Læs også:

Close
cartier iværksættere

NEWS: Cartier støtter kvindelige iværksættere

Nyheder  | 

Cartier støtter kvindelige iværksættere · Omfattende efterforskning af brandårsagen på Børsen · 9.000 helte hyldes i Tivoli og i LEGOLAND fra den 23 april · Politisk aftale sender milliarder til vandområdet · 31-årig mand sigtet for vold · Dagens video: Kaos i Sydney · Fredagsfjol: Vi strækker ud 🤣

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Cartier støtter kvindelige iværksættere

Kvindelige iværksættere udgør en kraftfuld styrke. Siden 2006 har Cartier’s engagement i kvinders empowerment gennem ‘Cartier Women’s Initiative’ haft til formål at fremme og fejre et globalt netværk af kvindelige iværksættere, hvis styrke, mod og beslutsomhed er yderst bemærkelsesværdigt.

Kvinder har altid haft en afgørende rolle hos Cartier, både som en drivkraft og en uendelig kilde til inspiration. Af denne årsag har Cartier forpligtet sig til at støtte kvinders empowerment gennem forskelligartede langvarige initiativer for at hjælpe dem med at nå nye højder og opbygge et mere inklusivt samfund for kommende generationer. ‘Cartier Women’s Initiative’ er en del af denne globale indsats.

‘Cartier Women’s Initiative’ opstod som anerkendelse af den afgørende nødvendighed af større inklusivitet i iværksættermiljøet. Kvindelige iværksættere står over for mange udfordringer, herunder sociale forventninger, mangel på rollemodeller samt adgang til finansiering og opbygning af et støttende og relevant netværk. Grundlagt i 2006 har programmet til formål at muliggøre, at kvindelige iværksættere, der driver forandring, når deres fulde potentiale. Sytten år senere er Cartier Women’s Initiative udviklet til et omfattende internationalt iværksætterprogram, der støtter og løfter kvindelige iværksættere og deres virksomheder.

– Through our long-standing commitment, all together, we have enabled breakthrough, provided significant support and delivered impact, udtaler Cyrille Vigneron, President & CEO of Cartier …

Programmet er åbent for virksomheder, der ledes af kvinder, og/eller ejes af kvinder, fra ethvert land og sektor, der sigter mod at have en stærk og bæredygtig social og/eller miljømæssig indvirkning på samfundet og leverer meningsfulde løsninger på de mest presserende globale udfordringer.

Cartier Women’s Initiative giver stipendiater med den nødvendige økonomiske, sociale og menneskelige støtte.

Når stipendiaterne er blevet udvalgt, får de livslang adgang til CWI-fællesskabet, som er et globalt netværk af mere end 700 passionerede impact-ledere fra hele verden, herunder nuværende og tidligere stipendiater, mentorer, jurymedlemmer, coaches og andre partnere af programmet.

I alt er der 33 stipendiater, der er udvalgt til dette års CWI Edition 2024, for deres bemærkelsesværdige præstationer og meningsfulde løsninger på de mest presserende globale udfordringer.

cartier iværksættere
Cartier er med til at støtte kvindelige iværksættere … (Foto: PR)

Læs også: Golden Globe med Cartier

Omfattende efterforskning af brandårsagen på Børsen

Københavns Politi har iværksat en omfattende efterforskning for at afdække brandårsagen på Børsen. Det er en kompliceret proces, og der kan gå flere måneder, før der kan foreligge svar.

Efterforskningen skal forsøge at afdække, hvad der førte til branden på Børsen, men det kan tage en rum tid, før der vil foreligge konklusioner.

– Allerede kort efter brandens udbrud blev der sat gang i efterforskningen, og vi har foreløbig foretaget afhøringer, der er sikret overvågning og udført en lang række efterforskningsskridt. Men der venter selvfølgelig også stadig en del, særligt da vi på nuværende tidspunkt endnu ikke har haft mulighed for at undersøge selve Børsen og foretage de brandtekniske undersøgelser, siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet, vicepolitiinspektør Brian Belling.

Københavns Politi vil i forbindelse med efterforskningen få assistance til de brandtekniske undersøgelser fra Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC.

– Erfaringsmæssigt kan det tage lang tid at afdække, hvad der er brandårsag i sådanne efterforskninger. Derfor må vi bede om lidt tålmodighed fra befolkningen, mens vi udfører vores arbejde. Heldigvis har vi i dansk politi nogle utrolig dygtige medarbejdere, der er vant til at stå med både omfattende og komplicerede brandefterforskninger, så vi vil gøre alt i vores magt for at komme frem til, hvad der skete, afslutter Brian Belling.

børsen københavn havnerundfart
Den smukke bygning mens den stadig kunne opleves … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: 10 ting du måske ikke vidste om København

9.000 helte hyldes i Tivoli og i LEGOLAND fra den 23 april

Uanset vind og vejr så står tusindvis af børn året rundt tidligere op end deres skolekammerater. De trodser morgentræthed, regn og slud for at hjælpe skolernes mindste elever trygt over skolevejen.
Flere end 9.000 børn og unge fra landets skolepatruljer får derfor en festlig dag i Tivoli og LEGOLAND med fri adgang til alle forlystelserne som tak for deres indsats for at gøre skolevejene mere sikre for deres skolekammerater. Det sker over tre dage med start fra den 23. april i Tivoli i København samt i LEGOLAND i Billund.

Skolepatruljerne er populære … Eleverne i skolepatruljerne møder frivilligt på skolen hver morgen før alle andre elever, så patruljen står klar til at hjælpe alle sikkert og trygt gennem den ofte travle morgentrafik. Når der er en skolepatrulje ved en skole, så er det mere betryggende for forældrene at sende børnene alene i skole. Forældrene ved, at børnene bliver hjulpet over trafikerede skoleveje. Det er typisk eleverne i 6. klasse, der står skolepatrulje, og det er Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring sammen med skolerne, der klæder eleverne på til opgaven. Og eleverne er vilde med det: flere end ni ud af 10 af skolepatruljeeleverne siger i Rådet for Sikker Trafiks Skolepatruljeundersøgelse 2023, at de er glade for at være med i en skolepatrulje.

Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik siger:

– Turen til Tivoli eller LEGOLAND er noget særligt for skolepatruljeeleverne, som har en dag med deres kammerater, hvor forlystelserne er åbne for dem. Der er en fantastisk stemning, når elever fra hele landet møder hinanden og bliver fejret for deres indsats på skolevejene, for eleverne gør en stor forskel i trafikken hver dag, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Pressechef i Tivoli Torben Plank siger:

– Selv om det blæser, er hundekoldt, eller det står ned i stænger, så står skolepatruljerne morgen efter morgen ved skolerne og hjælper de yngste elever sikkert over vejen. Det er at tage ansvar for sine kammerater. Det vil vi Tivoli gerne støtte og bidrage til med en fest for de mange hverdagshelte.

Tivoli får besøg af 6.300 skolepatruljeelever fra den 23 – 25. april, og LEGOLAND får besøg af 3.300 skolepatruljelever i løbet af den 22., 25. og 26. april.

Om skolepatruljerne:

Der er omkring 20.000 elever i landets skolepatruljer.
Det er typisk elever fra 6.-8. klasse, der er med i patruljerne.
Jobbet er frivilligt og ulønnet.
Skolepatruljerne har bestået siden 1949.
Det er Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring, som står bag skolepatruljerne.

skolepatrulje rådet for sikker trafik
Nu skal flere end 9.000 børnehelte fejres … (Foto: PR)

Læs også: Bogen om Tivolis smukke have

Politisk aftale sender milliarder til vandområdet

DANVA er glade for, at vand tilgodeses med flere midler. Pengene kan gøre en forskel for drikkevand og klimatilpasning, hvis man vælger at målrette alle indsatserne i aftalen mod udfordringerne inden for vandområdet.

Regeringen og aftalepartierne (Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre) har indgået aftale om penge fra Grøn Fond til udfordringer for miljø og klima. Der er afsat cirka to milliarder kroner.

– Det er meget positivt, at politikerne lytter til vores budskaber og at der nu er flere penge til drikkevand, vandmiljø og indsatser mod klimarelaterede oversvømmelser. Hver for sig er det i denne sammenhæng mindre beløb. Men hvis man puljer, skovrejsning, oprensning og indsatser mod PFAS med de flere penge til drikkevandsfonden, så kan det få en effekt, fortæller direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Han understreger, at Danmark har et akut behov for at få beskyttet grundvandet mod pesticider og kemikalier. Over halvdelen af det grundvand, der anvendes til drikkevand, er påvirket af miljøfarlige stoffer.

– Vi ser også i det øvre grundvand, at der er bekymrende fund af både tilladte og forbudte stoffer. Derfor er det bydende nødvendigt, at der anlægges grundvandsparker, som kan beskytte produktionen af rent drikkevand, siger Carl-Emil Larsen, som dog understreger, at alt drikkevand, som sendes ud til forbrugerne, overholder myndighedernes krav.

Den historisk megen nedbør skaber behov for indsatser mod oversvømmelser.

– Det haster med en plan for, hvordan vi kan håndtere de klimarelaterede oversvømmelser. Mens vi venter på, at Klimatilpasningsplan 1 bliver omsat til lovforslag, kan vi konstatere, at der allerede er brug for en Klimatilpasningsplan 2, som bør være helhedsorienteret målrettet hele vandkredsløbet, forklarer Carl-Emil Larsen.

DANVAs direktør understreger, at der derfor ligger en kæmpe opgave med at få penge til at håndtere de to største trusler lige nu.

– Den ene trussel er de enorme mængder af miljøfarlige stoffer, som forurener vores vand, mens den anden er håndtering af de store mængder klimanedbør som følge af temperaturstigningerne på kloden. De to mia. kr. i Grøn Fond vækker glæde, fordi vi har fået vand prioriteret, men det er logisk, at de ikke kan finansiere anlæggelsen af 200.000 hektar grundvandsparker og finansieringen af klimatilpasningsløsninger mod oversvømmelser, siger Carl-Emil Larsen.

Fakta:

Der er i Grøn Fond afsat 53,5 milliarder kroner til investeringer i den grønne omstilling frem mod 2040.

Udmøntningen af de 2.085 milliarder kroner på miljøområdet løber frem mod 2030. Pengene er blandt andet midler inden for rammerne af:

Llimatilpasning, 1.246 milliard kroner.
Rent drikkevand, 200 millioner kroner.
Håndtering af PFAS, 210 millioner kroner.
Skovrejsning, 625 millioner kroner.
Generationsforureninger 550 millioner kroner.

vand drikkevand danva
Politisk aftale sender milliarder til vandområdet … (Foto: Danva)

Læs også: Myter om danskvand

31-årig mand sigtet for vold

Volden blev begået under uro ved tankstation i Esbjerg … Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en 31-årig mand fra Esbjerg for vold i forbindelse med uro ved en Q8 tankstation i Esbjerg søndag den 7. april om aftenen. Sigtelsen sker på baggrund af videoovervågning og den forurettede er endnu ikke identificeret. Politiet vil derfor meget gerne høre fra vidner eller andre, der kan hjælpe med at identificere den mand, der blev udsat for vold.

Den 31-årige mand blev efterfølgende påkørt. Denne sag efterforsker politiet fortsat.

oknygaard q8
31-årig mand sigtet for vold ved Q8 i Esbjerg … (Foto: PR)

Læs også: Mand dømt for grov vold mod kæreste

Dagens video: Kaos i Sydney

Fredagsfjol: Vi strækker ud 🤣

· Mere fra samme kategori ·