Læs også:

Close
dry martini drink cocktail

Lav en lækker Dry Martini

Mad  | 

I drinks bogen ‘Danske cocktailbarer vol. 1’ finder du også opskriften på en lækker Dry Martini. Det er det lille boutiquehotel Villa Provence i Aarhus på Fredens Torv, der står bag opskriften, som du får her

dry martini drink cocktail
Lav en lækker dry martini til dine gæster … (Foto: Sasha Scherg)

Det skal du bruge

Ingredienser

8 cl Bühlmann Dry Gin Organic Summer (eller anden god gin)

2 cl Noilly Prat Vermouth

Garnish

Oliven

Sådan gør du

Kom ingredienserne i en mixerkande med is, rør rundt i 20 sekunder, og si op i et afkølet martiniglas. Garnér med oliven. Og server i flotte martiniglas.

Historien bag

Godt sikret bag et chartols glaslåger ved det blomstrede sofa­arrangement på Villa Provence står den dér, den tykke bog Vært og Gæster – Haandbog for Hotel- og Restaurations­industrien, redigeret af Johan F. Hilborg og Sv. Aa. Jeppesen i 1945. Måske mest som et kuriosum, men dog sigende. Peter Chr. Bühlmann Jensen er værten, for Honesty Bar eller ej insisterer han på at mixe – det kan de altså også godt gøre, hvis det er.

– Jeg er til de klassiske cocktails, og for mig er det ikke lige meget, hvornår du drikker dem. Det hele skal afstemmes med situationen, og om du skal sippe før eller efter middagen, fortæller Peter Chr. Bühlmann Jensen.

Sådan har han det med Dry Martini, som er en af de cocktails, han vender tilbage til gang på gang.

– Det er klart en cocktail, jeg får inden middagen. Det kan være som afternoon cocktail sidst på eftermiddagen eller lige umiddelbart inden, der bliver budt til bords. Her skal cocktailen være så tør som muligt, og for mig er det lig med en Dry Martini, siger Peter Chr. Bühlmann Jensen.

Dry Martini er oprindeligt en cocktail med gin som hovedspiritussen. Men da Ian Fleming udsendte sin første roman om James Bond, Dr. No, i 1958, lod han ham bestille en Vodka Martini. Det fik salget af vodka til at stige markant på bekostning af gin.

Peter Chr. Bühlmann Jensen går hen til det åbne barchatol og cocktailens udgangspunkt.

– Ja, jeg laver altid min Dry Martini med gin, fordi den har en tørhed, du ikke kan få med vodka. For mig ligger det ligesom i hele tanken bag den her cocktail, og tager du en stor del af tørheden ud, mister den også den karakteristiske smag, siger han og begynder at mixe – med Bühlmanns egen gin, destilleret af EtOH, og Noilly Prat.

Villa Provence giver også gæsterne mulighed for at lave mocktails, altså cocktails uden spiritus.

– Efterspørgslen er steget meget, og derfor skal vi også følge med her. Hvis ikke jeg skal have procenter, holder jeg meget af en alkoholfri Dry Martini. Den laver jeg så med danske GinISH og vermouth fra Martini, siger Peter Chr. Bühlmann Jensen og fortsætter:

– Men det kan godt være, at James Bond ville lure lidt, hvis han fik sådan en serveret.

Sådan ser bogen ud:

 

danske cocktailbarer bog forside

 

Læs også:

 

Lav lækre marcipanchips til drinks

 

Marcipanchips marcipan jul (Foto: PR)

· Mere fra samme kategori ·