Læs også:

Close
krop fysioterapeut osteopat

Bliv klogere på hvad osteopati er

Sundhed  | 

Bliv klogere på hvad osteopati er. Måske du allerede har hørt om  behandlingsformen, der kaldes osteopati? Hvis ikke kan du få meget mere at vide her

Nogle vil helt sikkert kunne nikke genkendende til dette udsagn, mens andre måske vil rynke brynene og sige ‘osteo-hvad for noget?’

Ikke desto mindre, er der her tale om en behandlingsform, der i den grad har taget verden med storm og som har skabt fantastiske resultater for rigtig mange mennesker.

aarhus osteopati
Kender du historien bag osteopati … (Foto: PR)

Historien bag osteopati

Men hvad er osteopati? Der er her tale om en manuel behandlingsform, der kan anses som en viderefortolkning af fysioterapi.

Behandlingen havde sin spæde start tilbage i 1882 i USA og har siden da opnået stor succes verden over, og i øjeblikket ser man flere osteopati uddannelser og skoler rundt omkring i Europa.

Osteopati udspringer af idéen om, at kroppen bør anskues som ét helt system. Hver del af vores krop er forbundet med hinanden, og den bør derfor behandles lige sådan.

Der er altså her tale om en behandlingsform, der anser kroppen ud fra et holistisk perspektiv.  ar man derfor ondt ét sted på kroppen, udspringer årsagen til generne ikke nødvendigvis fra netop dette sted. Mange gange kan roden til problemet være forbundet med et helt andet sted på kroppen.

Det er ud fra denne tankegang, at osteopater verden over behandler mennesker med fysiske skavanker og gener og med positive og langvarige resultater endda!

krop fysioterapeut osteopat
Bliv klogere på hvad en osteopat kan gøre for dig … (Foto: Unplash)

En viderefortolkning af fysioterapi

Osteopati kan, som nævnt, anskues som en holistisk viderefortolkning af fysioterapien.  Alle uddannede osteopater skal nemlig have en fysioterapeutisk baggrund før de påbegynder uddannelsen.

På denne måde har osteopater en utroligt bred viden om kroppen og dens mekanismer og kan således behandle et bredt spekter af tilstande.  Dertil kan man hos en osteopat forvente, at der ikke blot bliver symptom behandlet, men at der bliver behandlet for den bagvedliggende årsag til de gener, der har givet anledning til et besøg hos osteopaten.

Det er blandt andet derfor, at osteopatiske behandlinger har så langvarige og positive resultater.

aarhus osteropati
Bliv klogere på her hvad osteopati er … (Foto: PR)

Hvilke typer behandlinger er tilgængelige hos en osteopat?

Hos en osteopat vil der være mulighed for at konsultere et bredt spektrum af tilstande, da der her vil være mulighed for flere forskellige typer af behandlinger.

Osteopater praktiserer nemlig foruden osteopati også fysioterapi og kranio sakral terapi, der for de uindviede omhandler nænsom behandling af områderne omkring hovedet.

Alle behandlingstyper inden for osteopatien vil dog altid være manuelle. Der er nemlig specifikt tale om manuel behandling, der har til formål at genoprette kroppens systemer med det formål at styrke kroppens egne selvhelingsmekanismer.

Der vil desuden være vejledning forbundet med en osteopatisk behandling. For at sikre så langvarige effekter af behandlingen som muligt, er det vigtigt, at klienten foretager de livsstilsændringer, som osteopaten anbefaler.

øresten
Osteopaten har fokus på den mentale velvære … (Foto: PR)

Et fokus på den mentale velvære

Som nævnt, kan man gå til sin osteopat med mange forskellige typer af fysiske gener og skavanker. Det er dog ikke kun behandling af netop de fysiske gener, man kan forvente.

Den osteopatiske behandlingsform handler lige så meget om klientens mentale velvære. Ved hjælp af behandling af funktionelle problemstillinger kan klienten genopnå en forbedret mobilitet, en lindring af sine symptomer såvel som vejledning til forbedret livsstil. Det er alt sammen med til at skabe forudsætningerne for et forbedret mentalt velvære.

· Mere fra samme kategori ·