Læs også:

Close
love kærlighed

Tinder tager dating til nye kosmiske højder

Mit liv  | 

Her får du en begynders guide til astrologi, når Tinder tager dating til nye kosmiske højder. Bliv lidt klogere og også underholdt, hvis du er på datingmarkedet

Ved du, hvilket stjernetegn du er mest kompatibel med? Bliver du forvirret, når din date taler om Merkur i retrograd? Kender du dine lufttegn fra dine vand- og ildtegn?  Hvis ikke, så bare rolig.

Tinder, verdens mest populære dating-app, er gået sammen med astrolog og forfatter Matt Galea for at skabe En begynders guide til astrologi x dating – en 101-guide, der dækker alle de vigtigste begreber i astrologiens verden for at hjælpe dig med at blive spirituelt klogere og skabe mere meningsfulde samtaler og forbindelser …

love kærlighed
Dating er både spændende og hårdt – bliv lidt klogere og parat her … (Foto: Unsplash)

Astrologi for (kærligheds)begyndere

Når samtalen falder på astrologi, kan det for mange lyde som et fremmedsprog. Men interessen for stjernetegn er eksploderet. Faktisk er stjernetegn nu den næstmest populære beskrivelse i Tinder-brugernes profiler globalt*. 30 % af unge singler har desuden indrømmet, at de tjekker deres matchs stjernetegn, før de går på første date**.

matt tinder astrolog
Bliv lidt (kærligheds)klogere her … (Foto: PR)

Matt Galea fortæller

Matt Galea er forfatter, redaktør og astrolog med over ti års erfaring i australske medier. Han udgav for nylig sin første bog, en krydret guide til astrologi og parforholdskompatibilitet med titlen ‘How To Spot The (Star) Signs’. Han er chefredaktør for PEDESTRIAN.TV og har arbejdet for nogle af Australiens mest ikoniske trykte og digitale brands.

– Selv en lille smule viden om astrologi kan gøre en kæmpe forskel i en datingsituation. Det er utroligt spændende at kunne dele min passion og hjælpe andre med at have kosmiske samtaler på og uden for Tinder. Jeg vil gerne hjælpe mennesker med at forstå, hvad personer med forskellige tegn har tendens til at ønske sig, og hvordan man reagerer på det. Det kan forhåbentligt medvirke til at skabe mere meningsfulde forbindelser med sin date, uanset hvilket tegn vedkommende er, siger Matt Galea, astrolog og forfatter.

Uanset om du er Vægt, Skytte, Krebs eller andet, er guiden fyldt med gode one-liners, explainers og råd, der klæder dig på til at forstå krydsfeltet mellem astrologi og dating. Og da vi officielt befinder os i en af årets største (og vanskeligste) kosmiske begivenheder – Merkur i retrograd – er der virkelig ikke noget bedre tidspunkt end nu til at opfriske dine færdigheder og være i ét med planeterne …

astrologi kærlighed
Bliv lidt klogere på astrologi her … (Foto: Unsplash)

GUIDE: Astrologi fra A til Z

Merkur i retrograd

Hver planet har en tilknytning til forskellige aspekter af livet. Merkur menes at styre kommunikation, teknologi og rejser. Og når en planet begynder at vende sin bevægelse og gå baglæns, går de områder, som planeten er forbundet med, også skævt.

I denne periode er det derfor en god idé at være opmærksom og beskytte sig mod potentielle problemer ved at dobbelttjekke sine beskeder, tage en pause, før man svarer, og beregne ekstra tid, når man rejser.

Venus i retrograd

Venus er associeret med kærlighed, skønhed, lyst og sex. Når den begynder at bevæge sig baglæns – altså er i retrograd – bliver disse områder negativt påvirket. Dating kan være en smule udfordret i denne periode, da det kan påvirke dine forhold og kommunikation med andre.

Juno

Dit Juno-tegn repræsenterer de kvaliteter, som du søger i en partner og den type forhold, der passer til dig på et dybere, soulmate niveau. Juno reflekterer din tilgang til forpligtelse, ægteskab og langsigtede forhold. Der hvor Juno var placeret, da du blev født, kan være din soulmates soltegn.

Soltegn

Ud af alle 12 tegn, der udgør dit unikke stjernetegn, er soltegnet det vigtigste, da det beskriver og bestemmer din personlighed og identitet. Soltegnet er det tegn, de fleste bruger, når de skal fortælle, hvad de er i stjernetegn.

‘Jeg undersøger astrologi-mønstre før jeg tjekker vejrudsigten, når jeg skal på date’.

stjernetegn stjerner dating horoskop (Foto: Unsplash)
Er du et vandtegn … (Foto: Unsplash)

Vandtegn

De tre tegn, der hører til elementet vand – krebs, skorpion og fisk. Disse stjernetegn er kendt for at være sensitive, emotionelle, dybe, humørsyge, empatiske, spirituelle og overtænkere.

‘Er du et vandtegn? For jeg føler jeg er ved at dykke ned i noget utroligt forfriskende’.

Jordtegn

De tre tegn, der hører til elementet jord – tyr, jomfru og stenbuk. Disse stjernetegn er kendt for at være nede på jorden, praktiske, hårdtarbejdende, logiske, lidt bossy og ærlige.

‘Er du et jordtegn? For når jeg er tæt på dig, føles alt grounded’.

Ildtegn

De tre tegn, der hører til elementet ild – vædder, løve, skytte. Disse stjernetegn er kendt for at være udadvendte, passionerede, højlydte, eventyrlystne, loyale og energiske.

‘Er du et ildtegn? Because it’s getting a little hot in here’.

Lufttegn

De tre tegn, der hører til elementet luft – tvilling, vægt og vandmand. Disse stjernetegn er kendt for at være snaksalige, sociale, intellektuelle, flyvske, flirtende og sjove.

‘Er du et lufttegn? For enhver samtale med dig føles som et frisk pust’.

tinder dating
Måske du er klar til at swipe nu … (Foto: Unsplash)

Om Tinder:

Tinder blev lanceret i 2012 og er verdens mest populære app til at møde nye mennesker, og den er blevet downloadet mere end 530 millioner gange.  Appen er tilgængelig i 190 lande og på mere end 45 sprog. Mere end halvdelen af alle brugere er 18 – 25 år gamle. I 2022 blev Tinder udnævnt til en af verdens mest innovative virksomheder af Fast Company.

Noter:

* Intern Tinder data fra marts 2024. Stikprøven inkluderer stjernetegn + andre deskriptioner på brugernes profil.

**En undersøgelse af 4.000 18 – 25-årige i USA, Storbritannien, Canada og Australien mellem den 21. april 2023 og den 25. april 2023 udført af Opinium på vegne af Tinder.

Læs også:

Kender du de fem kærlighedssprog

 

love kærlighed

· Mere fra samme kategori ·