
Filmanmeldese: ‘Drive-away-Dolls’
‘Drive-Away-Dolls’ er instrueret af Ethan Coen og er med Margaret Qualley, Geraldine Viswanathan, Margaret Qualley og Pedro Pascal i hovedrollerne. En underfundig ‘flugt-komedie’
Ægteparret Ethan Coen og Tricia Cooke har brygget en roadmovie i den bedste B-film tradition om to lesbiske veninder, der bliver forfulgt af mystiske gangstere på grund af … en penisafstøbning. Veninderne spilles af Margaret Qualley og Geraldine Viswanathan.

Det handler filmen om
‘Drive-Away-Dolls’ er en skør og sk’ønn film med blandt andet Margaret Qualley, Geraldine, Viswanathan, Margaret Qualley og Pedro Pascal i hovedrollerne og Matt Damon i ‘verdens mindste rolle’. Ethan Coen har instrueret den.
Ovenpå sine kærestesorger er Jamie klar til en ny start. Hun får overtalt bedsteveninden Marian til at tage med sig på en improviseret roadtrip til Tallahsessee, og snart er humøret meget bedre.
De har begge to brug for en lille pause. At køre en udlejningsbil tilbage til sin base i Florida synes som en oplagt og billig idé. Marian vil egentlig bare til Florida, men Jamie, der lige har brudt med kæresten, synes, de skal tage oplevelsesruten med mærkelige turistattraktioner, lesbiske barer, BBQ-restauranter og tredjerangs moteller. Hvis det inkluderer lidt eventyr og one-night-stands undervejs, så er det en bonus. Hun presser også veninden for at få hende til at prøve det søde liv, men uden held. Så der er nok at skændes om, mens udlejningsbilen æder de mange mil mod Florida. Hvis de kan få ro til det, altså.
Lige i hælene har de nemlig både Jamies ekskæreste, Sukie, og gangsterduoen Arliss og Flint, der ikke er ude efter dem, men efter bilen, som har en kuffert skjult i bagagerummet med et indhold af ufattelig stor betydning.
Da de to veninder undervejs krydser spor med en gruppe håbløse kriminelle, må Jamie og Marian dog ser i øjnene, at de står overfor større problemer end kærestesorg og at finde vej.
I hovedrollerne som Jamie og Marian ses Margaret Qualley (Once Upon a Time …in Hollywood) og Geraldine Viswanathan (Cat Person) som Marian.

To mand og så Matt Damon og Miley Cyrus
Derudover er opgaven i ‘Drive-Away Dolls’ at holde sig et skridt foran gangsterne Arliss og Flint, hvilket egentlig ikke er den store udfordring, fordi de ikke er de skarpeste knive i skuffen. Og det er ikke noget nyt i en af hans film, synes Ethan Coen:
– Af en eller anden grund er kvinderne i vores film normale og kompetente, og mændene har det med at fjumre rundt og er dårligt værd at vise frem. De knapt så imponerende repræsentanter for mændene er i dette tilfælde Joey Slotnick og C.J. Wilson. Hvilket ikke er helt tilfældigt:
– Joey og CJ er i virkeligheden bedste venner og gamle venner af Ethans, fortæller Cooke og fortsætter:
– Ethans syntes de ville passe som Arliss og Flint. Fordi de kender hinanden så godt, var det let for dem at falde ind i rollen som et par, der hele tiden skændes.
Den floridianske politiker, senator Gary Channel, spilles af ingen ringere end Matt Damon.
– Han har virkelig talent for at være en klovn – i ordets bedste betydning, siger Coen.
Det vil sige, han forekommer i politiske reklamer filmen igennem og dukker først op til slut. Ganske vist ses Jordan Zatawski som en ung udgave af senatoren, som i en lidt mindre republikansk-borgerlig og mere hippieagtig fortid lader sig forføre af den fritænkende kunstner Tiffany Plastercaster. Hun er inspireret af virkelighedens Cynthia Plaster Caster, som blev i hvert halvvejs berømt for at have foreviget blandt andet Jimi Hendrix’ manddom.
Hun spilles af en u-krediteret Miley Cyrus.
– Vi spurgte hende, og hun svarede, bare sig, hvornår jeg skal være der, fortæller Tricia Cooke og fortsætter:
– Hun kendte alt til Cynthia Plaster Caster, og hun var elt på bølgelængde med filmens tone. Vi ville gerne give Miley noget musik at bevæge sig til, og hun foreslog selv ‘Maggot Brain’ af Funkadelic som underlægning. Det virkede så godt, at vi endte med at bruge det i filmen.

Filmfakta
Medvirkende: Geraldine Viswanathan, Margaret Qualley, Pedro Pascal, Matt Damon, Beanie Feldstein, Joey Slotnick, C. J. Wilson, Colman Domingo og Miley Cyrus.
Instruktion: Ethan Coen
Manuskript: Ethan Coen og Tricia Cooke
Censur: Tilladt for børn fra 15 år
Originaltitel: Drive-Away-Dolls
Premiere: Filmen har premiere den 22. februar
Længde: 1 time 24 minutter
Se trailer her:
Skør, skøn og skæv komedie
Nogle gange kan det være svært at skrive lige de klogeste ord om, hvad man egentlig synes om en film – andre gange kan man ikke stoppe. Denne her har jeg faktisk svært ved at give ordentlige ord med på vejen. Derfor får den også kun 4 hjerter. For den var ikke dårlig – ja den var skæv og til tider skør – men den var også sjov – anderledes og skøn. Og ja lidt ‘sin egen’.
Den når ikke ‘Thelma og Louise’-filmen fra 1991 til sokkeholderne. Men de spiller godt – der er rappe replikker – seje kvinder og ‘ligegyldige mænd’. I denne film shiner kvinderne – men jeg kedede mig lidt undervejs også uden grund måske. Jeg fangede heller ikke alle ‘hentydninger og jokes’ – men jeg elsker når film ikke er for prædestineret og forudsigelige – så ja den er skøn på sin egen måde. Men den havde nok fået et hjerte mere, havde jeg bare binget den på en streamingtjeneste og ikke set den i biografen – der forventer man nok lidt mere …

Læs også:
‘Filmanmeldelse: May December’



