostede millioner af mennesker livet) og ja også månelanding.

I Danmark er 1960’erne ofte blevet kaldt de glade 60’ere, der blandt andet huskes for ungdomsoprøret, Femølejren, beatmusik (og Beatles). Men de glade 60’ere henviser specielt til den kraftige økonomiske udvikling i perioden med fuld beskæftigelse (ja ingen arbejdsløshed – og Danmark måtte ty til udlandet og få hvad man dengang kaldte ‘gæstearbejdere’ herop for at klare de jobs ingen danskere gad have). Men også en hidtil uset levestandard i form af bolig, biler, udlandsrejser så pludselig dagens lys.

1960’erne var et årti, som vi både kender som de glade tressere og en turbulent tid. Det var en tid med højkonjunktur, der blandt andet betød en udflytning fra storbyen og de små lejligheder, men også kvindernes indtog på arbejdsmarkedet tog et kvantespring, og folk fik mere rum til fritid, ferier og tilkøb af efterkrigstidens mindre men ret revolutionerende goder såsom køleskab og tv.

Derfor er det også sjovt at se filmen, som er som taget ud af dette årti – mange store ændringer skete også teknologisk ‘ude i verden’ især hos stormagterne som USA. Jeg synes jo stadig, det er vildt at tænke på, at man uden computere og det vi kan i dag, har kunne sende folk til Månen allerede dengang.

Læs også: Hvad ved du om 60’erne

fly me to the moon film
Kelly Jones (Scarlett Johansson) ogCole Davis (Channing Tatum) i ‘Fly me to to the moon’. (Foto: PR)

Vidste du

Vi kigger på den hver dag – den lyser op – og kan være kuglerund (fuldmåne) eller en lille ‘split’ – og som med solen er der noget fascinerende over Månen. Og tænk at der har været mennesker – også en dansker …

At Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet. Dens størrelse i forhold til Jorden gør den til den relativt største måne i solsystemet, som omkredser en planet.

Månen har en diameter på 3.476 kilometer. Masse: Månens masse er 7.349×1022 kilo. Afstand til Månen: Der er i gennemsnit 384.400 kilometer fra Jordens centrum til Månens centrum. Temperatur på Månen: Månen har en gennemsnitstemperatur på -77 °C.

Kilde: Illustreret Videnskab

Og så er der titlen på filmen – som egentlig er en sang:

Fly Me to the Moon‘, original titel ‘In Other Words‘, er en sang skrevet tilbage i 1954 af Bart Howard. Og den første optagelse af sangen skete i 1954 af Kaye Ballard. Men Frank Sinatra’s 1964 version er nok mest kendt af folk og var og er stadig meget associeret med Apollo-missionen til Månen. Dette må også være grunden til titlen på filmen.

fly me to the moon film
Cole Davis (Channing Tatum), Moe Berkus (Woody Harrelson) og Kelly Jones (Scarlett Johansson) spiller alle tre fantastisk … (Foto: PR)

Filmhygge, fun, fakta, finurlige mennesker og god underholdning

Den kaldes en romantisk komedie. Og når man tænker rom-com kan man godt tænke ‘åhhh det holder aldrig og er ret forudsigeligt og lidt for sødsuppe’. Men det gør den her – altså holder … For den er så meget andet også – og er meget mere nuanceret og underfundig.

De spiller ALLE godt – de er søde, sjove og unikke personligheder. Humoren er ikke overspillet. Der er masser af ikoniske scener med alt fra hår, tøj til møbler og biler fra årtiet, der lige lægger en ekstra dimension til filmoplevelsen. Der er god musik – der er spænding. Der er scenografi, der holder. Der er dømt ‘film-der-skal-ses-i-biografen. Und dig selv at gå en tur i biffen og se den og tag en tur tilbage til 60’erne og fly med til Månen …

fly me to the moon film
Cole Davis (Channing Tatum) og Henry Smalls (Ray Romano) arbejder hårdt for at få Apollo11 til Månen … (Foto: PR)

Læs også:

Fem på stribe: Boginspiration til dig

 

fem på stribe bogartikel bog bøger

· Mere fra samme kategori ·