Læs også:

Close
holbæk sygehus akutmodtagelse

NEWS: Langt færre offentligt ansatte per velfærdsbruger end i 2008

Nyheder  | 

Langt færre offentligt ansatte per velfærdsbruger end i 2008 · Indbrudstyv tilbageholdt af forbipasserende · Nu er der 200.000 elbiler i Danmark · Vintervejr over Danmark · Lavt antal juleindbrud i 2023 · Dagens billede: Et alt for varmt år

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Langt færre offentligt ansatte per velfærdsbruger end i 2008

Beskæftigelsen i den offentlige velfærd er faldet markant, når man tager højde for befolkningens udvikling. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det gælder også på områder, hvor beskæftigelsen er steget i absolutte tal, for eksempel på sundhedsområdet.

– Det er ikke overraskende, hvis danskerne føler, at serviceniveauet er faldet, udtaler cheføkonom.

Antallet af offentligt fuldtidsbeskæftigede relativt til brugerne er lavere er end i 2008 inden for de tre store velfærdsområder. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af et beskæftigelsesregister i Danmarks Statistik, der går fra første kvartal 2008 frem til andet kvartal 2023.

Analysen viser et fald inden for både sundhed, undervisning og ‘social beskyttelse’. Social beskyttelse dækker blandt andet over plejehjem, hjemmehjælp, daginstitutioner og jobcentre.

– Det er ikke overraskende, hvis danskerne føler, at serviceniveauet i velfærden er faldet. Det er heller ikke overraskende, hvis de ansatte på plejehjemmene, sygehusene og i skolerne føler, at de skal løbe hurtigere. Der er simpelthen færre ansatte per velfærdsbruger nu, end der var for 15 år siden, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Der bliver talt meget om, at beskæftigelsen i den offentlige sektor stiger. Men der bliver talt meget lidt om, at beskæftigelsen er faldet, hvis man holder det op imod befolkningens udviklingen, siger Sofie Holme Andersen.

Analysen viser også, at det offentlige beskæftiger en mindre og mindre andel af lønmodtagerne samlet set. Faktisk har andelen aldrig været lavere, end i andet kvartal 2023. 27,2 procent udgjorde den offentlige andel af den samlede beskæftigelse.

– Den offentlige beskæftigelse er rigtignok steget over en årrække, men stigningen har slet ikke kunnet følge med stigningen i den private sektor. Det er et sundstegn for vores økonomi, at den private sektors beskæftigelse stiger en smule mere end det offentliges, men man kan ikke sige, at den offentlige sektor udsulter det private arbejdsmarked. Det er snarere tværtimod, fortsætter Sofie Holme Andersen.

Siden første kvartal 2008 er der kommet cirka 25.000 flere fuldtidsbeskæftigede på sundhedsområdet. Alligevel er antallet af ansatte per bruger faldet. Til gengæld er der sket et fald på cirka 10.000 ansatte på familie- og børneområdet, der primært dækker over daginstitutioner.

Analysen viser også, at beskæftigelsen er steget inden for ‘generelle offentlige tjenester’, der primært dækker over offentlig administration. Men en underopdeling af kategorien viser, at stigningen primært er inden for grundforskning. Cirka to ud af tre nye ansatte inden for generelle offentlige tjenester siden 2008, er ansat inden for grundforskning.

” Cepos og erhvervsorganisationerne vil meget gerne skabe et billede af, at den offentlige administration eksploderer. Men ser man på den statslige administration, viser analysen, at den største del af stigningen skyldes, at der er kommet betydeligt flere personer med en ph.d. på universiteterne, afslutter Sofie Holme Andersen.

Analysens hovedkonklusioner:

Antallet af fuldtidsbeskæftigede offentligt ansatte pr. bruger med behov for pleje eller omsorg er faldet. Der er mellem 5 og 12 procent færre ansatte per bruger end i 2008.

I absolutte tal er den offentlige beskæftigelse steget siden 2008. Stigningen er primært sket i sundhedsvæsenet og på posten ‘generelle offentlige tjenester’. Samtidig er beskæftigelsen faldet med knap 10.000 fuldtidsbeskæftigede inden for familie- og børneområdet.

Inden for ‘generelle offentlige tjenester’ er beskæftigelsen primært steget inden for grundforskning samt skatte- og finansvæsenet.

Læs analysen her.

holbæk sygehus akutmodtagelse
Langt færre offentligt ansatte per velfærdsbruger end i 2008 … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Nu måles de ansattes humør

Indbrudstyv tilbageholdt af forbipasserende

En tilfældig forbipasserende borger opdagede mellem jul og nytår, at en mand befandt sig inde i en lukket forretning på Ny Banegårdsgade i Aarhus C, hvortil indgangsdøren var blevet ødelagt og opbrudt.

Vedkommende bad derfor personen – som var mistænkt for at begå indbrud – om at blive på stedet, mens et andet vidne klokken 07.56 fik tilkaldt politiet.

Ved politiets ankomst til stedet kort tid efter blev manden i forretningen – en 26-årig mand – sigtet for at have begået indbrud og anholdt. Han blev også sigtet for at have begået vold, da han angiveligt havde skubbet vidnet hårdt i brystet i et forsøg på at slippe væk fra gerningsstedet, inden han efterfølgende lod sig falde til ro og indvilligede i at vente på politiet.

Under en efterfølgende visitation blev den 26-årige mistænkte gerningsmand af politiet fundet i besiddelse af en barberkniv, og han blev derfor også sigtet for at have overtrådt knivloven.

politi politibil
Indbrudstyv tilbageholdt af forbipasserende …  (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Ung mand påstod han samlede ind

Nu er der 200.000 elbiler i Danmark

En ny rekord har på årets sidste dag ramt den danske bilbestand, da der nu er indregistreret 200.000 elbiler. Det er en milepæl i den grønne omstilling af bilparken i Danmark og et vigtigt skridt på rejsen mod CO2-fri transport.

Danmark kunne skrive historie den 12. oktober 2022, da elbilbestanden nåede 100.000. Det tog over 100 år at nå de første 100.000 elbiler i Danmark, men de næste 100.000 er kommet på lidt over ét år. I dag har den danske elbilbestand nået en ny milepæl på 200.000. Det betyder, at mere end 7 procent af den danske bilbestand nu udgøres af elektriske biler.

– Der er kommet kraftig acceleration på elbilsalget, særligt i løbet af det sidste år, hvilket har resulteret i, at der nu er 200.000 elbiler på de danske veje. Det er gode nyheder for den grønne omstilling, hvor elbilerne spiller en nøglerolle, siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

Også hos FDM mærker man tydeligt, at interessen for elbiler stiger:

– Bilsalget har i 2023 været helt elektrisk. På bare lidt over et år har vi fordoblet antallet af elbiler på vejene til nu 200.000. At danskerne i den grad har fået appetit på at køre elbil, mærker vi tydeligt i FDMs købsrådgivning, hvor syv ud af 10 henvendelser i dag handler om enten valg af elbil eller opladning. Den positive udvikling i bilpriserne har også givet medvind til salget, og samtidig går det godt med udrulning af ladeinfrastruktur. Men skal vi holde kadencen i det nye år, og have endnu flere til at vælge elbil, er der brug for helt billige elbiler til dem, som har et mindre bilbudget, og at politikerne gør det nemmere, at for eksempel boligforeninger får bedre og nemmere mulighed for at etablere den nødvendig ladeinfrastruktur, siger administrerende direktør i FDM, Stina Glavind.

Der er flere grunde til, at der er kommet fart på elbilbestanden de seneste år, der spænder bredt fra nye teknologiske funktioner ved elbilerne som længere rækkevidde og kortere ladetid, til markant kortere afstand mellem ladestanderne i Danmark. Elbilerne har haft glæde af afgiftsfritagelser i en årrække, og derudover er udbuddet af elbilmodeller blevet større, så flere danskere kan finde en model, der passer til deres behov.

Forude venter dog en risiko for en opbremsning i salget, da afgiftslettelserne står til at blive udfaset fra 2026. De prisstigninger, der følger med, vil betyde, at salget vil stagnere, da de mindre og billigere elbilmodeller endnu ikke er på markedet:

– De kommende afgiftsstigninger kan sætte en kæp i hjulet på elbilsalget, hvis de bliver indfaset for tidligt. Hvis flere danskere skal med på elbilvognen, er det vigtigt, at de billigere elbilmodeller får fodfæste på markedet, inden registreringsafgiften hæver priserne, slutter Mads Rørvig.

Her ses de bedst sælgende, hvor Tesla har hele tre modeller ud af de 10 pladser.

de danske bilimportører
(Kilde: De Danske Bilimportører)

 

elbil ladestander
Nu er der 200.000 elbiler i Danmark … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: CO2-udledning fra nye danske biler rasler ned

Vintervejr over Danmark

Onsdag stod danskerne op til noget af et vintervejr med masser af storm, sne og regn. Og det forlyder fra DMI, at snestormen kan fortsætte et lille døgn endnu, inden vinden helt aftager, og snevejret ophører.

En snestorm kræver mindst en middelvind på 10 m/s, der kan give snefygning, ligesom der skal falde 10 cm sne på 6 timer. Og disse to krav var opfyldt i hele den nordlige og østlige del af Jylland i går samt i Nordsjælland helt frem til torsdag morgen.

I Nordjylland hører sneen op ved 5-tiden, mens vinden fortsætter med at kunne give snefygning frem til op ad formiddagen.

sne sne
Der er stadig voldsomt vejr over dele af Danmark … (Foto: Unsplash)

Læs også:

Lavt antal juleindbrud i 2023

Antal juleindbrud lander på samme niveau som sidste år. Over landet blev der i juleperioden fra den 19. december til den 1. januar anmeldt 660 indbrud. Det viser nye tal fra Rigspolitiet, som Det Kriminalpræventive Råd skriver om i en pressemeddelelse.

Dermed fortsætter tendensen fra årene, hvor coronapandemien fyldte, og indbrudstallene i julen faldt markant. I 2023 var der 660 anmeldte indbrud i juleperioden. I 2019 – få måneder inden coronapandemien ramte – var der 1.343 anmeldte indbrud i perioden.

juletræ skagerrak gin
Antallet af juleindbrud har stadig en faldende kurve … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Fem ting danskerne frygtede at få stjålet i julen

Dagens billede: Et alt for varmt år

· Mere fra samme kategori ·