Læs også:

Close
pitabrødspizza pitabrød pizza naanbrød restemad familieliv på budget

Billig aftensmad: Naan- og pitabrødspizza med skinke

Mad  | 

Alle elsker pizza – pitabrød og naanbrød – så hvad med at lave restemad som alle vil elske. Her er det Naan- og pitabrødspizza med skinke fra bogen ‘Familieliv på budget’ af Kristine Melgaard-Mani

Opskriften er til 2 voksne og 2 børn og tager i alt 20 minutter at lave …

Det er efterhånden en del år siden, at min veninde introducerede mig for pizzaer på en bund af færdigkøbte naanbrød fra supermarkedet – og siden den dag har det været en favorit hjemme hos os.

Vores børn er ikke fan af krydderierne i naanbrødet, og derfor bruger vi pitabrød som bund til dem.

pitabrødspizza pitabrød pizza naanbrød restemad familieliv på budget
Her er pizza på den absolut nemme og lækre måde … (Foto: Jakob Melgaard)

Det skal du bruge til naan- og pitabrødspizza

Ingredienser naanbrødspizza
1 pakke naanbrød med hvidløg og koriander (2 stk.)
1 dåse tomatpuré
tørret oregano
75 g revet mozzarella
1 pakke serrano
½ pose rucola
4 tsk grøn pesto
1 kugle mozzarella

Ingredienser pitabrødspizza
4 pitabrød
1 lille glas pizzasauce
75 g revet mozzarella
1 pakke skinke i strimler

Tilbehør

4-6 gulerødder

pitabrødspizza pitabrød pizza naanbrød restemad familieliv på budget
Her er to slags nemme pizzaer … (Foto: Jakob Melgaard)

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175° varmluft.

Placér naanbrød og pitabrød på bageplader beklædt med bagepapir.

Smør et tyndt lag tomatpuré på naanbrødene, drys med lidt oregano, og top med revet ost.

Smør pizzasauce på pitabrødene (lad dem være hele), drys med revet mozzarella, og top med skinke.

Bag pizzaerne i den forvarmede ovn i cirka 10 – 15 minutter, til osten er smeltet, og bunden let gylden.

Imens pizzaerne bager, skæres gulerødder i stave, og mozzarellakuglen plukkes i grove stykker.

Top naanbrødspizzaerne med serrano, rucola, pesto og frisk mozzarella, og servér dem sammen med pitabrødspizzaer og gulerodsstave.

Har du rester?

Spis pizzaerne til frokost, eller giv dem med i madpakken dagen efter …

TIP

Naanbrødene er også lækre som pizzasandwich. Smør tomatpuré på det ene naanbrød, og drys med oregano og revet ost.

Læg det andet naanbrød på toppen, og skær over, så du har to sandwich.

Varm dem i en toaster eller et paninijern, til osten er smeltet, og brødet gyldent. Åbn brødene, og fyld derefter med fx serrano, rucola og pesto eller med kylling, spidskål og creme fraiche-dressing, og servér.

 

Sådan ser bogen ud:

forside familieliv på budget

 

Læs også:

Ristet rugbrødssandwich med tunsalat

 

rugbrød rugbrødssandwich famililiv på budget tunsalat

· Mere fra samme kategori ·