Læs også:

Close
pige hænder computer arbejder job chef

JULENEWS: Alt for mange danskere oplever hadtale på internettet

Nyheder  | 

Alt for mange danskere oplever hadtale på internettet · Ekskæreste sigtet for vold · Studerende fra den rigeste femtedel bruger mest SU · Danmark er et af de lande med de strengeste færdselsregler i verden · Albansk mand varetægtsfængslet i sag om indbrud · Dagens video: Drone over Gaza· Fredagsfjol: Nytårsdansen 💃· Julefjol: En noget speciel juleferie ❄️

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Alt for mange danskere oplever hadtale på internettet

Halvdelen af befolkningen mellem 16-74 år har set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer på sociale medier eller nyhedssteder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som i dag har offentliggjort ny rapport om it-anvendelse i befolkningen. Det er alt for mange, der oplever hadtale, mener DI Digital, der vil have teknologiforståelse på skemaet som obligatorisk fag i folkeskolen.

– Tallene er en vigtig reminder om, at vi fortsat har et stort arbejde foran os med at gøre internettet til et trygt sted at debattere samfundsforhold Det her er vigtigt, ikke mindst i en tid, hvor store konflikter på den globale scene sætter gang i følelsesladede diskussioner på nettet. Derfor er det også positivt, at vi med EU’s Digital Services Act snart vil få forbedrede muligheder for at dæmme op for hadtale på nettet, siger branchedirektør Camilla Ley Valentin, DI Digital.

Branchedirektøren fremhæver samtidig vigtigheden af at styrke den digitale dannelse.

– Som borgere i et demokratisk samfund, skal vi allerede i skolen klædes på til at vi kan begå os online. Vi skal kunne diskutere demokratiske dagsordener og nyheder på en respektfuld måde med hinanden. Det forudsætter, at vi forstår mekanismerne og spillereglerne online. Det sætter en tyk streg under behovet for teknologiforståelse som et obligatorisk fag i folkeskolen. Det er på tide, at det for alvor kommer på skoleskemaet, og her rækker et valgfag ikke, sådan som der er lagt op til i regeringens digitaliseringsstrategi, siger Camilla Ley Valentin.

Rapporten fra Danmarks Statistik viser også, at danskerne gør flittigt brug af internettet. 83 pct. af befolkningen mellem 16-74 år er online flere gange dagligt og 91 pct. af danske internetbrugere bruger sociale medier.

Hvad danskerne bruger internettet til spænder bredt. Danskerne bruger internettet til informationssøgning, følge med i nyheder, og de bruger også internettet til at deltage aktivt i den demokratiske debat for eksempel underskriftsindsamlinger eller på anden måde udtrykke meninger om samfundet.

– Det er enormt positivt, at danskerne gør brug af de digitale løsninger til at indsamle relevante information og tage del i demokratiske samtaler som vedrører vores samfund. Det er en af de ting, som digitaliseringen har gjort nemmere, og det skal vi værne om, siger Camilla Ley Valentin.

pige hænder computer arbejder job chef
Alt for mange danskere oplever hadtale på internettet … (Foto: Unsplash)

Læs også: Sådan hænger tanker og tale sammen

Ekskæreste sigtet for vold

Politiet blev mandag den 25. december kaldt til en adresse i Næstved, hvor en 30-årig kvinde fortalte, hun havde fået et blåt øje af sin ekskæreste. Det var en 40-årig mand fra Hvidovre, som fortsat var på stedet, så han blev anholdt klokken 13.25 og sigtet for vold.

Der var også begået hærværk mod den 30-åriges bil, der holdt parkeret på adressen, og den 40-årige blev også sigtet for hærværk. Efter afhøring på politistationen i Næstved blev den sigtede løsladt igen klokken 17.34.

vold kvinde ryg
Ekskæreste sigtet for vold … (Foto: Pexels)

Læs også: Find dit forsvar mod psykopater og andre idioter

Studerende fra den rigeste femtedel bruger mest SU

SU på universitetsuddannelserne går i høj grad til studerende fra de mest velstillede familier, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det gælder også i ‘det sjette SU-år’, som regeringen har aftalt med en række partier at afskaffe.

SU-reformen, som regeringen har aftalt med tre andre folketingspartier, rammer primært unge med forældre i den øverste del af indkomstfordelingen. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Med SU-reformen for de videregående uddannelser vil studerende fremover få SU til normeret tid og maksimalt 58 SU-klip.

I dag får de studerende også SU til normeret tid, men kan opnå 12 måneders SU ud over studiets normerede tid, hvis studiet påbegyndes inden for to år efter endt gymnasial uddannelse. Derudover er den maksimale ramme på 70 klip.

Analysen viser, at det er de studerende af de rigeste forældre, der i dag får mest SU i ‘det sjette SU-år’ – det vil sige SU ud over studiets normerede tid og ud over de 58 klip.

I skoleåret 2021/2022 udgjorde SU-udbetalinger ud over normeret tid og 58 SU-klip cirka 1,3 milliarder kroner før skat.

Af de midler blev cirka 370 millioner kroner udbetalt til den femtedel af de studerende med de rigeste forældre. Det svarer til 28 procent af alle SU-udbetalingerne i ‘det sjette SU-år’.

Til sammenligning blev der udbetalt cirka 200 millioner kroner til den laveste indkomstgruppe i ‘det sjette SU-år’.

– SU-systemet er i dag en ret skæv model, hvor det er de velhavendes børn, der modtager flest penge. Overordnet er det derfor heller ikke en socialt skæv reform, som politikerne nu har aftalt, udtaler Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han understreger dog, at man bør værne om den sociale mobilitet.

– Det er vigtigt, at politikerne lader de sparede SU-udbetalinger blive i uddannelsessystemet, så de gavner den sociale mobilitet mest muligt, afslutter Lars Andersen.

Analysens hovedkonklusioner:

På universiteterne går hver tredje støttekrone til studerende med forældre i den rigeste femtedel, og knap 11 procent går til studerende med forældre i den fattigste femtedel.

SU på de korte og mellemlange videregående uddannelser er i langt højere grad fordelt ligeligt på tværs af forældres indkomster.

SU til uddannelsesaktivitet ud over 58 SU-klip eller normeret uddannelsestid udgør cirka 1,3 milliarder kroner. Heraf går ca. 370 millioner kroner – eller 28 procent – til studerende fra den rigeste femtedel.

Blandt færdiguddannede kandidater, der kommer fra lavindkomstfamilier, er uddannelsesvejen ofte forbundet med flere omvalg, og en professionsbachelor er oftere adgangsbillet til kandidatuddannelsen. Det er med til at øge antallet af SU-klip for denne gruppe af kandidater.

SU-udbetalinger på ‘det sjette SU-år’: Den rigest

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Anmærkning: 2024-priser. Eksklusive aktivitet for personer der modtager handicaptillæg eller forsørgertillæg. Uddannelser med normeret længde ud over 58 måneder indgår kun med aktiviteten ud over normeret længde.

Læs analysen her.

unge sårbare læser studerer studerende arbejde lektier (Foto: Unsplash)
Studerende fra den rigeste femtedel bruger mest SU … (Foto: Unsplash)

Læs også: Jeg fravalgte dagpenge som nyuddannet

Danmark er et af de lande med de strengeste færdselsregler i verden

Ny forskning fra Compare the Market AU har afsløret lande med de strengeste vejregler ved at analysere seks forskellige målinger, herunder promillegrænser, hastighedsgrænser, mobiltelefonrestriktioner og selekrav.

Danmark indtager en tredjeplads på listen med en indeksscore på 5,84 ud af 10. Her kan bilisterne bruge håndfri mobiltelefon, men kun hvis den bruger et system indbygget i bilen. Det er ikke tilladt at have vedhæftede telefonholdere til at tage håndfri opkald, og det fik Danmark til at placere sig i top tre for strenge færdselsregler.

Undersøgelsen rangerer 17 lande baseret på, hvor strenge deres vejregler er. Og Norge blev rangeret som det strengeste land baseret på de seks forskellige målinger. Frankrig var næststrengest efterfulgt af Colombia og Danmark på en del tredieplads.

Færdselsreglerne er designet til at hjælpe med at holde folk sikre, når de rejser rundt, samtidig med at de sikrer en stabil og organiseret trafikstrøm. Men ikke alle lande implementerer sådanne vejregler lige meget.

Forskning fra Compare the Market AU analyserede seks forskellige målinger fra 17 lande, herunder promillegrænser, hastighedsgrænser, mobiltelefonrestriktioner og selekrav, for at afgøre, hvilket land der har de strengeste vejregler.

Norge blev rangeret som det strengeste land på listen med en indeksscore på 7,09 ud af 10. Landet har en lav promillegrænse på 0,02BAC (Blood Alcohol Concentration), lavere hastighedsgrænser på bygader og landveje (30 km/ h for boligområder og 80 km/t på landeveje), og obligatoriske selekrav.

Frankrig var nummer to på indekset (5,94/10), i høj grad takket være de strengeste regler for mobiltelefoner. Ingen chauffører må bruge deres mobiltelefon, heller ikke med håndfri indstilling.

På en delt tredjeplads ligger Colombia og Danmark, som begge fik en indeksscore på 5,84 ud af 10. Colombias nedre motorvejshastighedsgrænse på 100 km/t og lave promille på 0,02 BAC var med til at opveje det faktum, at sikkerhedsseler er påkrævet, men ikke strengt taget håndhæves. I Danmark kan chauffører bruge håndfri mobiltelefon, men kun hvis den bruger et system indbygget i bilen. Det er ikke tilladt at have vedhæftede telefonholdere til at tage håndfri opkald, og det fik Danmark til at placere sig i top tre for strenge færdselsregler.

Sådan ser tabellen ud:

tabel færdselsregler

motorvej bil biler kø trafik færdsel færdselsregler
Danmark er et af de lande med de strengeste færdselsregler i verden … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Vis hensyn overfor skolepatruljerne

Albansk mand varetægtsfængslet i sag om indbrud

Den 43-årige mand har erkendt flere indbrud i Esbjerg i november og december måned. Den videre efterforskning skal afdække, om han kan sættes i forbindelse med yderligere indbrud og tyverier i Syd- og Sønderjylland samt i andre politikredse.

Manden blev i onsdags ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for flere indbrud i Esbjerg i november og december måned. Den 43-årige mand erkendte og kærede ikke varetægtsfængslingen.

Han blev anholdt tirsdag af Københavns Politi i Københavns Lufthavn Kastrup, mens han var på vej ud af landet.
Ud over indbrud i Esbjerg skal efterforskningen afdække, om den albanske mand kan sættes i forbindelse med yderligere indbrud og tyverier i Syd- og Sønderjylland samt i andre politikredse.

Han blev anholdt på baggrund af efterforskning foretaget af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest), som efterforsker sager om omrejsende kriminelle, der krydser landegrænsen for at begå kriminalitet.

københavns lufthavn
Albansk mand varetægtsfængslet i sag om indbrud … (Foto: Unsplash)

Læs også: København har flest butikstyverier

Dagens video: Drone over Gaza

Fredagsfjol: Nytårsdansen 💃

Julefjol: En noget speciel juleferie ❄️

· Mere fra samme kategori ·