Læs også:

Close
airfryer mummum blomkål

Airfryer: Lav pankopaneret blomkål

Mad  | 

Airfryer er kommet for at blive. Og Mummum har lavet en super fin bog med deres favoritter. Her får du deres opskrift på pankopaneret blomkål

De her små blomkål minder lidt om nuggets. De skal kun have lidt olie, men bliver alligevel dejlig sprøde. Vi serverer dem med en urtedressing, stærk chilisauce, forårsløg og sesamfrø på toppen ..

Opskriften er til 2 personer og tager 30 minutter …

airfryer mummum blomkål
Så er der lækker blomkål … (Foto: Line Falck Christensen)

Det skal du bruge

Ingredienser blomkålsdelen

300 g blomkål

2 æg

2 tsk. chilisauce

2 tsk. paprika

2 tsk. hvidløgspulver 40 g almindelig rasp 40 g pankorasp

2 tsk. paprika Salt og peber

Lidt raps- eller solsikkeolie

Ingredienser urtedressing

½ bundt forårsløg

½ bundt frisk persille

150 g creme fraiche

Salt og peber

Andet

Lidt chilisauce

1 forårsløg

2 spsk. sesamfrø

Sådan gør du

Rens blomkål, og skær ud i små buketter.

Pisk æg sammen med chilisauce og paprika i en skål.

Kom hvidløgspulver, de to slags rasp, paprika, salt og peber i en anden skål.

Vend først blomkålsbuketterne i æggeblandingen og herefter i den tørre blanding. Vend dem igen i æggeblandingen og så igen i den tørre blanding, så det bliver til en dobbeltpanering.

Kom dem i kurven til din airfryer. Pensl eller spray med lidt olie.

Bag dem 190 ⁰C i 10 minutter.

Ryst herefter kurven, og giv dem yderligere 5 minutter, eller til de er godt sprøde.

Lav urtedressingen. Hak forårsløg og persille fint.

Rør urterne sammen med creme fraiche, og smag til med salt og peber.

Anret de sprøde blomkålsbuketter i en skål eller på en Fordel chilisauce, finthakket forårsløg og sesamfrø ovenpå, og server med urtedressingen.

 

Sådan ser bogen ud:

airfryer mummum

Læs også:

 

Airfryer: Hvidløgsmarinerede tigerrejer

 

tigerrejer mummum airfryer

· Mere fra samme kategori ·