Læs også:

Close
kunstig intelligens robot

NEWS: Supercomputer bliver en kæmpe gevinst for Danmark

Nyheder  | 

Supercomputer bliver en kæmpe gevinst for Danmark · 11 straffes for at videreføre forbudt bande · Rigsfællesskabets position på dybhavsminedrift sender vink med en vognstang til Norges regering · NE-YO vender tilbage til Danmark efter rost festivalkoncert i 2023 · I dag åbner Tivoli · Dagens billede: Mars og dens indflydelse · Fredagsfjol: Glædelig fredag 🤣

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Supercomputer bliver en kæmpe gevinst for Danmark

Landets største erhvervsorganisation Dansk Industri betegner det som en kæmpegevinst for landet, at Danmark nu får en AI-supercomputer.

– Det er et kvantespring for Danmark, at vi får en af verdens stærkeste computere til landet. Computerkraft er det brændstof der driver den teknologiske udvikling – med stadig større fart, i takt med at computerne får flere og flere hestekræfter, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

– Derfor er det en kæmpegevinst for Danmark, at Novo Nordisk Fonden og Danmark Eksport- og Investeringsfond (EIFO) i samarbejde med den amerikanske chipsgigant Nvidia nu skaffer en supercomputer til landet,

– Skal vi høste det fulde udbytte af kunstig intelligens og kvanteteknologi, så kræver det computere med superkræfter – og det kræver store investeringer. Derfor kan det her blive startskud til et teknologisk eventyr for Danmark, fortæller DI-direktøren.

Det er næsten alle teknologiske områder, der kan få gavn af så stærke computerkræfter som Novo Nordisk Fonden, EIFO og Nvidia nu skaffer til landet. Supercomputere kombineret med kunstig intelligens kan for eksempel sætte fuld fart på udvikling af nye teknologiske løsninger til de store samfundsudfordringer, f.eks. klimaet eller ny behandling af alvorlige kroniske sygdomme.

– Både life science, biosolutions og grøn omstilling er danske styrkepositioner. Med computerkraft af den her kaliber, kan vi blive endnu bedre og styrke vores position i den internationale konkurrence, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Det er svært at få armene ned igen, når et land, der er så afhængig af viden og i så høj grad lever af at være innovative og af forskningsbaserede virksomheder får den her mulighed. Det er et fremragende eksempel på offentlig-privat samarbejde, og vi er dybt taknemmelige for det nye samarbejde som gør det her muligt.

kunstig intelligens robot
Supercomputer bliver en kæmpe gevinst for Danmark … (Foto: Pexels)

Læs også: FOKUSNEWS: Fremtidens computere knækker nutidens koder

11 straffes for at videreføre forbudt bande

11 mænd blev i onsdag kendt skyldige og straffet med fængsel for at have videreført den opløste bande Loyal To Familia.

I en sag om videreførelse af den opløste bandegruppering Loyal To Familia (LTF) blev 11 personer onsdag i Københavns Byret straffet med fængsel.

De blev alle dømt for den 26. marts 2022 sammen med andre uidentificerede medgerningsmænd at have forsamlet sig i en offentlig manifestation på Blågårds Plads på Nørrebro, hvor de blandt andet fik taget et gruppebillede for at markere en alliance med en anden gruppering. Herefter deltog de 11 personer i en fællesspisning på en restaurant på Østerbro, som sluttede, da politiet greb ind.

Retten fandt det bevist, at arrangementerne reelt indebar en videreførelse af LTF, der blev opløst ved Højesterets dom den 1. september 2021.

De dømte er i alderen 22 til 38 år, og retten idømte dem blandt andet fængselsstraffe på mellem 30 dage og fire måneders ubetinget fængsel. Baggrunden for de forskellige strafudmålinger er blandt andet, at flere af de dømte også blev dømt for andre forhold.

– Et centralt spørgsmål i sagen har været, om forsamlingen blot bestod af nogle venner og bekendte, der mødtes i socialt øjemed, eller om der i realiteten var tale om et arrangement i regi af LTF. Vi har hele tiden været overbevist om det sidste, og det har byretten nu erklæret sig enig i. LTF er en forbudt forening, og konsekvensen af at deltage i videreførelsesaktiviteter er altså en fængselsstraf, siger specialanklager Andreas Emil Christensen fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Fakta: De 11 personer blev dømt for at overtræde straffelovens § 132 a, stk. 1 om deltagelse i videreførelse af en forbudt eller ved dom opløst forening.

mand rocker hænder
11 straffes for at videreføre forbudt bande. (Foto: Unsplash)

Læs også: Fremtrædende rockermedlem fra Kolding får syv års fængsel for narkokriminalitet

Rigsfællesskabets position på dybhavsminedrift sender vink med en vognstang til Norges regering

Vigtig delsejr for verdenshavene. Danmark, Føroyar og Kalaallit Nunaat følger nu opfordringen fra Greenpeace og andre grønne organisationer og støtter en forebyggende pause for international dybhavsminedrift.

På åbningsdagen den 19. narts for Den Internationale Havbundsmyndighed (ISA) 29. session meldte Kongeriget Danmark ud, at vi slutter os til de foreløbigt 24 andre stater, der støtter en forebyggende pause for minedrift på dybhavet i verdenshavene (områder uden for national jurisdiktion).

I december opfordrede Greenpeace sammen med andre organisationer den danske regering til officielt at melde sig på banen og støtte et moratorium på dybhavsminedrift. Den opfordring har hele Kongeriget Danmark nu fulgt. Staterne har skrevet under på, at der ikke må ske dybhavsminedrift før FN’s internationale havbundsmyndighed (ISA) har vedtaget et regelsæt, der sikrer miljøbeskyttelse, og at fremtidige beslutninger om ny minedrift skal være baseret på et stærkt videnskabeligt fundament.

Projektleder i Greenpeace Danmark, Sussi Lillelund, udtaler:

– Udmeldingen fra rigsfællesskabet er et vink med en vognstang til vores norske naboer, som for nylig har vedtaget at tillade minedrift på dybhavsbunden i norsk farvand og dermed modsætter sig anbefalingerne fra videnskaben. Positionen falder på et tørt sted for vores udsatte havområder. Derfor glæder vi os over, at både Danmark, Føroyar og Kalaallit Nunaat har valgt at lytte til videnskaben og sætte vores allesammens sårbare farvande højere end en potentiel profit for de få.

– Dybhavet er et af de sidste uberørte områder på kloden. Det er på sin plads, at det globale nord for en gangs skyld lærer af fortidens fejl og ikke bare udvinder, hvad udvindes kan, uden at se videnskaben eller berørte samfund i øjnene. Kravene fra rigsfællesskabet efterlader lidt bekymrende plads til fortolkning, men er ellers det rette signal at sende på nuværende tidspunkt.

greenpeace
Greenpeaceaktion mod dybhavsminedrift i Stillehavet i november 2023 … (Foto: © Martin Katz / Greenpeace)

Læs også: Livet i verdenshavene kan genopbygges på 30 år

NE-YO vender tilbage til Danmark efter rost festivalkoncert i 2023

En af 00’ernes største hitmagere omdanner den 27. juni 2024 Royal Arena til sit helt eget overdådige Las Vegas show med kæmpehits som ‘So Sick’ og ‘Miss Independent’.

NE-YO headlinede sidste år festivalen AiaSound på Amager med en fantastisk optræden, som Soundvenue gav 4/6 stjerner. NE-YO var ‘en entertainer i topklasse, der både dansede og sang fremragende’, skrev de blandt andet. Gaffa gav koncerten 5/6 stjerner og konkluderede, at han ‘’eksekverede på højt plan, da han lukkede og slukkede lørdag aften for dette års AiaSound Festival’.

The Strip nu også i Ørestaden … NE-YO er opvokset i spillebyen Las Vegas, og det er netop byens ikoniske shows, som har inspireret den amerikanske r&b-sangers egen optræden, som han kommer til København med i juni. NE-YO har solgt over 20 millioner album på verdensplan og siden 00’erne været en af R&B-genrens mest feterede kunstnere.

Han startede karrieren som sangskriver og producer, hvor han blandt andet skrev sange for Mario, Rihanna, Beyoncé, og Fabolous. Derefter tog han verden med storm med hits som ‘So Sick’, ‘Closer’, ‘Miss Independent’ og ‘Let Me Love You (Until You Learn to Love Yourself)’. NE-YO har vundet tre Grammy Awards og været nomineret til i alt 15 Grammy-statuetter.

Med en stemme, der både kan få dig til at danse og fælde en tåre, er der en uforglemmelig koncertaften i vente, når NE-YO fylder Royal Arena med sin vilde energi fra både Las Vegas og de elskede 00’ere.

Billetsalget starter fredag den 22. marts klokken 9:00 via ticketmaster.dk.

Billetpris er: Golden Circle: 750 kr. / Standing: 500 kr. / PL1: 600 kr. / PL2: 500 kr. / PL3: 450 kr. + 40 kr. gebyr.

Alle billetter kan findes her.

ne-yo koncert
NE-YO kommer til Dannark … (Foto: PR)

Læs også: Det viste du ikke om Britney Spears

I dag åbner Tivoli

Tivoli åbner dørene i dag fredag klokken 11 til tonerne fra Rådhusuret, og Tivoli’s medarbejdere står med flag og hilser gæsterne velkomne …

I dag åbner Tivoli indgangene for årets sommersæson. Det bliver revylegenden Lisbet Dahl, Rikke Bilde, Thomas Eje, og kapelmester James Price, der sammen med Pjerrot, Columbine og Harlekin officielt åbner årets Tivoli sommersæson. Det sker med en tur Rutschebane, der i år runder 110 år klokken 11.30.

Sommersæsonen trilles også i gang med påsketema fra i dag og løber til og med den 22. september, hvor der afsluttes med fyrværkeri.

Tusindvis af påskeliljer og duftende hyacintmarker er fordelt rundt om i Tivoli, og bidrager til at sætte scenen for nogle klassiske helligdage i påskens tegn. Gæsterne kan møde små lam, og der vil være  farvestrålende påskeæg. Rasmus Klump holder påskefest med vennerne, mens det vil være muligt at deltage i ægge-skattejagter i haveanlægget.

Efter løgplanternes afblomstring vil Haven blive tilplantet med et miks af sommerblomster, stauder og græsser med skiftende blomstringstid hen over sommeren.

Tivolis direktør Susanne Koch Mørch siger:

– Vinteren er brugt på omfattede vedligeholdsarbejde i forlystelseshaven, hvor gæsterne bliver mødt af en nyrenoveret forplads i Hovedindgangen. Vi har i år en række fejringer, som gæsterne kan se frem til. Pantomimeteatret runder i år 150 år, og det betyder, at vi sætter særligt fokus på balletten i år. Gæsterne kan se frem til balletpremieren på Klods-Hans, og så får vi besøg af internationale balletkompagnier.

Nye entreprenante restauratører sætter deres præg på forlystelseshaven, og årets klassiske og rytmiske koncerter skal nok give mange anledninger til, at Tivoli bliver rammen for masser af fællesskabsoplevelser. Det er svært ikke at være optimist, men vejret og konjunkturerne er altid ubekendte spillere. Lige nu glæder vi os efter en lang mørk vinter til at åbne indgangene for de mange gæster til påske.

påske tivoli
Tivoli er klar til at tage imod alle – også i påsken … (Foto:Michelle Berg)

Læs også: 180 år med Tivoli

Dagens billede: Mars og dens indflydelse

Fredagsfjol: Glædelig fredag 🤣

· Mere fra samme kategori ·