Læs også:

Close
amalienborg

NEWS: Konkurserne i Danmark

Nyheder  | 

Konkurserne i Danmark · Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus · HK: Nyt lovforslag øger risiko for fusk og social dumping · Minkavlere fjernes fra kommissioner · 17-årig knallertkører frakendt ret til at køre både knallert og bil · Dagens billede: Amanda Knox er tilbage

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Konkurserne i Danmark

Svenskere hårdt ramt af coronapandemiens økonomiske følger – Danmarks konkursfald i første kvartal 2024 antyder dog bedring …

I marts måned faldt antallet af konkurser markant i Danmark sammenlignet med samme periode året før. Med 364 konkurser registreret, svarende til et fald på 33% sammenlignet med marts 2023, ser det ud til, at dansk økonomi begynder at komme sig.

Denne positive tendens fortsætter med at afspejles i det samlede resultat for første kvartal, hvor antallet af konkurser faldt med 17% sammenlignet med samme periode sidste år. I alt i Q1, 2024 blev der rapporteret 1211 konkurser. På trods af det samlede fald blev der dog også noteret en betydelig nedgang i antallet af nyregistrerede virksomheder, med et fald på 31% sammenlignet med marts 2023, hvor kun 5565 nye virksomheder blev startet.

I marts måned blev der registreret et fald i antallet af konkurser i fire af Danmarks regioner. Hovedstaden havde det største fald med 42%, efterfulgt af Midtjylland med 16%, Sjælland med 12% og Syddanmark med en markant nedgang på hele 59%.

Blandt de brancher, der er mest påvirket af konkurs i denne periode, findes kultur, underholdning og sport samt sundheds- og socialsektoren. I perioden 2019 til 2023 var konkursstigningen størst i Danmark med 47%, efterfulgt af Sverige med 29%. I Norge havde de en nedgang i konkurs på 3% i samme periode.

Hvis man derimod ser nærmere på forskellene fra 2022 til 2023, har Sverige været hårdest ramt med en stigning på 31%. I Norge steg konkurserne med 25%, mens Danmark kun så en lille stigning på kun 8%.

Siden august 2022 har svenskerne set en stigning i konkurser hver måned, og fra efteråret 2023 er det steget kraftigt.

– Det, der især er interessant, er, at vi ser en stigning på hele 55% i første kvartal i år. Vi skal helt tilbage til 90’erne for at finde konkurstal på samme niveau som det, vi ser nu, kommenterer Creditsafes Country Manager i Sverige, Henrik Jacobsson.

Den enorme stigning i konkurser i Sverige i første kvartal i år er bemærkelsesværdig, når man sammenligner udviklingen med trenden i Norge og Danmark. I Danmark faldt antallet af konkurser med 17% i Q1 sammenlignet med samme periode sidste år. Norge så en lignende udvikling med et fald på 12% i årets første tre måneder.

Dette blev i høj grad hjulpet af en marts måned, der blev forkortet på grund af tidlig påske og dermed endte med et fald på hele 35% i Norge og 33% i Danmark sammenlignet med samme måned sidste år.

Hvorfor stiger konkurserne så i Sverige nu, når vi ser en betydelig nedgang både i Norge og Danmark?

En del af forklaringen finder vi sandsynligvis i de støtteforanstaltninger, der blev indført i begyndelsen af pandemien. Mens norske virksomheder betalte den sidste afdrag af støtte-pakkerne i april 2023, kunne svenske virksomheder søge om op til to års udsættelse af arbejdsgiverafgifter og moms. I Sverige har over 20.400 virksomheder stadig ‘coronagæld’, der skal betales tilbage. Det udestående beløb løber op i over 41 milliarder svenske kroner, og kun sidste år steg dette med 10 milliarder.

Morten Kofoed-Larsen antager, at Danmark nu er færdig med ‘COVID-konkurserne’, altså virksomhederne, der har været tvunget til at lukke på grund af manglende evne til at betale resterende gæld efter støtteforanstaltningerne fra den danske stat.

– Jeg tror, at vi i år vil se et konkursniveau, der ligger betydeligt lavere end i 2023. Virksomhederne, der går konkurs nu, gør det af almindelige årsager, og jeg skønner, at vi ender et sted 10-20% lavere end i 2024, siger han.

Det ville i så fald være et betydeligt fald fra sidste års 6.238 konkurser.

– Vi har egentlig gået og ventet på en lille krise på grund af højere renter, inflation og højere omkostninger. Vi forventede et vendepunkt med højere arbejdsløshed og hårdere levevilkår for både enkeltpersoner og virksomheder, men indtil videre ser vi ikke noget af dette. Konkurserne falder, antallet af dårlige betalere er uændret, og andelen af danskere i beskæftigelse er højere end nogensinde, fortsætter Creditsafes Country Manager i Danmark.

Morten Kofoed-Larsen mener, at det er svært at forklare den aktuelle økonomiske situation, men mener, at den lave arbejdsløshed er afgørende.

Derudover påpeger han, at Danmark ikke påvirkes af valutakursen på samme måde som Sverige og Norge, da den danske krone er bundet til euroen, og at en større del af danskerne har fast rente på boliglån – og derfor ikke påvirkes lige så hårdt af rentestigninger.

– Vi kan stadig bruge penge, og det holder hjulene i gang. Det forhindrer antallet af betalingsanmærkninger i at stige og bidrager samtidig til, at konkurserne falder.

Men selvom tingene generelt går godt i Danmark, viser trenden med oprettelse af nye virksomheder tydeligt, at danskerne nu tager deres forbehold. I løbet af første kvartal i 2023 blev der oprettet 24.737 nye virksomheder. I samme periode i år er dette tal faldet med hele 20%, til 19.668.

– Vi er ikke lige så interesserede i at starte nye virksomheder. Folk er i arbejde og har ikke den rette motivation til at tage en sådan risiko, konkluderer Morten Kofoed-Larsen.

amalienborg
Konkurserne i Danmark … (Foto: PR)

Læs også: Ny analyse afliver bekymring om, at der ikke skulle være råd til velfærden i fremtiden

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus 

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede i fredags en 26-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for forsøg på manddrab ved den 9. november 2023 sammen med flere andre gerningsmænd at have overfaldet en 22-årig og en 24-årig mand, som blev stukket adskillige gange med stikvåben.

Overfaldet fandt sted om aftenen ud for en adresse på Hammerhusvej i Aarhus V. Den 24-årige mistede en del blod og var i livsfare, og kun på grund af akut behandling overlevede han overfaldet. Den 22-årige fik også flere læsioner, men han var dog ikke i livsfare.

Den 26-årige blev varetægtsfængslet frem til den 3. maj 2024. Han nægter sig skyldig. To andre mænd er i forvejen varetægtsfængslet i sagen. Grundlovsforhøret blev afholdt bag lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.

domstol dom retssal
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus … (Foto: Unsplash)

Læs også: Dømt til anbringelse for drab

HK: Nyt lovforslag øger risiko for fusk og social dumping

I fredags førstebehandlede Folketinget et lovforslag om at lempe krav om dansk bankkonto til udlændinge på det danske arbejdsmarked, der går stik imod anbefalinger fra myndigheder og eksperter. Et svar til Folketinget dokumenterer samtidig, at der intet behov er for at lempe kravene.

Udnyttelse af udlændinge på det danske arbejdsmarked samt mere hvidvask og arbejdskriminalitet.

Det kan ifølge flere organisationer og eksperter – herunder Transparancy International og arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet – blive konsekvensen, hvis regeringen vælger at droppe kravet om, at udlændinge på det danske arbejdsmarked skal have en dansk bankkonto.

Selv Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der står for at udstede opholdstilladelser til udlændinge i Danmark, har i et svar til Folketinget understreget, hvor vigtigt kravet om en dansk bankkonto er i deres arbejde for at sikre, at arbejdstager rent faktisk får den løn, vedkommende skal have.

– Det er fint, at regeringen forsøger at begrænse bureaukrati omkring udenlandsk arbejdskraft og gøre det så smidigt som muligt. Her hjælper vi i HK gerne med de konkrete processer og forslag. Men det skal altså kunne kontrolleres, at forholdene er i orden for både lønmodtagere, de virksomheder, der overholder spillereglerne og for samfundet i øvrigt. Det er helt i skoven at forøge risikoen for social dumping, siger Mads Samsing, næstformand i HK.

Han anerkender, at Beskæftigelsesministeriet netop har styrket den fælles myndighedsindsats mod social dumping ved at etablere et tværgående indsatsteam, men understreger, at der absolut ikke er nogen grund til at give teamet dårligere arbejdsbetingelser ved at ændre på bankkontoreglerne.

Lyt til eksperterne og drop forslaget … Ønsket om at lempe på kravet om en dansk bankkonto bliver begrundet med en påstand om, at det ofte tager mere end tre måneder at få oprettet en dansk bankkonto og få et cpr-nummer hos kommunerne, og at det derfor besværliggør processen med at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Undersøgelser viser dog, at det kan gøres på 20-25 dage, og der kommer masser af udlændinge til landet med det nuværende regelsæt. Så HK ser ingen grund overhovedet til at droppe bankkravet.

– Der er i forvejen mange udlandske kolleger på det danske arbejdsmarked. Det er vi glade for. Men deres arbejdsforhold skal være i orden. Og så skal vi huske, at der allerede er mulighed for at få mere arbejdskraft. Der er fx et stort potentiale i at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge stress. Der er arbejdsløse herhjemme, der gerne vil i arbejde, og der er knap 13 millioner ledige i EU, siger Mads Samsing og sender en klar opfordring til regeringen:

– Drop forslaget og lyt til de uvildige eksperter og jeres dygtige embedsmænd. Vi har ikke brug for flere underbetalte migrantarbejdere og mere arbejdskriminalitet på det danske arbejdsmarked.

Lovforslag L-147 om ændring af udlændingeloven herunder regler for, hvornår en migrantarbejder fra et tredje land, det vil sige lande uden for EU, skal have en dansk bankkonto, blev førstebehandlet i Folketinget fredag den 12. april.

Læs mere her.

arbejde skrive hånd job
HK: Nyt lovforslag øger risiko for fusk og social dumping … (Foto: Unsplash)

Læs også: Endnu flere penge til iværksætteri

Minkavlere fjernes fra kommissioner

Regeringen og aftalepartierne bag minkerstatningen har sidste fredag morgen indgået en aftale, der fjerner minkavlere fra de kommissioner, der beslutter, hvad minkavlere skal have i erstatning. Med den nye aftale er den liste, hvorfra der kan indstilles personer til kommissionerne, også blevet udvidet, siger fødevareministeren.

For at undgå ‘mistanke om inhabilitet’ har fødevareminister Jacob Jensen (V) nu fjernet minkavlere fra sager om minkerstatning.

–  Vi er blevet enige om at tilpasse de regler for, hvordan man sammensætter kommissionen, som afgør minkavlernes erstatning i de konkrete sager, så der ikke længere kommer til at være minkavlere i landet, siger Jacob Jensen, der er minister til fødevarer, landbrug og fiskeri, til TV 2.

Mediet Zetland har i en række historier har beskrevet, hvordan minkavlerne selv har indflydelse på andre avleres erstatningssager. Og i en gennemgang af 27 afgørelser, som Zetland har lavet, har det vist sig, at minkavlerne udgør den største faggruppe i de kommissioner, der har til opgave at afgøre, hvilken erstatning minkavlere skal have.

Minkavlere og personer med tilknytning til branchen kan fortsat hentes ind som sagkyndige i erstatningssagerne, lyder det videre. Sidste torsdag fortalte Jacob Jensen (V) til DR, at det var hans intention at ændre sammensætningen i kommisionerne.

Landets minkavlere, der mistede deres besætninger under coronaepidemien, hvor alle mink blev besluttet slået ned, kan ifølge en politisk aftale få erstatning for deres tab. Ved aftalens indgåelse i januar 2021 var forventningen, at den samlede erstatning ville ende på op mod 18,8 milliarder kroner. Tre år senere lyder skønnet nu på 29,5 milliarder kroner.

mink (Foto: Unsplash)
Minkavlere fjernes fra kommissioner …(Foto: Unsplash)

Læs også: EU-forbud mod pels

17-årig knallertkører frakendt ret til at køre både knallert og bil

Ung mand kørte 68 meter på baghjul på ulovlig knallert. Det gav bøde, konfiskation af ulovlige dele og frakendelse af førerret til både knallert og bil.

En ung mand kørte klokken 07.25 den 22. november 2023 på baghjulet på en strækning på 68 meter på Østergade i Oksbøl på en knallert med ulovlige dele. Den 17-årige blev standset af politiet, sigtet og senere tiltalt for både kørslen på baghjul, for at køre uden lys på forlygten og for de konstruktive ændringer, der var foretaget på knallerten.

Den 17-årige erkendte sig skyldig og dommeren ved Retten i Esbjerg takserede forseelserne til en bøde på 3000 kroner, samt konfiskation af de ulovlige dele i form af udstødningsrør, lyddæmper, cylinder, stempel, topstykke, luftfilter og karburator. Oveni blev den 17-årige frakendt retten til at føre lille knallert i to år og må heller ikke i seks måneder efter dommen heller ikke køre bil eller andre motordrevne køretøjer, som kræver kørekort.

Endelig skal den 17-årige betale sagens omkostninger.

færdselskontroal
17-årig knallertkører frakendt ret til at køre både knallert og bil … (Foto: Rigspolitiet)

Læs også: I denne landsdel kører danskerne for stærkt

Dagens billede: Amanda Knox er tilbage

· Mere fra samme kategori ·