Læs også:

Close

Afternoon Tea: Quinoa-blåbær-bar med yoghurtfrosting

Mad  | 

Quinoa-blåbær-bar med yoghurtfrosting – lyder det ikke lækkert. Og om du laver dem til eftermiddagshygge – mellemmåltid eller fordi, du er lækkersulten, det er ikke så vigtigt. De er fra bogen ‘Afternoon Tea’ af Camilla Lawes

Det er små lækre godbidder, der smager skønt af blåbær og kokos. Ahhh …

Så lækre ser de ud … (Foto: Columbus Leth)

Der bliver 18 – 24 styk og tager 30 minutter at lave. Komfurtid er 35 minutter. Hviletid 2 x 30 minutter.

Det skal du bruge

Ingredienser til quinoa-blåbær-bar:

250 g blåbær
30 g quinoa
135 g havregryn
50 g groft kokosmel
2 spsk chiafrø
140 g peanutbutter
125 g sirup
2 tsk vaniljeekstrakt
4 spsk kokosolie

Ingredienser til yoghurtfrosting:

1 dl græsk yoghurt 10 %
2 spsk flormelis
1 ½ spsk smeltet kokosolie
tørrede hindbær

Quinoa-blåbær-bar:

Tænd ovnen på 180 grader.

Drys blåbær ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 35 minutter, til de er tørre.

Bland quinoa og havregryn sammen, hæld kogende vand over, og lad det stå i 20 minutter.

Tilsæt kokosmel og chiafrø. Rør peanutbutter, sirup og vaniljeekstrakt sammen, og rist det på en pande ved høj varme i 2 minutter.

Tilsæt quinoablandingen, og rør det godt sammen.

Tag massen af varmen, og vend forsigtigt blåbær i sammen med flydende kokosolie.

Fordel massen i en lille foret bradepande på 15 x 20 centimeter, og stil den i køleskabet i en time.

Yoghurtfrosting:

Pisk græsk yoghurt med flormelis til en ensartet masse, tilsæt kokosolie, og rør det godt sammen.

Kom massen i en sprøjtepose. Skær quinoa-blåbær-barer i aflange stykker, og sprøjt frosting på hvert stykke.

Drys med tørrede hindbær.

Tip: Brug en laktosefri græsk yoghurt til frosting.

 

Sådan ser bogen ud:

bog afternoon tea

Læs også:

 

Lækker hapser med gedeost og figen

appetizer gedeost figen

· Mere fra samme kategori ·