Læs også:

Close
ikea bolig

NEWS: IKEA-uniformer genanvendes i ny tekstilkollektion 

Nyheder  | 

IKEA-uniformer genanvendes i ny tekstilkollektion · 27-årig fik fængselsstraf på 1 år og 3 måneder for salg af narkotika · 2024 kom godt fra start med over 800 nye ladepunkter · Mange har stemt på deres yndlings-lydbog · Indbrud i forretninger og caféer – to nye personer anholdt · Dagens billede: Måske det også har undret dig · Fredagsfjol: En lille fredagsdans 💃

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

IKEA-uniformer genanvendes i ny tekstilkollektion

IKEA introducerer VÄXELBRUK, en kollektion med blandt andet plaider, pudebetræk og gardiner fremstillet delvist af genanvendte medarbejderuniformer. Kollektionen er udviklet gennem et projekt, hvor møbelvirksomheden har undersøgt, hvordan det er muligt at give brugt tøj og tekstil nyt liv.

Fra 2020 til 2022 introducerede IKEA nye uniformer til medarbejderne i alle varehuse hos den verdensomspændende møbelvirksomhed. I den forbindelse indsamlede IKEA flere hundrede tons af de gamle uniformer fra varehuse i Europa. Det blev startskuddet på et helt nyt projekt, der havde til formål at omdanne brugte medarbejderuniformer til råmateriale, som kan genanvendes i nye produkter.

Resultatet er VÄXELBRUK – en kollektion af tekstilprodukter til hjemmet lavet delvist af genanvendte IKEA uniformer.

– Det er fantastisk at se potentialet i materialer, som tidligere kunne have været betragtet som affald. Jeg håber, at det giver stolthed til medarbejderne at se, hvordan vores uniformer er kommet tilbage til varehusene på en helt ny måde, siger Monica Keaney, Sustainability Manager hos IKEA Danmark. Hun fortsætter:

– Med dette projekt har vi udfordret den måde, vi producerer på i dag, og udviklet en helt ny måde at arbejde med genanvendelse. Det er en vigtig læringsproces for, hvordan vi kan cirkulere ressourcer i vores værdikæde fremadrettet.

VÄXELBRUK-kollektionen består af 16 dekorative og funktionelle tekstilprodukter, herunder gardiner, pudebetræk, plaider og tasker, som alle er fremstillet delvist af genanvendte fibre fra gamle IKEA uniformer.

For at opnå de ønskede farvekombinationer og kvalitetsstandarder, er de genanvendte tekstilfibre kombineret med andre materialer, hvoraf de fleste er også fra genanvendte kilder, såsom genanvendt polyester fra PET-flasker og andre tekstilrester.

VÄXELBRUK-kollektionen er tilgængelig i IKEA varehuse fra februar 2024.

ikea bolig
Flotte tekstiler lavet af gamle IKEA-uniformer … (Foto: PR)

Læs også: IKEA kommer med ny plantekollektion

27-årig fik fængselsstraf på 1 år og 3 måneder for salg af narkotika

En 27-årig mand fra Rødding blev onsdag den 14. februar idømt 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding.

Manden blev dømt for i efteråret 2023 i forening med flere andre medgerningsmænd at have været i besiddelse af cirka 108 gram kokain, cirka 50 gram MDMA samt cirka 600 gram hash og cirka 420 gram skunk med henblik på videresalg. Han var ligeledes i besiddelse af et større pengebeløb, der stammede fra salg af narkotika.

Den dømte har været varetægtsfængslet under efterforskningen siden den 29. september 2023. For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Bettina Lauridsen Wagner.

weed græs hash skunk narko
27-årig fik fængselsstraf på 1 år og 3 måneder for salg af narkotika … (Foto: Unsplash)

Læs også: Dom sprænger strafferammen i stor narkosag

2024 kom godt fra start med over 800 nye ladepunkter

Danmark fik 852 nye offentligt tilgængelige ladepunkter i januar, hvoraf 76 var lynladepunkter. Det glæder De Danske Bilimportører, der dog samtidig kommer med klar opfordring til kommunerne om at sætte tempoet op.

Ved udgangen af januar nåede danmarkskortet op på 18.220 offentlige ladepunkter. Det er 84 procent flere end ved udgangen af januar 2023. I samme periode er antallet af lynladepunkter vokset med 92 procent. Udviklingen betyder, at færre elbiler nu skal deles om hvert ladepunkt, hvilket gør nemmere at være elbilist i Danmark – men der skal mere turbo på:

– Der er fart på elbilsalget i Danmark, og det kommer kun til at gå endnu stærkere de kommende år. Det kræver derfor også et markant højere tempo på udrulningen af ladestandere i Danmark, så alle elbilejere har adgang til opladning. Flere ladestandere vil også medføre, at flere bilejere hurtigere tør tage springet fra fossil bil til elbil, hvilket er til gavn for den grønne omstilling, siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

Den netop indgåede politiske aftale, der giver kommunerne mulighed for at indføre nulemissionszoner, kommer til at stille markant større krav til ladeinfrastrukturen. Indførelsen af nulemissionszoner kommer nemlig til at sætte endnu mere strøm til elbilsalget:

– Selvom nulemissionszoner kun indføres i et begrænset omfang, vil det alligevel få afgørende betydning for udbredelsen af elbiler. Folk vil som udgangspunkt ikke eje en bil, der ikke kan køre i hele Danmark. Bilisterne vil ikke begrænses, og er følsomme overfor usikkerhed. Det understreger endnu engang behovet for en markant flere ladestandere i Danmark, afslutter Mads Rørvig.

For at sikre tilgængelig opladning for alle, har De Danske Bilimportører foreslået at indføre laderet, hvilket vil give elbilister, der bor i etageejendom, mulighed for at kræve, at der opsættes en ladestander ved deres bolig. Læs mere om forslaget her.

clever elbil ladepunkt
Januar bød på flere ladepunkter til elbilerne … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Danskerne vil bruge opsparingen på ferie

Mange har stemt på deres yndlings-lydbog

Der er rekordstor stemmedeltagelse til Mofibo Award. Og her får du også navnene på de nominerede og juryerne ved Mofibo Awards …

De i alt 18 nominerede lydbøger, der skal dyste inden for seks forskellige kategorier om at blive årets lydbog, er nu fundet efter et rekordstort antal afgivne stemmer. De forskellige juryer, der skal udvælge de i alt seks vindere, er ligeledes på plads.

Danskerne har har afgivet mere end 40.000 stemmer – det højeste antal nogensinde ved Mofibo Awards – på deres yndlingslydbøger, -forfattere og -indlæsere. De 15 shortlistede kandidater er nu blevet til tre nominerede inden for hver af de seks kategorier: Biografi og Dokumentar, Børnebog, Romance, Krimi og Spænding, Roman og Oversat Fiktion. Uvildige juryer kårer de seks endelige vindere ved Mofibo Awards den 14. marts i Vega, København. Her vil der ligeledes bliver uddelt en pris for årets nye indlæsertalent samt Pharao-æresprisen.

De nominerede er:

Biografi og dokumentar

– ÆRØ MANIFESTET: Om længslen efter et andet familieliv. Forfatter: Maj My Midtgaard Humaidan. Indlæser: Maj My Midtgaard Humaidan. Forlag: Gyldendal Lyd

– MÆRKET. Forfattere: Charlotte Dalgaard Larsen, Esben Dalgaard & Stine Buje. Indlæsere: Charlotte Dalgaard Larsen & Esben Dalgaard. Forlag: Storytel Original

– Unåde: Mit liv i bad standing. Forfatter: Brian Sandberg. Indlæser: Ken Vedsegaard. Forlag: People’s

Børnebog

– Hvad spiser enhjørninger?: Godnathistorie & opskriftsbog samlet i én bog. Forfatter: Mia Ingenia. Indlæser: Louise Nordstrøm. Forlag: Wadskjær Forlag

– Far & Papa – Hvad er en flygtning? Forfattere: Kaspar Arianto & Lambang Arianto. Indlæsere: Kaspar Arianto & Lambang Arianto. Forlag: Alvilda

– Familien Fisker får babykuller. Forfattere: Kasper Fisker, Malene Rykær & Stephanie Fisker. Indlæsere: Kasper Fisker & Stephanie Fisker. Forlag: Alvilda

Romance

– Hjerterum. Forfatter: Henriette Vesterbak. Indlæser: Freja Riise. Forlag: Gyldendal

– Mod daggry. Forfatter: Pernille Juhl. Indlæser: Mathilde Eusebius. Forlag: Storytel Original

– Hjertets Vilje. Forfatter: Kis Baadsgaard. Indlæsere: Heidi Keller & Mikkel Hansen. Forlag: Sweetheart Ink ApS

Krimi og spænding

– OXEN – Pilgrim. Forfatter: Jens Henrik Jensen. Indlæser: Dan Schlosser. Forlag: JP/Politikens Forlag

– Terminalen. Forfatter: Michael Katz Krefeld. Indlæser: Thomas Gulstad. Forlag: JP/Politikens Forlag

– Adams arv. Forfatter: Sofie Lassen-Kahlke. Indlæser: Sofie Lassen-Kahlke. Forlag: JP/Politikens Forlag

Roman

– Afslutninger. Forfatter: Kim Andrea Brofeldt. Indlæser: Githa Lehrmann. Forlag: Alpha

– 11%. Forfatter: Maren Uthaug. Indlæser: Ellen Hillingsø. Forlag: Lindhardt og Ringhof

– De bedste familier. Forfatter: Kim Blæsbjerg. Indlæser: Morten Rønnelund. Forlag: Gutkind

Oversat fiktion

– Atlas – Historien om Pa Salt. Forfatter: Lucinda Riley. Indlæser: Maria Stokholm. Oversætter: Birgitte Brix. Forlag: Gyldendal

– Historien om Herta 2. Forfatter: Anna Sundbeck Klav. Indlæser: Anne Blomsgård. Oversættere: Iben Falden & Maria Roslev. Forlag: Storytel Original

– Lygtemændene: En Ruth Galloway-krimi. Forfatter: Elly Griffiths. Indlæser: Randi Winther. Oversætter: Lærke Pade. Forlag: Gads Forlag.

mofibo awards lydbøger
Danskerne er vilde med lydbøger … (Foto: PR)

Læs også: Fem på stribe: Februar måneds boginspiration 

Indbrud i forretninger og caféer – to nye personer anholdt

På baggrund af stigningen i antallet af indbrud i forretninger og caféer i det centrale Aarhus, har Østjyllands Politi den seneste tid intensiveret den målrettede indbrudsindsats i midtbyen. På den baggrund kunne en patrulje natten til onsdag klokken 01.02 foretage anholdelse af en gerningsmand, som betjentene kunne genkende fra en nylig indbrudssag, hvori han var mistænkt og dermed eftersøgt hos politiet.

Den mistænkte indbrudstyv er en 28-årig mand, som er sigtet for et indbrud begået natten til den 8/2 i en café på Frederiksgade i Aarhus C. Han blev løsladt efter endt afhøring.

Onsdag formiddag klokken 10.57 foretog en patrulje anholdelse af en 45-årig mand på en adresse i Aarhus C. Han blev genkendt af en patrulje fra et indbrud begået natten til tirsdag i en frisørforretning i Viby J.

I løbet af natten til onsdag har Østjyllands Politi ikke modtaget anmeldelser om nye indbrud eller forsøg på indbrud i aarhusianske butikker og caféer. Østjyllands Politikreds fortsætter dog den målrettede indbrudsindsats med henblik på at få sat en stopper for de aktive gerningsmænd.

Ring 112, hvis du opdager et igangværende indbrud og kan hjælpe politiet med oplysninger om gerningsmanden – og ring 114, hvis du først senere opdager, at dit hus eller din forretning har været udsat for indbrud. Så kommer vi forbi og foretager sporsikring og indhenter videoovervågning, så sagerne kan blive efterforsket og gerningsmændene stoppet.

frisør saks
Indbrud i forretninger og caféer – to nye personer anhold … (Foto: PR)

Læs også: Eftersættelse af indbrudstyve endte i sø

Dagens billede: Måske det også har undret dig

Fredagsfjol: En lille fredagsdans 💃

· Mere fra samme kategori ·