Læs også:

Close
pige job leder

NEWS: Kvinder bliver forbigået i de ejerledede virksomheder

Nyheder  | 

Kvinder bliver forbigået i de ejerledede virksomheder · Seks års fængsel for drabsforsøg i Nykøbing · Prisen for at hæve dagpenge er lavere end politikerne tror, viser analyse af Finansministeriets regnemodel · Erhvervslivet markerede historisk tronskifte · Bandemedlem idømt 14 års fængsel for våbenbesiddelse · Dagens video: Et historisk øjeblik

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Kvinder bliver forbigået i de ejerledede virksomheder

Ny, omfattende analyse af såkaldte next gens – børn af ejerledere – viser, at døtre i langt højere grad end deres brødre oplever barrierer i forhold til at overtage roret i familievirksomheden eller starte ny virksomhed selv. Det til trods for at de i samme grad som deres brødre eksponeres for virksomhedsledelse fra barnsben og har samme interesse for iværksætteri og virksomhedsdrift.

Indsigterne i analysen baserer sig på svar fra 13.000 next gens og bygger dermed oven på international forskning, der viser, at next gens har særligt gode forudsætninger for at lede, drive og udvikle virksomheder. Hver fjerde danske next gen starter virksomhed, og hver tredje er virksomhedsejer som 40-årig. Men der er stadig et stort uforløst potentiale – især blandt døtrene.

Døtre involveres ikke i virksomhedsdriften … Undersøgelsen viser, at over 10 gange så mange døtre som sønner oplever deres køn som en barriere, og at sønner af virksomhedsejere involveres i højere grad end deres søstre i virksomhedsdriften, og tilmed at sønner i dobbelt så høj grad som deres søstre bliver spurgt, om de vil overtage virksomheden. Mere end dobbelt så mange next gen mænd som kvinder føler, at de har evnerne til at starte egen virksomhed.

– Vi skal blive bedre til at få hele talentpuljen i spil og sikre, at åbenlyst potentiale foldes bedre ud. Det er ikke tilfældet i dag, hvor så relativt få døtre af ejerledere bærer stafetten videre, siger direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.

Undersøgelsen viser samtidig, at de afgørende faktorer, der holder døtre fra at overtage familievirksomheden eller starte egen virksomhed, er manglende involvering og deltagelse, netværk og især tro på egne evner.

– Vi taler om den gruppe her til lands, der har det største potentiale for at drive og lede virksomhed. Man kan umuligt se på tallene for kønsforskelle og tro, at det er et udtryk for optimal udnyttelse af talentpuljen. Det er afgørende, at der kommer fokus på at inddrage og involvere kvinderne, så potentialet bliver forløst, siger professor Kasper Meisner Nielsen, der har udført undersøgelsen.

Projekt skal sætte fokus på at styrke next gens – især døtrene …Projektet ‘NextGen – Fremtidens Ejerledere’ er søsat af Industriens Fond og Center for Ejerledede Virksomheder på CBS og har blandt andet til formål at skabe viden om og fokus på den manglende kønsdiversitet i ejerledelse. Projektet skal bidrage til bedre balance mellem døtre og sønner, når det kommer til generationsskifte, og dermed mere alsidighed i rollemodellerne for moderne virksomhedsledelse.

Få hele rapporten og læs mere om projektet Next Gen her.

Fakta om undersøgelsen:

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra mere end 13.000 danske next gens i alderen 18 – 40 år indhentet i perioden januar til marts 2023.

Det er den største undersøgelse af sin slags i verden.

Next gens er defineret som sønner og døtre af ejerledere – altså dem, der er vokset op i virksomhedsdrivende familier.

pige job leder
Kvinder bliver forbigået i de ejerledede virksomheder … (Foto: Pexels)

Læs også: Seje kvinder der ændrede verden

Seks års fængsel for drabsforsøg i Nykøbing

En 31-årig mand skal i fængsel i seks år, efter han sidste forår forsøgte at dræbe en 25-årig mand på Mors. En anden 25-årig skal i fængsel i et år for medvirken til grov vold ved samme episode.

Det var om morgenen den 4. marts 2023, at en 25-årig mand blev overfaldet med kniv på en adresse i Nykøbing. Sammen var de to nu dømte mænd kørt dertil. Efter at have låst sig ind stak den nu 31-årige mand det 25-årige offer ni gange i ryg og skulder med en medbragt kokkekniv. Herefter forlod de to mænd stedet.

Den 25-årige overlevede kun knivoverfaldet, fordi et vidne ringede 112, og ambulance og lægehelikopter kom til stedet.

Retten fandt den 31-årige skyldig i drabsforsøg og den 25-årige skyldig i medvirken til grov vold. Den 25-årige mand fik en dom på et års fængsel, mens den 31-årige mand, der førte kniven, skal seks år i fængsel.

– Jeg er tilfreds med afgørelsen og det faktum, at retten har fundet det bevist, at der var tale om drabsforsøg, siger specialanklager Christian Skov Poulsen, der har ført sagen for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

De to mænd har udbedt sig betænkningstid. Den 31-årige er fortsat fængslet, mens den 25-årige er løsladt efter at have siddet varetægtsfængslet siden marts 2023.

Sagen har kørt som en nævningesag over fire dage ved Retten i Holstebro.

dom retten
Seks års fængsel for drabsforsøg i Nykøbing… (Foto: Pexels)

Læs også: Dømt for grov vold mod kæresten

Prisen for at hæve dagpenge er lavere end politikerne tror, viser analyse af Finansministeriets regnemodel

Finansministeriet overvurderer prisen for at hæve dagpengene. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den økonomiske tænketank har lavet en rekonstruktion af den økonomiske model, Dagpengemodellen, som embedsværket på Slotsholmen bruger til at beregne konsekvenserne af at ændre i dagpengene. Prisen for at hæve dagpengene overvurderes med mellem 20 og 60 procent.

Der er store usikkerheder i den økonomiske model, Dagpengemodellen, som Finansministeriet bruger til at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af ændringer i dagpenge. Det kan have store politiske konsekvenser på dagpengeområdet. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den økonomiske tænketank har lavet en rekonstruktion af Dagpengemodellen og det datagrundlag, som den bygger på. Analysen viser, at når Finansministeriet beregner prisen på ændringer i dagpengereglerne, så overvurderer ministeriet dagpengeændringens effekt på de offentlige finanser med mellem 20 og 60 procent. Samtidig bliver dagpengereformers arbejdsudbudseffekt overvurderet med mellem 30 og 70 procent.

Det skyldes, at ledige og beskæftigede reagerer mindre på dagpengeændringer, end Finansministeriet antager.

Finansministeriets antagelser om de lediges reaktion bygger på data fra årene omkring dagpengereformen i 2010, men ministeriet mangler at tage højde for, hvordan krisepolitikken påvirkede arbejdsmarkedet i de år. Derfor får Finansministeriet for høj en effekt. Og faktisk bygger Finansministeriets antagelser om beskæftigedes reaktion slet ikke på data og er 9-10 gange højere, end hvad forskningsempirien på området tilsiger.

Derfor vil modellen altid vise, at ledige kommer hurtigere i job ved forringelser i dagpengene, og at flere beskæftigede vil gå fra job til ledighed, hvis dagpengesatsen sættes op, end der er empirisk belæg for.

– Finansministeriets dagpengemodel rammer temmelig langt ved siden af. Ministeriet overvurderer simpelthen prisen for, hvad det koster at lave en dagpengeændring. Det betyder, at modellen får politiske forslag om at hæve dagpengene til at fremstå dyrere, end de faktisk er, siger Michael Rosholm, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og professor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet – blandt andet med speciale i estimationer af adfærdseffekter blandt ledige. Rosholm var også medlem af Dagpengekommissionen, der kom med anbefalinger til et nyt dagpengesystem i 2015.

– Når prisen på et politisk forslag fremstår dyrere, end det er, har forslaget sværere ved at blive gennemført rent politisk. Politikere skal jo finde tilsvarende flere penge til at finansiere forslaget. Det er det, der er praksis på dagpengeområdet og har været det, lige siden Finansministeriet tog Dagpengemodellen i brug i 2015, fortsætter Michael Rosholm.

Når Finansministeriet beregner udgiften ved dagpengeforbedringer, er der især to typer adfærdseffekter. Den ene kaldes afgangseffekten. Den anden kaldes tilgangseffekten.

Afgangseffekten er den effekt, at dagpengeforringelser får ledige til at søge jobs mere ihærdigt – så de afgår fra ledighed. Finansministeriet regner med, at ledige reagerer på dagpengeudløb halvandet år, før den to-årige ret til dagpenge udløber. AE’s estimationer viser, at det er mere korrekt at regne med tre-fire måneder.

Tilgangseffekten er den effekt, at lavere dagpenge får folk i arbejde til i højere grad at forsøge at forblive i arbejde – og dermed ikke tilgå ledighed. Men AE’s litteraturgennemgang i analysen peger på, at Finansministeriets tilgangseffekt er 9-10 gange større end forskningsempirien peger på.

– Det er et virkelig et solidt stykke arbejde, økonomerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udført her. Man rekonstruerer ikke bare lige en økonomisk model som Dagpengemodellen, afslutter Michael Rosholm.

Analysens hovedkonklusioner:

Finansministeriet bruger Dagpengemodellen til at beregne beskæftigelses- og provenueffekter af ændrede dagpengeregler. Modellen bygger blandt andet på estimater af, hvor meget hurtigere ledige kom i job efter dagpengereformen i 2010.

Ifølge Finansministeriets estimater får udsigten til lavere ydelser de ledige til at ændre adfærd allerede halvandet år, før deres ydelse bliver sat ned. AE har undersøgt estimaterne og finder, at de ikke er renset for en række forhold, der påvirkede arbejdsmarkedet i årene omkring dagpengereformen. Når man renser for de forhold, falder effekten, så de ledige først reagerer omkring tre-fire måneder før en ydelsesnedgang.

Ifølge Finansministeriet får en dagpengeforringelse også de beskæftigede til i højere grad at forblive i job. Der er kun en beskeden evidens for en sådan effekt. Den evidens, der er, peger på en tilgangseffekt, der er 9-10 gange lavere end Dagpengemodellens.

AE’s beregninger tyder på, at Dagpengemodellen alt i alt kan overvurdere beskæftigelses- og provenueffekten af højere dagpenge med 20-70 pct. Dermed får Dagpengemodellen politikforslag om at hæve dagpengene til at fremstå dyrere, end de er.

finansministeriet regering
Regner Finansministeriet rigtigt? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har rekonstrueret Dagpengemodellen og det datagrundlag, som den bygger på. Gennemgangen viser, at der er store usikkerheder i modellen. (Foto: PR)

Læs også: Jeg fravalgte dagpenge som nyuddannet

Erhvervslivet markerede historisk tronskifte

Dansk erhvervsliv har i generationer haft et godt og tæt samarbejde med regenten og Kongehuset i det hele taget, og blev der også gjort klar til markante og synlige markeringer af tronskiftet søndag.

Dansk Industri tager hele domicilet på Rådhuspladsen i brug for at sige ‘Tak’ til Hendes Majestæt Dronningen og tillykke til det nye kongepar i forbindelse med tronskiftet.

Allerede fredag tændte DI for facadelyset med et kæmpestort ‘Tak’, som vil kunne ses af enhver, der passerede Vesterbrogade og Rådhuspladsen.

Søndag umiddelbart efter tronskiftet, tændes facadelyset på Industriens Hus med et kæmpestort ‘Tillykke’ for at gratulere det nye kongepar.

Fra luften kan en tydelig markering af tronskiftet ses oven på Industriens Hus. Husets øverste tagterrasse er udsmykket med store bannere med fotostater af Hendes Majestæt Dronningen og af det nye kongepar – og ligeledes ledsaget af et meget stort ‘Tak’ og ‘Tillykke’.

Det hele blev filmet og fotograferet og optagelser af markeringen overrækkes til Kongehuset som gave fra Dansk Industri til den afgående majestæt og kongeparret.

– Det gode og tætte samarbejde mellem Kongehuset og erhvervslivet har meget stor betydning for vores virksomheder. Vi ønsker derfor helt naturligt, at vi viser vores taknemmelighed på en meget synlig måde i forbindelse med tronskiftet. Vi ser samtidig frem til et fortsat stærkt og værdiskabende samarbejde med det nye kongepar, afslutter viceadministrerende direktør Thomas Bustrup, DI.

tronskifte dansk industri di
Et stort tak og tillykke lyder fra Dansk Industri …(Foto: PR)

Læs også: 13 ting du måske ikke vidste om Kong Frederik

Bandemedlem idømt 14 års fængsel for våbenbesiddelse

Besiddelse af våben i forbindelse med en bandekonflikt udløser dobbeltstraf … National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fået en 32-årig mand idømt en lang fængselsstraf for besiddelse af en række skydevåben.

Det er sket sidste fredag ved Retten i Randers, hvor den 32-årige blev straffet med fængsel i 14 år for i flere tilfælde fra januar 2021 til februar 2022 at have været i besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Den dømte, der er medlem af en bandegruppering, blev fundet skyldig i seks forhold om besiddelse af skydevåben, herunder en AK47 Kalashnikov-automatriffel, to maskinpistoler, tre pistoler, en revolver samt en gas- og signalpistol.

Efterforskningen i sagen har blandt andet på baggrund af indsigt i krypteret kommunikation mellem den dømte og andre blotlagt, at den 32-årige var i besiddelse af våbnene på offentligt tilgængelige steder. Det blev yderligere underbygget, da efterforskningen også frembragte videooptagelser af den dømte, der affyrede skud op i luften på en adresse i Viby J.

Besiddelsen af våbnene skete i flere tilfælde sammen med to medgerningsmænd, der allerede er dømt i sagskomplekset. Den ene mand blev i februar 2023 idømt 17 års fængsel for salg af narkotika og besiddelse af våben, mens den anden mand i maj 2023 fik 12 års fængsel for salg af narkotika og våben.

Specialanklager ved NSK, Jhin Heine Lee, siger:

– Den dømte er medlem af en bandegruppering og har på baggrund af en konflikt i det kriminelle miljø været i besiddelse af flere skydevåben på offentlige steder. Det er selvsagt særdeles alvorligt, hvilket også er afspejlet i straffen.

Retten udmålte straffen på 14 års fængsel med afsæt i straffelovens paragraf 81a, der giver mulighed for en forhøjelse af straffen med indtil det dobbelte, da det blev fundet bevist, at besiddelsen af våbnene skete som led i en bandekonflikt.

Den 32-årige blev af retten også idømt et opholdsforbud, der betyder, at han i en periode på 10 år ikke må opholde sig i Viby J. Den 32-årige har anket dommen.

våben
Bandemedlem idømt 14 års fængsel for våbenbesiddelse … (Foto: Pexels)

Læs også: Ung mand i grundlovsforhør for mandddrab

Dagens video: Et historisk øjeblik

· Mere fra samme kategori ·