
Smørrebrød: Lav en lækker aspargesmad
Vi elsker smørrebrød – også den lækre fiskefilet og æggemad. Men prøv at lave en aspargesmad. Så er der dømt sommer på en tallerken

Det skal du bruge
Ingredienser
4 skiver fuldkornslogomærket rugbrød
4 hvide asparges
4 grønne asparges
1 bakke ribs (cirka 100 g)
1 pose salatmix
1 dl friskost
Sådan gør du
Skrald de hvide asparges, fra hovedenden og ned. Enden brækkes af.
Ved de grønne asparges skal den trævlede ende blot brækkes af.
Pocher aspargesene i let saltet vand i maksimum 2 – 3 minutter.
Skær aspargesene i stykker på 3 – 4 cm
Rist rugbrødet i en brødrister, eller på en tør pande
Læg derpå en lille håndfuld salat og fordel asparges henover brødet.
Anret 3 – 4 teske flødeost rundt på aspargesene og afslut med 5 – 7 ribs fordelt på brødet …
![]()



