Læs også:

Close
klima co2

NEWS: Klimakompasset styrkes yderligere til fordel for landets SMV’er

Nyheder  | 

Klimakompasset styrkes yderligere til fordel for landets SMV’er · Mand sigtet for trusler på livet · Nu åbner Nordeuropas største insektfabrik · Snart kan du se Barbie på HBO Max · Københavns Politi forlænger lukninger af rocker-/bandetilholdssteder · Dagens video: Biden’s juletræ · Fredagsfjol: Endelig fredag 🤣

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Klimakompasset styrkes yderligere til fordel for landets SMV’er

Klimakompasset er en digital løsning, hvor virksomheder kan få overblik over udledning af drivhusgasser og få idéer til, hvordan virksomhederne målrettet kan nedbringe deres klimaaftryk. Nu tilføres yderligere 9,4 millioner kroner til etablering af nye funktioner til at følge udviklingen og opsætte forskellige reduktionsscenarier.

På bestyrelsesmøde i november har Danmarks Erhvervsfremme-bestyrelse besluttet at støtte videreudvikling af Klimakompasset. Virksomhederne står overfor øgede forventninger i markedet og nye krav fra EU til blandt andet ESG-rapportering, og Klimakompasset kan være med til at hjælpe med at få overblik over CO2-udledningen, og med hvordan aftrykket nedbringes mest målrettet.

– Klimakompasset er allerede i dag et godt og anvendt digitalt værktøj for rigtig mange SMV’er. Virksomhederne møder netop nu betydelige nye krav og forventninger til at rapportere på bæredygtighedsområdet. Vi ser derfor et stort potentiale i at udbygge Klimakompasset yderligere. Opgørelse af klima-aftryk og planer for at reducere det kan faktisk gøre en stor forskel for den enkelte virksomheds adgang til finansiering, udtaler Steen Munk, som ud over at være bestyrelsesmedlem i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse også er vicedirektør i Nykredit.

Klimakompasset er for virksomheder, der ønsker at undersøge, hvordan de kan opgøre og reducere deres udledning af drivhusgasser. Mange virksomheder vælger at beregne deres drivhusgasudledninger med udgangspunkt i Greenhouse Gas (GHG)-protokollen, som er en internationalt anerkendt standard for virksomheders opgørelse af CO2-udledning, som anbefales af EU-Kommissionen. Beregningsmodellen i Klimakompasset bygger på denne standard.

– Mange virksomheder, der ønsker at reducere deres CO2-udledning, har behov for at undersøge, hvordan de med forskellige tiltag kan ændre deres klimaaftryk og nå deres klimamål. Det vil Klimakompassets standardiserede opgørelser kunne hjælpe med at give en indikation på. Et klimaregnskab opgøres typisk årligt og udviklingen i virksomhedens klimaaftryk vil således også kunne følges, pointerer Torsten Andersen, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Klimakompasset er et frivilligt værktøj og kan bruges af alle. Det er udviklet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen og giver virksomhederne et værktøj og vejledning til både at opgøre og fremskrive deres klimaaftryk samt opsætte klimamål. Udvidelsen af Klimakompasset vil muliggøre at følge udviklingen og simulere forskellige scenarier for at påvirke CO2-udledningen.

Fakta om Klimakompasset:

Klimakompasset er et offentligt tilgængeligt værktøj, der er gratis. Med Klimakompasset kan virksomheder se, hvor stort deres klimaaftryk er, og få overblik over, hvordan udledningen fordeler sig på forskellige kategorier som energi, transport, indkøb med mere.

Læs mere på om Klimakompasset her.

klima co2

Læs også: Der skal en stærkere klimaindsats til

Mand sigtet for trusler på livet

Mand anholdt efter trusler foran Brugsen i Ølgod tirsdag morgen, og Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt en 33-årig mand fra Grindsted-området.

Den 33-årige mand truede klokken 8.58 i tirsdag morgen en 65-årig mand på livet med en våbenlignende genstand foran Brugsen i Ølgod.  Den 33-årige blev kort tid efter anholdt. Våbnet viste sig at være en softgun.

Den 33-årige har erkendt forholdet og er sigtet for trusler på livet.

frugt supermarked
Mand sigtet for trusler på livet … (Foto: Unsplash)

Læs også: Digitale trusler bekymrer danskerne

Nu åbner Nordeuropas største insektfabrik

I onsdags åbnede Enorm Biofactory dørene til Nordeuropas største insektfabrik, som årligt skal producere over 10.000 tons insektmel via sidestrømme fra fødevareindustrien. Mere end 2.000 deltagere forventes at lægge vejen forbi den officielle åbning.

22.000 kvadratmeter, 100 tons larver om dagen og godt 10.000 tons insektmel om året. Det er nogle af de tal, der beskriver Enorm Biofactory’s nyopførte fabrik ved Hvirring i Hedensted Kommune.

De lokalproducerede insektproteiner kan erstatte en del af den soja, der importeres i dag. Insektmelet kan også erstatte højt fordøjelige animalske proteinkilder som fiskemel, og kan dermed anvendes i både husdyrproduktionen og fiskeindustrien. Via sidestrømme fra fødevareindustrien upcycler Enorm Biofactory produkter af lav værdi til proteiner af høj værdi. På sigt er det målet, at insektproteiner også kan indgå i fødevarer.

Flere års målrettet arbejde … Bag Enorm Biofactory står direktionen bestående af Carsten Lind Pedersen, Jane Lind Sam (far og datter) og Arne Holst Lauridsen.

Carsten Lind Pedersen, medstifter og CEO i Enorm Biofactory, fortæller:

–Vi fejrer nu flere års hårdt og målrettet arbejde, hvor dygtige kollegaer og et utal af samarbejdspartnere har muliggjort projektet. Nu begynder næste fase, hvor vi skal have produktionen til køre og løbende skalere op til fuld drift.”

Den nyopførte insektfabrik har været undervejs siden 2022, hvor flere aktører, blandt andre landbrugsselskabet DLG, blev en del af ejerkredsen. Også her vækker åbningen af fabrikken glæde.

– Det vi klipper snoren til i dag, er et skoleeksempel på, hvilken retning landbruget bevæger sig i. Enorm Biofactory er en fantastisk historie om dansk innovation, som kan levere alternative proteinkilder til vores andelshaveres bedrifter. Nu ser vi frem til at produktionen kommer i drift og bliver kommercialiseret, så vores andelshavere kan få gavn af det, siger Jesper Pagh, Group COO i DLG.

Insekter upcycler rester fra fødevareindustrien … Både insektmelet og insektolien, der allerede har vist lovende resultater i testforsøg på landbrugsbedrifter, produceres via soldaterfluen, der også er kendt som ’Black Soldier Fly’, der parrer sig og lægger æg. Herefter udklækkes æggene, hvorefter larverne får foder, der primært kommer via reststrømme fra fødevareindustrien. Larverne forarbejdes til olie og protein efter cirka 12 dage. Når fabrikken er i fuld drift, vil den producere 100 tons larver om dagen.

– Nu er vi klar til at tage imod store mængder restprodukter fra fødevareindustrien. Et godt eksempel er Arla Foods Ingredients P/S, der kan nedbringe deres ’Foodwaste’ med 16 % fra deres fabrik, Danmark Protein, der ligger nær Videbæk. Det skyldes at sidestrømme fra produktionen upcycles til foder i stedet for at blive solgt til biogas. Vi håber, at flere danske fødevareproducenter vil tage ansvar for at recirkulere næringsstofferne gennem larver, for cirkularitet er en af nøglerne til at udvikle en bæredygtig fødevareindustri, fortsætte Carsten L. Pedersen og afslutter:

– Vi fik fornyeligt at vide, at vi var insektindustriens ’best kept secret’. Den går ikke længere, for nu skal vi snart have solgt nogle produkter.

I DLG har man også store forventninger til produkterne fra Enorm Biofactory.

– Både på den korte og den lange bane ser vi nogle meget interessante perspektiver i insektproduktionen. De første resultater fra vores testforsøg med både insektmel- og olie viser positive tendenser i produktionen og sundheden hos husdyr, og vi forventer at der er et potentiale, hvor vi kun har set toppen af isbjerget, siger Troels Møller Olesen, direktør for husdyrernæring i DLG.

Om Enorm Biofactory:

Enorm Biofactory er en dansk producent af insektproteiner, der har fokus på cirkularitet og lokal produktion af proteiner. Den nye fabrik er et resultat af en trecifret millionindsprøjtning og samarbejde med nøgleaktører som DLG, Danmarks Eksport- og Investeringsfond og Nykredit Bank. Enorm Biofactory bidrager til den grønne omstilling af landbruget ved at producere alternative proteinkilder fra insekter, som kan erstatte en del af de proteinkilder, som importeres til både Danmark og EU.

insektfabrik laver
Jane Lind Sam og Carsten Lind Pedersen ses her under åbningen af deres livsværk. (Foto: Claus Haagensen)

Læs også: Vand er meget mere end en handelsvare

Snart kan du se Barbie på HBO Max

Barbie, skrevet og instrueret af Greta Gerwig og med Margot Robbie og Ryan Gosling i hovedrollerne, er blevet et popkulturelt fænomen og har haft succes verden over siden den udkommer i sommer. Og nu kan du fra den 15. december se den anmelderroste og elskede film ses på HBO Max.

Barbie-feberen hersker stadig i hele Norden. I Danmark er BARBIE den absolut mest sete film i biograferne i 2023, og den og er samtidig den mest indtjeningsrige film nogensinde for Warner Bros. Snart har 3 millioner set filmen i hele Norden.

Hvis du lever i Barbieland, er du en perfekt person på et perfekt sted. Medmindre du gennemgår en eksistentiel krise. Eller hvis du er en Ken …

Se trailer her:

barbie
Er du klar til at se eller gense BARBIE (Foto: HBO Max)

Læs også: Vi går all in på Barbie-farven

Københavns Politi forlænger lukninger af rocker-/bandetilholdssteder

Der er fortsat konflikt mellem to grupperinger i bandemiljøet. For at forhindre, at deres tilholdssteder bliver et mål i konflikten, og for at skabe tryghed for beboerne i områderne omkring tilholdsstederne, holdes tre adresser fortsat lukket i yderligere 14 dage.

Lukningerne af rocker-/bandetilholdsstederne er nu gældende frem til mandag den 18. december 2023 klokken 19.

I den periode er det forbudt at opholde sig på de tre følgende adresser:

  • Svanevej 5, 2400 København NV
  • Tømmerup Stationsvej 8H, 2770 Kastrup
  • Siljangade 10, 2300 København S

– Vi har fortsat informationer om, at de to grupperinger ønsker at skade hinanden, og lukningerne er et værktøj til at forhindre, at bygningerne bliver et mål i konflikten. Derudover har vi en omfattende efterforskning og forebyggende indsatser for at komme konflikten til livs, udtaler chefpolitiinspektør Søren Thomassen.

Lukningerne er gennemført i medfør af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme – bedre kendt som rockerloven.

De tre adresser har været holdt lukket siden den 11. september, to dage efter en sprængning ved tilholdsstedet på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter. To personer blev den 28. november varetægtsfængslet for at stå bag sprængningen.

mand rocker hænder
Københavns Politi forlænger lukninger af rocker-/bandetilholdssteder. (Foto: Unsplash)

Læs også: Lukning og visitationszoner i København forlænges

Dagens video: Biden’s juletræ

Fredagsfjol: Endelig fredag 🤣

· Mere fra samme kategori ·